Kendetegn - Sådan kender du skælkarpe (inkl. koi karpe)
Skælkarpens krop er som hos de fleste andre fisk dækket af skæl. Skælkarpen har fået sit navn, da der også findes en variant af samme art, som har et mindre antal skæl og samtidigt større skæl, en såkaldt spejlkarpe. På FiskeFoto skelnes der imellem skælkarpe og spejlkarpe, selvom at der tale om den samme art (Cyprinus carpio) da det blandt lystfiskere er meget udbredt, at dele arten op i disse to underarter. Der findes flere varianter af spejlkarper; en såkaldt
læderkarpe som slet ikke har skæl, en lineær karpe som har en ubrudt linje af skæl fra hoved til hale og en
fuldskællet karpe, som har store og uregelmæssige skæl, som dækker hele fisken. Spejlkarper har en tendens til at være
højere i kropsformen end skælkarper.
Karperne kendes generelt på skægtrådene i begge mundvige, den kraftige pig i rygfinne og den
høje maksimalvægt. Karper over 10 kilo er ikke usædvanlige i Danmark i visse vande.
Karper krydser sig ofte med andre karpefisk og skaber såkaldte
hybrider.
Hybriderne kan eksempelvis være imellem karpe og
karusse, eller karpe og sølvkarusse. Det er meget forskelligt hvor meget
hybriderne ligner den ene eller den anden art, men nogle gange kan man støde på karpelignende fisk, som bare ser anderledes ud. Det kræver en grundig undersøgelse af fisken af en ekspert, at fastslå om der er tale om en
hybrid.
Skælkarpefiskeri - Hvordan fanger man skælkarpe (inkl. koi karpe)?
Skælkarpe og spejlkarpe er populære arter blandt lystfiskere. Karperne fighter som regel rigtigt godt, og kan blive store, sammenlignet med andre danske fiskearter. Karpefiskeri kan være en videnskab, med specialgrej i form af karpestænger, karpehjul, karpeforfang,
bidmeldere,
boilies, fordodring osv. osv. Der er ingen tvivl om at rutinerede karpefiskere med det professionelle grej, lander mange og store fisk - MEN karper kan sagtens fanges med mindre end det. En kraftig stang, et hjul med en god bremse, 0,30 line,
prop og krog er alt hvad man strengt talt behøver, for at fange en karpe. Når karpen skal landes er det en fordel med et godt stort net, og man bør også bruge en såkaldt
afkrogningsmåtte til større karper, hvis man da ikke afkroger dem i vandkanten. Det avancerede karpefiskeri med
boilies, forskellige bundforfang, lodder, dips mm. vil vi ikke komme ind på her. Men en hurtig guide til
flådfiskeri efter karper er der plads til.
Flådet kan med fordel være et
penneflåd.
Penneflådet afbalanceres med
splithagl, så kun er et par centimer af
flådet stikker over vandoverfladen. Afstanden imellem
flåd og krog justeres nu, så krogen hænger lige over bunden. Krogen agnes med et par majskorn eller en
regnorm. Inden fiskeriet går i gang, kan det være en fordel at
forfodre lidt. En håndfuld majs fra en dåse, kan være rigtigt fint. Men man kan også gå skridtet videre, og lave en simpel
forfodring af rasp, vaniljesukker, vand fra majsdåsen og evt. ekstra vand. Blandingen blandes så den kan formes til kugler på størrelse med en golfbold, og kastes ud, der hvor man tror at skælkarperne kommer forbi. Når karperne indfinder sig, vil de ofte rode op i bunden, og dermed sende små bobler til overfladen. Når der er bobler på foderpladsen, er det bare med at få krogene i vandet. Ofte vil man få hug omgående, hvis man kaster ud i en kraftigt boblende foderplads. Når
flådet går under eller bevæger sig til siden gives et
modhug, og forhåbentligt bliver skælkarpen kroget. Karpen fightes ind, og nettes forsigtigt i vandkanten. Husk at skælkarper kan blive meget store, så hav altid et stort net med, og juster din bremse, således at de store fisk ikke knækker din line! Under fiskeri efter skælkarper med
flåd, er det ikke unormalt af få bifangster i form af spejlkarper, sølvkarusser,
karusser,
sudere,
skaller,
rudskaller og
græskarper.
Fiskepladser - Hvor fanges skælkarpe (inkl. koi karpe)?
Skælkarper findes i mange søer, damme og åer i Danmark. Karpen er ikke en naturlig fisk i Danmark, så findes der karper i en sø, er de
højest sandsynligt kommet dertil via udsætninger. Mange karper er uden tvivl blevet flyttet af lystfiskere, som gerne vil have noget godt at fange i deres lokale sø eller dam. Men mange karper er også blevet sat ud af søejere, i den tro at de ville rense vandet eller holde det frit for
grøde. Karper har dog en tendens til at rode op i bunden, og dermed gøre en sø meget grumset. Almindelige skælkarper og spejlkarper gør desuden heller ikke det store indhug i
grødebestanden. Skal der spises
grøde, skal man have fat i
græskarper. Bemærk at det er forbudt at flytte fisk fra et vand til et andet, og at udsætte fisk som er købt i et havecenter eller lignende uden en speciel tilladelse.
Karpefiskere holder ofte kortene tæt til kroppen, når det kommer til gode karpevande. Man kan google sig frem til meget karpevand, men det bedste kan være, at spørge sig for i nærområdet. Man kan også kigge efter søer og damme, som ligger tæt på byer, her vil der ofte være karper at finde. Et par kendte karpevande er Viborgsøerne og Harte-Donssøerne i Jylland og Susåen på Sjælland.
Desuden findes der både skælkarper, spejlkarper og
græskarper i mange put and take søer.
Spisefisk - Tilberedning af skælkarpe (inkl. koi karpe)
Skælkarper spises normalt ikke i Danmark, og det er god kutyme at genudsætte alle karper, såkaldt catch and release eller C&R fiskeri. Førhen har karpen været en
højt værdsat madfisk i Danmark, og nogle steder i Sønderjylland er der stadig tradition for at spise karpe til jul. Tyskere og østeuropæere har ligeledes stadig tradition for at spise karper, og efter sigende skulle østeuropæere stå for decideret opfiskning og tømning af nogle danske karpevande!