Kendetegn - Sådan kender du hvilling
Hvillingen er en
torskefisk, men har mangler den skægtråd som ellers kendetegner andre
torskefisk. Man kan også kende
hvillingen på det kraftige overbid, de mange spidse tænder og en sort plet ved brystfinnens rod.
Fangstmetoder - Hvordan fanger man hvilling?
Hvillingen tager næsten alt naturlig agn som fiskes på bundforfang eller under
flåd, fx.
børsteorm,
sandorm,
sildestykker og rejer.
Hvillingen kan dog også fanges ved spindefiskeri fx. med et
sildeforfang eller et
makrelforfang.
Hvillingen holder ofte til tæt ved bunden, så det er som regel der man skal fiske sin agn, hvis man går efter
hvillinger.
Hvillingen hugger i små hidsige ryk, men har en evne til at spise agnen, uden at blive kroget. Derfor kan især små
hvillinger være en plage for lystfiskere, som fisker med naturlig agn. Vil man gerne fange de små
hvillinger lige omkring
mindstemålet, kan man vælge at gå lidt ned i krogstørrelse.
Fiskepladser - Hvor fanges hvilling?
Hvillinger fanges typisk i havne og fra moler og naturligvis også fra båd.
Spisefisk - Tilberedning af hvilling
Hvillingen er en fin spisefisk,
hvillingen fileteres let, og de resterende ben kan fjernes med en pincet eller tang.