Kendetegn - Sådan kender du ål
Ålen er en lang og glat fisk, som næppe kan forveksles med andre arter. Farven kan variere fra sort over i mere gule, brunlige og grønne nuancer.
Ålen kan blive forholdsvist stor, og fisk over kiloet er ikke ualmindelige.
Ålens mund er som regel spids og smal. Nogle
ål specialiserer sig dog større byttedyr, eksempelvis fisk, og udvikler derfor en mund som er bredere og større, og som egner sig bedre til disse byttedyr.
Ålen har små spidse tænder, og kan bide hårdt!
Fangstmetoder - Hvordan fanger man ål?
Ål fanges på bundforfang. I ferskvand er
regnorm en fantastisk agn til
ål, men nogle steder kan fiskestykker eller hele små fisk, eksempelvis
skaller,
rudskaller,
karusser eller lignende, også være effektivt til
ålefiskeriet. I saltvand er
børsteorm,
sandorm, fiskestykker eller rejer fine agn til
ål.
Regnorm kan bruges i saltvand i en snæver vending, men de vil hurtigt dø og blive slappe.
Når bundforfanget er kastet ud, og linen er strammet op, er det en god ide at montere en
åleklokke på stangspidsen. En
åleklokke er en lille klokke, som monteres på stangspidsen med en klemme eller skrueanordning. Når
ålen hugger ringer klokken, og der kan gives modhug kort efter.
Åleklokken er nærmest uundværlig ved fiskeri om natten, især hvis der fiskes med flere stænger på een gang.
Ålen tager som regel agnen hårdt og kontant. Når
ålen sidder på krogen, skal den hurtigst muligt løftes fri af bunden, da den ellers kan sætte sig uhjælpeligt fast i grene, rødder eller sten.
Ålen søger føde i aften og nattetimerne. Ofte vil man opleve, at
ålene har en kort og intensiv hugperiode en time før eller efter midnat, dog kan det godt betale sig at starte fiskeriet allerede kl. 20, og slutte ved 2 - 3 tiden om natten.
Fiskepladser - Hvor fanges ål?
Ål lever både i salt og ferskvand, og kan derfor fanges i mange havne, åer, søer, moser og lignende. Da
ålen komme fra havet, og vandrer op i ferskvand igennem åer og bække, vil der som regel være bedst
ålefiskeri i ferskvand, som har forbindes til en bæk eller å. Dog kan
ålen vandre over land, så moser eller søer uden forbindelse til åer og bække kan også huse
ål. Desuden kan der være der være udsat
ål af mennesker i alle søer og moser. I åen skal
ålen findes i de dybe sving, hvor brinken hænger ud over vandet, og generelt gælder det om at fiske tæt på steder, hvor
ålen kan gemme sig. For eksempel imellem molens sten eller søens tætte sivbælter. I alle tilfælde skal
ålen findes tæt ved bunden.
Spisefisk - Tilberedning af ål
Røget eller stegt
ål er en populær spise. Skal
ålen røges skal skindet blive på
ålen, men skal
ålen steges skal
ålen flås. Når
ålen er flået kan indvoldene fjernes, og derefter skæres
ålen op i passende stykker på ca. 10 cm. Stykkerne vendes i mel, krydres med salt og peber, og steges på panden i madolie og smør.
Ål serveres traditionelt med stuvede kartofler eller kogte kartofler med persillesovs. Når man spiser
ål, siger man at
ålen skal have sin sidste svømmetur, og derfor drikkes en snaps til stegte
ål.
Da
ålen er truet bl.a. pga. overfiskeri, bør man værne om bestanden.