Udtrykket at vandet er
kakao eller at vandet er
chokolademælk betyder, at vandet er så grumset og uigennemsigtigt at det nærmest ligner
kakao. Udtrykket bruges ofte om vandet på den jyske vestkyst, hvor havet ofte er så oprørt, at en masse skidt konstant farver vandet brunt.
Eksempel: Jeg ville fiske
havbars ved Agger, men vandet var
kakao. Eller: Er vandet
chokolademælk ved Børsmose Strand, jeg vil gerne ud at fiske pighvar?