Hvilling (Merlangius merlangus)

Kendetegn - Sådan kender du hvilling

Hvillingen er en torskefisk, men har mangler den skægtråd som ellers kendetegner andre torskefisk. Man kan også kende hvillingen på det kraftige overbid, de mange spidse tænder og en sort plet ved brystfinnens rod.

Fangstmetoder - Hvordan fanger man hvilling?

Hvillingen tager næsten alt naturlig agn som fiskes på bundforfang eller under flåd, fx. børsteorm, sandorm, sildestykker og rejer. Hvillingen kan dog også fanges ved spindefiskeri fx. med et sildeforfang eller et makrelforfang. Hvillingen holder ofte til tæt ved bunden, så det er som regel der man skal fiske sin agn, hvis man går efter hvillinger.
Hvillingen hugger i små hidsige ryk, men har en evne til at spise agnen, uden at blive kroget. Derfor kan især små hvillinger være en plage for lystfiskere, som fisker med naturlig agn. Vil man gerne fange de små hvillinger lige omkring mindstemålet, kan man vælge at gå lidt ned i krogstørrelse.

Fiskepladser - Hvor fanges hvilling?

Hvillinger fanges typisk i havne og fra moler og naturligvis også fra båd.

Spisefisk - Tilberedning af hvilling

Hvillingen er en fin spisefisk, hvillingen fileteres let, og de resterende ben kan fjernes med en pincet eller tang.