Sport Dres
Emma Line
Geoff Anderson
Westcoast Sportfishing
fiskpaakrogen.dk
My Fish Poster

Fiskeordbog

Bundhug (Bundbid)

At have bundbid eller bundhug er når ens agn sidder fast i bunden, eller i noget som ligger på bunden. Når man får bundbid vil det ofte betyde at man mister agnen, da linen springer, når man forsøger at hive agnen fri. Der er dog et par tricks, som man kan forsøge sig med, hvis man får bundbid. Fisker man med spinner, blink, wobler eller lignende, kan man nogle gange løsne agnen fra bunden, ved at spænde linen stramt op for derefter at løsne den helt, gerne med en hurtig bevægelse. Et andet trick er at stramme linen meget op, og se om man kan rette krogen ud. Når krogen rettes ud, vil den som regel slippe sit tag i bunden. Sidder agnen uhjælpeligt fast, er den eneste mulighed at pege stangspidsen imod stedet hvor agnen sidder fast, holde fast på spolen på fiskehjulet så den er helt låst, og gå baglæns imens linen strammes op. Som regel sprænger linen ved knuden, hvor agnen er bundet fast, så man mister altså ikke alt det line, som måtte være kastet af hjulet. Når man har haft bundbid, er det en god ide at klippe de yderste par meter af linen, da den kan være blevet beskadiget under bundhugget.

Får man tit bundbid i grene, åkander og lignende under kastefiskeri, kan man erhverve sig et blink med grødesikring, det skulle give mindre bundbid. Ligeledes får man som regel heller ikke så tit bundbid, når man fisker med jigg eller med gummidyr monteret på en offsetkrog. Et såkaldt slaskebly kan give færre bundbid, hvis man eksempelvis fisker på meget stenet bund.

Bundbid er også navnet på en vestjysk lystfiskerklub som eksisterede fra 1994 - 2019.


Alle ord i ordbogen

Kasper Strube Webdesign
Shopping guide
Det største udvalg - I den største butik – Til den bedste pris.
Fiskegrej og havture med M/S Bodil og M/S Muddi.
Find din nærmeste forhandler af kvalitetstøj fra Geoff Anderson her
Udlejning af fiskekajakker og guidede fisketure ved Hvide Sande og i Ringkøbing Fjord
Spændende fiskegrej til en god pris!
Få din helt egen fiskeplakat!
Find FiskeFoto.dk på Facebook
Pausefiskeren.dk

Find profil