Kendetegn - Sådan kender du hornfisk
Hornfisken er en rigtig miniature 'Game fish', den hopper ofte vildt ud af vandet når den sidder på krogen.
Hornfisken kendes på dens langstrakte form, det spidse næb samt grønne ben og skæl. Små
hornfisk kan forveksles med tobis, men tobisen har ikke det lange næb, som karakteriserer
hornfisken.
Hornfiskefiskeri - Hvordan fanger man hornfisk?
Hornfisk kan fanges på flere måder. En meget anvendt metode er fiskeri med
blink, men
hornfiskene kan også fanges på en
flådfisket
sildestrimmel eller endda på
flue.
Ved fiskeri med
blink, vil det ofte være et hit, at fiske med lange smalle og skinnende
blink.
Hornfiskene er ikke altid lige nemme at kroge, men monterer man et stykke line på 5 - 6 cm. imellem
blinket og
trekrogen, forøger man chancerne for at kroge fisken, når den slår til
blinket med sit lange næb.
Alternativt kan man bruge en silkekrog, som ikke er en rigtig krog, men et lille bundt af silketråde. Når
hornfisken hugger på 'krogen', bliver dens små spidse tænder viklet ind i silketrådene, og fisken sidder fast. Silkekrogene fungerer efter sigende godt til
hornfisk, men skulle man få hug af eksempelvis en
havørred eller sej, er chancerne små, for at få fisken med på land.
Blinket skal spindes forholdsvist hurtigt ind ved fiskeri efter
hornfisk.
Fiskeri med
sildestrimmel og bobleflåd efter
hornfisk er lidt mere afslappende end spindefiskeriet, men det kan være lige så effektivt! Metoden er ret simpel. En
trekrog eller
enkeltkrog monteres 1 - 1,5 meter under et bobleflåd, og en
sildestrimmel monteres på
trekrogen. Man kan evt. sætte et
splithagl på linen ca. 10 cm. fra krogen, hvis
sildestrimlen har tendens til at flyde ovenpå, eller ligge sig meget tæt på overfladen. En
hornfiskestrimmel eller rejer kan også bruges til
hornfiskefiskeriet.
Prop og fiskestrimmel kastes ud, og så er det bare at vente på hug.
Hornfiskene tager som regel agnen hårdt, så der er ingen tvivl når der er hug! Vil
hornfiskene ikke rigtigt hugge, kan man forsøge sig med at spinde bobleflåd og fiskestrimmel langsomt ind, det kan nogle gange lokke
hornfiskene til at tage agnen.
Hornfisk kan også fanges på
flue, små reje eller tangloppeimitationer skulle være den rigtige medicin til
næbdyrene!
Fiskepladser - Hvor fanges hornfisk?
Hornfiskene går ind på meget lavt vand, og kan fanges fra de fleste kyster.
Hornfiskene kan dog også fanges på dybere vand, hvor de ofte vil opholde sig tæt på overfladen.
Hvert år fanges der mange
hornfisk ved slusen i Hvide Sande, som er en kendt
hornfiskeplads.
Spisefisk - Tilberedning af hornfisk
Hornfisk smager godt, og har en meget karakteristisk smag. Fisken har mange ben, men til gengæld er benene grønne, så de er forholdsvist nemme at få øje på, i det lyse kød. Ønsker man at fjerne benene fra
hornfiskene før tilberedning, kan man investere i et såkaldt
hornfiskejern, som er et værktøj, som gør det muligt at filetere
hornfisken.
En nem måde at tilberede
hornfisk på, er at dampe dem i ovnen. De rensede fisk pakkes ind i sølvpapir sammen med lidt salt, peber og krydderurter efter eget valg. Pakken bages i ovnen i 30 - 45 minutter afhængigt af pakkens størrelse.