Sport Dres
Emma Line
Geoff Anderson
kajakforalle.dk
fiskpaakrogen.dk
Aarhus Fishing Gear

Karusse (Carassius carassius)

Karusse (Carassius carassius) regnorm, stor, karuds Sidens indhold i overskrifter

Kendetegn - Sådan kender du karusse

Karussen er en karpefisk. Karussen er mørk på ryggen, imens side og bug er lysere i brune og gullige nuancer. Der findes to former af karusser. Damkarusse er navnet på en form, som ikke bliver ret stor, og som har en langstrakt kropsform. Damkarusser lever ofte i mindre søer og damme, hvor føden er knap. Søkarusse er navnet på en form, som er meget jrygget, og som kan blive stor, op til næsten 2 kilo i Danmark. Søkarusser lever i større søer hvor der er rigeligt af føde. Dankarusse og søkarusse er samme art.

Karusser forveksles ofte med sølvkarusser. Sølvkarusser er bedst kendt under kælenavnet guldfisk. De orange og røde guldfisk som kan købes i akvariebutikker og havedamscentre, er blevet udsat mange steder i den danske natur, men med tiden kan den rødlige farve forsvinde. De ufarvede sølvkarusser kan ligne karusser på en prik, og derfor forveksles disse to arter ofte. Der er dog et par måder hvorpå, man kan kende de to arter fra hinanden. Karusser har 31 - 35 skæl langs sidelinjen, imens sølvkarusser har 25 - 31 skæl langs sidelinjen. Dog har begge arter ofte nøjagtigt 31 skæl langs sidelinjen, og kendetegnet er altså ikke altid brugbart. Skal man være sikker på artsbestemmelsen, skal man se på antallet af gællegitterstave på forreste gællebue. Karussen har 23 - 33 gællegitterstave på forreste gællebue imens sølvkarussen har 35 - 48 gællegitterstave.

Karusser har ikke skægtråde i mundvigene ligesom karper har. Har en karusselignende fisk skægtråde, kan der være tale om en såkaldt hybrid, altså en blanding imellem to fiskearter. Hybrider imellem karper og karusser er meget almindelige, en sådan fisk kaldes en karpekarusse. Karpekarusser har ofte mindre skægtråde end karper.

Fra 1975 - 1999 var bagsiden af den danske 50-kroneseddel udsmykket med en tegning af en karusse.

Fangstmetoder - Hvordan fanger man karusse?

Karusser fanges ved medefiskeri. Agnen kan være majs, regnorm, maddiker, franskbrød og lignende. Da karusser kan være meget forsigtige når de tager agnen, er flådfiskeri med et lille penneflåd som regel effektivt, da man kan registrere de mindste nap. Karusser kan også fanges på et bundforfang. Forfanget må gerne være et gennemløbsforfang, sådan at karussen ikke mærker det tunge bly, når den tager agnen.
Det er en god ide at forfodre, når der skal fiskes karusser. Forfodringen kan være en håndfuld majs, eller kugler lavet af rasp, dåsemajs, vand fra majsdåsen og eventuelt vaniljesukker eller mandelessens. Man kan også købe foderblandinger i grejbutikkerne, som er lavet specielt til karusser.
Karusserne holder ofte til tæt ved bunden, så man bør fiske lige over eller på bunden. Dog kan karusser også gå midt i vandet eller i overfladen. Ser man karusser i overfladen, kan man forsøge sig med et lille stykke flydende franskbrød som agn.

Fiskepladser - Hvor fanges karusse?

Karusser fanges ofte i søer, moser og små damme. Da karusser er utroligt hårdføre, kan man tit finde dem i små branddamme og gadekær, hvor andre fiskearter ikke trives. Karusser findes også i nogle åer.

Spisefisk - Tilberedning af karusse

Karusser spises normalt ikke i Danmark. Små karusser er gode som agnfisk til fiskeri efter gedder, aborrer og sandart, da de er utroligt sejlivede. Det er god skik at genudsætte store karusser!

Fiskekalender - Hvornår fanges karusse?

Karusser kan fanges året rundt, men fiskeriet efter karusser er bedst i de varme måneder.
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
10 0 4144820 0 0

Danmarksrekord - De officielle danske rekorder for karusse

Fluefanget0,870 kg.
Dansk rekord1,925 kg.

Hvad vejer en karusse ud fra dens længde?

Find svaret med denne funktion

Karusse på andre sprog

Engelsk:crucian carp
Tysk:Karausche
Norsk:karuss
Svensk:ruda
Latin:Carassius carassius
I Danmark kendes karusse også under navnet:
karuds.
Find de udenlandske navne på andre arter her


25 fangster af Karusse

Vis flere

Shopping guide
Det største udvalg - I den største butik – Til den bedste pris.
Fiskegrej og havture med M/S Bodil og M/S Muddi.
Find din nærmeste forhandler af kvalitetstøj fra Geoff Anderson her
Stort udvalg i fiskekajakker fra 3.500,- .kr
Spændende fiskegrej til en god pris!
Stort udvalg af alt indenfor fiskegrej
Find FiskeFoto.dk på Facebook
Pausefiskeren.dk

Find profil