FiskeFoto.dk. Artikler https://fiskefoto.dk Artikler fra FiskeFoto.dk hourly 1 FiskeFoto.dk. Artikler. 130 130 https://fiskefoto.dk https://www.fiskefoto.dk/gfx/fb.jpg www.FiskeFoto.dk Lystfiskeri på La Palma 2026 - La Isla BonitaWed, 11 Mar 2026 02:05:59 +0200Den smukke ø, ”La Isla Bonita” er kælenavnet for en af de vestligste af de kanariske øer La Palma. Jeg har flere gange besøgt nogle af de andre kanariske øer, Gran Canaria, Tenerife og Fuerteventura for at fiske, men i februar 2026 skulle jeg prøve noget nyt, og tog for første gang til La Palma. En flybillet fra Billund direkte til La Palma kostede 2500 kr. Dertil kom omkring 1500kr for leje af bil i en uge samt lommepenge på ferien. La Palma skulle være mere frodig end Gran Canaria, Tenerife og Fuerteventura, og det var den ganske rigtigt. Store dele af øen er dækket af bananplantager, og især i den nordlige del af øen er der meget frodigt. La Palma er en vulkanø, og så sent som i 2021 blev øen ramt af et stort vulkanudbrud, som ødelagde mange huse og plantager. Vulkanudbruddets ødelæggelser er stadigt meget tydelige, og en bramme med en bredde på 3 km imellem byerne Tazacorte og Puerto Naos består i dag udelukkende af størknet lava. Det var ikke nemt at finde gode fiskepladser på øen, men det lykkedes mig da at fange 13 forskellige fiskearter på en uge. I artiklen her vil jeg fortælle om mit fiskeri på min tur til La Palma. Island grouper (Mycteroperca fusca).

Fiskeri fra klipperne ved Charco Verde Beach.

Fiskeri i Puerto Espíndola og Charco Azul

Mit første stop på øen var Puerto Espíndola. Her var en fin strand og en havn med gode fiskemuligheder. Ved indgangen til havnen var et stort skilt med fiskeri forbudt, men da jeg gik en tur på havnen, så jeg flere lokale som fiskede. De fortalte mig, at det var okay at fiske i havnen på trods af skiltningen, da havnen i øjeblikket ikke blev benyttet af erhvervsfiskerne. I det klare vand i havnen spottede jeg hurtigt en enorm stime af store fisk, det var havbars! Fiskene var dog ikke nemme at få i hugget, og på trods af utallige forsøg med blink, kastepirk, popper, levende agnfisk og friske rejer reagerede havbarserne nærmest ikke på min agn. Næste morgen stod jeg tidligt op, og fiskede ved solopgang. Det tidlige fiskeri gav pote, og jeg fik en lille håndfuld bars på et gennemløbsblink. Fiskene var ikke store, men op til omkring 30 cm og sjove at fange. Havbarsernes haler var lidt slidte og fiskene havde generelt en del sår, så jeg har en mistanke om, at de måske er sluppet ud fra et havdambrug. Opdræt af havbars er meget udbredt på de kanariske øer. På havnen fangede jeg ud over havbars også lidt andre småfisk i form af almindelig papegøjefisk, stribet rorfisk, madeira-dragehovedfisk, håret slimfisk, påfuglegylte og øglefisk. Nogle få hundrede meter fra havnen, var det muligt at bade i nogle naturlige pools ved Charco Azul. Havbars (Dicentrarchus labrax).

Madeira-dragehovedfisk (Scorpaena maderensis).

Almindelig papegøjefisk (Sparisoma cretense).

Håret slimfisk (Labrisomus nuchipinnis).

Udsigt over havet i den nordlige del af La Palma.

Fiskeri i Tazacorte

Havnen i Tazacorte så lovende ud med et stort havnebassin og en lang mole. Desværre var fiskeri kun tilladt på et lille stykke af havnen helt uden for enden af molen. Her lykkedes det mig at fange nogle rigtigt store påfuglegylter og en god guldmulte, som blev til aftensmad. Senere på min ferie snakkede jeg med hollænderen Dirk, som fortalte at han fiskede meget på molen i Tazacorte. Her fangede han en del store rokker og hajer, som han landede med et specielt sænkenet. Fiskeriet efter de store rokker og hajer har jeg til gode til næste gang. En velvoksen påfuglegylte (Thalassoma pavo).

En velvoksen påfuglegylte (Thalassoma pavo).

Toastbrød uden skorpe. En god agn til sydens fisk.

Fiskeri i Bombilla og Faro de Las Hoyas

Ved et tilfælde endte jeg ved den lille havneby Bombilla. I Bombilla er der en rigtig fin lille havn, hvor der var god plads til at fiske. Det vrimlede med forskellige arter, og de lokale gik især efter papegøjefisk, som de fangede mange af. Her fangede jeg også papegøjefisk, påfuglegylte, kanarisk sergentfisk, okseøjefisk og en helt ny art sølvtrevalle. Der var ingen barer og butikker i byen, men om aftenen åbnede dog en lille salgsvogn, hvor man kunne købe en fadøl og en burger. Tæt på Bombilla ved fyrtårnet Faro de Las Hoyas forsøgte jeg mig også med lidt fiskeri. Der skulle fiskes fra høje klipper, og det oprørte vand gjorde fiskeriet lidt udfordrende. Det lykkedes mig ikke at fange noget her. Jeg fiskede ligeledes fra nogle høje klipper ved Charco Verde Beach, hvilket heller ikke gav pote. Håret slimfisk (Labrisomus nuchipinnis).

Kanarisk sergentfisk (Abudefduf luridus).

Vejen igennem en af de mange bananplantager.

Vuldkanen har efterladt landskabet goldt.

Flotte klippeformationer ved Faro de Las Hoyas.

Stegt havål. Sejt kød, ikke meget smag og mange små ben.

Links

Fisketegn til Spanien og de kanariske øer herunder La Palma https://www.spanishfishinglicence.com/ https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-la-palma-2026-la-isla-bonita/107https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-la-palma-2026-la-isla-bonita/107Kasper StrubeLystfiskeri på Kap Verde 2025 - Gamle vennerSun, 18 Jan 2026 23:28:35 +0200For 4. år i træk gik vinterens fisketur til Kap Verde, nærmere betegnet øen Sal. Kap Verde ligger i Atlanterhavet 500 km. fra Afrikas vestkyst lige ud for Senegal. Ved at bo ved lokale, har jeg lært masser af mennesker at kende på Sal. Lokalt kendskab og gamle venner, gør det hele lidt nemmere, når der skal findes en god fiskeplads eller en båd som kan tage en med på havet. Årets tur bød på nogle nye fiskearter, samt masser af gengangere fra tidligere år. De helt store fisk udeblev, men dem har jeg til gode til næste gang. Breeda og Ady foran Adys hus hvor jeg boede hele ferien.

Breeda og Ady foran Adys hus hvor jeg boede hele ferien.

Blåplettet tobakspibefisk (Fistularia tabacaria),

Pletfinnet pindsvinefisk (Chilomycterus reticulatus).

En stor white seabream på over et halvt kilo.

Bådfiskeri på Kap Verde

Vejret kan nemt være en udfordring, når de små fiskerbåde skal på havet. På min 14 dages ferie, var jeg på havet 3 gange. Det kunne godt have blevet til flere bådture, men der skulle jo også være tid til at fiske fra land og til at gå lidt i byen. De lokale havde bedt mig tage grej med til jigging, altså det vi kalder pirkefiskeri. En håndfuld 100 - 200 grams kastepirke kom således med i kufferten. Pirkefiskeriet gav ikke det helt store, og som jeg før har oplevet, kunne min fysik ikke helt følge med til det hårde fiskeri. Taktikken er nemlig ikke helt som i Danmark, hvor man bare firer pirken til bunden og jigger, nej pirken skal ned og så jigges så hurtigt man kan helt til overfladen. Den hurtige speed-jigging teknik skulle være særligt effektiv til almaco-hestemakrel, eller på engelsk amberjack! Pirkefiskeriet gav dog nogle spændende arter bl.a. den nye og meget særprægede art blåplettet tobakspibefisk og en enkelt almaco-hestemakrel. Det lette medefiskeri fra bådene var mere udbytterigt for mig, der var især mange atlantisk kejserbrasen og blacktail comber. Breeda som jeg har fisket sammen med flere gange før.

Breeda som jeg har fisket sammen med flere gange før.

Afrikansk påfuglebars (Cephalopholis taeniops).

Two-banded seabream (Diplodus prayensis).

Atlantisk kejserbrasen (Lethrinus atlanticus).

Faifi var heldig at fange 4 Guldmakrel (Coryphaena hippurus).

Havnefiskeri på Kap Verde

Alt mit fiskeri fra land foregik i eller lige omkring havnen i Pedra de Lume, det var nemlig også her jeg boede. Næste alle mine fisk blev fanget på et meget simpelt rig med en enkeltkrog og evt. et splithagl. Agnen var rejer, snegle eller allerbedst stykker af fed fisk. I havnen var der altid fisk at fange, men især når fiskerne smed fiskeaffald ud i havnen kunne det koge af bl.a white seabream eller sargo som fisken hedder på portugisisk. Jeg fangede mange forskellige små fiskearter i havnen, men også nogle pæne papegøjefisk, langhalet filfisk og pletfinnet pindsvinefisk. Pindsvinefiskene er nogle særprægede og langsomme fisk, som især er glade for store stykker af flydende eller langsomt synkende fiskeindvolde som mavesæk eller et sæt gæller. Pindsvinefiskene har et meget kraftigt bid, og jeg oplevede flere gange at min stærke line blev bidt over og at kraftige kroge blev mast sammen i munden på de oppustelige dyr. White seabream (Diplodus lineatus).

Der renses fisk på havnen i Pedra de Lume.

Stribet blankesten (Lithognathus mormyrus).

Sammen med Ady købte jeg en knallert, så vi kunne komme rundt.

Læs også disse artikler om fiskeri på Kap Verde Fisketur til Kap Verde 2024 - Fala criol https://www.fiskefoto.dk/artikel/fisketur-til-kap-verde-2024-fala-criol-lystfiskeri/99 Lystfiskeri på Kap Verde 2023 - No stress https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-kap-verde-2023-no-stress-/94 Lystfiskeri på Kap Verde 2022 https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-kap-verde-2022-haj-papegoejefisk-sal/90 https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-kap-verde-2025-gamle-venner/106https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-kap-verde-2025-gamle-venner/106Kasper StrubeGensyn med Azorerne 2025Mon, 10 Nov 2025 02:10:02 +0200I 2019 fiskede jeg første gang på egen hånd på Azorerne, ét besøg var ikke nok, så i 2022 og 2023 var jeg også af sted. Alle mine ture har gået til øen São Miguel, som vist er den eneste ø på Azorerne, som man kan flyve direkte til fra min lokale lufthavn i Billund. I 2025 blev det til endnu en fisketur til Azorerne. De mange fiskemuligheder, ferskvandssøerne og den frodige natur gør Azorerne til noget helt specielt, og med tre års erfaring, vidste jeg denne gang, nøjagtigt hvor jeg skulle fiske. Jeg vil her kort fortælle om årets tur til Azorerne, for mere detaljerede beskrivelser af fiskeriet på Azorerne, vil jeg henvise til mine tidligere artikler, som der linkes til nederst i denne artikel. Spejlkarpe på 5,31 kilo og 72 cm fra Furnas Lake.

Spejlkarpe på 5,31 kilo og 72 cm fra Furnas Lake.

Bass på 1,44 kilo og 48 cm fra Lagoa do Fogo.

Blåbars (Pomatomus saltatrix) fra Rabo de Peixe.

Spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo).

Gaffelmakrel (Trachinotus ovatus) fra Rabo de Peixe.

Tyklæbet multe (Chelon labrosus) fra Ponta Delgada.

Det søde vand på Azorerne

Jeg har før fisket i søerne Lagoa do Fogo, Lagoa Azul og Lagoa Verde men som noget nyt fiskede jeg på denne tur også i søen Furnas Lake. I den nordligste ende af Furnas Lake er der meget vulkansk aktivitet, og man kan se varme kilder og boblende svovlhuller. I den sydlige ende af søen er der ikke så meget gang i undergrunden, men der er til gengæld en fin fiskeplads. Her er det er muligt at fiske ved et ca. 1 km langt stykke af søens bred. Vandet er forholdsvist lavt, men det kan søens kaper nemt affinde sig med. På en eftermiddags fiskeri fik jeg et par fine spejlkarper. Den største karpe vejede 5,31 kilo og var 72 cm lang. Spejlkarpen huggede på et flydende stykke toastbrød. Udsigt til Lagoa do Fogo.

Morgenbad i vandfaldet ved Salto do Cabrito.

Kyst og havnefiskeri på Azorerne

Overalt i havne og ved kyst vrimler det med små og store fisk på Azorerne. Særligt i havnen i Ponta Delgada og i havnen i Rabo de Peixe havde jeg held med fiskeriet. Det blev til en del multer og gaffelmakreller i spisestørrelse, men turens bedste havnefisk var helt sikkert en god blåbars på omkring et kilo. Blåbarsen fangede jeg på en levende agnfisk fisket ca. 4 meter under et glideflåd i havnen i Rabo de Peixe. Gaffelmakrel (Trachinotus ovatus) fra Rabo de Peixe.

Regnbuegylte / påfuglegylte (Thalassoma pavo).

Arkananisk blankesten (Pagellus acarne).

På dybt vand

På mine tidligere ture til Azorerne, har jeg hver gang været en tur på havet med Pedro. Pedro har North Shore Sea Tours, som arrangerer fisketure for turister. Denne gang stod den på dybhavsfiskeri, og pirkene kom helt ned på 300 meters dybde. Fiskeriet foregik med elektriske multihjul, som man både kunne benytte med håndkraft, men altså også med en indbygget motor. Pirkene blev agnet med stykker af fisk og blæksprutte. På det dybe vand fangede jeg spidstandet blankesten, havål og blåkæft. Der fiskes på 262 meters dybde.

Links

Fisketur til Azorerne 2023 https://www.fiskefoto.dk/artikel/fisketur-til-azorerne-2023-lystfiskeri/92 Fisketur til Azorerne 2022 https://www.fiskefoto.dk/artikel/fisketur-til-azorerne-2022-lystfiskeri/89 Lystfiskeri efter barracuda, karpe og bass på Azorerne 2019 https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-efter-barracuda-karpe-og-bass-paa-azorerne-2019-portugal/80 Link til North Shore Sea Tours på São Miguel https://northshoreseatours.com https://www.fiskefoto.dk/artikel/gensyn-med-azorerne-2025/105https://www.fiskefoto.dk/artikel/gensyn-med-azorerne-2025/105Kasper StrubeArtsfiskeri på Tenerife 2025Sat, 25 Oct 2025 21:37:36 +0200Danny Søhus og jeg havde sat hinanden stævne til en uges artsfiskeri på Tenerife i uge 42 2025. Vi havde booket et hotel i Los Gigantes, som blev vores naturlige udgangspunkt hele ugen. Vejret var helt perfekt hele ugen. 23 - 25 grader, 1 - 3 m/s og sol. Vi havde valgt at leje en bil hele ugen, hvilket var ganske billigt. Lige godt 600 kr. for en hel uge med fri km. Benzinen er billig dernede, og vi endte med blot at bruge for ca. 230 kr hele ugen. Vi ankom sidst på eftermiddagen søndag, og inden vi endte på hotellet var det faktisk blevet mørkt. Lidt fiskeri i mørket på den lokale lille mole blev det dog til, men vi mærkede intet. Ikke lige den ønskede start…. Vi spinfiskede dog kun, hvilket skulle vise sig at være en fejl, da langt de fleste fisk vi fangede på turen, blev fanget ved medefiskeri.

Mandag

Som mål havde vi en mole i San Juan, som jeg havde researchet mig frem til. Vi kørte tidligt, inden det blev lyst og nåede molen en halv times tid inden solopgang. Jeg kørte ud på molen, hvilket vi af en lokal pænt fik at vide, at det måtte man ikke. Jeg fik dog læsset Danny og grejet af, inden jeg kørte ind for at finde en p-plads. Der skete ikke det store, før det begyndte at blive lyst. Første fisk var så vidt jeg husker en rigtig flot macaronesian sharpnose-puffer. Den blev hurtigt efterfulgt af madeira rockfish, ornate wrasse, guinea pufferfish, samt de gudesmukke canary damselfish. Der var god aktivitet i overfladen, og flådfisket brød gav hurtigt nogle smukke okseøjefisk. Vi prøvede at fiske nogle små levende agnfisk under flåd, og pludselig havde Danny en større fisk på. Det viste sig at være en eastern atlantic trumpetfish. En smuk men også en højest besynderligt udseende fisk. Ganske kort efter kunne jeg også føje den til artslisten. Da vi kom hjem til Los Gigantes fik vi testet de lokale rockpools. Der var rockpool blennies overalt og de var helt vildt aggressive. Ofte reagerede de på agnen allerede inden den ramte vandet. Vi fik også begge to redlip blenny, om end de var noget sværere at lokke til hug. I den ene rockpool gik der også en lille stime multer. Jeg fik fanget en enkelt af dem, og det var umiddelbart en tyklæbet multe. Endnu ikke helt fiskemætte kørte vi om aftenen atter til molen i San Juan. Fiskeriet var nu helt anderledes. Agntyvene i form af ornate wrasses og pufferfish var nu helt væk. Der var godt gang i madeira rockfish, men der var også mange mediterranean cardinalfish. Danny medede med en hel agnfisk på bunden, og pludselig blev den taget. En tung fight begyndte på det relativt lette grej. Efter et kvarters tid kom fisken til overfladen, og vi kunne konstatere, at en fin pigrokke havde taget agnfisken. Vi stod ca. 3 meter over vandet, så vi kunne ikke nå rokken, og den var alt for tung til at forsøge at løfte den i linen. Danny fik den trukket hen til en stige, men mens vi overvejede, hvad vi så skulle gøre, så slap krogholdet. Jeg havde indtil da også haft en agnfisk på bunden, men jeg kunne godt se, at med min stang med 20-60 grams kastevægt, så ville jeg nok ikke have en chance for at lande en rokke i den størrelse. Derfor lavede jeg et andet tackel, hvor agnfisken var hævet 40-50 cm over bunden. Dette skulle dog kort efter vise sig ikke at være tilstrækkeligt i forhold til at undgå rokker. Min agnfisk blev taget og endnu en tung fight kunne begynde. De første udløb var tunge og lange, men hver gang fik jeg bremset og drejet fisken. Efterhånden blev udløbene kortere, og fisken nærmede sig molen. Den var tung som bare pokker, og stangen gik nærmest i parabol. Men efter 20 minutter dukkede fisken op. Det var endnu en rokke, og endda endnu større end den Danny kort forinden havde mistet. Men nu var gode råd endnu en gang dyre. De næste 5 minutter brugte jeg på langsomt at trække rokken længere ind af molen. Her fik vi ved fælles hjælp og via en lånt gaf, pigrokken op af vandet. Danny lavede i den forbindelse et sublimt arbejde. Pigrokken blev målt til 144 cm, med en anslået vægt på et sted mellem 25 og 30 kg.

Tirsdag

Vi startede lidt senere denne dag. Der skete ikke så meget på bunden her omkring middagstid. Til gengæld var der godt gang i fiskeriet i de øvre vandlag. Brødet vi kastede ud lokkede virkelig mange fisk til. Udover de mange okseøjefisk, var der også nogle mindre fisk, som hurtigt pilede til, når brødet ramte vandet. De ville dog ikke rigtig noget. Først da jeg skiftede til et fritflydende lille stykke brød, lykkedes det at lokke dem til at hugge. Det viste sig at være små white trevallys. Der var også tusindvis af små fisk inde langs molen. De var ikke større end 4 - 8 cm, og viste ingen interesse for brødet. Til sidst prøvede jeg med en ubelastet tanagokrog agnet med et mikro stykke brød. I starten viste de stadig ingen interesse. Måske fordi de konstant blev jagtet af små barracudaer. I en pause fra den næsten konstante jagt, begyndte fiskene så småt at vise interesse. Flere var henne og smage på brødet, dog uden at ramme krogen. Til sidst var der dog en, som blev hængende. En lille fin stribefisk. Muligvis en storøjet stribefisk. På et tidspunkt gik jeg lidt længere ind af molen. Her var der et område med sand, blandet med lidt sten. Her fangede jeg først den højest usædvanligt udseende wide-eyed flounder. Og kort efter fangede jeg faktisk også en lille atlantic lizardfish. Det blev til lidt flere flounders inden jeg opgav fiskeriet der. Der var nemlig virkelig mange pufferfish over sandet, som hele tiden overfaldt og tømte vores kroge. Tilbage til flådfiskeriet. Her lykkedes det inden for kort tid for os begge at fange en stribet havrude. En gudesmuk lille fisk. Vi havde fået provianteret i den lokale mini-supermarked, og kunne derfor fiske videre ind i mørket. Først var det madeira rockfish og medeterranean cardinalfish som dominerede. Men efterhånden begyndte der at dukke nogle lidt sjovere fisk op ude på sandet. Først fangede jeg en lille fin bastard gryntefisk. Herefter blev det til en stribe akarnaniske blankesten, som havde en helt karakteristisk orange mund. Afslutningsvis fik jeg en noget større gryntefisk.

Onsdag

Vi startede i San Juan kort efter det blev lyst, og det gav de sædvanlige arter de første par timer. Sidst på formiddagen prøvede jeg igen inde over sandet. Første fisk var den sædvanlige pufferfish. Næste fisk var lidt mere spændende. Der var tale om en rigtig fin atlantic lizardfish på hele 29 cm. Herefter gik jeg ud til Danny som fiskede med en form for pasta, vi havde købt i den lokale grejbutik. Fiskene var helt vilde med det, men desværre sad det rigtig skidt på krogen. Danny flåede den ene okseøjefisk op efter den anden, og en enkelt easternatlantic trumpetfish fik han også. Jeg brugte brød, men det gav ikke helt så mange fisk. På et tidspunkt huggede en lidt stærkere fisk dog brødet. Det viste sig at være en rigtig fin stribet rorfisk. Vi havde set de lokale fange flere farvestrålende fisk. Vi kunne se dem svømme rundt nede i det ultraklare vand. De var ofte henne og kigge på det synkende brød, vi fiskede efter dem med, men de afviste hver gang. Derudover kom pufferfish og ornate wrasse dem ofte i forkøbet. Jeg fik dog til sidst knækket koden. Ved at lade brødet synke og derefter forsigtig jigge det op og ned, så lykkedes det mig at fange to hanner og 4-5 hunner af european parrotfish. Især hunnen var gudesmuk med sine røde, lilla, grå og gule farver. Der svømmede flere flotte stribede fisk rundt mellem parrotfiskene. Men de ville SLET ikke noget. De spiste først af brødet, når de øvrige fisk havde fået det fri af krogen. Det var virkelig frustrerende. Jeg prøvede med brød fisket helt uden belastning. Det blev straks angrebet af wrasse, puffers osv. Men en sjælden gang, når barracudaerne havde været forbi og skræmt småfiskene væk, så kunne brødet frit synke ned til de stribede fisk. Til sidst lykkedes det mig at fange et par stykker af dem. Jeg har brugt ordet gudesmuk flere gange i dette skriv, men må endnu en gang bruge udtrykket. Disse fembåndede sergentfisk er altså bare gudesmukke, og fighter derudover ganske fint.

Torsdag

Torsdag var helliget et roadtrip til Teide, den store vulkan midt på øen. En spændende og smuk tur op gennem bjergene, hvor der af og til var særdeles langt ned. Efter 1½ times kørsel var vi kommet op i næsten 2300 meters højde, hvorfra vi skulle videre med svævebane, og næsten helt op til toppen. Desværre viste det sig, at svævebanen var lukket pga. hård vind på toppen… Dermed havde vi en halv dag uden nogen planlagt plan. Hvad gør man så? Man tager da ud og fisker. Vi kørte til Los Americanos, hvor et område med rockpools skulle testes. Det så virkelig spændende ud. Det var dog de sædvanlige rockpool blennies og redlip blennies samt ornate wrasses, der dominerede. Lidt højere oppe var der en kunstig rockpool, som nok oprindelig var lavet som et sted, hvor man kunne bade. Denne rummede højest overraskende ud over en masse rockpool blennies, også en masse madeira gobies. Danny fik hurtigt fanget nogle stykker af dem, mens jeg måtte kæmpe lidt mere med dem. Men til sidst lykkedes det dog. Jeg opdagede en lille flok multer, som let lod sig lokke med små stykker brød, og vi fik begge nogle stykker. Danny havde spottet en meget lille zebrastribet fisk. Jeg satte min mindste tanagokrog på og agnede op med et mikro stykke frysetørret børsteorm (En aldeles glimrende agn til fiskene dernede). Den lille fisk viste interesse, men blev hver gang overhalet af de grådige rockpool blennies. Og til sidst måtte jeg opgive. Aftenfiskeriet blev endnu en gang henlagt til molen i San Juan. Det var atter en gang primært de sædvanlige fisk vi fangede. Jeg fangede dog et par fine dublerer af atlantic lizardfish, og Danny havde virkelig fået hul på de wide-eyede flounders. Jeg var dog heldig, da der lige pludselig sad en lille lizardfish på min krog. Og minsandten om det ikke var turens eneste diamond lizardfish. Efterhånden som mørket faldt på, dukkede der igen flotte bastard gryntefisk og akarnaniske blankesten op. Molen er døgnbemandet med forskellige typer vagter, og denne aften blev molen lukket noget tidligere end de foregående aftener. Men så kunne vi da for en gangs skyld komme relativt tidligt i seng. Dog nåede vi for første og eneste gang på turen forbi hotellets bar, hvor der var karaoke. Desværre kunne Danny ikke lokkes på scenen. :-)

Fredag

Vi startede på molen i San Juan kort efter solopgang. Jeg ville forsøge at fange endnu en stor lizardfish eller måske forbedre min wide-eyed flounder. Jeg fik ret hurtigt en lizard og et par pufferfish. Herefter fik jeg en fisk, der fightede lidt anderledes. Til min overraskelse, så var det en sild, som havde taget det lille stykke blæksprutte. Men var det nu en sild? Den havde ikke løse skæl, og så generelt lidt anderledes ud end sild. Og da de lokale kaldte det for en sardin, så måtte der lidt research til. Vi kom frem til at det så ud til at passe med en madeira sardinella, altså en madeira sardin. Jeg brugte efterfølgende en del tid på at fiske efter barracudaer og garfish, men jeg havde lige så lidt held med det som alle de andre på molen…

Lørdag

Lørdag var vores sidste fiskedag. Vi følte lidt, at vi var løbet lidt tør for nye arter på molen i San Juan. Vi valgte derfor at prøve en anden mole i Adeje. Det var den for nogen måske kendte mole fra “Nak og æd”, hvor de i programmet skulle forsøge at fange bastard gryntefisk. Vores mål var dog i stedet filefish og dusky grouper, som jeg havde set blive fanget fra molen i en video på YouTube. Vi ramte molen i stigende vand, og da molen i forvejen ligger lavt, så gav det jævnligt vand ind på molen, hvilket Danny måtte konstatere med våde sko til følge… Jeg fik fanget turens første fisk på kunstagn i form af nogle madeira rockfish. Det var i det hele taget lidt underligt, at fiskene på Tenerife generelt virkede afvisende over for kunstagn… Danny fik fanget lidt lizardfish og wide-eyed flounders. Efterhånden som solen kom højere på himlen, så kom der også mere gang i fiskene ved stenene. Jeg så en muræne, som vi begge efterfølgende uden held fiskede efter. Tættest på kom jeg, da jeg fik bidt hovedet af min agnfisk. På stenene kunne vi jævnligt se nogle store blennies. Vi var overbevist om, at det måtte være en ny art for turen. Efter noget tid fik jeg overlistet en af dem på trods af svære forhold med dønninger, der rullede ind. Desværre viste det sig at være en redlip blenny som vi tidligere på turen havde fanget i rockpools. Denne var dog markant større, og faktisk en ret flot fisk. Vi fiskede begge to efter duskyg roupere, men helt uden held. Det lykkedes dog en anden fisker på molen at fange en fin en på wobler. Da der over middag ikke rigtig skete det store, valgte vi at køre hjem mod Los Gigantes. Her havde vi fået et tip om en lille kunstig sø med tilapiaer. Søen viste sig dog at være totalt utilgængelig, så det blev droppet. Den lokale havn i Los Gigantes var der umiddelbart fiskeri forbudt i, men det så ud til, at man måtte fiske på den yderste del af molen. Dette viste sig efterfølgende ikke at være tilfældet… Jeg nåede dog at fange en hårdt fightende stribet rorfisk, inden vi opdagede dette… Sidste stop på turen blev nogle lokale rockpools. Turen ned over klipperne var dog lidt tvivlsom, så Danny forblev i tilskuerens rolle. Det væltede med fisk i disse rockpools. Primært de sædvanlige rockpool blennies, men der var også en del madeira gobies samt multer. Jeg fik hurtigt fanget nogle stykker af hver. Multerne var dog drilske og lod sig kun lokke af et lille stykke brød på en ubelastet tanagokrog. Til slut fangede jeg en smuk lille canary damselfish, som blev turens sidste fisk. Kæmpe tak til Danny Søhus for en fantastisk og mindeværdig tur. https://www.fiskefoto.dk/artikel/artsfiskeri-paa-tenerife-2025/104https://www.fiskefoto.dk/artikel/artsfiskeri-paa-tenerife-2025/104Brian KristensenBarbefiskeri i Belgien 2025Sun, 21 Sep 2025 23:04:19 +0200L'Ourthe floden i de Belgiske Ardennerbjerge er et besøg værd. Den veksler mellem rolige partier og hurtige stryg, og løber gennem en flot og afvekslende dal med byer, marker og skov. Floden kan byde på fiskeri efter en bred vifte af fisk. Her kan nævnes gedde, sandart, asp, døbel og barbe, samt en hel stribe andre og mindre fiskearter. Fiskekort til floden kan købes på https://peche-ourthe.be , hvor der også kan findes info om fredninger, fisketider og regler. Den engelske del af siden virker kun begrænset, så der skal bruges en del krudt på Google Translate før man kan downloade sit fiskekort. Jeg havde et par eftermiddage til rådighed og mit valg faldt på fiskeri efter barber. Alt fiskeri foregår med modhageløse kroge, så husk evt. en god tang til at klemme modhager med. Ellers er der mulighed for at købe kroge, foder og diverse tilbehør i Decathlon-butikker. Barberne skulle overlistes med ost som agn og feeder med en foderblanding med pellets. Osten valgte jeg at agne på hair på en str. 10 karpekrog. 60 cm 0,24 forfang og en glidende cage-feeder på 50 gram. Feederen skal helst være firkantet, da det forhindrer den i at rulle hen over bunden i den kraftige strøm. Jeg havde medbragt min 11,5 fods feederstang, som let sender 70-80 gram ud i strømmen. Barberne opholder sig hvor strømmen er kraftigst og gerne på grus. Jeg fandt et sted jeg troede på, og fik sendt agn og feeder ud i strømmen. Egentligt ville jeg fiske med 2 stænger, men inden jeg overhovedet nåede at pakke næste stang ud, var der hug. Jeg fik dog ikke fisken kroget. Hurtigt på med ny agn og ud igen. Der gik ikke lang tid før der igen var bud efter osten. Denne gang blev fisken hængende. Første barbe på 37 cm kom på land. Kort efter én til på 47 cm, og nogen kast senere en på 62 cm og 2,15 kg. Helt vild start. Det endte med 7 fisk den første dag med de to største på 62 og 63 cm. Den næste dag endte med et lignende udfald. 8-10 fisk. Den største på 60 cm og 1,95 kg, og resten mellem 45 og 55 cm. Super godkendt. Barberne er stærke fisk, så grejet skal være gearet til at håndtere hårde udløb i strømmen. Min kraftige feederstang og et hjul med 0,28 line var helt perfekt. Dog mister man en del fisk på de modhageløse kroge når barberne pludseligt finder på at skifte retning under fight, så der skal holdes på for at styre fiskene. Hvis din tur går forbi Belgien, så tøv ikke med at give deres fiskeri et skud. Knæk og bræk! https://www.fiskefoto.dk/artikel/barbefiskeri-i-belgien-2025/103https://www.fiskefoto.dk/artikel/barbefiskeri-i-belgien-2025/103Peter FürstPausefiskeri på Azorerne 2025Mon, 28 Jul 2025 20:27:05 +0200Azorernes artsrigdom - charterferiens skællede bonus! Hvor heldig kan man være? Der var kun 800 meter fra det tilpas mondæne hotel i Ponta Delgada (familieferiens headquarter og trygge base) til hotspottet, som den unge Hr. Strube - denne sides fiskofile webredaktør - havde tilsendt Pausefiskeren! Kasper havde på spottet tidligere fanget bl.a. papegøjefisk og kuglefisk - de ville pynte med deres portrætter hjemme på Æ Pralstow! Men altså: Efter de klassiske turistbesøg rundt på hovedøen São Miguel ved bl.a. vulkankratersøerne (uden fisketilladelse!), mad tilberedt i de termiske kilder, forfriskende dyp i poolen og (svedfrembringende) shopping, blev det på 6.dagen endeligt tid til en omgang velfortjent pausefiskeri på molen. Søndagen blev valgt, da der i hverdagene var heavy trafik med om- eller tilbygning af havnen lige lidt længere ude end det udpegede spot. Byggeriet betød, at spottet havde ændret karakter, siden Kasper havde fisket der. Store betonklodser er nu placeret som kystsikring og/eller stabiliserende elementer på molen og i bassinet. Mere struktur og flere kanter at fiske på! Den ydmyge lærling ud i det eksotiske artsfiskeris tegn følger selvfølgelig Master Strubes anvisninger: Forfodring med toastbrød, montage af lille krog - størrelse 14 - på tyndt forfang. Potentielt med et lille splithagl på linen, hvis brødet bliver pillet af fisk i størrelse ekstra-small, inden det når ned til individer med lidt størrelse på! Formiddagens sol tager til, mens der fortsat forfodres hen over de flade betonelementer, der er en del af den nye og/eller midlertidige kystsikring. Der er ved højvande til at starte med 20-30 cm vand at svømme på. Mindre multer stimler sammen og begynder hurtigt at slupre brødstykkerne i sig. Når brødet når ud over elementernes kant og svæver i dybet, skynder junior-multerne sig tilbage. Og mens jeg rigger til, opdager jeg grunden til deres forsigtighed: En 70-80 cm lang og tynd skygge skyder forbi lige under mig og rundt om blokken. Barracuda på rov? Atlanterhavets beboere får Pausefiskeren til at smile!

Atlanterhavets beboere får Pausefiskeren til at smile!

Spøjst! Selv på en spændende ø med en voldsom lækker natur kan molefiskeri på en menneskeskabt havn stadig være magisk!

Toastbrød og små kroge - keep it simple!

Allerede i andet kast med en lille stykke brød på krogen er der hug! De små multer puffer rundt med agnen, men ignorerer den ved kanten. Brødet har nu suget vand og triller ned af betonblokken, og uden jeg egentlig ser en bevægelse, mærker jeg pludseligt et resolut hug i dybet. Bestemt opstramning af linen - og en hidsig fight begynder. Den gamle, men stadigt dejligt følsomme, Shimano Beastmaster-rejsestang vipper godt i spidsen - og et sølvfarvet lyn (som ligner en “bream”, jeg tidligere har fanget i Middelhavet og på turbåd ved Algarve-kysten) danser for enden af linen. Det når jeg lige at konstatere - og væk er fisken! Slap line! Men spottet var altså rigtig nok hot! Derfra går det forholdsvis raskt afsted på artslisten. Første fisk i hånden på Azorerne er en lille grouper i dejlig camouflage, der tager brødet halvt nede i vandsøjlen i skyggen af betonkanten. Det var næsten lige før det skulle fejres - men det omfattende liv i vandet giver fiskefeber i usædvanlig høj grad! Der er jo potentielt flere fiskearter på pladsen, som ikke er noteret på Pausefiskerens CV … endnu! Bl.a. havde multerne jo på tidligere ferier undgået at blive en del af fangsthistorikken - og her bøvler de rundt lige nedenfor molen i stimer i 10-15 cm-størrelse og mindre grupper af 25-35 cm-fisk. Det måtte lykkes denne gang til trods for deres snu mundtøj, der så ofte nulrer brødet af krogen uden man kan nå at reagere! De første kontakter med multerne er en geninspilning af tidligere tures forsøg - 4-5-6 eksemplarer styrter sig over agnen og når man endeligt tror, man mærker noget, der giver anledning til et tilslag, så forsvinder de - og efterlader en nøgen krog! Efter en tålmodighedsprøve eller 5 og nyt brød klemt på med smårystende hænder (grundet fiskefeberen), er der igen tumult omkring agnen. Med tilbageholdt åndedræt ses det hvide brød lige under overfladen i slowmotion forsvinde ind i munden på en fin multe - der strammes forsigtig op - og fast fisk! Multen eksploderer i overfladen! Efter et par vilde 8-taller kan fisken lige under 30 cm løftes på molen til fotografering - endeligt! Efter så mange års drillerier rundt på feriedestinationernes moler! Det skal fejres … men ikke nu! Blodet pumper ungdommeligt gennem Pausefiskerens aldrende årer - mon der er mere fangstmæssig tilfredsstillelse i vente? Denne gang går der dog flere forsøg uden kontakt ude ved betonblokken. De mindste multer driller med deres dans om agnen - og de får da stjålet brødet i ny og næ. Der kastes i stedet langs molen i håbet om at tiltrække en fisk, der faktisk kan og vil æde brødet inkl. krog. Brødet svæver dog uden voldsom opmærksomhed fra havnebassinets indbyggere helt til bunden og er til trods for det klare vand tæt på usynlig i molens skygge. Næsten umærkeligt nærmer en fisk sig - og inhalerer agnen! Tilslag! Og efter nogle få, men kraftfulde flugtforsøg, sikrer en glidende ophaling det efterstræbte eksemplar af papegøjefisk! Ikke en gang fisket i 30 minutter - og så er et af de absolutte ønske-fangster allerede noteret! Pragtfuld! Der må nu officielt indtages en af de lokale pilsnere fra Melo Abreu! “Saúde!”, som de siger herude! Efter et par læskende slurke bryg og en lille glædes-polka kastes den agnede krog på ny ud over betonelementet. En stor stime af mindre fisk runder kystsikringen og har nysgerrig retning mod brødet. Mens de små munde i flere omgange plukker agnen i stykker, passerer en sort, høj og smal rundlig fisk omkring 40 cm i diameter forbi under mig. Og 3 minutter senere kommer den tilbage af samme rute langs molen - dog med en fart, der gør, at jeg ikke kan nå at friste den med det synkende brød. Uh! Axillary seabream (Pagellus acarne) - arkananisk blankesten.

Axillary seabream (Pagellus acarne) - arkananisk blankesten.

Havneliv - kontraster. Drengen med kæp og snor, der prøver at fange multer - og sportsfiskeren med sin nyfangne trofæ-tun.

Parrotfish (Sparisoma cretense) - almindelig papegøjefisk.

Multens drilske læber - denne gang blev den dog snydt!

Saúde! Pausefiskeren skåler i lokalt øl og fejrer fangsten af papegøjefisken.

Moroccan White Seabream (Diplodus cadenati).

Byggeriet holder heldigvis søndagslukket!

Golden Grey Mullet (Chelon auratus) - guldmulte.

Til gengæld får jeg ved stimens 3. passage af fiskespottet hul på fangsten af de tidligere nævnte små brødrøvende banditter. Når de nu alligevel blokerer for fiskeriet efter andre arter, så kan jeg lige så godt tilfredsstille min nysgerrighed. Med små helt tynde aflange brød-pølser på krogen når den næste brødrøver ikke at lure faren! Det viser sig at være en arkananisk blankesten - én af rigtig mange! Herligt sommerfiskeri! Arterne på spottet skifter over tid - og nogle arter tager brødet i overfladen, andre tager det først når det svæver ned i vandsøjlen. Fiskemissionen midt i familieferien varer lidt over 4 timer. Skællet mindfulness på mindst 5. niveau! For at gøre en lang fiskefornøjelig fortælling kort(ere), så lykkes det at kroge i alt 7 nye arter på det lille spot ved den vestligste del af havnen i Ponta Delgada. Artsnavnene er noteret med tilpas forbehold - jeg har lært, at det kan kræve bl.a. fintælling af finnestråler, gællestave og opmåling af brystfinnernes afstand i forhold til munden osv. Men der har været gode folk inde over de nævnte arter - bedste mands bedste bud! Imens de sidste kølige dråber fra det lokale bryghus forfrisker under sammenpakning af grejet, undrer jeg mig over den lokale vejrguds lunefulde humør. Fiskeriet startede i bagende sol og i underkanten af 30 grader og vindstille, derefter blæste det op med “kølige” vindstød, efterfulgt af meget overskyet, stille vejr og enkelte regndråber, inden det afsluttende igen blev rigtigt lunt med få skyer på en meget blå himmel. Den lille ø 1500 km ude i Atlanterhavet har et næsten uforudsigeligt klima. Men hvad hunden, som jyde er man vel egentlig vant til noget lignende fra den danske sommer! PS: Endnu en gang storskællet tak til Kasper for tippet om hotspottet! //Pausefar https://www.fiskefoto.dk/artikel/pausefiskeri-paa-azorerne-2025/102https://www.fiskefoto.dk/artikel/pausefiskeri-paa-azorerne-2025/102Finn Bendorff PedersenFamilietur til Gran Canaria 2025 Mon, 02 Jun 2025 00:42:36 +0200Jeg havde godt nok haft den årlige fisketur til Gran Canaria i februar, men da lejligheden til en familietur bød sig først på foråret, kunne jeg ikke sige nej. Alle 4 brødre kom af sted sammen, og selvom at der ikke blev fisket helt så meget som jeg plejer, når jeg er af sted alene, kom der en del fine fisk på land i løbet af ferien. Fra hotellet i Puerto Rico gik turen med lejebilen ud til forskellige fiskepladser ved havne og i bjergene. Der blev også tid til en tur på have efter store fisk med båden Cavalier. Skælkarpe (Cyprinus carpio) fra Gran Canaria.

Skælkarpe (Cyprinus carpio) fra Gran Canaria.

Rasmus med en blåbars (Pomatomus saltatrix).

Ferskvandsfiskeriet på Gran Canaria

De opdæmmede søer i bjergene, huser lidt af hvert. Her kan der fanges bass, karper, tilapia og solaborrer. Fiskene er ret hugvillige, og vi fangede både tilapia, bass og karpe under det lette flådfiskeri med majs eller toasbrød som agn. Der var dog lidt mere gang i basserne hvis en jig blev serveret for dem. De fine solaborrer fangede vi på små kroge agnet med en knust snegl fra søen, hvor vi fiskede. Anderson...

Tilapia / mozambique-cichlide (Oreochromis mossambicus).

Havnefiskeri på Gran Canaria

I havnene på Gran Canaria er det altid nemt at fange nogle små spændende fiskearter. Især er den meget farvestrålende regnbuegylte meget talrig og hugvillig. Som noget lidt specielt fangede min bror Rasmus en fin sommerfuglerokke, som gav kamp til stregen selv på det kraftige grej. Kølhalet hornfisk (Platybelone argalus).

Kølhalet hornfisk (Platybelone argalus).

En ny fiskeart. Savbars (Serranus cabrilla).

Rasmus med en fjæsing (Trachinus draco).

Big game fiskeriet

En dorado eller på dansk guldmakrel har længe stået på min ønskeliste, og da Cavalier som sejler fra Puerto Rico havde reklameret med gode fangster af netop denne art, måtte jeg jo på havet. Min bror Tobias tog med på en 6 timers tur sammen med mig. Fiskeriet glippede desværre totalt, men vejret var flot og vi fik set springende delfiner. Det tunge grej er fundet frem på Cavalier.

Det tunge grej er fundet frem på Cavalier.

Der trolles med store woblere og sprutter.

En halv fisk flød rundt på havet. Den har nok mødt en haj.

Store woblere til fiskeri efter guldmakrel.

Et billede af guldmakrel (Coryphaena hippurus) fra en tidligere tur.

Andre artikler om lystfiskeri på Gran Canaria

Artikel om mit fiskeri på Gran Canaria 2025: https://www.fiskefoto.dk/artikel/fiskeferie-til-gran-canaria-2025-rokke-tilapia-karpe/100 Artikel om mit fiskeri på Gran Canaria 2024: https://www.fiskefoto.dk/artikel/gran-canaria-2024-rokke-bass-tilapia-og-godt-fiskevejr-fiskeri/95 Artikel om mit fiskeri på Gran Canaria 2023: https://www.fiskefoto.dk/artikel/fiskeferie-paa-gran-canaria-2023-/91 Pausefiskeren på Gran Canaria 2022: https://www.fiskefoto.dk/artikel/gran-canaria-2022-flabede-ferieflade-og-tunet-underholdning-lystfiskeri/87 Artikel om mit fiskeri på Gran Canaria i 2021: https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-gran-canaria-2021-karpe-bass-barracuda/84 Artikel om mit fiskeri på Gran Canaria i 2018: https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-efter-tun-og-barracuda-paa-gran-canaria-2018-bonito-rygstribet-pelamide-blaabars/78 Artikel om mit fiskeri på Gran Canaria i 2017: https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-efter-bass-rokker-og-andet-godt-paa-gran-canaria-efteraaret-2017-atlantic-lizardfish-wide-eyed-flounder-common-seabream/76 https://www.fiskefoto.dk/artikel/familietur-til-gran-canaria-2025-/101https://www.fiskefoto.dk/artikel/familietur-til-gran-canaria-2025-/101Kasper StrubeFiskeferie til Gran Canaria 2025Thu, 13 Feb 2025 19:13:44 +0200Gran Canaria har været målet for mange af mine fiskeferier de seneste år, og 2025 skulle ikke være en undtagelse. Jeg har fisket mange steder rundt omkring på øen, både i havne, ved kysten, fra båd men ikke mindst i søerne ved de mange dæmninger i bjergene. Målet for i år var at finde nogle karper i søerne og måske fange en stor rokke i en af havnene. Fiskeriet gik godt, og det blev både til karper, tilapia, bass, rokker og mange andre småfisk. I alt 15 lune fiskearter kunne noteres efter en uges vinterferie på Gran Canaria. Spejlkarpe på 6,93 kilo.

Almindelig rund pigrokke (Dasyatis pastinaca). 145 cm lang og 90 cm bred.

Karpefiskeri på Gran Canaria

Jeg har tidligere fanget en enkelt karpe på Gran Canaria, men i år kom en hel stribe af karper på land. Både masser af små spejlkarper og en enkelt mindre skælkarpe, men også flere store spejlkarper op til næsten 7 kilo. Alle karperne blev fanges på toastbrød, og de fleste faktisk på flydende brød. Længere tids tørvejr betød, at der ikke var ret meget vand tilbage i søerne i bjergene, og derfor var bestanden af karper i det vand som var tilbage meget tæt. Spejlkarpe på 6,27 kilo.

Her skulle jeg gå en kilometer over udtørret søbund, før jeg kom til noget vand.

Tættest på dæmningen var der lidt vand tilbage.

Tilapiafiskeri på Gran Canaria

Under karpefiskeriet i søerne, stødte jeg også på en anden ferskvandsart nemlig tilapia. Sidste år i 2024 fangede jeg min første tilapia på Gran Canaria, og i år fangede jeg mange og noget større fisk end sidste år. Alle de tilapia jeg fangede var omtrent lige store, og de har nok vejet lidt over et halvt kilo. Tilapiaerne huggede lystigt på kugler af mast toastbrød, som jeg fiskede under flåd, men jeg fangede også en del på dåsemajs. Tilapiaen er uønsket på Gran Canaria og anses for at være meget invasiv. Tilapia. Mozambique-cichlide (Oreochromis mossambicus)

Der skulle klatres lidt, for at komme ned til søen.

Bassfiskeri på Gran Canaria

Søerne som husede mange karper og tilapia var generelt meget grumsede og uklare, men i en enkelt anden sø var vandet klart. Her fangede jeg, som jeg også tidligere år har gjort, mange bass. På de første par fisketure i den klarvandede sø måtte jeg nøjes med meget små bass, men på min sidste tur lykkedes det mig at finde større fisk op til omkring et halvt kilo. Basserne fangede jeg på forskellige jigs, både fisket på et traditionelt jighoved, men også på jigkroppe som jeg fiskede helt uden belastning på en enkeltkrog. Bass fanget på jig.

Der fiskes bass i bjergene på Gran Canaria.

Rokkefiskeri på Gran Canaria

Sidste år havde jeg held til at fange en fin rokke i en havn på Gran Canaria, og de store fladfisk skulle selvfølgeligt også have et skud i år. Min kraftige pirkestang og et størrelse 10.000 fastspolehjul med frisk 0,45 fletline skulle nok kunne holde en af de stærke fisk. En pose frosne sardiner blev indkøbt i et supermarked, og så kunne der fiskes rokker! Hen på aftenen forfodrede jeg lidt med et par håndfulde sardiner, og rokkerne indfandt sig hurtigt på pladsen i havnen. Den første aftens fiskeri gav en flot butterfly ray (Gymnura altavela). På dansk stor sommerfuglerokke. Sommerfuglerokken var 130 cm bred og 90 cm lang. Det er vist den første af slagsen jeg nogensinde har fanget. Aften to på havnen gav endnu en rokke, denne gang en round stingray (Dasyatis pastinaca) eller på dansk almindelig rund pigrokke. Pigrokken var 90 cm bred og 145 cm lang. Stor sommerfuglerokke. 130 cm bred og 90 cm lang.

Stor sommerfuglerokke. 130 cm bred og 90 cm lang.

Stor sommerfuglerokke (Gymnura altavela).

Undersiden af stor sommerfuglerokke (Gymnura altavela).

På det lave vand kunne rokken vende sig selv om ved at baske med vingerne og bruge halen.

Almindelig rund pigrokke. 145 cm lang og 90 cm bred.

Almindelig rund pigrokke (Dasyatis pastinaca).

Artsfiskeri på Gran Canaria

I havnene var der masser af småfisk. Mest talrig var regnbuegylterne (Thalassoma pavo), som rigtigt gerne ville have det toastbrød, som jeg forfodrede med. Der var også arter som fjæsing (Trachinus draco), rødlæbet slimfisk (Ophioblennius atlanticus) og stribet havrude (Sarpa salpa). De fleste af fiskene spiste gerne brød, men frosne rejer var også et hit. Et par stribet havrude blev hjemtaget, og blev til aftensmad. Regnbuegylte / påfuglegylte (Thalassoma pavo).

Rødlæbet slimfisk (Ophioblennius atlanticus).

Andre artikler om lystfiskeri på Gran Canaria

Artikel om mit fiskeri på Gran Canaria 2024: https://www.fiskefoto.dk/artikel/gran-canaria-2024-rokke-bass-tilapia-og-godt-fiskevejr-fiskeri/95 Artikel om mit fiskeri på Gran Canaria 2023: https://www.fiskefoto.dk/artikel/fiskeferie-paa-gran-canaria-2023-/91 Pausefiskeren på Gran Canaria 2022: https://www.fiskefoto.dk/artikel/gran-canaria-2022-flabede-ferieflade-og-tunet-underholdning-lystfiskeri/87 Artikel om mit fiskeri på Gran Canaria i 2021: https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-gran-canaria-2021-karpe-bass-barracuda/84 Artikel om mit fiskeri på Gran Canaria i 2018: https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-efter-tun-og-barracuda-paa-gran-canaria-2018-bonito-rygstribet-pelamide-blaabars/78 Artikel om mit fiskeri på Gran Canaria i 2017: https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-efter-bass-rokker-og-andet-godt-paa-gran-canaria-efteraaret-2017-atlantic-lizardfish-wide-eyed-flounder-common-seabream/76 https://www.fiskefoto.dk/artikel/fiskeferie-til-gran-canaria-2025/100https://www.fiskefoto.dk/artikel/fiskeferie-til-gran-canaria-2025/100Kasper StrubeFisketur til Kap Verde 2024 - Fala criolTue, 07 Jan 2025 23:02:16 +0200Årets juleferie gik for tredje år i træk til øen Sal, som er en del af Kap Verde. Kap Verde ligger i Atlanterhavet 500 km. fra Afrikas vestkyst lige ud for Senegal. Øens eksotiske fisk, det gode vejr og gensyn med venner fra de forrige rejser trak noget mere end det grå decembervejr i Danmark. To ugers fiskeferie i syden kastede 25 forskellige fiskearter af sig, hvoraf 6 fiskearter var helt nye for mig. Ud over fiskeri blev det også til en del byture og fester med de lokale. Blåplettet aftrækkerfisk (Balistes punctatus).

Blåplettet aftrækkerfisk (Balistes punctatus).

Afrikansk guldsnapper (Lutjanus fulgens).

Dagens fangst. Bådtur fra Pedra de Lume.

Havnefiskeri i Pedra de Lume

Min gode kammerat Ady, som jeg har snakket meget med de sidste par år, tilbød mig i år, at jeg kunne bo hos ham i hans hus i Pedra de Lume. Pedra de Lume er en lille by, som ligger i den østlige del af Sal, den er hverken stor eller præget af turisme. Der er ingen hoteller eller ressorts, kun to barer en købmand og en havn. Jeg boede hos Ady i den første uge af min ferie, og i denne periode fiskede jeg hver dag i den lille havn. Ved havnen kunne man altid købe eller få en fisk til agn af de lokale fiskere, og der var et væld af forskellige fiskearter at fange. Fiskeriet var meget simpelt. En enkeltkrog agnet med fisk, og et lille splithagl til at få agnen til at synke langsomt. Ud over det lette fiskeri i havnen, forsøgte jeg mig også en enkelt gang efter områdets hajer. Ady hjalp mig med at fodre en plads op med fiskeaffald, og efter en halv times tid viste en stor haj på 2,5 - 3 meter sig. Hajen bed på min agn, som var et fiskehoved som vejede omkring et kilo. Hajen tog agnen helt inde ved land, og med det samme tog den et enormt udløb, som næsten tømte mit størrelse 10.000 fastspolehjul for line. Heldigvis slappede hajen lidt af efter 200 - 300 meters udløb, og det lykkedes mig at få lidt line spolet op på hjulet, inden linen desværre satte sig i nogle klipper og hajen slap væk! Der renses muræne.

Stribet rorfisk (Kyphosus sectatrix) eller gul rorfisk (Kyphosus incisor).

Cape Verde gregory (Stegastes imbricatus).

Bådfiskeri på Kap Verde

Fiskeriet i havnen gav mange gode fiskearter, men det kan altid give nogle andre og måske større fiskearter, hvis man tager med en båd ud at fiske. Jeg var af sted med båd fra Pedra de Lume to gange og en enkelt gang fra byen Santa Maria, hvor jeg boede på hotel den anden uge af min ferie. Fiskeriet fra båd foregik med et bundrig, som blev agnet med fiskestykker. Imens jeg fiskede med fiskestang, fiskede de lokale med håndliner fra bådene. Det blev ikke til kæmpe fisk, men jeg fik da flere fine fisk som vejede op til et par kilo. De eksotiske fisk kæmpede helt fantastisk på det forholdsvist lette grej. Blackbar hogfish (Bodianus speciosus).

Red squirrelfish (Sargocentron hastatum).

Monrovia-kirurgfisk (Acanthurus monroviae).

Gællebåndet soldaterfisk (Myripristis jacobus).

Fala criol - Lokal med de lokale

Ud over fiskeri fik jeg også lov at kigge indenfor hos de lokale. Der var gang i baren i Pedra de Lume om aftenen, og vi fik rigeligt af øl, vin og den lokale brændevin grogue. Jeg blev også inviteret til en stor fødselsdagsfest som fandt sted i byen Palmeira i den vestlige ende af Sal. De lokales sprog er kreolsk. Kreolsk er en afart af Portugisisk, hvor nogle ord og talemåder dog er anderledes. Hjemmefra havde jeg øvet lidt Portugisisk, og efter et par uger på Sal, kunne jeg så små kommunikere med de lokale. Fala criol betyder at tale kreolsk. Adys gris ved svinestien.

Der slagtes fisk på broen i Santa Maria.

Jeg er blevet inviteret på stegt muræne hos Ramiro.

Hotel Sakaroule hvor jeg boede i Santa Maria.

Børnefødselsdag med klovn ved baren i Pedra de Lume.

Læs også disse artikler om fiskeri på Kap Verde Lystfiskeri på Kap Verde 2023 - No stress https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-kap-verde-2023-no-stress-/94 Lystfiskeri på Kap Verde 2022 https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-kap-verde-2022-haj-papegoejefisk-sal/90 https://www.fiskefoto.dk/artikel/fisketur-til-kap-verde-2024-fala-criol/99https://www.fiskefoto.dk/artikel/fisketur-til-kap-verde-2024-fala-criol/99Kasper StrubeLystfiskeri i Albanien 2024Tue, 08 Oct 2024 15:23:00 +0200Albanien er måske ikke det første land man kommer i tanke om, når man skal på ferie sydpå. Men der laves faktisk helt almindelige charterferier til det tidligere kommunistiske land, som ligger imellem Grækenland, Makedonien, Kosovo og Montenegro. Byen Sarandë som ligger ud til havet i den sydligste del af Albanien, blev målet for årets efterårsferie. Med hav og å lige i nærheden af hotellet, kom et par stænger naturligvis med i kufferten, så jeg kunne komme på fisketur på ferien. Døbel (Squalius cephalus) fra Lumi i Bistricës.

Døbel (Squalius cephalus) fra Lumi i Bistricës.

Blue Eye. En samling af kilder i bjergene.

Saddel-havrude (Oblada melanurus) fra Sarandë.

Kyst og havnefiskeri i Albanien ved Sarandë

Lige foran hotellet Sejko i Sarandë, kunne der fiskes fra små betonbroer. Vandet var super fint og klart, og der vrimlede med småfisk. De små sorte middelhavsjomfrufisk var hurtigst på pletten, når jeg forfodrede med toastbrød, men de nippede kun til brødet, så de var svære at kroge. De små multer som også hurtigt fandt brødet, var nemmere at fange, især med de helt små tanagokroge. Af og til kom nogle større fisk og spiste alt forfodringen på ingen tid, fiskene kom fra dybet, og hamrede op til overfladen for at tage et enkelt stykke brød af gangen. Det viste sig at være saddel-havruder, og det lykkedes mig at fange to af de fine fisk. Saddel-havrude var en helt ny art for mig, og ligeledes var en junkergylte, som jeg fangede lige neden for en af broerne. Jeg forsøgte mig også efter større fisk med en lille levende multe fisket under flåd. Jeg havde et enkelt hug eller to på den flådfiskede agnfisk, men det lykkedes mig ikke at kroge fiskene. I havnen midt i Sarandë fiskede jeg også lidt, her blev det til stribet havrude, tobåndet havrude og okseøjefisk. Saddel-havrude (Oblada melanurus).

Formegentligt en guldmulte (Chelon auratus).

Multer og middelhavsjomfrufisk spiser brød.

Lystfiskeri i åen Lumi i Bistricës

I den sydlige ende af Sarandë løber åen eller floden Lumi i Bistricës ud i havet. Nogle få kilometer opstrøms ved byen Çukë forsøgte jeg mig med feriens første ferskvandsfiskeri. Ved en bro kunne man parkere i vejkanten, og det tog ikke mange minutter, før den første fisk tog det toastbrød, som jeg kastede ud i vandet. Nogle halvstore fisk gik op i den kraftige strøm og tog brødet. Det måtte være chub eller på dansk døbel, som skulle være at finde i åen. I det kraftige vand, var fiskene svære at fiske til, men i et mere roligt område bag vejbroen, fik jeg en stime af store døbler til at spise brød. Jeg var heldig at overliste en fin fisk på lidt over et halvt kilo, men det blev desværre turens eneste døbel. Nogle dage senere fiskede jeg 10 km opstrøms, hvor åen naturligvis var noget mindre. Her så jeg mange små døbler, men jeg havde ikke held til at fange dem. I håb om at åen også skulle huse en barbe, havde jeg købt en dåse med spam, altså svinekød. Spam er jo en populær agn til barbe, i hvert tilfælde når englænderne fisker barber i de britiske floder. Fiskene i åen var desværre ikke interesseret i kogt gris! Albanien er et land, som jeg helt sikkert godt kunne finde på at besøge igen, der er gode muligheder for lystfiskeri i både ferskvand og saltvand. Døbel (Squalius cephalus) en ny fiskeart for mig.

Døbel (Squalius cephalus) en ny fiskeart for mig.

En lokal madfisker ved Lumi i Bistricës.

Et sørgeligt syn. Vandflasker smidt ved åen af de lokale.

Her var der mange små døbel i Lumi i Bistricës.

Med lejet scooter og bil kunne man komme til mange fiskepladser.

Læs mere om artsfiskeri i udlandet i artiklen her på FiskeFoto: https://www.fiskefoto.dk/artikel/artsfiskeri-paa-charterferien-lystfiskeri-udlandet/97 https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-i-albanien-2024/98https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-i-albanien-2024/98Kasper StrubeArtsfiskeri på charterferienTue, 24 Sep 2024 12:35:36 +0200

Sydens spændende og nye fiskearter har i mange år været i fokus, når jeg har været ude at rejse. På mine rejser til bl.a. Kreta, Malta, Sicilien, Mallorca, Azorerne, Gran Canaria og Kap Verde, har jeg fanget et hav af forskellige fiskearter. Her vil jeg fortælle om mine erfaringer med fiskeri og artsfiskeri på charterferien.

Denne artikel er en udvidet udgave af artiklen som blev bragt i bladet Sportsfiskeren udgave 02 2024. På havnen i den gamle bydel i Chania på Kreta fisker en gammel mand efter små multer med brødstykker, på badestranden på Gran Canaria, er der masser af små, farvestrålende påfuglegylter og havruder, og i tvillingesøerne på São Miguel, Azorerne finder du store skælkarper og spejlkarper, der cruiser rundt imellem grødebælterne lige ved den gamle bro. Måske har du været på et af disse steder på din sommerferie i syden, eller måske har du set andre spændende fisk lignende steder og tænkt: Bare jeg lige havde haft min fiskestang med! Men hvorfor ikke tage lidt fiskegrej med på charterferien og stille fiskeiveren? Der er ingen problemer i at checke alt fra fiskekniv, kroge, fiskehjul og fiskestang ind i bagagen sammen med den øvrige ferieoppakning, og har man en artsfisker i maven, er der rig mulighed for at få mange nye fiskearter på tavlen, hvis man fletter et par fisketure ind i charterferien.

Det startede på Gran Canaria

Som barn var jeg som så mange andre på solferie til Kreta, Tenerife og Gran Canaria med mine forældre og brødre. Hotellerne som vi boede på, lå altid tæt på havet, og det var godt. Det meste af ferierne gik nemlig med at bade og fiske! Fiskeriet foregik med små fiskenet, og på Kreta fangede vi blandt andet sardiner og en stor ottearmet blæksprutte. På en senere tur til Gran Canaria så vi en masse små fisk i en kanal ved havnen. Vi havde intet fiskeudstyr med, og det var ikke lige til at købe noget i området. I en souvenirbutik fandt vi dog et badge med en sikkerhedsnål bagpå. Sikkerhedsnålen blev pilet af, bøjet og bundet på en stump snor. Med sikkerhedsnålen fangede vi en lille multe i havnen, og den blev startskuddet på fiskeriet på de mange ferier sydpå. Først kom en enkelt fiskestang, et lille hjul, en prop og et par fiskekroge med på ferien, men de sidste mange ture sydpå, har for mit vedkommende været rene fisketure, hvor jeg har haft rigeligt af grej i kufferten. Jeg har altid været meget interesseret i fiskearter, så det er kommet naturligt til mig, at fange så mange forskellige fiskearter som muligt. Om fiskene så vejer 5 kilo eller 5 gram er ikke så vigtigt. På Gran Canaria, Azorerne og Kap Verde har jeg haft det mest spændende fiskeri efter alverdens fiskearter.

Fremmed vand

Når man kommer til et nyt land og nyt fiskevand, giver det mulighed for en hel ny verden af fiskearter og fiskepladser. Det kan godt betale sig at researche lidt hjemmefra. Det kan være svært at finde information om specifikke fiskepladser, men spørger man lidt på udenlandske forummer eller Facebook-grupper kan det give pote. Et kig på satellitbilleder via Google Maps kan også være en god hjælp. Her kan man ofte se om kysten ser spændende ud, og om der måske er en mole, en havn eller klipper, som man kan komme ud på og fiske fra. Den bedste hjælp er dog ofte at spørge de lokale om hjælp. Receptionisten på hotellet eller tjeneren på en restaurant ved ikke nødvendigvis noget om fiskepladser, men går man en tur på havnen og finder nogle, som fisker, kan de sikkert pege nogle fiskepladser ud på et kort. Ofte vil man opleve at nogle lokale slet ikke kan tale engelsk, men med lidt fagter og tegn kan man som regel kommunikere alligevel. Ordet ”pesca” er godt at kunne. Det betyder ”fiskeri”, og det kan forstås af de fleste som taler spansk, portugisisk eller italiensk.

Kom rundt

Hoteller og ferielejligheder ligger ofte tæt på havet, og mange steder vil der være mulighed for at finde en fiskeplads ved havnen eller direkte fra stranden i gåafstand fra hotellet. Det kan dog være en fordel at komme rundt til forskellige fiskepladser, som ligger længere væk. Busser eller taxi kan bruges, men en lejet bil, scooter eller motorcykel giver en hel anden frihed, når man skal finde en afsides beliggende fiskeplads. En lille bil kan ofte lejes i en uge for 1.000 – 2.000 kr., hvilket jo er til at overkomme.

Fiskeferie på budget

Mange tager på sommerferie i udlandet, men for mig giver det meget mere mening at tage sydpå, når vejret gråt og trist i Danmark. Derfor har langt de fleste af mine rejser lagt i efterårs- og vintermånederne. Har man en fleksibel arbejdsgiver, som kan bevillige en ferie med et par ugers varsel, kan der være mange penge at spare med en såkaldt afbudsrejse. Mange gange har jeg været af sted i en uge til Kreta, Gran Canaria eller Tenerife for 2.000 – 2.500 kr. for flyrejse og hotel! Retur flybilletter uden hotel kan nogle gange findes hel ned til 800 kr., hvis man kan rejse med kort varsel. Almindelig svalehalebars (Anthias anthias).

Almindelig svalehalebars (Anthias anthias).

Artsfiskeri på charterferien i Sportsfiskeren.

Guinea-kuglefisk (Sphoeroides marmoratus).

Almindelig aftrækkerfisk (Balistes capriscus).

Sorthalet bars (Serranus atricauda) fanget ved dørgning.

Min tilgang til fiskeriet

Som tidligere nævnt har forskellige fiskearter altid interesseret mig. Om det så har været en ferskvandsulk fra en vestjysk å, eller en farvestrålende påfuglegylte på Gran Canaria. På mine ture i syden, har jeg fisket mest i havne og på moler. Her er der både mulighed for at fiske på lavt og dybt vand, og der kan fiskes med relativt let grej. Det er altid en god idé, at prøve at forfodre lidt, når man kommer til en ny fiskeplads. Noget hvidt brød kan mange gange lokke et hav af småfisk til, og nogle gange kan man endda opleve, at de mange småfisk lokker større rovfisk til pladsen. Små kugler eller pølser af brød på en enkeltkrog er en super effektiv agn, selv til fisk som man nok normalt vil betegne som rovfisk. Et stykke brød som synker langsomt fungerer godt, og alt man behøver, er en enkeltkrog for enden af linen. Jeg har ofte oplevet at fiskene har spist forfodringen, men ladet krogagnen være. I sådan et tilfælde kan det hjælpe at skifte til en mindre krog og bruge tyndere forfangsline, således at fiskene ikke så nemt spotter, at der er noget lumsk ved agnen. Til fiskeri på bunden er fisk, blæksprutte eller rejer en bedre agn. De små stykker madding fiskes på et simpelt bundrig med synk i bunden og en enkelt eller to linetjavser med enkeltkroge oppe af linen.

Disse arter møder du ofte

De fleste af de fiskearter som man støder på under varmere himmelstrøg, fanger man normalt ikke i Danmark, dog kan der være lidt gengangere som hornfisk, fjæsing, multe og havbars. En meget typisk fisk fra havnene i syden, og en fisk om er nem at spotte er multen. Multerne er som regel ikke så store, som de er i Danmark, men der kan være stimer på tusindvis som er meget villige til at spise brød fra overfladen. På trods af at multerne, spiser forfodring, kan de være utroligt sky og en lille krog og tynd line er nærmest et must, for at overliste dem. Længere nede i vandsøjlen finder man ofte fiskearter som bastardgryntefisk, sorthale, okseøjefisk, påfuglefisk, gaffelmakrel og tobåndet havrude. Disse arter kan ligesom multerne også fanges på små stykker af mast brød, men et stykke fisk, blæksprutte eller reje er også en god agn. På havnens bund lurer arter som muræne, kutlinger, øglefisk, fjæsing, rokke og mulle. De bundlevende fisk fanges næsten altid på fisk, blæksprutte eller reje. Tager man en tur på havet med en båd, giver det mulighed for lidt andre arter. Store rokker, hajer, tun, pelamider og ravfisk er ikke ualmindelige at fange! I det ferske vand er arterne lidt mere hjemlige. Karper findes mange steder, og vores helt almindelige aborre, gedde, skalle, regnbueørred og sandart findes eksempelvis også på de Portugisiske øer Azorerne. Der kan dog også fanges mere eksotiske arter som bass, tilapia og moskitofisk i nogle ferske vande, eksempelvis på Gran Canaria.

Farlige fisk i fremmed farvand

I Danmark kan vi kystnært kun støde på to giftige fiskearter – fjæsing og lille fjæsing, som begge har giftige pigge. Disse to fiskearter kan man også støde på i syden, men der findes flere og giftigere arter, som man også skal have respekt for. F.eks. madeira-dragehovedfisk og forskellige giftige rokker. En billedsøgning på Google, kan give et hurtigt overblik over de giftigste fiskearter på feriedestinationen. Ud over at en fisk kan have giftige pigge, kan den også være farlig på andre måder. Det siger sig selv, at man ikke skal have fingrene i nærheden af barracudaens sylespidse tænder, men andre og mindre fisk kan også bide fra sig. F.eks. har pindsvinefisk, kuglefisk, papegøjefisk og aftrækkerfisk et utroligt hårdt bid, på trods af at deres munde ser små og uskyldige ud. En lang tang er uundværlig, når en ukendt og måske giftig fisk skal håndteres.

Fisketegn og mindstemål

Selvom man er turist, skal de lokale regler overholdes. Mange steder er reglerne sådan, at man frit kan fiske i havet, men fiskeri i ferskvand kræver et fisketegn. Man bør undersøge om man har brug for et fisketegn på feriedestinationen, før man tager af sted. Det kan nemlig være en omstændig affære at købe fisketegn, og nogle gange skal fisketegnet bestilles i god tid. Jeg har faktisk fået kontrolleret mit fisketegn i udlandet, og det er aldrig sket for mig i Danmark. Der kan være fredning og mindstemål på nogle fiskearter. Vil man hjemtage fisk, bør man sætte sig ind i disse regler, men ellers er den sikre løsning jo at genudsætte alle fisk.

På artstur til Azorerne

Lad os nu tage til øen São Miguel som jeg efterhånden har fisket på nogle gange. Øen ligger langt ude i Atlanterhavet, og er en del af den portugisiske øgruppe Azorerne. På min seneste tur til Azorerne fangede jeg omkring 18 forskellige fiskearter i både ferskvand og saltvand. São Miguel er utroligt frodig, der er eksotiske planter, blomster og træer over alt. I de høje bjerge starter vandløbene, som løber ned igennem klippeterrænet for til sidst at løbe ud i havet. I midten af bjergene i de store vulkankratre, er der smukke søer med spritklart vand. Kystlinjen består hovedsageligt af klipper, men der findes også strande, hvor der kan bades og fiskes. Der er meget vulkansk aktivitet på São Miguel, og mange steder rundt omkring på øen er der varme kilder, og steder hvor svovlgasser vælter op af jorden. Ved byen Furnas er der særligt meget vulkansk aktivitet, og her kan man gå en tur iblandt de mange varme kilder, eller købe mad som er tilberedt direkte i den varme vulkanske undergrund. På São Miguel har det meste af mit fiskeri i havet foregået i havnebassiner. Der er ofte en del bølger på Atlanterhavet, så fiskeri fra ydersiden af moler, fra klipper og fra strande kan være noget udfordrende. I havnene er der altid forholdsvist stille vand, og man kan ofte fiske på dybt vand, uden at kaste ret langt ud. Når det er højvande oversvømmes klipperne ved kysten, og fordybningerne i klipperne fyldes med friskt havvand. Ved lavvande kan man tørskoet fiske i de mange små klippesøer, og der er gode muligheder for at fange småfisk som multer og kutlinger. I de små klippesøer kan det være en stor fordel at fiske med en kort isfiskestang. En kort pind med en halv meters fiskesnøre bundet i enden, kan også bruges i en snæver vending.

Fiskeri i havne og på moler

Ponta Delgada

En af de havne som jeg fiskede mest i på denne tur, var havnen i Ponta Delgada. I en stor del af havnen må der ikke fiskes, men i den vestligste del af havnen er fiskeri tilladt. Tidligere har jeg fanget både kuglefisk og papegøjefisk i havnen. Den lille oppustelige kuglefisk og papegøjefisken med det karakteristiske næb og til tider farvestrålende udseende, var to arter, som jeg god kunne tænke mig at hilse på igen. Papegøjefiskene går og græsser på bolværk og skibe, så de er ofte til at spotte, hvis man går en tur på havnen. Denne gang havde jeg ikke held til at spotte nogle papegøjefisk, men til gengæld så jeg en kæmpe stime af sorthaler på det lave vand ved et slæbested. Sorthalen er meget almindelig på São Miguel, og den leverer en god fight. En del af fiskene i stimen af sorthaler havde en pæn størrelse, så jeg måtte hellere se om jeg kunne få krogen i en af dem. Selvom at sorthalen nok egentligt er en rovfisk, spiser den også gerne et stykke toastbrød, som er rullet til en lille pølse på et par centimeter. Måske ligner brødet en lille reje eller en anden form for naturlig føde. En forfodring af brød satte rigtigt gang i fiskene, og der var også hurtigt bid af en sorthale. Der var en tendens til, at jeg fik mange små fisk og ikke nogle af de helt store. Som et eksperiment monterede jeg et splithagl 10 cm fra krogen. Det fik agnen til at synke væsentligt hurtigere, og på den måde kunne jeg måske nå ned til de store sorthaler, før de små tog agnen. Teorien holdte stik, og der kom hurtigt flere at de større individer på land. Havnens kuglefisk fik også et skud. Kuglefiskene har jeg før fanget helt ved bunden på et lille stykke reje eller blæksprutte. Jeg prøvede først at fiske et sted på havnen, hvor jeg før har fanget flere kuglefisk. Der var slet ikke noget aktivitet ved bunden, så et andet sted måtte prøves. I et hjørne af havnen stod en del mennesker og fiskede, på jorden lå flere døde og indtørrede kuglefisk, som bare var blevet efterladt. Kuglefisk kan klippe fiskeline over med det lille næb, så det er måske grunden, til at de lokale fiskere ikke har genudsat fisken. Kuglefiskene var måske helt fisket væk fra pladsen, for jeg fik ingen på krogen. Til gengæld var der mange andre småfisk som okseøjefisk, arkananiskblankesten, påfuglegylte, blå hestemakrel og guldmulte.

Rabo de Peixe

I havnen i Rabo de Peixe kan der både fiskes i et dybt havnebassin og på ydersiden af en mole ved indsejlingen. På ydersiden har jeg før haft godt fiskeri efter gaffelmakrel, og i havnebassinet har jeg fanget mange forskellige småarter som fx bastardgryntefisk og tobåndet havrude. På denne tur startede jeg fiskeriet på ydersiden af havnen. Der kan parkeres ved havnebassinet, og via en trappe kan man gå op oven på molen. Derefter skal der kravles lidt ned af nogle store betonblokke, før man kommer til fiskepladsen ved indsejlingen. Jeg har før lokket gaffelmakreller til at hugge på flydende toastbrød og pølser af mast toastbrød, så det var også taktikken på denne tur. Brødet lokkede ikke andet en små multer til, men da jeg lod min krogagn synke helt til bunden, var der alligevel bid. En fin tobåndet havrude kunne ikke stå for en bid brød. I selve havnebassinet gik fiskeriet bedre. Den første fisk der kom på land her, var lidt overraskende en aftrækkerfisk. Aftrækkerfisk har jeg før fanget på Azorerne, men kun under bådfiskeri. Senere fulgte mange sorthaler og små multer. Jørn fisker i Ponta Delgada.

Gaffelmakrel (Trachinotus ovatus).Gaffelmakrel (Trachinotus ovatus).

Ferskvandsfiskeri

Tvillingesøerne Lagoa Verde og Lagoa Azul

Selvom at man er omgivet af saltvand, når turen går til De Kanariske Øer, Azorerne eller en anden ø i Europa, er det altid spændende at fiske lidt i ferskvand, hvis det er muligt. Jeg har fisket i ferskvand og fanget karper og blackbass på Gran Canaria og Sicilien, men det bedste ferskvandsfiskeri har jeg helt sikkert haft på São Miguel. Ferskvandsfiskeriet var også noget af det første, som jeg kastede mig over på denne tur. De flotte Tvillingesøer Lagoa Verde og Lagoa Azul skulle besøges. De to søer er adskilt af en flot gammel bro lavet i sten. Rundt om søerne går der stier og veje, her står hortensiaerne tæt. Hortensiaerne er nærmest en slags varemærke for São Miguel, og de kan bl.a. findes i kilometerlange bælter langs vejene i bjergene. Mine erfaringer sagde mig, at Tvillingesøerne nærmest med garanti kunne kaste et par nemme brødspisere af sig. Toastbrød, franskbrød eller andet lyst brød, er en utrolig alsidig og billig agn. Et stykke brød kan mases helt sammen, så det hurtigt synker, det kan mases let, så det synker langsomt ned igennem vandsøjlen eller det kan fiskes helt umast så det flyder på overfladen. Et stykke brød som enten synker meget langsomt eller ligger på bunden, er ofte et hit til karper, men nogle gange kan de også lokkes til at tage flydende brød fra overfladen. En let brise gjorde, at der nogle steder var lidt bølger på Lagoa Verde. Tæt på broen fandt jeg et sted med lidt læ, og her kunne jeg nemt spotte karperne i det klare vand. En håndfuld let maste brødstykker blev kastet ud som forfodring, og så var det bare at vente på en karpe. Karper kom der, og flere af dem havde en fin størrelse. For enden af min line havde jeg monteret et lillebitte bobleflåd og en størrelse 6 widegape enkeltkrog med brød på. Bobleflådet bruger jeg mest som kastevægt, skal jeg ikke kaste ret langt, undlader jeg helst at have flådet på. Generelt fisker jeg med så lang afstand imellem bobleflåd og krog, at brødet bare ligger på bunden. Når man fisker på denne måde, eller helt uden flåd, er det vigtigt at man hele tiden kan se krogagnen, så der kan gives modhug, lige når en karpe har taget agnen. Dagens første fisk blev en skalle, men derefter kom der hurtigt noget større i nettet. Først en mindre skælkarpe på omkring 1½ kilo og lidt senere en større skælkarpe på omkring 2½ kilo. Den sidste fisk var mager, hovedet, læberne og finnerne var store. Det kan nemt tyde på, at fisken har levet i søen i rigtigt mange år. Ud over skælkarper og skaller findes der også spejlkarper, aborrer og gedder i Tvillingesøerne.

Lagoa do Fogo

Black bass, largemouthbass eller på latin Micropterussalmoides er en populær sportsfisk i USA, og det er sikkert derfor, at mange kender til fiskearten, selvom at vi ikke har den i Danmark. Men man behøver ikke at rejse helt til USA, for at fange en blackbass. Black bass findes mange steder i Europa, bl.a. på Azorerne. I den ikoniske Lagoa do Fogo, som du næsten med garanti har set billeder af, hvis du har kigget på rejser til São Miguel, findes der bass! Jeg har fisket i søen flere gange, og hver gang har jeg fanget bass. Søen ligger langt oppe i bjergene i et vulkankrater, og når der parkeres ved søen, har man en flot udsigt ud over søens kringelkroge og bjergene omkring søen. Der er ikke langt fra parkeringspladen til søens bred, men stien som mest består af trappetrin er lidt af en udfordring. Der er omkring et kvarters vandring ned til søen, men hjemad kan det selvsagt taget noget længere tid, afhængigt af benene som skal gå. I søen findes der som sagt blackbass, men der er også mange mindre karper og regnbueørreder. Karperne fanges nemt på brød fisket på bunden, og regnbueørrederne tages af og til som bifangst under fiskeri efter bass. Det er basserne der er det spændende og lidt eksotiske i denne sø. Jeg har fanget bass op til omkring et kilo i søen, og det lader til at der er en del fisk i denne størrelse, dog vil man også støde på meget yngel, især på det lave vand imellem tangbælterne. Langt de fleste af mine bass, har jeg fanget på jig, og det var også den agn, som jeg valgte at starte ud med på denne tur. Efter turen ned af den lange trappe til søen, og en lille vandretur langs bredden kom jeg til et sted, hvor jeg før har fanget mange bass. En lille bro af beton og sten, som går 5-10 meter ud i søen. Stangen blev fundet frem fra rygsækken, og en jig blev monteret. Dog ikke en helt almindelig jig, men min favorit TRD ned-rigjig fra Z-man. Jiggen er en pølseformet jig som flyder, og normalt monteres den på et traditionelt jighoved, som holder den ved bunden. Ved fiskeri efter bass har jeg opdaget, at en meget langsomt synkende jigkrop, kan være den helt rigtige medicin. En størrelse 6 widegape enkeltkrog sættes helt i enden af jiggen så krogåbningen er fri, og lige foran krogen klemmes et lille splithagl, således at jiggen lige nøjagtigt synker. Ofte vil en bass tage jigkroppen imens den synker, men er det ikke helt lokkende nok, kan et par forsigtige jigbevægelser gøre forskellen. Bassen har en kæmpe mund, som nemt kan tage en stor agn, den hugger hårdt, men fighten er som regel ikke overvældende. På denne tur fangede jeg en del bass på jig, men der blev også leget lidt med andet endegrej. Med en popper kunne jeg fiske på tværs af grødebælter, hvor der måske kun var 10 cm frit vand, uden at få grøde på krogen. Imellem grødebælterne var der fisk, og her lykkedes det mig at få en rigtig fin overflade-bass på omkring et kilo! De små skælkarper i søen slap heller ikke for at komme en tur på land. Lidt forfodring i form af synkende brødstykker lokkede hurtigt mange karper til, og med en enkeltkrog gemt i et stykke brød, var karperne nemme at fange. Jeg fangede mange af de små karper, og som noget nyt i denne sø fik jeg også en spejlkarpe. Tvillingesøerne Lagoa Azul og Lagoa Verde.

Tvillingesøerne Lagoa Azul og Lagoa Verde.

Fiskeri fra turbåd

Der er rig mulighed for at komme på fiskeri på havet omkring Azorerne. Mange både tilbyder big game fiskeri, som koster mange tusind kroner om dagen, men det er også muligt at komme billigere afsted. For omkring 500 kr for en halv dags fiskeri, kan man komme på trolling eller bundfiskeri med North Shore Sea Tours. Der fiskes efter spændende arter som barracuda, aftrækkerfisk og sorthalet bars.

Links

Link til Danmarks Sportsfiskerforbund: https://www.sportsfiskeren.dk/ Link til North Shore Sea Tours på São Miguel: https://northshoreseatours.com Artikel om mit fiskeri på São Miguel i 2023: https://www.fiskefoto.dk/artikel/fisketur-til-azorerne-2023-lystfiskeri/92 Artikel om mit fiskeri på São Miguel i 2022: https://www.fiskefoto.dk/artikel/fisketur-til-azorerne-2022-lystfiskeri/89 Artikel om mit fiskeri på São Miguel i 2019. I artiklen finder du mange naturbilleder fra Azorerne: https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-efter-barracuda-karpe-og-bass-paa-azorerne-2019-portugal/80https://www.fiskefoto.dk/artikel/artsfiskeri-paa-charterferien/97https://www.fiskefoto.dk/artikel/artsfiskeri-paa-charterferien/97Kasper StrubeLystfiskeri på Kreta 2024Wed, 07 Aug 2024 19:26:34 +0200En uges sommerferie med familien på Kreta. Vi boede i byen Malia, og jeg havde hjemmefra googlet lidt på mulighederne for lidt lystfiskeri fra mole eller havn. Jeg fik en masse input og gode fifs fra Kasper Strube, de var guld værd. Købte lidt toastbrød og blæksprutte i det lokale supermarked. Det skulle vise sig at små kroge og tynde liner er vejen frem, hvis man vil have succes med fiskeriet i Middelhavet. Jeg er selv ivrig artsfisker, så små arter er lige så velkomne som store fisk. Jeg fiskede 2 dage fra kl. 6 til 8:00 om morgenen, inden det blev for varmt. Første dag fik jeg 4 fiskearter. Pinfish, regnbuegylte, jomfrufisk og ikke en artsbestemt kutling. Anden dag gav yderligere 2 fiskearter i form af havrude og kuglefisk. Der var masser af fisk at fiske til, næste gang nedbringer jeg nogle endnu mindre fiskekroge. Jeg spottede også et par større fisk i form af barracuda og hvad jeg ville kalde en havbrasen, som jagtede en af de små fisk jeg hev op. Der var også masser af små multer, dem kunne jeg dog ikke fange, da de var meget små og krævede mindre kroge end jeg havde medbragt. Middelhavet er spændende, ikke mindst hvis man ønsker artsrigdom og smukke fisk. https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-kreta-2024/96https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-kreta-2024/96Danny SøhusGran Canaria 2024 - Rokke, bass, tilapia og godt fiskevejrTue, 05 Mar 2024 21:44:09 +0200Der skulle ikke så meget overvejelse til, da et par billetter til en tusse stykket gav mulighed for at skifte det grå vintervejr i Danmark ud med 20-27 graders varme på Gran Canaria her midt i februar. Gran Canaria har jeg fisket på mange gange før, men der var alligevel en del fisk fra øen på min ønskeliste. En stor rokke fra land, en tilapia og måske en sværdrager, som vi kender fra de danske akvarier hjemme i stuerne. Sammen med min bror, en kuffert med fiskegrej og et par rygsække med tøj gik turen sydpå. Bass på popper.

Akvarie-fiskeri

Sidste år fangede jeg min første østlig moskitofisk på Gran Canaria. En lille ferskvandsfisk som ligner en gubby en del. Moskitofisk sættes mange steder ud i vandreservoirer og andre stillestående småvande, for at holde myggebestanden i området nede. Moskitofisken æder nemlig myggelarverne, inden de når at blive til myg. Nogle steder bliver andre fiskearter dog også brugt til myggebekæmpelse, og jeg havde fået et tip om et lille reservoir, hvor der bl.a. skulle findes sværdragere og rigtige gubbyer. Reservoiret var desværre næsten helt udtørret, og da der var omkring 4 meter ned til den slat vand, som var tilbage, fik vi ikke fisket efter de små fisk, selvom at der faktisk var lidt småfisk at se! Dammen hvor jeg sidste år fangede moskitofisk kom vi også forbi, og her var der fortsat tusindvis af sultne småfisk. Fiskene flokkedes om det brød, som vi smed ud, og med en mikro kugle af brød på en tanagokrog, lykkedes det os, at fange en lille håndfuld moskitofisk. En anden fiskeart fra ønskelisten var en tilapia, som på dansk kaldes mozambique-mundruger eller mozambique-cichlide. Det latinske navn for fisken er Oreochromis mossambicus. Der skulle være tilapia i flere søer i området omkring Maspalomas, men på min forrige rejse til Gran Canaria, lykkedes det mig ikke at finde dem! I en park hvor der ikke var skiltet med fiskeri forbudt, fandt vi denne gang en stor bestand af tilapiaer i en sø. Her tog det ikke mange sekunder at fange to eksemplarer på små brødkugler. Tilapiaen anses som invasiv på Gran Canaria, og er tidligere forsøgt fisket op i en af søerne ved Maspalomas. Læs evt. mere i artiklen her, som godt nok er på spansk: https://www.mispeces.com/noticias/El-Cabildo-de-Gran-Canaria-retira-ejemplares-de-tilapia-en-la-Charca-de-Maspalomas/ En tredje lille art fra den ferske småtingsafdeling kom også på land, nemlig en solaborre. Solaborren er tilsyneladende samme art, som vi især i put and take søer, finder mange steder i Danmark. Et næsten tomt reservoir.

Østlig moskitofisk (Gambusia holbrooki).

En tæt bestand af mozambique-cichlide (Oreochromis mossambicus).

Black bass på popper

Min første bass fik jeg for flere år siden på Gran Canaria, og siden har jeg også fanget dem på Azorerne og på Sicilien. Bass elsker jigs, men en lille popper, kan også overliste dem. På denne rejse havde jeg et arsenal af nye poppers med mig. Det lykkedes mig af fange flere bass på både den mariehønelignende Illex Micro Pompadour og den mere traditionelle popper Gunki Hedorah 43F. Bass søen i bjergene.

Småfisk i havnene på Gran Canaria

Noget af det mest spændende fiskeri på Gran Canaria, er fiskeriet i havne og på moler med let medegrej. Et helt simpelt rig med en enkeltkrog, et stykke reje eller en brødkugle, og så åbner en palette af forskellige farvestrålende fiskearter sig for en. På denne tur blev der bl.a. fanget macaronesian sharpnose-puffer, regnbuegylte, øglefisk og stribet rorfisk i havnene. Min bror Tobias fisker småfisk i havnen.

Min bror Tobias fisker småfisk i havnen.

Macaronesian sharpnose-puffer (Canthigaster capistrata).

Tobias med en øglefisk (Synodus saurus).

En god gang stegte sardiner og kanariske kartofler.

Rokkefiskeri på Gran Canaria

På turbådene på Gran Canaria er det meget almindeligt, at der bliver fanget store rokker. Jeg har været på en del ture, hvor de fleste deltagere har fået en rokke ombord. Rokker er kendte for at de kan have en giftig pig på halen, og i værste tilfælde kan kontakt med piggen være dødelig. På en havn stødte vi på en hel flok af rokker en aften, og det lykkedes os at få en af de mindste fisk i flokken til at tage en hel bundfisket sardin. Rokken fightede fint, den var 110 cm lang inklusivt hale, og kunne nemt landes på et slæbested til både. Det var en af de bedre fisk på denne tur! Under rokkefisket fik vi også en ottearmet blæksprutte på krogen. Rokke fra Gran Canaria.

Formegentligt en pigrokke (Dasyatis pastinaca).

Ottearmet blæksprutte fanget på en sardin.

Grej

Gunki Hedorah 43F: https://www.effektlageret.dk/shop/2299-popper/24209-gunki-hedorah-43f/

Andre artikler om lystfiskeri på Gran Canaria

Artikel om mit fiskeri på Gran Canaria 2023: https://www.fiskefoto.dk/artikel/fiskeferie-paa-gran-canaria-2023-/91 Pausefiskeren på Gran Canaria 2022: https://www.fiskefoto.dk/artikel/gran-canaria-2022-flabede-ferieflade-og-tunet-underholdning-lystfiskeri/87 Artikel om mit fiskeri på Gran Canaria i 2021: https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-gran-canaria-2021-karpe-bass-barracuda/84 Artikel om mit fiskeri på Gran Canaria i 2018: https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-efter-tun-og-barracuda-paa-gran-canaria-2018-bonito-rygstribet-pelamide-blaabars/78 Artikel om mit fiskeri på Gran Canaria i 2017: https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-efter-bass-rokker-og-andet-godt-paa-gran-canaria-efteraaret-2017-atlantic-lizardfish-wide-eyed-flounder-common-seabream/76 https://www.fiskefoto.dk/artikel/gran-canaria-2024-rokke-bass-tilapia-og-godt-fiskevejr/95https://www.fiskefoto.dk/artikel/gran-canaria-2024-rokke-bass-tilapia-og-godt-fiskevejr/95Kasper StrubeLystfiskeri på Kap Verde 2023 - No stressSun, 07 Jan 2024 21:21:21 +0200“No stress” er mottoet på Kap Verde! Alle siger det, når der snakkes på gaden, og i butikkerne findes der masser af souvenirs som t-shirts, armbånd og flag med de to ord påtrykt. Første gang jeg besøgte Kap Verde, var jeg der i en enkelt uge i 2022. Et år efter i 2023 besøgte jeg igen øen Sal, men denne gang ville jeg totalt undgå stress, så jeg bestilte et ophold på to uger – no stress! En returbillet til et par tusind, et lille hotelværelse med Wi-Fi og eget bad for 2500 kr, lidt lommepenge til leje af scooter, mad og fisketure og så skulle alt vist være på plads. På min første tur til Sal, snakkede jeg med nogle lokale. De guidede mig til fiskeriet på øen, og tog mig med på fisketure på havet. Kontakten til de lokale holdte jeg ved lige, og da jeg igen kom til Sal, havde jeg allerede gamle venner som tog imod mig. Der findes et væld af spændende fiskearter på Kap Verde, men to som stod højt på ønskelisten var en stor haj og en tun. En kraftig surfcaststang i rejseformat blev købt til hajfiskeriet og min pirkestang som jeg normalt bruger på Nordsøen her hjemme, skulle nok kunne klare en tun. Ud over de to kraftige stænger, blev to lettere spinnestænger også pakket i kufferten. Pletfinnet pindsvinefisk (Chilomycterus reticulatus).

Storøjet tun fanget ved dørgning med wobler.

Almaco-hestemakrel (Seriola rivoliana) på engelsk amberjack.

Surfcasting efter øens hajer

Fra mit hotel i byen Santa Maria, var der ikke langt til stranden. Fra stranden fangede jeg på min første tur til Kap Verde et par mindre hajer, en muræne og en pindsvinefisk. Jeg havde dog også kontakt til meget store fisk, som på få sekunder bed wireforfanget over. Derfor havde jeg investeret i en kraftig surfcaststang, et stort fastspolehjul i størrelse 10000 og wire til forfang på 1,5 mm. I løbet af ferien fiskede jeg flere eftermiddag og aftener med det kraftige grej, kun en enkelt moræne kom på land, og ingen hajer lod sig lokket af de hele og halve agnfisk, som jeg fiskede på bunden. På min sidste strandtur var der dog gevinst. Ved 20 tiden om aftenen blev der pludseligt flået line af hjulet. Fisken tog et langt udløb, og bremsen skulle stilles hårdt for at stoppe fisken. Fisken for enden af linen holdte flere pauser, hvor den tilsyneladende lå helt stille, og jeg fik mistanke om, at det måske var en rokke. Det var det, og efter omkring 10 minutters fight kom en ordentlig plade til syne i vandkanten. Jeg fik rokken tæt nok på, til at jeg kunne få fat i forfanget, som bestod af 1½ meter tyk nylonline. Med forfanget i den ene hånd, den lange fiskestang i den anden og en pandelampe på hovedet, fik jeg trukket fisken i sikkerhed på land. Nogle rokker har en meget giftig pig på halen, og jeg kunne se, at denne fisk også havde denne pig, så jeg tog ingen chancer. Med en lang tang og meget forsigtighed fik jeg afkroget fisken, og derefter kunne jeg tager lidt billeder og måle fisken. Med hale var dyret 145 cm langt og bredden sagde 80 cm. En fantastisk fangst, selvom at det ikke lige var den art jeg fiskede efter. Bådebroen ved Santa Maria.

Round stingray (Taeniurops grabatus) fanget fra stranden ved Santa Maria.

Bådfiskeri på Kap Verde

På Kap Verde er det muligt at komme ud med større turbåde, men jeg valgte at tage med nogle mindre både ud sammen med lokale fiskere. På to af i alt tre bådture blev der fisket efter større fisk som tun og amberjack. De lokale fiskere fiskede med håndliner, imens jeg naturligvis fiskede med min kraftige prikestang. Fiskeriet foregik med så levende agnfisk, som blev firet omkring 25 meter ned på et helt simpelt rig, som bare bestod af en stor cirkelkrog og en smule bly. På de to ture blev der fanget både tun og amberjack, jeg måtte dog nøjes med mindre eksemplarer, imens de lokale fik fisk op imod 5-6 kilo! På den tredje bådtur blev der fisket efter mindre fiskearter tæt på bunden. Her fik jeg et bredt udvalg af fiskeater som bl.a. mulle, atlantisk kejserbrasen og en mindre amberjack. Bådebroen i Santa Maria.

En fiskeart der er berygtet for at bide line over! Oceanic puffer (Lagocephalus lagocephalus).

Oceanic puffer (Lagocephalus lagocephalus).

Vestafrikansk mulle (Pseudupeneus prayensis).

Havnefiskeri i Pedra Lume på Sal

Havnefiskeriet var det jeg brugte det meste af min tid på. Jeg fiskede lidt fra bådebroen i Santa Maria, men ellers foregik fiskeriet i den lille havn i Pedra Lume. Her var der god plads til at fiske, og ikke så mange mennesker som i Santa Maria. Mine kammerater Ady og Faify boede tæt på havnen, så de var tit i området. Flere gange lavede vi mad sammen i et lille skur, som de brugte som opholdssted og kontor. Når havnens fiskere kom ind med deres både ved middagstid, var det nemt at skaffe lidt fiskeaffald til madding, men ellers brugte jeg lidt brød eller skaldyr som kunne findes imellem stenene tæt på havnen. Der var masser af småfisk i havnen, og en af de mere specielle som kom på land, var en stor pindsvinefisk, som jeg fangede på et stort stykke hornfisk fisket under flåd. På turen fangede jeg 24 forskellige fiskearter. Mange af arterne var nye for mig, så artsnavnene i artiklen skal betragtes som vejledende Ved havnen i Pedra Lume.

Haleplettet pikarel (Spicara melanurus).

Fangsten fra en af fiskebådene i Pedra Lume.

Der renses fisk på bådebroen i Santa Maria.

Læs også artiklen: Lystfiskeri på Kap Verde 2022 https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-kap-verde-2022-haj-papegoejefisk-sal/90 https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-kap-verde-2023-no-stress/94https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-kap-verde-2023-no-stress/94Kasper StrubeLystfiskeri på Sicilien i Italien 2023Mon, 23 Oct 2023 23:07:01 +0200Mon ikke der ud over pizzaer og sportsvogne også findes fisk nede i støvlelandet? I sensommeren 2023 gik turen sammen med mine to fiskekammerater Jørn og Peter til den italienske ø Sicilien for at få undersøgt sagen. Det fine hotel Grand Hotel La Batia i Alcamo samt en lejebil blev booket hjemmefra, og så var det bare at nyde flyveturen sydpå. Stor ravfisk (Seriola dumerili).

Stribet havrude (Sarpa salpa) fanget på toastbrød.

Skriftbars (Serranus scriba) fanget på reje.

Havnefiskeri på Sicilien - Castellammare del Golfo, Marinella di Selinunte og Terrasini

Vi ankom sent til hotellet, og allerede næste formiddag stod den på fiskeri. Den lokale havn på nordsiden af Sicilien i Castellammare del Golfo stod for skud. Inden turen gik til havnen, købte vi lidt ferske fisk, en blæksprutte og rejer hos en fiskemand, samt lidt forsyninger i form af vand, øl og toastbrød i minimarkedet. På havnen var der et stort havnebassin, som man kunne fiske i, men det var lidt mere interessant, at komme ud på molen, som gik flere hundrede meter ud i havet. Fra molen kunne der fiskes ind i havnebassinet og ud i det åbne hav. Fra molen fangede jeg middelhavsjomfrufisk (Chromis chromis), Skriftbars (Serranus scriba) og Ringhavrude / Sorthalet havrude (Diplodus annularis). Sidst på dagen spottede Jørn nogle større fisk inderst i havnebassinet. Peter fik fiskene til at følge en wobler, men de nøjedes desværre med at kigge på wobleren uden at hugge! Senere på ferien fandt vi ud af, at fiskene nok har været stor ravfisk. I hjørnet af havnen kom der også nogle andre fisk frem i skumringen. Store stimer af fisk som igen og igen trak forbi bolværket. Fiskene tog det synkende brød som vi forfodrede med, og det viste sig at være en gammel kending nemlig stribet havrude. Jeg fik mig et fint eksemplar af den stribede havrude. Middelhavsjomfrufisk (Chromis chromis).

Ringhavrude / Sorthalet havrude (Diplodus annularis).

Den lange mole i Castellammare del Golfo.

Havnen ved Marinella di Selinunte på sydkysten af Sicilien kom vi også forbi. Her kunne der fiskes fra en lang mole, og fra en kortere mole, som var en del af havneanlægget. Vi valgte at fiske ved haveanlægget, da vi spottede en del mindre fisk her. Der var især mange multer i havnen, men som altid var de drilske, og der skulle virkeligt lokkes med små brødstykker, for at få en multe på krogen. Jeg fik en del multer op til 25 - 30 cm. Ud over multer fik jeg også to fjæsinger af arten lille fjæsing. En fiskeart som de eneste år også er blevet ret almindelig at fange i Danmark. Faktisk havde jeg kun en uge for inden, fanget min første lille fjæsing ved Thorsminde hjemme i Danmark. Fjæsingerne blev fanget på tobisforfang. I Marinella di Selinunte så vi også større fisk, som flere gange pilede ud og ind af havnen og skræmte store stimer af byttefisk, så de sprang frit af vandet. Et par muræner kom også til syne imellem stenene, men det lykkedes os hverken at fange en muræne, eller en af de andre store fisk i havnen. Guldmulte (Chelon auratus).

Tæt på lufthavnen, ikke så forfærdeligt langt fra vores hotel, fandt vi en havn, som i hvert tilfælde så spændende ud på Google Maps. Havnen ved Terrasini var bestemt også spændende. Der var mulighed for at fiske i et stort havnebassin og på en stump mole, som gik ud langs indsejlingen. Imellem de store fiskerbåde så vi mange forskellige fiskearter, og nogle af fiskene havde en fin størrelse. De mindre fisk tog som sædvanligt gerne nogle stumper eller kugler af toastbrød, men det gik de større rovfisk ikke om bord i. Jeg besluttede mig hurtigt for, at lidt fiskeri med en levende agnfisk skulle prøves. En lille multe blev fanget i et hjørne af havnen, og derefter blev den monteret under flådet på en stor enkeltkrog. Imens vi sad og snakkede, fiskede jeg agnfisken helt inde ved bolværket for fødderne af os. 2-3 meter nede i dybet kom en større fisk forbi. Jeg så fisken kredse om den lille multe i 5-10 sekunder, og så forsvandt flådet. Modhug, lidt plaskeri ved overfladen, og en fin stor ravfisk kunne nettes. Senere på dagen havde vi flere hug på agnfiskene, og vi så springende og jagende fisk flere steder i havnebassinet, dog uden at vi havde held til at få flere store fisk på land. Stor ravfisk fanget på en lille multe.

Bass og karpefiskeri i Lago Poma på Sicilien

Selvom man er omringet af flot klart saltvand på en ø, er det altid spændende at fiske lidt i ferskvand. Vi havde researchet lidt, og en halv times kørsel fra hotellet i Alcamo, var der mulighed for at fiske i en stor sø. I Lago Poma skulle der være mulighed for at fange black bass, karpe og muligvis malle. Lago Poma fungerer som et reservoir, og vandstanden var forholdsvist lav i reservoiret. Det kunne tydeligt ses på en bred kant af sten, trærødder og mudder rundt om hele søen. Mudderet var dog tørret nogenlunde ind, så det var til at gå på, bare man ikke kom for tæt på vandkanten. Der var godt med aktivitet i søen, på det første fiskespot som vi stoppede ved. Bass ringede og plaskede i overfladen, og en enkelt karpe tøffede også rundt på det lave vand. Med forskellige jigs, blink og poppere fik vi affisket området, og det gav et par bass til mig, imens Jørn og Peter havde kontakt til nogle fisk, som desværre ikke blev siddende. På det næste spot fik Jørn også bass, men Peter manglede stadigt det gode hug. Peter tog dog revanche senere på dagen, hvor han fangede turens eneste karpe. Karpen blev fanget på et stykke toastbrød fisket under flåd i den sydligste ende af søen, lige der hvor åen løber til. Bass (Micropterus salmoides) fra Lago Poma.

Bass (Micropterus salmoides) fra Lago Poma.

Peter med en skælkarpe fra Lago Poma på Sicilien.

Kulturelle indslag på Sicilien

Ferien skulle ikke kun stå på lystfiskeri, der skulle også lidt kultur til. Om man er interesseret i kirker eller ej, er det altid imponerende at se så stor og flot en bygning som katedralen i Monreale ”Cattedrale di Monreale”. Efter syndsforladelsen i kirken bestilte vi os en bid brød på torvet lige ved siden af. Midt i maden blev vi forstyrret af omkring 20 Lamborghinier, som lige kom forbi og parkerede midt på torvet! Senere på ferien gik turen også forbi det gamle græske tempel og teater ved Segesta. Cazzo.

Udsigten fra Grand Hotel La Batia i Alcamo.

Ferien er ved at være slut. Lejebilen afleveres.

Fisketegn i Italien

Hvordan køber man fisketegn i Italien, og skal man overhovedet have fisketegn som turist i Italien? Det kan være en jungle at finde ud af, hvis man selv begynder at undersøge, hvad der kræves af fisketegn for turister i Italien. Med hjælp fra en italiener fik jeg dog en guide til, hvordan det gøres. For det første kræves der kun et fisketegn, hvis man vil fiske i ferskvand, så vil man kun fiske i havet på sin ferie til Italien, behøver man intet fisketegn. Der kan købes et nationalt fisketegn, som gælder for hele Italien og andre fisketegn, som gælder for mindre områder. Det ville jo være oplagt, kun at købe et fisketegn til det område, som man skal være i, men der er en fordel, ved at købe det nationale fisketegn. Det nationale fisketegn kan nemlig betales online med et almindeligt betalingskort, imens andre fisketegn skal betales med bankoverførsel, hvilket kan være besværligt og langsommeligt. For at kunne købe det nationale fisketegn, skal man have et Italiensk ID nummer, en slags CPR nummer. Det har de fleste turister af gode grunde ikke, men man kan generere et nummer, som kan bruges til at købe fisketegnet. Her kan du generere et ID: https://zip-codes.nonsolocap.it/codice-fiscale/ Når du har fået et ID, kan du bestille dit fisketegn her: https://agri.regione.emilia-romagna.it/TesseriniCaccia/licenze-pesca.jsp Et Type C fiskekort som gælder i 30 dage er nok, hvis man da ikke bliver i Italien længere. Det er en god ide at printe alle dokumenter ud, så man kan have dem med sig i papirform på fisketuren. Ud over det nationale fiskekort, kan der ligesom her hjemme være krav om et fiskekort til en specifik sø eller å. Derfor er det en god ide at spørge lokale i nærområdet, om der skulle være reguleringer for det vand man gerne vil fiske i. På Sicilien spurgte vi personalet på hotellet til råds, og de mente ikke, at der var særlige krav til den lokale sø Lago Poma. Reglerne om fisketegn i Italien er som tidligere nævnt svære at finde oplysninger om, og informationerne om fisketegn i denne artikel bør kun bruges vejledende.

Læs Jørns beretning om UL fiskeriet på Sicilien her:
https://ulfisk.com/2023/10/31/artsjagt-pa-sicilien/ https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-sicilien-i-italien-2023/93https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-sicilien-i-italien-2023/93Kasper StrubeFisketur til Azorerne 2023Fri, 13 Oct 2023 11:27:44 +0200Den flotte og frodige ø São Miguel, som er en del af den portugisiske øgruppe Azorerne, har jeg efterhånden besøgt nogle gange. I år gik turen for fjerde gang til Azorerne for at fange fisk! Med en del erfaring omkring fiskeriet på øen i bagagen, gik det nemt, med meget af fiskeriet. Den sædvanlige tur efter black bass i Lagoa do Fogo, de store karper i Tvillingesøerne Lagoa Azul og Lagoa Verde, havnefiskeriet i Rabo de Peixe og en bådtur med Pedro. I artiklen her fortæller jeg kort om mit fiskeri på min tur i 2023. I artiklerne om mit fiskeri på Azorerne fra 2022 og 2019 findes der en mere detaljeret beskrivelse af fiskeriet på øen. Der findes links til disse artikler sidst i denne artikel. Ved Cascata do Salto do Prego.

Badning i åen ved Cascata do Salto do Prego efter en lang gåtur op i bjergene.

Ferskvandsfiskeriet på Azorerne

På São Miguel findes der en del søer og åer. I ferskvandet findes der stort set kun fiskearter, som også findes i Danmark. Der findes aborre, sandart, skalle, gedde, skælkarpe, spejlkarpe, regnbueørred men dog også den eksotiske og spændende fiskeart black bass. Søen Lagoa do Fogo er stedet, hvis der skal fanges black bass. Der kan parkeres tæt på søen, men der er 15-20 minutters gang ned af trapper, før man er ved vandkanten. I søen er der black bass, regnbueørreder og mindre karper. Jeg har gode erfaringer med at fiske efter bass med en jigkrop monteret på en enkeltkrog helt uden belastning. Ofte vil jiggen blive taget imens den synker, men et par nyk og langsom indspinning kan også lokke bassen til hug. I søen har jeg fået bass op til omkring et kilo. Som noget nyt fiskede jeg i år også med en ny popper, en Illex Binksy som rigtigt kan lave noget larm i vandet med en propel på halen og et spinnerblad på bugen. I en lavvandet vig hørte jeg flere gange en større fisk plaske på den anden side af et langt grødebælte. Med popperen var det nemt at fiske hen over grødebæltet, selvom at der måske kun var 10 cm vand at gøre godt med. Efter et par kast med popperen var der jackpot. Der lød et ordentligt sug, og popperen forsvandt fra overfladen. Modhug og så var der bass. Min første store bass på popper. Der var også godt gang i karperne. Med lidt toastbrød kunne de lokkes til, og så var der bare at servere en klump brød med en krog i for dem. I løbet af dagen fangede jeg omkring 20 halvkilos skælkarper og som noget nyt i denne sø også en lille spejlkarpe. Turen gik også forbi Tvillingesøerne Lagoa Azul og Lagoa Verde. Her kan man altid finde nogle fine karper, som gerne samler brød op fra bunden. På let grej er de velfightende karper på 2-3 kilo en fornøjelse at fange. Husk at det kræver et fisketegn at fiske i ferskvand på São Miguel. Fisketegnet kan købes for få euro hos Forestry Administration i Ponta Delgada. Godmorgen Azorerne.

En lille skælkarpe fightes i Lagoa do Fogo.

Boller med dåsetun, mayo og så en øl til.

Min første spejlkarpe fra Lagoa do Fogo.

Skalle (Rutilus rutilus) fra Lagoa Verde.

Dæmningen imellem Tvillingesøerne Tvillingesøerne Lagoa Azul og Lagoa Verde.

En lys skælkarpe fra Furnas. Den har nok haft lidt koi karpe gener.

Havnefiskeri på Azorerne

Der er rig mulighed for lystfiskeri i de fleste havne på São Miguel. I Rabo de Peixe og i den vestligste del af havnen i Ponta Delgada havde jeg mest held med fiskeriet på denne tur. Små synkende brødstykker eller brødkugler er et es til mange forskellige fiskearter i havnene. Tobåndet havrude, sorthale, guldmulte og gaffelmakrel er bare nogle af de arter, der var at finde i havnene. Ud over toastbrød, kan en smule rejer, blæksprutte eller fiskestykker også fungere godt som agn. Især hvis der fiskes med et bundrig. I alle supermarkeder kan der købes forskelligt seafood på frost til små penge. Guldmulte (Chelon auratus).

Lokale lystfiskere på havnen i Ponta Delgada.

Aftrækkerfisk (Balistes capriscus) fra Rabo de Peixe.

Sorthale (Diplodus sargus) fra Rabo de Peixe.

Guldmulte (Chelon auratus) fra Ponta Delgada.

Stribefisk (Atherina hepsetus) fra Ponta Delgada.

De unge lystfiskere fik lov at låne min stang i Rabo de Peixe.

Fiskeri fra båd på Azorerne

Der er altid mulighed for større fisk, hvis man kommer lidt ud på havet med en båd. Jeg har flere gange været af sted med Pedro fra North Shore Sea Tours, og hver gang har det givet spændende fiskearter. På denne tur blev det bl.a. til en stor spansk makrel, rødnæb og dragehovedfisk. Lille dragehovedfisk (Scorpaena notata).

Lille dragehovedfisk (Scorpaena notata).

Der blev også fanget barracudaer på bådturen.

Læs også disse artikler om lystfiskeri på Azorerne her på FiskeFoto:

Fisketur til Azorerne 2022 https://www.fiskefoto.dk/artikel/fisketur-til-azorerne-2022-lystfiskeri/89

Lystfiskeri efter barracuda, karpe og bass på Azorerne 2019 https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-efter-barracuda-karpe-og-bass-paa-azorerne-2019-portugal/80 https://www.fiskefoto.dk/artikel/fisketur-til-azorerne-2023/92https://www.fiskefoto.dk/artikel/fisketur-til-azorerne-2023/92Kasper StrubeFiskeferie på Gran Canaria 2023Mon, 06 Feb 2023 22:45:29 +0200Gran Canaria som er en af de kanariske øer, har jeg efterhånden fisket på nogle gange, og jeg havde egentligt tænkt mig, at jeg skulle prøve noget helt nyt på vinterens sidste fiskeferie til udlandet. Men en meget billig flybillet fik alligevel lokket mig til, at tage af sted til den velkendte destination i Atlanterhavet. Mon ikke der alligevel også var et par nye sjove fiskearter at fange i øens ferske søer eller i en af de små havne på klippekysten. En ny fersk fiskeart som en tilapia eller en gubby kunne være sjov at få, og jeg havde inden afrejse også bestemt mig for, at give kystens rokker eller hajer et skud med det kraftige grej!

Bassfiskeri på Gran Canaria

I de ferske vandreservoirer bag de høje betondæmninger i bjergene på Gran Canaria, findes der lidt forskellige fiskearter. Jeg har før fanget bass og karpe i søerne, men flere steder skulle der også være tilapia, solaborre og moskitofisk. Tilapiaen stod øverst på ønskelisten. I jagten på tilapiaen kom jeg forbi flere søer, hvor fiskeriet desværre var forbudt, men nogle steder kunne der da fiskes. Jeg så eller fangede ingen tilapiaer, men det blev til en del bass på forskellige jigs og poppers samt nogle eksemplarer af den lille akvariefisk; østlig moskitofisk (Gambusia holbrooki). Moskitofisken minder om gubbyen fra vores akvarier hjemme i stuerne. Bass-land!

En bass har taget en Illex Scissor Comb jig.

Med lidt brød i hånden var man populær blandt ænderne.

Der fiskes moskitofisk med en pind, en stump fiskeline og en lille krog.

Med turbåd efter bonito, rokker og andet godt på Gran Canaria

Der er altid gode chancer for store fisk og mange forskellige fiskearter, når man kommer lidt væk fra kysten og fisker fra en båd. Derfor bestilte jeg en tur med turbåden Cavalier, som jeg har været ude med flere gange på tidligere rejser. Cavalier sejler ud fra Puerto Rico i den sydlige ende af Gran Canaria. På Cavalier stod den på bundmedefiskeri med mit eget lette grej. Et almindeligt bundforfang agnet med reje eller blæksprutte, gav en del forskellige mindre fiskearter. Blandt de mere specielle var en bredøjet hvarre (Bothus podas) som jeg også tidligere har fanget på Gran Canaria. Jeg fangede også en kuglefisk, en lille oppustelige fisk med et sjovt næb. Imens nogle fiskede med let bundmedegrej, fiskede andre med kraftige stænger og hjul efter dybets rokker. På turen blev der landet 2-3 fine rokker, hvor den største blev anslået til at veje 30-40 kilo. Skipperen søsatte også nogle levende agnfisk, som måske kunne lokke nogle bonitoer til hug. Agnfisken blev fisket under en ballon, som fungerede som flåd. I løbet af dagen blev der fanget 6 bonitoer og en mindre barracuda på de levende agnfisk. Vi fik på skift lov til at tage en stang og fighte fisken ind, når der var bid på en af agnfiskene. Cavalier.

Mig med en flådfanget rygstribet pelamide (Sarda sarda).

En glad norsk lystfiskerinde med en bonito.

Småt og stort i havnene på Gran Canaria

I mange havne på Gran Canaria, er det ikke tilladt at fiske. Men man kan dog finde nogle mindre havne, hvor der må fiskes. I en lille havn vrimlede det med fisk, og jeg fik købt mig lidt rejer og fisk i det lokale supermarked, så jeg kunne medefiske efter dem. Imens jeg fiskede efter øglefisk, fjæsing og kuglefisk, dukkede noget meget større op i havnen. En stor rokke kom svævende hen over bunden lige for fødderne af mig. Min kraftige pirkestang som jeg bruger på Nordsøen hjemme i Danmark, blev rigget til, og en agnfisk blev serveret for rokken. Efter et par ture rundt om agnen tog rokken den lille døde fisk, og en kort men intensiv fight gik i gang. Der var ikke meget plads at gøre med i havnebassinet, og desværre svømmede rokken hen under en række af både, hvor den til sidst fik hevet sig fri! Jeg forsøgte samme aften at fange en rokke et lidt mere åbent sted på havnen, men det lykkedes mig ikke at få flere rokker på krogen. Der fiskes i en mindre havn.

Fiskeri fra kysten. Her fangede jeg en øglefisk.

Links

Turbåden Cavalier som sejler fra Puerto Rico på Gran Canaria: https://www.bluemarlin3.com Pausefiskeren på Gran Canaria 2022: https://www.fiskefoto.dk/artikel/gran-canaria-2022-flabede-ferieflade-og-tunet-underholdning-lystfiskeri/87 Artikel om mit fiskeri på Gran Canaria i 2021: https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-gran-canaria-2021-karpe-bass-barracuda/84 Artikel om mit fiskeri på Gran Canaria i 2018: https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-efter-tun-og-barracuda-paa-gran-canaria-2018-bonito-rygstribet-pelamide-blaabars/78 Artikel om mit fiskeri på Gran Canaria i 2017: https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-efter-bass-rokker-og-andet-godt-paa-gran-canaria-efteraaret-2017-atlantic-lizardfish-wide-eyed-flounder-common-seabream/76https://www.fiskefoto.dk/artikel/fiskeferie-paa-gran-canaria-2023/91https://www.fiskefoto.dk/artikel/fiskeferie-paa-gran-canaria-2023/91Kasper StrubeLystfiskeri på Kap Verde 2022Tue, 27 Dec 2022 11:02:33 +0200

Hajer, farvestrålende papegøjefisk og hårdfightende jacks på Kap Verde!

I løbet af de sidste 10 år har jeg besøgt en del europæiske rejsemål. Jeg har bl.a. været på Tenerife, Gran Canaria, Fuerteventura, Malta, Azorerne, Mallorca, Cypern og i Grækenland, altid med en fiskestang i kufferten. Flere af destinationerne har jeg besøgt flere gange, så måske var det tid til at prøve noget nyt. Et spændende og eksotisk rejsemål uden for Europa dukkede op iblandt de billige vinterrejser; Kap Verde! Kap Verde er en gruppe af øer, som ligger i Atlanterhavet 500 km. fra Afrikas vestkyst lige ud for Senegal. Flyveturen til Kap Verde fra Danmark tager omkring 6,5 time, men der kan flyves direkte fra Billund eller Kastrup uden mellemlandinger. En afbudsrejse kunne jeg finde til 4300 kr. inklusivt mad på flyveren, en kuffert, hotel, transfer fra lufthavnen til hotellet og morgenmad på hotellet! Dertil kommer naturligvis lommepenge, penge til mad og eventuel leje af bil, scooter eller cykel hvis man vil ud at se lidt på egen hånd. I starten af december 2022 blev den danske vinter med sjap og 0 graders varme skiftet ud med 27 graders varme og sandstrande på øen Sal, som er en af de østligste øer på Kap Verde! Jeg fangede omkring 20 forskellige farvestrålende fiskearter i løbet af en uges ferie på Kap Verde. Turens første fiskeoplevelse fik jeg ombord på en lille træjolle…

Turbåde på Kap Verde

Fra mit hotel i byen Santa Maria, tog det ikke mange minutter at gå ind til byens centrum. Her var der masser af restauranter, små butikker og andet byliv. Tæt på centrum kunne man også finde byens eneste bådebro. På broen sad mange lokale og rensede fisk, og her kunne man købe fisk til madding eller til aftensmaden. Ved broen var der også flere stande, hvor man kunne booke fisketure for lystfiskere. Det var muligt at komme med ud på en større båd for 100 euro, men jeg valgte at komme ud med en mindre jolle, det kostede 80 euro for en tur på 3 - 4 timer. Bådturen startede fra bådebroen i Santa Maria. Herfra sejlede jeg som eneste passager sammen med kaptajnen ud på det turkisblå hav. Vi skulle fiske efter fisk ved bunden, så jeg monterede et af mine egne bundforfang og omkring 60 gram bly. Efter en kort sejltur kunne fiskeriet begynde, og krogene blev agnet med små stykker af frisk fisk. Turens første fangst var en enormt smuk papegøjefisk måske af arten Sparisoma frondosum. Efterfølgende fulgte et væld af flotte fisk, både arter som jeg før havde fanget, men også mange nye. Tre af fiskene fik jeg med mig hjem, bl.a. en flot og velsmagende Afrikansk påfuglebars (Cephalopholis taeniops). Om aftenen fik jeg fiskene tilberedt på en restaurant. En enkelt tur på havet var ikke nok, og senere på ugen snakkede jeg med en fisker, som gerne ville tage en dansk lystfisker med på havet for at fiske. Denne gang gik turen ud fra en lille havn ved Pedra Lume. Fiskeren havde egentligt snakket om, at vi måske kunne fiske efter små tun, men da vejret var for dårligt til at sejle langt ud på havet, blev det til en tur, hvor vi skulle medefiske efter andre arter ved bunden. Vandet var roligt ved havnen, og bølgerne ikke specielt store, men efter kort tids sejlads, viste havet tænder. Bølgerne var 3 - 4 meter høje, og ofte blev der sprøjtet vand ind over båden, når den lille træbåd huggede igennem dem. Der skulle holdes godt fast i sædet hvor jeg sad, og jeg ville nok ikke have taget med på turen, hvis jeg havde vist hvor vild sejlturen ville være. De to lokale fiskere som jeg sejlede sammen med, virkede nu ikke så bekymrede, så det skulle jo nok gå det hele. Da vi nåede til fiskepladsen omkring en kilometer fra land og fik ankret op, var der lidt mere ro på båden, og der kunne nemt fiskes. De to lokale fiskere fiskede med håndliner, imens jeg fiskede med mit eget moderne grej. Der var masser af fisk på bunden, og jeg fik fornøjelsen af at få presset grejet lidt med en super velfightende almaco-hestemakrel (Seriola rivoliana) eller på engelsk almaco jack. Efter en lidt hektisk fisketur kom vi sikkert i land, og derefter fik jeg en guidet tur til den kendte turistattraktion Shark Bay, hvor man i knædybt vand kan gå rundt iblandt masser af små citronhajer eller på engelsk lemon shark. Desuden så jeg også den nærtliggende saltmine Salinas. Fisketur i jolle fra Santa Maria.

Agassiz's parrotfish (Sparisoma frondosum).

Trepigget sæbefisk (Rypticus saponaceus).

Mig med en almaco-hestemakrel eller på engelsk almaco jack.

Lystfiskeri i havnene på Kap Verde

For 90 euro kunne jeg leje en MC scooter i 3 dage. Med den lille motorcykel en Aprilia SR125 kunne jeg hurtigt komme rundt på den forholdsvist lille ø. Det gav mig mulighed for at fiske flere steder, og jeg kunne også få set nogle af øens seværdigheder. I en lille havn ved Pedra Lume fangede jeg bl.a. monrovia-kirurgfisk (Acanthurus monroviae) og gaffelmakrel (Trachinotus ovatus). Ved bådebroen i Santa Maria, var der også masser af småfisk at fange. De lokale fisker ved Pedra Lume.

MC scooteren var et fint transportmiddel på Kap Verde.

På bådebroen i Santa Maria blev der renset og solgt fisk.

Børnene på bådebroen ville gerne hjælpe med fiskeriet.

Natfiskeri fra stranden på Kap Verde

På YouTube havde jeg set videoer, hvor en lystfisker fangede mindre hajer fra en strand på Sal. En af hajerne fra videoerne var endda en hammerhaj, en super fed art at få fingrene i – altså ikke i munden på hajen. En fiskeguide fortalte mig, at man sagtens kunne fange hajer fra stranden lige ved Santa Maria, hvor jeg boede og han gav mig et spot, hvor han tit fangede hajer. Fiskeriet skulle være bedst om aftenen, så en af de første aftener på turen købte jeg noget fisk og blæksprutte til madding, og tog på strandtur ved 19 tiden, da det var blevet mørkt. Hajens sagnomspundne gebis krævede jo nok et wireforfang, så jeg havde forberedt mig hjemmefra, og medbragt forskellige typer af wireforfang, som jeg plejer at bruge til geddefiskeriet i Danmark. Et gennemløbsforfang blev rigget til og agnet med et stykke hestemakrel. Bølgerne ved stranden var ret kraftige, så det var med at holde linen stram, så der hele tiden var kontakt til agnen på bunden. Jeg havde naturligvis en pandelampe med på stranden, men når der var kastet ud, slukkede jeg lyset, og brugte udelukkende stangens bevægelser som bidindikator. Jeg mærkede lidt smånap, og agnen forsvandt også fra krogen nogle gange, indtil jeg mærkede noget mere konkret. 4 - 5 kraftige dunk, og så ellers ikke mere. Jeg ventede lidt, og da jeg ville kontrollere om der var agn på, var der noget tungt i den anden ende. Ind kom en meget særpræget fisk, som nærmest var rundt som en bold. En pletfinnet pindsvinefisk (Chilomycterus reticulatus) på omkring et kilo. Fisken er så vidt jeg ved giftig, så den blev forsigtigt afkroget med en lang tang. Den næste fisk der huggede ude i mørket var en muræne. En fisk på omkring 100 cm, som jeg ikke kender det præcise navn på. Der blev lidt stille, men så skete der noget! Et kraftigt dunk i stangen, udløb i 3 - 4 sekunder, og så var linen slap! En stor fisk som formegentligt har været en haj, havde bidt mit wireforfang over. Jeg måtte lave et nyt forfang i mørket, og denne gang forsøgte jeg mig med en anden type wire. Lidt senere på aftenen skete det samme som tidligere. En stor fisk huggede på et stykke blækspruttearm, og få sekunder efter var wireforfanget raspet over. Det måtte være nok, og jeg pakkede rygsækken og gik hjem til hotellet. De efterfølgende dage forsøgte jeg at skaffe noget kraftigere wireforfang, men der var ingen muligheder for at købe fiskegrej i byen, og en lokal fiskeguide fortalte mig, at det var svært at skaffe ordentligt fiskegrej på øen. På hotelværelset måtte jeg være kreativ, og ud af en blød type forfang, flettede jeg tre stykker wire sammen til et tykt stykke wire. En af de sidste aftener på turen tog jeg igen på strandtur om aftenen, igen væbnet med lidt forskellige fisk til agn og et forfang, som skulle holde lidt bedre, end de forfang som jeg tidligere havde fisket med. Fiskeriet gik bedre denne gang. Jeg fik ikke de helt store fisk på krogen, men to mindre hajer som måske har været mælkehaj (Rhizoprionodon acutus) kom en tur på land. Hajerne var op til 91 cm lange, og de fightede på trods af deres beskedne størrelse rigtigt fint. Næste gang må jeg få en af de store! Det mørkner på fiskepladsen.

Muræne fanget fra stranden ved Santa Maria.

Formegentligt en mælkehaj (Rhizoprionodon acutus).

Stemningsbilleder fra Kap Verde, Sal

Der smadres havsnegle, så kødet kunne blive spist.

Læs også:

Lystfiskeri på Kap Verde 2023 - No stress:
https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-kap-verde-2023-no-stress-/94https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-kap-verde-2022/90https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-kap-verde-2022/90Kasper StrubeFisketur til Azorerne 2022Sun, 16 Oct 2022 23:54:12 +0200

Black bass, karpe, papegøjefisk, gaffelmakrel, aftrækkerfisk, muræne og andet godt fra Azorerne!

For ikke mindre end 2 år siden, snakkede min fiskemakker Jørn UL og jeg første gang om en fælles fiskerejse. Året før i 2019 havde jeg besøgt Azorerne bevæbnet med fiskestang, og Jørn havde også snust til samme ø São Miguel, dog uden at fiske så meget. Valget faldt hurtigt på Azorerne, og efter et par år med Corona, kunne vi omsider pakke kufferterne til en ren lystfisketur til Azorerne først i oktober 2022. Den havde ikke fået for lidt med Azorerne-fiskesnak på de seneste fælles fisketure i Danmark, og der var blevet researchet en del på fiskepladser og fiskearter især fra Jørns side. Eksotiske fiskearter som black bass, barracuda, gaffelmakrel og muræne stod højt på Jørns ønskeliste, og mon ikke der skulle være mulighed for af fange en eller to af dem med en uges lystfiskeri på Azorerne? Lad fiskeriet begynde!

Ferskvandsfiskeri efter black bass, karpe og regnbueørred på Azorerne

Som noget af det første angreb vi ferskvandsfiskeriet på São Miguel. De flotte søer som alle ligger i vulkankratre, havde jeg tidligere fisket i, så vi havde et godt forspring mht. fiskepladser, agnvalg og fisketeknik. Den første sø vi besøgte var Lagoa do Fogo. Der kunne parkeres tæt på søen, til gengæld var der 15 minutters gåtur ned af trapper, før vi kunne få krogene i vandet. I søen skulle der fiskes efter black bass, skælkarpe og regnbueørred. Ret hurtigt fik vi begge nogle fine black bass. De huggede på jigkroppe, som vi fiskede helt uden belastning, således at de sank ganske langsomt ned igennem vandsøjlen. Huggede fiskene ikke i første omgang, kunne der lokkes lidt med forsigtige jigbevægelser. Senere på dagen fik jeg også nogle fine bass på min ned-rig jig fisket helt klassisk med jighoved. Dagens største basser har vejet op omkring 1 kilo. Med lidt forfodring i form af synkende toastbrød, kunne søens små skælkarper nemt lokkes til, og lige så nemt kunne de fanges på et løst stykke synkende toastbrød fisket på en enkeltkrog. Karperne var ikke store, men de fightede da fint på vores lette grej. Jørn fik også karper på en klassisk paternoster rig agnet med brødstykker. Et forsøg med min nyindkøbte popper; Whopper Plopperen gav hurtigt dagens eneste regnbueørred, men selvom at jeg fortsatte fiskeriet med popperen i et godt stykke tid, lykkedes det mig ikke få flere hug på den. Det var ellers lidt et drømmescenarie, at se en stor bass tage popperen fra overfladen. Udsigt over Lagoa do Fogo.

Senere på ugen besøgte vi Tvillingesøerne Lagoa Azul og Lagoa Verde. Her var fiskearterne helt hjemlige, der kunne nemlig fanges karpe, gedde, aborre og skalle. Karpefiskeriet i søen var godt, og det var forholdsvist nemt at fange de fine 2-3 kilos skælkarper som listede rundt langs søens bred eller ved broen, som deler de to søer. Lidt forfodring i form af toastbrød lokkede karperne til, og med et lille bobleflåd som kastevægt og en klump brød på en enkeltkrog gik fiskeriet som en leg. Karperne fightede rigtigt fint, og de skulle blive turens tungeste fisk. Vi fik begge karper og skalle, imens jeg fik turens eneste aborre og Jørn turens eneste gedde. Udsigt over Lagoa Azul og Lagoa Verde.

Et kort stop ved søen Lagoa de São Brás gav en enkelt mindre bass til Jørn. Jeg har aldrig besøgt søen før, men det var fint, lige at få den plottet på landkortet. São Brás.

Jørn fik vores eneste fisk i São Brás. En lille black bass.

Bådtur på Azorerne - Klar på aftrækkeren

For 3 år siden fiskede jeg fra båd med North Shore Sea Tours, som dengang sejlede fra den lille by Maia. Vi besluttede os for at prøve lykken på havet, og tog ud med samme båd. Denne gang sejlede båden ud fra en anden havneby tæt på Maia nemlig Porto Formoso. Turen på havet startede med lidt dørgning med woblere. Dørgningen gav en barracuda til en af turens andre deltagere samt en sorthalet bars og en spansk makrel til mig. Efter dørgefiskeriet gik det spændende bundmedefiskeri i gang! Vi startede med at fiske på omkring 40 meter vand, og vi havde kun lige fået vores bundrigs, som var agnet med stykker af blæksprutte i vandet, før vi begge havde hug. Huggene var kontante, og fiskene kvitterede med gode aggressive udløb. Det viste sig, at vi havde ramt en stime af fine aftrækkerfisk eller triggerfish. Lige så godt som fiskene fightede, lige så underlige så de ud. Store fladtrykte fisk, med en lille trutmund, et øje som sad langt fra munden og en kraftig pig på ryggen. Det lignede bestemt ikke en god jæger, men det var det. Der var nærmest uanede mængder af aftrækkerfisk, og vi 4 mand fyldte hurtigt en balje og en stor sæk med fisk, de skulle være en god spise! Under en fight knækkede min hovedline, og jeg mistede mit forfang i en fisk. Vi var dog så heldige at fange fisken igen 10 minutter senere. Den havde svømmet rundt med 30-40 gram bly, en krog i munden og et ellers komplet forfang, imens den så havde taget endnu en krog i munden, aftrækkerfisken er en grådig fætter, må man sige. Det var god underholdning med de velfightende fisk, men vi ville også gerne fange andre arter. Heldigvis skulle der også fiskes på andre fiskepladser, og det næste stop var ude på dybet. På 160 meters vand kunne hverken Jørn eller jeg nå bunden med vores små stænger og hjul, så jeg lånte en stang af skipper, imens Jørn spinnefiskede. Det tog lang tid at komme til bunden, men der var da lidt småfisk nede i dybet. Bl.a. fangede jeg en super farvestrålende svalehalebars. Til sidst på turen fiskede vi igen på lavere vand. Her fik vi godt med sjove arter, og de halvstore havruder fightede da også helt fint. Aftrækkerfiskene blev dog sejlturens fightmæssige højdepunkt. Efter fisketuren rensede skipper Pedro dagens fangst, og tre af fiskene fik vi tilberedt få timer efter på en restaurant i Porto Formoso. Så bliver det ikke bedre og friskere!

En aftrækkerfisk gør sit, for at bøje Jørns UL stang!

Jørn fiskede kortvarigt med en jig. Den så sådan ud efter angreb af aftrækkerfisk.

Rabo de Peixe – Makrel på gaflen

Havnen i Rabo de Peixe er et spændende sted, hvor der kan mede- og spinnefiskes i et dybt havnebassin lige fra kajkanten. Vi startede fiskeri i havnebassinet, men da der ikke skete det store, udforskede vi havneområdet lidt. Lige ved indsejlingen til havnen kunne man gå op af en trappe og komme ud på ydersiden af den høje mole, som beskytter havnen. Her var der lidt mere gang i bølgerne, og tidevandet lavede lidt strøm i vandet ved indsejlingen. Her kunne vi stå og fiske på en platform. Inden vi gik i gang, snakkede vi om, at det godt kunne være et gaffelmakrel-spot. Gaffelmakrel har jeg før fanget på Azorerne, og Jørn ville gerne have den flotte fisk på artslisten. Jeg fandt en lille sølvskinnende kastepirk i grejæsken, og monterede to sildefluer foran den som to små ophængere. Det tog ikke mange minutter, før det ruskede i forfanget, og det var sku gaffelmakreller! Makrellerne var vilde med både kastepirk og ophængere, og vi fik begge hurtigt gaffelmakreller på spinnefiskeriet. På et tidspunkt forfodrede vi med lidt flydende toastbrød, der var nemlig en del mindre multer på pladsen. Sjovt nok gik gaffelmakrellerne også ombord i det flydende brød. Det måtte udnyttes, og et stykke hårdtpresset toastbrød blev sat på en enkeltkrog og ellers bare ren line til stangen. Det virkede bare, og så snart brødet havde sunket 2-3 meter ned i det klare blå vand, blev det overfaldet af gaffelmakreller. Det visuelle fiskeri hvor man kunne se fisken tage brødet, samt nogle små velfightende fisk gjorde fiskeri med brød efter gaffelmakreller super underholdende. I løbet af dagen og aftenen fik vi mange gaffelmakreller, og de største jeg fik, var 35 cm. lange. Gaffelmakrellerne kom ikke på gaflen, men blev alle genudsat. I Rabo de Peixe kom nogle fiskere ind med en blåfinnet tun på 300 kilo!

I Rabo de Peixe kom nogle fiskere ind med en blåfinnet tun på 300 kilo!

Vi så mange fiskebåde komme ind med blæksprutter.

Murænefiskeri i Vila Franca do Campo

Turens nok vildeste og mest legendariske fisk, var to muræner som vi fangede på havnen i Vila Franca do Campo og fra en strand øst for byen. På havnen havde vi fisket hele eftermiddagen, vi havde ikke fanget det store, men vi havde set et par fine papegøjefisk, og hen imod skumringen havde jeg fået en enkelt gaffelmakrel. Planen var at fiske efter mørkets frembrud, vi ville nemlig gerne fange en muræne. Jeg så først en stor ålelignende fisk, som desværre hurtigt forsvandt, inden at jeg nåede at fiske til den. Derefter spottede Jørn en muræne, som boede i en hule i havnekajen, lige der hvor vi havde fisket hele dagen. Murænen stak trofast hovedet ud af hulen, når en reje eller en lille hestemakrel blev serveret for den. 5-6 gange var murænen ude, for at stjæle agn fra krogen, men til sidst lykkedes det Jørn, at kroge søslangen. Fisken trak sig direkte ind i hulen med krogen, og fik formegentligt vredet sig af krogen. Krogen sad fast i hulen, og vi havde ikke en chance for at få den ud. En halv times tid senere, forsøgte jeg mig på samme fiskeplads. Murænen havde glemt alt om tumulten lidt tidligere, og huggede lystigt på et stykke makrel. Det tog også denne gang et par forsøg, men så sad murænen på krogen for anden gang! Som sidst trak den sig baglæns ind i hulen, men jeg holdte hårdt imod, og inden at den nåede at vride krogen af, fik jeg fisken hevet ud af hulen, og ud i det åbne havnebassin. Her plaskede den lidt, og lavede sig så til en klassisk knude, som man også tit ser ål gøre det, når de er på krogen. Jeg satsede, og løftede murænen op på kajen uden brug af fangstnet. Murænen er kendt for at have et kraftigt bid, så al håndtering foregik med tænger. En anden muræne blev som sagt fanget fra en strand, og denne fisk stod Jørn for. Vi havde fisket fra nogle klipper om aftenen, og da det var blevet mørkt, fiskede vi fra en strand lige ved siden af, for at se om der skulle være noget spændende. Jeg mistede hurtigt mit forfang og modet på fiskeriet, så Jørn fiskede i en times tid imens jeg så på. Der var flere hug på den bundfiskede makrel, og agnen blev flere gange stjålet og gennemgnasket. Til sidst lykkedes det dog Jørn at kroge noget, og han kunne hive en flot muræne op på stranden. Murænen var ikke som min grå men i stedet meget gulmeleret. En virkeligt flot fisk. Begge muræner var ca. 70-80 cm. lange. Aften på havnen i Vila Franca do Campo.

Mig med en muræne fra Vila Franca do Campo.

Klippekysten øst for Vila Franca do Campo.

Havnefiskeri og kystfiskeri i Ponta Delgada, Porto Formoso, Ponta da Ferraria og Rabo de Peixe

På alle de havne og kystpladser som vi fiskede på, var der et væld af forskellige fiskearter. Hvad enten det var i et havnebassin inderst i havnen, på molen ud imod havet eller i en lille sø i lavaklipperne, var der fisk. Multen var sikker alle steder. Store stimer af multer, som desværre for det meste bestod af meget små fisk på 10 -15 cm. kunne altid lokkes til, hvis der blev forfodret med lidt flydende brød. De små multer var som sædvanligt meget villige til at spise brød, men knap så nemme at få på krogen, selvom at man brugte små kroge. Det blev dog alligevel til mange små multer og nogle enkelte op til omkring 30 cm. i løbet af ugen. I mange havne var der ligeledes store stimer af havrude, og vi fangede også små hestemakreller, spanske makreller og okseøjefisk mange forskellige steder. To lidt særlige fangster var de to papegøjefisk og en enkelt kuglefisk som jeg fik. Papegøjefiskene fangede jeg på reje fisket på enkeltkrog og ren line, kuglefisken og mange af de andre arter blev fanget på et bundforfang agnet med reje eller et stykke blæksprutte. Mig med en kuglefisk.

I en del af havnen i Ponta Delgada måtte man gerne fiske.

Linksinfo:

Find Jørns beretning fra turen her: https://ulfisk.com/2022/10/14/amazing-azores/ Link til North Shore Sea Tours på São Miguel: https://northshoreseatours.com Artikel om mit fiskeri på São Miguel i 2023:
https://www.fiskefoto.dk/artikel/fisketur-til-azorerne-2023-lystfiskeri/92

Artikel om mit fiskeri på São Miguel i 2019. I artiklen finder du flere naturbilleder fra Azorerne: https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-efter-barracuda-karpe-og-bass-paa-azorerne-2019-portugal/80https://www.fiskefoto.dk/artikel/fisketur-til-azorerne-2022/89https://www.fiskefoto.dk/artikel/fisketur-til-azorerne-2022/89Kasper StrubePå kuttertur på Nordsøen med M/S MuddiWed, 07 Sep 2022 22:41:24 +0200

Thyborøn by night

Den er lidt over midnat, det er lunt i vejret her midt i august og fuldstændigt vindstille, jeg går ombord på en gammel fiskekutter på Thyborøn Havn. Langs rælingen stritter 11 fiskestænger op i luften, de står i hver deres stangholder, og der er kun én plads tilbage, den tager jeg. Min kraftige 30 punds pirkestang med tilhørende multihjul sættes i den sidste ledige stangholder, det bliver min fiskeplads de næste 20 timers tid. En luge i dækket står åbent, og nede fra bådens mave kan man høre 11 voksne mænd snorke. Med forsigtige trin kravler jeg ned af stigen til kahytten, hvor jeg med pandelampens lys finder en ledig køje, hvor jeg kan sove de næste 5-6 timer. Jeg skal på kuttertur på Nordsøen med M/S Muddi fra Thyborøn. Kl. 2 om natten bliver jeg vækket af bådens motor som starter, og inden længe begynder sejlturen ud igennem Thyborøn kanal til Nordsøen. Det vipper lidt, og jeg kommer i tanke om, at jeg har glemt at sætte mit søsygeplaster på. Søsygeplastret bliver fundet i tasken, og sættes bag det højre øre.

Morgenkaffe

Det er morgen, og skipper Birger råber ned i kahytten; der er kaffe! Hurtigt bliver dynen smidt, og fisketøjet kommer på. Ovendæk er der lune rundstykker med pålæg og varm kaffe at starte dagen på. Efter en hurtig morgenmad sættes omdrejningerne på bådens motor pludseligt ned. Alle ved, at det betyder, at turens første fiskeplads snart er nået. Det er med at komme på plads, og hvis forfang og madding ikke allerede er rigget til, skal det gøres nu! Motoren går helt ned i omdrejninger, bliver sat i bakgear og gasses så op, så båden kommer til at ligge helt stille. Et trut i hornet fra skipper betyder, at der må fiskes. Med ét farer alle pirke og forfang imod bunden, imens alle spændt venter på dagens første fisk. På havet kan alting ske, ved bunden kan fiskearter som lange, havkat, kulmule, havtaske, kuller, knurhane og torsk fanges. Fiskes der lidt længere oppe i vandsøjlen er der større chance for at fange sej, lubbe og makreller. De bundnære arter fiskes ofte med et bundforfang med naturlig agn, imens de øvrige arter fiskes mere effektivt med en pirk og forskellige ophængere.

Kulmule, kuller, torsk og andet godt

På denne tur på Nordsøen skulle der være gode chancer for kulmule, men man ved aldrig, hvad der ellers hugger i dybet. Efter få minutters fiskeri har den første lystfisker hug. En kulmule har taget en makrelfilet fisket på et specielt forfang, som består af en elektronisk blinker og en stor enkeltkrog. Flere lystfiskere på båden fisker med samme forfang, det kan nemlig købes ombord, og forfanget er kendt for at være et godt forfang til bl.a. havkat og kulmule. Generelt fiskes der ikke ret længe ad gangen, skipper har styr på, hvor de gode fiskepladser er, og når båden har drevet hen over vraget, stentoppen eller korallerne, sejles der tilbage, så båden igen driver over næsten samme område. Et drev tager ofte kun omkring 10 minutter. Efter 2-3 drev over et spot, sejles der videre til et nyt område. Der kan ofte være en sejltur på 20 minutter til en time imellem de forskellige fiskepladser. På den første fiskeplads fik jeg ingen fisk, selvom at mange andre fik kulmule, kuller og torsk. Jeg skifter mit forfang ud, og monterer et af de populære forfang med indbygget blinker. Samtidigt får jeg at vide, at det kan være godt at give fri line, hvis man mærker et nap. På den måde kommer agnen til at ligge helt stille på bunden, og fisken får bedre tid til at hugge på agnen. Mit forfang er agnet med makrelfilet, og med det nye forfang og ny fisketeknik er der hurtigt gevinst. En fin lille kulmule, min første kulmule nogensinde! Fiskeriet fortsætter, og inden længe har jeg igen heldet med mig. Endnu en ny art har ladet sig overliste af en makrelbid på blinkerforfanget. En lubbe! Lubben har jeg fanget i Norge, men aldrig i Danmark. Det er en art som man ligesom kulmulen kun støder på, når der fiskes fra båd langt fra kysten i Danmark. Folk har efterhånden lidt fisk i deres baljer, ombord kan der tages is fra en stor kasse midt på skibet, så fangsten holder sig kold og frisk. Men det er alligevel vigtigt, at man løbende renser sine fisk for indvolde. På de korte sejlture imellem pladserne, går de fleste i gang med at rense fisk, det kan som regel lige nås, før kutteren er fremme ved den næste fiskeplads. Har man ikke selv mod på at rense fiskene, kan man betale sig fra det. Der betales for hvert kilo renset eller fileteret fisk, det er skipperens hjælper, der står for rensningen. Når der renses fisk, er mågerne på pletten. Fiskeskrog og indvolde er en lækkerbisken for en måge, og så snart noget fiskeaffald smides overbord, bliver det nuppet af en fugl. Når båden ligger stille og fisker, lægger mågerne sig omkring båden og tager et hvil, så de er klar til næste ryk. Midt på dagen stilles der rugbrød frem, så man kan få sig en rugbrødsmad. I løbet af dagen bliver der fanget flere spændende fiskearter, der kommer løbende makreller ombord, som bruges som agn, men der bliver også fanget lange, sej, lubbe, torsk og knurhane. På et af dagens sidste drev er jeg heldig at fange en lange. Således har jeg i løbet af dagen fanget kulmule, kuller, torsk, makrel og lange. Især de to nye arter kulmule og kuller er jeg, som den artsfisker jeg er glad for at have fået på CV’et.

Turen går hjemad

Dagen er ved at gå på held, og da skipper efter dagens sidste drev trutter 3 gange i hornet, ved alle, at fisketuren nu er ovre. Forfang og pirke pilles af og puttes i grejæskerne, de sidste fisk renses og lægges på køl, hvorefter en gang boller i karry bliver sat på bordet. Der er 5 timers sejlads før vi er i havn, så ventetiden kan udnyttes til en lur, inden vi ved 22 tiden om aftenen kan lægge til kaj på sammen plads som vi startede fra 20 timer tidligere i Thyborøn. Der er et par timers kørsel hjem til Skanderborg, så luren på vej indad var på sin plads. På kajen står et nyt hold lystfiskere allerede klar med stænger, grejæsker og tasker. 4 timer senere går turen nemlig igen ud på havet med Muddi.

Mere info om fisketure på Nordsøen

Har du fået lyst til at komme på Nordsøen med M/S Muddi eller M/S Bodil, kan du finde information om turene her: https://emma-line.dk/ Se også fangstrapporten fra turen her: https://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/kulmule-kuller-og-lange-fra-det-gule-rev/6862 Se også fangstrapporten fra M/S Bodil "God nytårstorsk fra Det Gule Rev": https://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/god-nytaarstorsk-fra-det-gule-rev/6535https://www.fiskefoto.dk/artikel/paa-kuttertur-paa-nordsoeen-med-m-s-muddi/88https://www.fiskefoto.dk/artikel/paa-kuttertur-paa-nordsoeen-med-m-s-muddi/88Kasper StrubeGran Canaria 2022 - flabede ferieflade og tunet underholdning!Fri, 26 Aug 2022 00:55:14 +0200Med lidt forsinkelse lykkedes det efter et par dage at finde en turbåd, der havde god gammeldaws bundfiskeri på programmet. White Striker blev valgt som platformen for Pausefiskerens drøm om fangst af en rokke eller haj - eller et eller andet magisk fra Atlanterhavets bund! Efter en rask taxa-tur ned af klipperne fra hotellet (kørsel tur/retur inkluderet i prisen for fiskeriet!) landede Pausefiskeren ved Puerto Base på havnen i Puerto Rico - med den samlede fiskerflåde klar til afgang! White Striker lå som den første ved molen. Der blev hilst velkommen og kort efter blev skuden fyldt med et internationalt sammenrend af fiskeglade turister - der var repræsentanter fra Belgien, England, Sydafrika, Skotland, Tyskland og selvfølgelig fra lille Danmark! Og Spanien var naturligvis repræsenteret af besætningen! Stængerne blev rigget til til trolling, mens Puerto Rico blev mindre bag os. Der skulle trolles efter mindre tun på vej ud til spottet, hvor vi skulle dyrke "bottom fishing" med agnfisk. Efter mere end en halv times tøffen derudaf med 4 kunstagn periodisk skummende bagude - uden det mindste livstegn i det salte vand - lød der en radiomelding fra en anden turbåd: De havde kontakt til en større stime skipjack tun! White Striker satte kursen ud mod området! Sydafrikanske Matt fik turens første fisk ombord: The skipjack tuna (Katsuwonus pelamis) - på dansk: Bugstribet bonnit. En virkelig viril fisk! Belgien blev også noteret for en bugstribet bonnit. Vi sejlede midt i stimen - og med en vandslange sprøjtende ud i overfladen holdt skipper fiskene nysgerrige ved White Striker! Så slyngede mandskabet rundt med de klassiske gummi-blæksprutter på relativt kort line og med plask i overfladen - og nogle fisk huggede resolut! Torsten fra Tyskland fik en skipjack - mens både englænderen og danskeren mistede deres! Modhugget med korte, kraftige trollingstænger på kort line gav ikke just den bedste krogning! Pausefiskeren havde fornøjelsen af fighten med skipjack tunen i ca 30-40 sekunder, inden den stod af lige ved kanten af båden ... Lige så pludseligt som vi var kommet midt ind i stimen - lige så pludselig forsvandt tunene igen! Og skipper pegede bagud og råbte: Dolphins! De ser hyggelige ud, de der delfiner - men de jagede jo også tunen - og i denne omgang blev vores fælles bytte jaget i dybet! Skipper spurgte til, om vi ville fortsætte jagten på skipjack tunen - med den usikkerhed der er med at finde stimen igen. Men alle fiskere stemte for at det var bundfiskeriet, der fortsat var målet. Så skipper tøffede White Striker et lille kvarter længere ud på Atlanterhavet - og fandt startspottet på over 35 meter. De ønskede hug i dybet lod vente på sig. Men så var der jo tid til at dele røverhistorier fra de mange fiskevande i Europa og Sydafrika! Ved middagstid tog sydafrikanske Matt pludseligt sin stang op fra stangholderen - og gav tilslag! Hurtigt fik han et fightbælte spændt om livet. Han kunne i første omgang ikke rykke meget på dyret 35 meter under os. Efter 7-8 minutters brydning - periodisk med hjælp fra tyske Torstens ene hånd på stangen, mens Matt rullede snøre ind - kom fisken endeligt til overfladen - en kampstærk rokke kom til syne. Selv i overfladen fightede den godt imod med sine vinger, men den måtte selvfølgelig overgive sig til sidst. Den yderst elegante Stor sommerfuglerokke (Gymnura altavela) blev kortvarigt trukket op på rælingen for at blive afkroget - og for at Matt kunne få et lille trofæfoto af sommerfuglerokken på estimeret vægt omkring 40 pund. Så kom der gang i rokkerne! Torsten krogede en 4-5 punds ørnerokke - på engelsk Common Eagle Ray (Myliobatis aquila). Også skotten fik bid på sin agnfiske-kombo … efterfulgt af en fight, der ikke helt foregik som forventet! Efter en mærkelig omgang tovtrækkeri dukker en havskildpadde op ved siden af båden! Den havde cruiset rundt om os et par gange - men valgte så åbenbart at dykke ned og snuppe - ikke et, men to bundtackler! Det forskrækkede dyr blev forsigtig dirigeret ind til rælingen, hvorefter mandskabet klippede krogene. Da de ikke var saltvandresistente ville det sidste af krogen nedbrydes ganske hurtigt. Der var større risiko for skader på skildpadden ved at tage den ombord for evt. at kunne løsne krogene mere optimalt. Selv om det var en stor fornøjelse bare at være deltagende - og fotograferende - så ulmede det efterhånden også i Pausefiskerens fangersjæl! Og endeligt - en lille time før vi skulle starte hjemturen over bølgen blå var der et forsigtigt hug på Pausefiskerens bundtackel! Selv om det nok ikke var en stor fisk, nåede den alligevel at krydse rundt om agterstævnen og under 2 andre stænger inden der var kontrol over den. Selv om den slet ikke var så omfangsrig som Matts rokke, så kunne Pausefiskeren nu også notere sig en stor sommerfuglerokke på lystfisker-CV’et! - Ikke meget mere end 4-5 pund, men en ny art er en ny art! Belgien afsluttede bundfiskeriet med endnu en ørnerokke - så i alt fangede vi under bundmede-sessionen 5 elller 6 ørnerokker - og 3 eksemplarer af stor sommerfuglerokke. Ikke så tosset et supplement til turisternes småborgerlige dagdriverliv ved poolbaren! Da vi satte i gang med sejladsen mod Puerto Rico blev der igen sat et par stænger, der måske kunne give en bonusfisk eller 2 på vej ind. Skotten og danskeren havde begge smidt en skipjack tun på vejen ud, så de var de første til at få chancen - hvis den kom! Og BAM! Skotten sad på fightstolen, da der var hug på den ene trollingstang - og han gav hurtigt modhug. Og han fik lov til at arbejde for sagen! En yderst hidsig rygstribet pelamide eller bonito (Sarda sarda) var dagens punktum for fangsterne. Efter en nærmest hjertelig afsked med det internationale lystfiskerhold var det bare hjem gennem varmen til hotellet - for at konstatere at en kold drink i poolen smagte helt fantastisk efter 6 timer på Atlanterhavet i hyggeligt selskab! Selvfølgelig med et tilpas fjollet smil, grundet rokkeart nr. 2 på den personlige artsliste! Læs evt. den komplette beretning på https://pausefiskeren.dk/25072022---atlanterhavet-v-gran-canariahttps://www.fiskefoto.dk/artikel/gran-canaria-2022-flabede-ferieflade-og-tunet-underholdning!/87https://www.fiskefoto.dk/artikel/gran-canaria-2022-flabede-ferieflade-og-tunet-underholdning!/87Finn Bendorff PedersenLystfiskere må nu hjemtage en halv torsk om dagen!Fri, 01 Apr 2022 17:52:34 +0200Ifølge de nye regler for hjemtagelse af torsk, må der nu ikke hjemtages en, to eller tre torsk, men kun en halv torsk om dagen. Altså en halv torsk pr. lystfisker pr. dag må hjemtages, imens den anden halvdel af fisken skal genudsættes levedygtig eller ej. Indtil videre er der ingen forskrifter for hvilken del af torsken man må beholde, altså står det frit for om man vil beholde en filet fra torsken, halen af torsken eller måske hovedet – som vel godt og vel udgør halvdelen af torskens vægt. Flødevare- og griseriministeren som står bag den nye lov, indrømmer at der er visse faldgruber i den nye lovgivning. Ministeren udtaler at alternativet kunne være et totalt forbud imod hjemtagelse af torsk, og derfor virker det rimeligt med et kompromis på en halv torsk om dagen. Det kunne jo være fristende at spare op til at hjemtage en hel torsk over flere dages fiskeri, men af administrative årsager er dette ikke muligt. Det vil simpelthen blive for dyrt at kontrollere, om folk reelt har fisket i flere dage i træk, eller om de eksempelvis bare har drukket øller eller har valgt at fiske uden forfang. Som et alternativ er der dog blevet lanceret en officiel app ved navn ”Deletorsk50/50” hvor man i en slags dating-miljø kan finde en fiskemakker, som vil lægge navn til den bedre halvdel af ens torskefangst. GOD FØRSTE APRILhttps://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskere-maa-nu-hjemtage-en-halv-torsk-om-dagen!/86https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskere-maa-nu-hjemtage-en-halv-torsk-om-dagen!/86Kasper StrubeLystfiskeri på Malta efter blæksprutter, multer og andet godt 2022Mon, 14 Feb 2022 10:55:56 +0200Det våde og blæsende februarvejr i Danmark blev i en uge først i februar 2022 skiftet ud med Maltas lidt mere tiltalende 15 - 16 graders varme og feriestemning. Et godt ferietilbud fra et rejseselskab som bestod af fly, kuffert, hotel, morgenmad på hotellet og endda bil i en uge for kun 2500 kr kunne jeg ikke stå for. Malta ligger i Middelhavet lige under den Italienske ø Sicilien, og flyvetiden fra Billund er kun lidt over 3 timer. Inden afrejsen havde jeg naturligvis researchet lidt på fiskeriet på Malta, og fiskeriet så spændende ud med fisk som barracuda, små tun, multe, et hav af småarter og blæksprutter. Desuden havde jeg igennem en Maltesisk facebook-gruppe fundet en lystfisker, som måske var klar, på at tage mig med på en fælles fisketur på middelhavsøen. De sædvanlige 3 rejsestænger, en håndfuld endegrej og tøj til en uge blev pakket i kufferten, og så gik det sydpå! Det første glimt af Malta.

Popeye Village hvor Skipper Skræk filmen blev indspillet i 1980.

Skumsprøjt over Popeye Village på Malta.

Småfisk og spinnefiskeri på Maltas kyst

I Danmark fisker jeg ofte efter småarter, og det er altid spændende at fange de små fisk, især hvis det er en art, som man aldrig før har fanget. Dog er der altid en vis spænding ved at fighte de lidt større fisk, som rigtigt kan bøje fiskestangen og tage lange udløb. En af de lidt større arter som barracuda eller en tun stod derfor højt på ønskelisten, men som den fedtspiller jeg er, gik jeg i første omgang efter nogle af de små og nemme arter, som måske endda kunne bruges som agn til en af de store. Turens første fisk var således en lille multe, multen kunne jeg opbevare levende i en lille vandpyt i et hul i klipperne imens jeg fiskede videre. I en lokal grejbutik havde jeg købt frosne rejer til agn, og for enden af den lille bro hvor jeg fiskede, blev en reje sendt imod bunden på et bundforfang. Her var der strakt lidt pillerier og så – nap, nap, hug! En lille men sikkert kroget skriftbars (Serranus scriba) kom til syne ved siden af betonbroen. Fiskeriet fra broen fortsatte hele dagen. Det blæste lidt, men inderste på broen kunne jeg stå i læ bag en høj mur, og her var det så varmt, at jeg kunne smide de lange bukser og nøjes med shorts og t-shirt, imens jeg fiskede og fik mig en velfortjent øl. Der var små multer at fange hele dagen, men på et tidspunkt kom en lidt mere interessant art til syne ved broen. En hel stime af større fisk kom trækkende helt inde ved kanten af broen. De gik tæt på overfladen, og spiste tilsyneladende algerne som voksede på broen. Fiskene var ikke specielt sky, og det var nemt nok at få placeret agnen tæt på dem. Jeg prøvede første med rejer, derefter med løse langsomt synkende brødstykker men det virkede ikke rigtigt. En anden udformning af brødet kunne måske gøre forskellen, så jeg rullede en lille pølse af toastbrød, satte den på krogen og serverede den for snuden af de græssende fisk. Det virkede, og med lidt snilde fik jeg kroget en af fiskene. Fisken var en stribet havrude (Sarpa salpa), og det lykkedes mig at fange tre af de fine fisk. De to største har vejet 400 - 500 gram. En anden lystfisker fortalte mig, at den smagte fint, så en af fiskene blev slagtet, og jeg fik den samme aften tilberedt på den lokale fiskerestaurant. Fisken havde ligesom multerne en stor mavesæk og tarm, og da der gik hul på maven, kom en sort ildelugtende slam ud, nøjagtig som jeg har oplevet det hos multerne i Danmark. Sidst på dagen skulle der satses lidt på de store rovfisk. En lille multe som jeg havde gemt levende, kom ud at svømme under et flåd på en trekrog. Fiskeriet med den levende agnfisk gav ikke bonus, men det var da et forsøg værd. I løbet af min ferie besøgte jeg mange forskellige fiskepladser, her blev ligeledes fisket efter småarter med brød og rejer, og et par nye arter femplettet savgylte (Symphodus roissali) og middelhavsjomfrufisk (Chromis chromis) kom på tavlen. Jeg forsøgte mig også igen med levende agnfisk, og havde en gang eller to et hug, hvor fisken dog ikke blev kroget. Jeg brugte mange eftermiddagstimer i forsøget på at fange en barracuda eller tun. Poppers, blink, kastepirke og forskellige silde og makrelforfang blev badet i havne og ved klippekyster, men spinnefiskeriet gav overhovedet ingen hug. Femplettet savgylte (Symphodus roissali).

Femplettet savgylte (Symphodus roissali).

Stribet havrude (Sarpa salpa) fanget på brød.

Turens første lille stribet havrude (Sarpa salpa).

Skriftbars (Serranus scriba) fanget på reje på et bundforfang.

Klipperne i den nordlige del af Malta ved færgen til Gozo.

Udsigt over kysten ved Shipwreck Window på Malta.

Der fiskes ved St Paul's Islands på Malta.

To slags rejer, brød og multer som agn til Maltas fisk.

Stribet havrude tilberedt af kokken på den lokale restaurant.

Multefiskeri på Malta

Som sagt kom jeg rundt på mange forskellige fiskepladser på Malta. Fælles for dem alle var, at der faktisk altid var multer. Man kunne ikke altid se multer til at starte med, men blev der forfodret lidt med brød, kunne det altid lokke en stime af små multer til. De små multer var som sædvanligt drilske, og ikke sådan lige at fange. Det krævede små kroge, gerne helt ned i størrelse 20 eller mindre, samt et lille stykke brød, som blev sat yderst forsigtigt på krogen. Det meste af tiden fiskede jeg bare med ren line og enkeltkrog, men et lille bobleflåd gav den kastelængde det nogle gange krævede, at komme ud til de lidt større multer. Ofte var det nemlig sådan, at hundredvis af små multer kom tæt på forfodringen og spiste løs, imens de lidt større multer holdte sig på afstand, og kun tog det brød som nåede ud til dem. I løbet af turen fangede jeg to forskellige multearter. Den mest almindelige var tilsyneladende guldmulte (Chelon auratus) som jeg fangede mange eksemplarer af, men jeg fik også et par læbemulter (Oedalechilus labeo). Turens største multe var omkring 35 cm lang, og den blev fanget i havnen i Marsaxlokk i den sydlige ende af Malta. Guldmulte (Chelon auratus).

Der fiskes efter multer i Marsaxlokk på Malta.

Jeg mødte en ung gut, som jeg fiskede multer sammen med.

Turens største guldmulte (Chelon auratus).

Både i den inderste del af havnen i Marsaxlokk.

Blækspruttefiskeri fra Maltas klippekyst

Jeg har før stødt på blækspruttefiskeri på ferier i syden, bl.a. på Gran Canaria, hvor jeg så de lokale fiske efter blæksprutter med flåd og agnfisk om natten. Faktisk har jeg også selv fanget blæksprutter i Danmark, på en enkelt tur til Hanstholm fik jeg tre blæksprutter, som alle huggede klokkeklart på min lille kastepirk. Se rapporten her (https://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/hanstholm-havn-nordjylland-havn-mole/735). Under mit fiske-research om Malta stødte jeg flere gange på sprutte-fiskeriet. På Maltesisk hedder sprutterne ligesom på italiensk calamari og på engelsk bruges ordet squid. På Malta var blækspruttesæsonen i fuld gang i februar, og det lød til at de fleste fiskede sprutterne om natten med nogle helt specielle pirke eller jigs. Disse pirke er udstyret med to sæt af kroge uden modhagere. Krogene sidder fastmonteret i enden af pirken, og har op imod ti sylespidse krogspidser hver. Jeg købte nogle blækspruttekroge i en grejbutik, og forsøgte mig flere gange med fiskeriet uden held. Der skulle nok lidt hjælp til, og det kunne jeg få af Kenneth, som jeg havde skrevet med over Facebook. Kenneth fiskede meget efter calamari, og havde et godt sted, som han gerne ville vise mig. Vi mødtes ved 20 tiden, og kørte sammen i mørket ud til en øde klippepynt. Her blev grejet rigget til, og Kenneth kunne forklare mig om fisketeknikken. De pirke som jeg havde købt var først og fremmest for lette, så vi monterede noget synk foran den pirk, som jeg skulle fiske med. Teknikken skulle være at kaste pirken ud, lade den synke så tæt på bunden, som man nu turde, og så jigge den ind kombineret med nogle gode lange pauser. Når sprutten huggede, skulle den lige have 5 skunder, og så kunne der gives modhug. Vi fiskede begge ihærdigt, men sprutterne var svære denne aften. Det blev til 1 - 2 - 3 kaffepauser, inden jeg omsider fik hug! Der var modstand der ude, og det var ikke et bundbid! Blæksprutten blev fightet til overfladen, hvor Kenneth med et langt net kunne lande dyret. Fantastisk med en blæksprutte på land, efter 4 timers fiskeri. Blæksprutten tog jeg med hjem, og næste dag blev den tilberedt på min stamrestaurant. Blæskrputten var af arten Loligo vulgaris, på engelsk european squid og på dansk europæisk loligo og den smagte fantastisk. Tak for turen! Blæksprutter fanget af Kenneth.

Blæksprutte fanget på en speciel blækspruttepirk.

Blæksprutte europæisk loligo (Loligo vulgaris).

Kenneth ordner grejet til blækspruttefiskeriet.

Selfie med to blækspruttefiskere i mørket.

https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-malta-efter-blaeksprutter-multer-og-andet-godt-2022/85https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-malta-efter-blaeksprutter-multer-og-andet-godt-2022/85Kasper StrubeLystfiskeri på Gran Canaria 2021Mon, 13 Dec 2021 20:12:57 +0200Den første uge i december 2021 blev brugt på den kanariske ø Gran Canaria. Jeg havde tidligere besøgt Gran Canaria sammen med min familie, og jeg havde derfor en del erfaringer med hensyn til fiskeriet på øen. Turen foregik denne gang alene, sådan at det kunne blive en ren fisketur, hvor jeg kunne fiske, lige så meget jag gad. Det blev til mange timers fiskeri i syden, men naturligvis var der også tid til at gå ud at spise om aftenen og tage en svømmetur ved stranden en gang imellem. Til turen havde jeg indkøbt en ny 4-delt spinnestang med kastevægt op til 65 gram, samt et par store og mindre poppers. YouTube havde inspireret mig til popperfiskeriet, som jeg faktisk aldrig før havde dyrket. En bonito på et par kilo, en bluefish eller måske noget helt andet på popper, kunne være fedt. Desuden blev min gamle 4-delte og lidt lettere rejsestang samt min helt tunge 2-delte pirkestang pakket i kufferten. Endegrej skal der også til så et sortiment af sildeforfang, bly, kroge, flåd, jigs, kastepirke, line til forfang i forskellige tykkelser samt tre passende fastspolehjul kom også i kufferten.

Black bass på jig

De kanariske øer er omgivet af det store salte Atlanterhav, men oppe i bjergene er der ferskt vand at finde. Bag store dæmninger findes der forskellige steder på øen vandreservoirer, hvor regnvand lagres op og gemmes til tørre tider. I de ferske søer findes der karper og bass! Den eksotiske black bass eller på dansk ørredaborre, havde jeg før fanget på Gran Canaria, og det var en fiskeart, som jeg rigtigt gerne ville have et gensyn med. At få min første kanariske karpe ville heller ikke være af vejen. Turens første fiskestop var således en sø oppe i bjergene. De første fisk jeg så, var et par store karper, som tøffede rundt i overfladen. De forduftede dog, da jeg kom for tæt på dem, så jeg opgav karpefiskeriet, og gik efter en bass. Jeg spottede hurtigt en stime af bass, som stod højt i vandet et stykke fra bredden. Min trofaste TRD jigkrop fra Z-man blev monteret på en enkeltkrog, og det tog kun et enkelt kast og et par nyk med stangspidsen, før turens første fisk huggede. En mindre bass (Micropterus salmoides), men en fisk var det! Jeg fik mange bass i løbet af dagen, både på den før omtalte løst monterede jigkrop på en enkeltkrog og på den mere traditionelle ned-rig jig med et lille jighoved. Turens første bass.

Øglefisk og barracuda - Kyst og molefiskeri på Gran Canaria

Rundt omkring i havnene og ved molerne vrimlede det med fisk, men det var faktisk ikke sådan lige at finde et sted hvor man kunne og måtte fiske. I havnene hvor bådene lå, var det naturligvis ikke lovligt at fiske, ”Prohibido pescar” stod der skiltet i de fleste havneområder. Selv på molerne omkring havnene, var der både adgang forbudt og fiskeri forbudt, men alligevel lykkedes det mig dog at få snøren ud et par steder. Med et bundforfang agnet med fiskestykker fangede jeg mange eksemplarer af den farvestrålende fiskeart regnbuegylte. Denne fiskeart var tilsyneladende meget udbredt over alt på Gran Canaria. På bundforfanget fangede jeg også flere steder en gammel kending øglefisken (Synodus saurus). En fisk som minder en del om vores fjæsing, men som ikke har giftige pigge. Øglefisk har jeg før fanget på de kanariske øer og på Kreta. Spinnefiskeriet med sildeforfang og kastepirk fra kysten gav en enkelt barracuda, flere øglefisk samt nogle sildelignende fisk Madeira-sardinel (Sardinella maderensis). Den store kraftige popper blev vasket ved flere lejligheder, dog uden at nogle af sydens store fisk var særligt interesserede i den. Den store kystfangede bluefish, bonito eller barracuda må jeg have til gode til en anden gang. Regnbuegylte / Påfuglegylte (Thalassoma pavo).

Madeira-sardinel (Sardinella maderensis).

Stribet rorfisk (Kyphosus sectatrix) fanget i en havn.

Der var gang i havet på nordsiden af øen.

Kanariske karper bag dæmningerne

På en tur rundt om øen, kom jeg forbi en sø, hvor jeg havde læst mig til, at der bl.a. skulle være karper. Bevæbnet med min lette spinnestang og noget toastbrød gik jeg hen over dæmningen, for at komme ned til søen via en sti på den anden side af dæmningen. Nogle lokale lystfiskere fiskede allerede i søen, og med det samme lagde jeg mærke til de mange ænder, som flokkedes omkring lystfiskerne. Ænderne så ud til at være en ren plage, og det var de. Jeg gik en tur et langt stykke hen af bredden langs søen, men næsten lige så hurtigt som jeg kunne gå, kunne ænderne svømme efter mig. Turens først fight var således heller ikke af en fisk, men en stor and som fik sin vinge viklet ind i min fiskesnøre. Anden dykkede først under vandet, og tog nogle voldsomme udløb, derefter kom den til overfladen, hvor de andre ænder tilsyneladende forsøgte at nappe linen af dens vinge. Anden blev under lidt tumult trukket ind til bredden, hvor jeg kunne holde den fast og få linen viklet ud. Krogen sad heldigvis ikke i fuglen. Ud over ænder var der også en del karper at se i søen, og da jeg i et par minutter slap for fuglesang, lykkedes det mig at få en karpe til at tage mit flådfiskede toastbrød. Karpen fightede godt, og jeg måtte gå et lille stykke på de stejle klipper, for at finde et sted at lande fisken. Landingsnettet havde jeg ladet bliver i Danmark, så en indkøbspose var mit alternativ. Fisken kom ind til land, og forsigtigt løftet op i plasticposen. Vægten sagde 3,8 kilo, en super flot lineær spejlkarpe (Cyprinus carpio) fra Gran Canaria. Karpe fanget på brød og flåd.

På turbåd fra Puerto Rico

Som et lille afbræk fra kyst- og søfiskeriet bestilte jeg en plads på en turbåd, så jeg kunne komme ud på havet at fiske. Prisen for en 6 timers tur med båden Blue Marlin III var 70 euro altså omkring 500 kr, så det var jo overkommeligt. Fra morgenstunden sejlede Blue Marlin III ud fra Puerto Rico på sydsiden af Gran Canaria. Dagen stod på ”bottom fishing”, altså fiskeri på bunden eller lidt oppe i vandsøjlen med naturlig agn. Dagens første stop var lige uden for havnen, her skulle vi fange agnfisk til dagens fiskeri. Der blev hurtigt fanget nok agnfisk på bundforfang agnet med rejestykker, agnfiskene blev opbevaret levende i et kar på båden. Agnfiskene var af arten okseøjefisk (Boops boops). Ud over de levende agnfisk havde skipperen også en god portion af små døde makreller til agn med ombord. Nu kunne det rigtige fiskeri gå i gang! Nogle af turens deltagere fik udleveret en kraftig havstang, som var rigget op til havets rokker, andre passede en kraftig flådstang med en levende agnfisk på, men jeg valgte at bruge min egen lette stang. Vi fiskede på omkring 60 meter vand, og jeg startede med at fiske med mit eget bundforfang agnet med makrelstykker. Der var en del aktivitet på bunden, og jeg fangede bl.a. en lille red snapper på bundforfanget. Senere på turen skulle der dog ske noget andet, så jeg blev guidet til hvordan jeg kunne fiske med fri line efter nogle lidt større fisk. For enden af min fletline blev et stykke nylonline på 2 meter bundet på, herefter en stor enkeltkrog som blev agnet med en halv lille makrel. Makrellen skulle bare kastes ud, og imens man forsigtigt gav mere og mere line, sank makrellen imod bunden. Selvom at der hele tiden skulle gives line, var det også med at holde kontakt til agnen, for pludseligt kunne der være hug. I nærheden af bunden fik jeg et godt hug, en fisk som fightede rigtigt fint på mit lette grej. Det viste sig at være en red snapper på omkring et kilo. Jeg havde endnu et godt hug senere på dagen, men denne fisk mistede jeg desværre. Navnet på den fisk som besætningen kaldte red snapper er egentligt common seabream (Pagrus pagrus) eller på dansk almindelig blankesten. Rundt omkring mig blev der fanget flere snappere, og der blev også fanget en glathaj (Mustelus mustelus) på omkring 80 cm, en lille bonito, en bluefish (Pomatomus saltator) og en del rokker op til omkring 10 kilo. Glathaj (Mustelus mustelus).

Common seabream (Pagrus pagrus) på dansk almindelig blankesten.

Bådens fangst. Seabream, bonito og bluefish.

Bass på popper

På feriens sidste fiskedag inden afrejse, vendte jeg tilbage til søen, hvor jeg den første dag havde fanget bass. Jeg havde fået hvad jeg kom efter på fisketuren i syden, så der kunne eksperimteres lidt med agn. En lille gul popper blev monteret på min lette spinnestang, og så skulle jeg se om jeg ligesom de amerikanske lystfiskere på YouTube kunne fange en bass på popper! Det gik legende og let, og det tog ikke mere end et par kast langs bredden, før en sulten bass kom til overfladen og gabte over den flydende wobler. Det gik godt med popperfiskeriet hele aftenen, nogle gange stod basserne i stimer tæt på land, så man kunne fange flere det samme sted, og andre gang stod de tilsyneladende helt for sig selv. Efter et par timers aftenfiskeri kunne jeg tælle mindst 15 fisk på fisketælleren, hvis jeg havde haft sådan en. Popperfiskeriet er noget jeg helt sikkert må prøve efter åens gedder og aborrer i Danmark, kystens sommer-makreller og måske en regnbueørred i put and take søen. I alle tilfælde - bass på popper - great sport! Bass søen.

Info om fiskeri på Gran Canaria

Turbåden Blue Marlin III og Cavalier som begge sejler fra Puerto Rico på Gran Canaria: https://www.bluemarlin3.com Artikel om mit fiskeri på Gran Canaria i 2018: https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-efter-tun-og-barracuda-paa-gran-canaria-2018-bonito-rygstribet-pelamide-blaabars/78 Artikel om mit fiskeri på Gran Canaria i 2017: https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-efter-bass-rokker-og-andet-godt-paa-gran-canaria-efteraaret-2017-atlantic-lizardfish-wide-eyed-flounder-common-seabream/76 Palmer.

En gummibåd som ser ud til at være brugt af flygtninge.

Så er der serveret. Lokale fisk og kanariske kartofler på tallerkenen.

https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-gran-canaria-2021/84https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-gran-canaria-2021/84Kasper StrubeKattegat spærres af kæmpe åleruseThu, 01 Apr 2021 23:56:56 +0200Et samarbejde imellem et hold af svenske marinebiologer og en række østeuropæiske lande, skal i sensommeren 2021 føre til verdens hidtil største og grundigste fiskeoptælling af trækkende ål. I forbindelse med fiskeoptællingen spærres hele Kattegat af med verdens hidtil største åleruse. Den 95 km brede og 190 km lange ruse fæstnes ved Grenaa i Jylland og ved den Svenske by med det fynsk klingende navn Mölle, hvorfra den strækker sig nordover rundt om Anholt og øst om Læsø. Formålet med fiskeoptællingen er at fastslå om den samlede længde af de ål som går i rusen, er højere end den afstand der er fra Gedser til Skagen (363 km). Samt at lave verdens største møllehjul af ben fra stegte ål. Et møllehjul er som bekendt det ritual man udfører, når man spiser stegte ål. Benene fra ålen lægges hele vejen rundt på tallerkenens kant, så de danner en cirkel, hvorefter der laves et kryds af åleben fra kant til kant indeni cirklen. Det forventes at der holdes ålegilde sidst i september 2021. GOD FØRSTE APRIL. https://www.fiskefoto.dk/artikel/kattegat-spaerres-af-kaempe-aaleruse/83https://www.fiskefoto.dk/artikel/kattegat-spaerres-af-kaempe-aaleruse/83Kasper StrubeRegnorm - verdens bedste fiske-madding?Mon, 29 Mar 2021 16:25:07 +0200Regnorm, tigerorm eller kompostorm, de fleste lystfiskere har nok på et eller andet tidspunkt fisket med orm. Regnormen er en super effektiv agn, måske verdens bedste madding? Regnormen når som agn ud til en bred vifte af fiskearter. Regnormens naturlige forekomst i Danmark samt dens duft og bevægelse, gør den til en super effektiv agn til nærmest alle ferskvandsfisk. I artiklen her vil vi gennemgå hvordan du fisker med regnorm, hvordan du selv finder dine regnorme og hvordan du bedst opbevarer regnormene.

Regnorm som agn

Fiskeri med orm og prop

Regnormen kan præsenteres for fiskene på mange forskellige måder, men den mest brugte metode er formegentligt regnorm fisket under flåd på en enkeltkrog. Det er den helt klassiske fiskemetode, hvor flådet sættes øverst på linen, derefter noget synk og nederst en enkeltkrog med regnorm. Flådet har flere funktioner, men først og fremmest er flådet en bidindikator. Går flådet under, vipper lidt eller bliver det trukket til siden, er der sikkert en fisk i den anden ende af linen. Flådet sørger også for at agnen præsenteres det rigtige sted i vandsøjlen, og samtidigt fungerer flådet sammen med den mængde synk man monterer på linen som kastevægt. Der findes mange forskellige typer af flåd, eksempelvis det følsomme penneflåd, som kan registrere selv det mindste nap, det røde og hvide flamingoflåd som kan bruges som allround flåd og bobleflådet som kan fyldes delvist med vand, for at forøge kastevægten. Prop og orm er velegnet til fiskeri efter arter som eksempelvis aborre, bækørred, skalle, rudskalle, brasen, regnbueørred, karpe, karusse, stalling, rimte og suder. Aborre på 1,2 kilo og 43 cm. fanget på en stor regnorm under flåd.

Aborre på 1,2 kilo og 43 cm. fanget på en stor regnorm under flåd.

Strømskalle fanget på regnorm og penneflåd.

En perfekt kroget aborre. Agnen er regnorm.

Spejlkarpe på 3,8 kilo fanget på regnorm og bobleflåd.

Regnorm på bundforfang

Med et bundforfang eller bundrig med regnorm fiskes agnen automatisk lige over eller på bunden. Det klassiske bundforfang kaldes for et paternoster forfang. Dette forfang består af noget synk som sidder i bunden af forfanget og to linetjavser med kroge, som sidder forskudt et stykke oppe af linen over synket. Der findes mange forskellige typer af bundforfang, som har hver deres fordele og ulemper. Et andet forfang som er meget brugt er et gennemløbsforfang eller gliderig. På et gliderig går linen igennem et hul i synket, og synket kan således glide frit op af linen. For enden af linen monteres en enkeltkrog, og 20 - 30 cm fra krogen bindes en swivel. Swivlen sørger for at synket ikke kan glide helt ned til krogen. Med et gliderig er der direkte kontakt til agnen. Når fisken hugger på agnen, vil den trække i hovedlinen, uden at den først skal løfte synket, og selv små nap kan derfor registreres på stangspidsen, hvis linen holdes stram ud til gliderigget. Fælles for de fleste typer af bundforfang er, at hugget bliver registreret oppe ved stangen, når fisken hiver i hovedlinen. En effektiv måde at registrere nap på er at holde stangen i hånde, og mærke om noget piller ved ormen i den anden ende af linen. Er der langt imellem nappene, kan det dog være bekvemt med en anden form for bidindikator. Sættes stangen i en stangholder, kan man på en stang med en blød spids, nemt se om en fisk hugger på ormen. Man kan også montere en åleklokke på spidsen af fiskestangen, klokken vil ringe, når stangspidsen vibrerer ved hug. Der findes også et hav af forskellige elektroniske bidmeldere. Denne type af bidmelder registrerer på forskellige måder, om der bliver trukket line af hjulet, elektroniske bidmeldere bruges ofte ved fiskeri efter karper, sudere og stør. En klase af regnorm på en stor enkeltkrog. Der fiskes stør.

En klase af regnorm på en stor enkeltkrog. Der fiskes stør.

Ål på 530 gram og 66 cm. fanget på regnorm.

Stør fanget på en klase regnorm fisket på bunden.

Regnorm på ren line

En fiskemetode som måske er lidt overset, er at fiske regnormen på ren line. Det vil sige, at man kun har en enkeltkrog med regnorm for enden af linen, altså intet flåd eller synk. Metoden giver ikke ret lange kast, men til gengæld kan regnormen præsenteres super lokkende og naturligt, når den synker langsomt ned igennem vandet. Når regnormen synker ned igennem vandet og vrider sig lidt på krogen, vil fisk som aborre, skalle og regnbueørred tit hugge, men selv når regnormen ligger på bunden er der chance for hug. På bunden vil især arter som karpe, suder, brasen og karusse være interesseret i ormen. Regnormen på ren line kan også fiskes aktivt, ved at den trækkes ind i små nyk, det kan virkeligt pirre en aborre eller regnbueørred. Tigerørred på 2,84 kilo og 61 cm. fanget på regnorm fisket på ren line.

Tigerørred på 2,84 kilo og 61 cm. fanget på regnorm fisket på ren line.

Ved fiskeri med ren line, monteres regnormen således på krogen.

Hvordan sætter man regnorm på krogen

Det er vigtigt at regnormen sidder rigtigt på krogen, hvis den skal lokke en fisk til hug. Ofte vil man sætte en enkelt regnorm på en enkeltkrog, men regnorme kommer i mange størrelser, så det kan være nødvendigt at sætte flere mindre orme på krogen, eller måske nøjes med at sætte en halv eller kvart orm på. En regnorm nappes nemt over i mindre stykker med fingrene eller en saks. Når der skal fanges småfisk som fx skalle, rudskalle, trepigget hundestejle, grundling eller elritse, vil det være nok med et meget lille stykke regnorm på en lille krog. Til put and take søens regnbueørreder, søens aborrer, karper og sudere er en enkelt stor regnorm perfekt. Nogle arter er vilde med en stor klase af regnorm, som monteres på en stor enkeltkrog typisk vil man fiske efter ål, havørreder, laks og stør med en stor klase af regnorm. At regnormen monteres på en passende krogstørrelse er meget vigtigt. Generelt vil en større krog have et bedre kroghold end en mindre. Altså vil fisken sidde bedre fast, og man vil ikke så nemt miste fisken under fighten. En mindre krog vil dog være nemmere at kroge fisken med, så det er med at finde et kompromis. Til store fisk som stør og store karper vil en enkeltkrog i størrelse 3 - 4 ofte være passende. Til regnbueørreder, aborrer, rimter, store skaller, ål, mindre karper, sudere og lignende vil en krog i størrelse 6 - 8 være passende. Derfra kan man gå helt ned i så små kroge som størrelse 22 eller endnu mindre, når små fiskearter som grundling, trepigget hundestejle, nipigget hundestejle og elritse skal fanges. Bemærk at krogstørrelsen bliver mindre, jo højere tallet er. Eksempelvis er en størrelse 3 krog større end en størrelse 6. Et lille stykke regnorm fisket under et penneflåd.

Et lille stykke regnorm fisket under et penneflåd.

Trepigget hundestejle fanget på et lille stykke regnorm.

Hvordan finder man regnorm?

Grave regnorm

Den mest almindelige og mest kendte måde at finde regnorm på, er formegentligt at grave regnorm. Regnormene lever i jorden, og med en greb eller spade kan man vende jorden, for at få fat i regnormene. En god teknik til at finde regnormene i jorden, er at grave jorden op, og dumpe den ned på jordoverfladen ved siden af hullet hvor man har gravet. På den måde går jordknoldene i stykker, og regnormene bliver synlige. Regnormene foretrækker at leve i fugtig jord, så i tørre perioder kan man med fordel grave regnorm skyggefulde steder, hvor solen ikke har udtørret jorden.

Orm i kompostbunken

I kompostbunken eller kompostbeholderen hvor madrester og haveaffald komposteres, vil man ofte kunne finde orm. Faktisk kan man købe såkaldte kompostorme til at sætte gang i omsætningen i komposten, og hvis man kan undvære lidt kompostorme i kompostbeholderen, virker de fortrinligt som agn. Har man kompostbunke direkte på jorden, vil dette også med sikkerhed tiltrække regnorme. Prøv evt. at skrab noget kompost væk og grav i jorden under kompostbunken. Her er fugtigt og regnormenes har deres spisekammer lige i nærheden.

Ryst regnormen i græsplænen

Det lyder utroligt, og det ser underligt ud, men med en meget simpel metode kan man få regnormen til at kravle op på jordoverfladen af sig selv. Under plænens grønne græs er der ofte masser af regnorme. Men i stedet for at grave græsplænen op, kan man nøjes med at stikke en greb i jorden og ryste den frem og tilbage. Vibrationerne fra rystelserne i greben påvirker regnormene, så de nærmest skyder sig selv op af jorden, og lægger sig oven på græsset. Når man begynder at ryste med greben, går der typisk 10 - 30 sekunder, før den første regnorm kommer op, og derefter kommer regnormene op i et par minutter. Når man er færdig med at samle orm et sted, kan det være nok at flytte greben en halv meter, og gentage proceduren der. Regnormene bor helst i den fugtigste del af græsplænen, men selv under en sveden græsplæne kan der være overraskende mange regnorme at finde. Har man ikke en greb ved hånden, kan en spade også bruges, og har man slet ingen redskaber, kan det også lokke regnorm til overfladen, hvis man står og stamper med fødderne på det samme sted i et stykke tid.

Lyse regnorm om natten

Når duggen er faldet på en sen sommeraften, behøver man ikke andet end en lommelygte for at finde regnorm. Regnormene kommer selv op oven på jorden, og kan især findes på græsplæner. Med lommelygten spottes regnormene let, og med et snuptag kan ormen samles op.

Den hurtige måde at finde regnorm

Hvis man er i tidsnød, kan det ofte give et par hurtige og ofte store regnorme at vende et par store sten i haven. Regnorme ligger gerne under stenene, hvor der er lidt fugtigt. Der kan også være nemme regnorme at finde under urtepotter, som står på jorden eller under træstubbene ved bålstedet.

Køb regnorm i butik og på nettet

Mange grejbutikker har et fint udvalg af levende agn som regnorme, maddiker, casters og forskellige larver. Så har man ikke tid eller mulighed for at finde regnorme selv, kan de købes til rimelige priser. Det er endda muligt at få tilsendt agnen, så man ikke selv skal ud at køre efter den. Regnorme, melorme, maddiker, casters og bienenmaden.

Regnorme, melorme, maddiker, casters og bienenmaden.

Opbevaring af regnorm

Når der er skaffet regnorme, er det vigtigt at de opbevares rigtigt. Over en kort periode kan regnormene opbevares i en mindre bøtte, eksempelvis når de ligger i fisketasken på fisketuren eller i en jakkelomme i fiskejakken under fiskeriet. Det er en god ide at putte lidt grønt græs, nogle mælkebøtteblade, noget fugtigt mos eller lidt jord i bøtten sammen med ormene. Det holder regnormene fugtige, og samtidigt er materialet i bøtten med til at holde temperaturen i bøtten stabil. Regnorme kan ikke tåle at temperaturen bliver for høj, og de kan heller ikke tåle frost. På en sommerdag kan et par timer i en stegende varm bil nemt tage livet af en bøtte regnorm. I dette tilfælde vil det være nødvendigt at holde ormene kolde, eksempelvis i en køletaske med et køleelement. På en vinterdag med frostvejr, kan det omvendt være et problem, at regnormene bliver stivfrosne og dør. I dette tilfælde kan regnormene opbevares tæt på kroppen, eksempelvis i en lomme eller under det yderste lag tøj. Regnorme kan som regel nemt overleve en uges tid i en lille bøtte, hvis de holdes fugtige og opbevares ved lav temperatur - gerne i køleskabet. Men skal man gemme regnorme i en længere periode, kan det være nødvendigt at have en mere permanent løsning. Skal regnormene overleve i en længere periode, skal de have noget at spise og som før nævnt holdes fugtige. En blanding af to dele havejord, en del kattegrus og lidt grønt græs kommes i en spand, og der tilsættes lidt vand, så blandingen ikke er knastør. Kattegrus kan holde på meget vand, uden at jordblandingen bliver til mudder, således behøver man ikke at tilsætte vand til jordblandingen særligt tit. Jordblandingen må ikke blive mudret, det kan regnormene ikke lide. Regnormene kommes i spanden, og overfladen af jordblandingen dækkes af et lag grønt græs. Det er en god ide at have et tæt låg over spanden, da regnorme nemt kan kravle op af lodrette flader. Lav nogle huller i låget på spanden, så der kan komme frisk luft ned til krybene. Spanden stilles et køligt sted, eksempelvis i en kælder eller i skyggen under en busk. Hold øje med om ormene spiser alt græsset i spanden og tilsæt løbende nyt græs. I sådan en ormespand kan ormene leve i månedsvis.

Alternativer til regnorm

Regnorm er en populær agn i Danmark, men kigger man på et land som England, hvor traditionen for medefiskeri går længere tilbage end i Danmark, vil man se at der ofte fiskes med maddiker. Maddiker er larver fra fluer. Når larverne forpuppes kalder man dem for casters. Casters eller pupper kan også bruges som agn. Man kan selv fremstille maddiker, se guiden til fremstilling af maddiker her: https://www.fiskefoto.dk/fiskebiograf-fiskevideoer/hjemmelavede-maddiker/640 Regnorm kan godt bruges som agn i saltvand, men ormen dør hurtigt og bliver slatten og kedelig på krogen. I stedet kan man bruge andre levende agn som sandorm, børsteorm eller rejer. https://www.fiskefoto.dk/artikel/regnorm-verdens-bedste-fiske-madding-/82https://www.fiskefoto.dk/artikel/regnorm-verdens-bedste-fiske-madding-/82Kasper StrubeMine første erfaringer med tungevinduetMon, 28 Dec 2020 02:53:00 +0200Som et led i jagten på nye fiskearter lavede jeg som den artsfisker jeg er, mit første tungevindue for et par år siden. Tungevinduet var dengang ikke rigtigt en succes for mig, bl.a. fordi at mit hjemmelavede tungevindue havde et par designmæssige fejl, og fordi at jeg på den ene fisketur hvor jeg prøvede vinduet, havde dårlig sigt pga. bølger og grumset vand. For nyligt fik jeg dog igen mod på at prøve fiskeriet med tungevinduet. Denne gang lavede jeg et bedre vindue, og kom til at fiske under gode betingelser en vindstille nat ved Djurslands kyst. Jeg fik ingen sjældne arter på min tur med tungevinduet, men fiskeriet var super effektivt og spændende, og det blev da til ålekvabbe, skrubbe, sandkutling og ulk. Se fangstrapporten fra mit fiskeri på Djursland her: https://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/paa-natfiskeri-med-tungevinduet/4861

Hvad er et tungevindue?

Et tungevindue er lystfiskerens vindue til havbunden eller søbunden, når der skal fiskes målrettet efter enkelte fisk på bunden eller oppe i vandsøjlen. Med et tungevindue kigget man ned i vandet igennem et glas eller plexiglas, og på den måde undgår man helt vandoverfladens forstyrrende krusninger og bølger, nøjagtigt som med den klassiske vandkikkert. Den store forskel på vandkikkerten og tungevinduet er, at tungevinduet flyder og derfor kan betjenes med én hånd, eller det kan i en kort periode flyde, uden at man holder på det. Tungvinduet består ofte af en ramme af træ, samt en bund af glas eller plexiglas. Tungevinduet kan som førnævnt selv flyde, og når det bruges vil det netop flyde foran en, imens man går på lavt vand iført waders.

Tungevinduet er lystfiskerens vindue til havbunden.

Fiskeri med tungevindue

Men det er jo ikke nok at kunne gå rundt og se på fiskene, de skal også fanges! Med det begrænsede synsfelt som man har ned igennem tungevinduet, er det oplagt at fiske med en kort stang. En krabbestang fra legetøjsbutikken med nylonline vil sagtens kunne bruges, men en lille ispimpel eller en isfiskestang med et rigtigt fastspolehjul er nok at foretrække, især hvis man skulle støde på en større fisk som kan tage udløb. For enden af linen vil man ofte fiske med en naturlig agn, når der fiskes med tungevindue. I ferskvand vil en regnorm eller et stykke af en regnorm næsten kunne overliste alle fiskearter, men skulle man støde på større fisk som gedde, sandart, aborre eller knude, vil en død eller levende lille skalle også fungere. Ved kysten i saltvand vil agn som sandorm, børsteorm, blåmusling eller små stykker sild eller makrel fungere godt til mange af de småarter, som man kan støde på på det lave vand. Krogen skal naturligvis have en størrelse, som passer til den art man fisker efter. En enkeltkrog er det rigtige valg til alle små fiskearter, men til større fisk, hvor der fiskes med en hel agnfisk, vil man ofte vælge at bruge en trekrog. Krogen kan helt simpelt monteres for enden af linen, og belastes med et par splithagl 5 - 10 cm oppe ad linen. Man kan dog også vælge at binde et lille paternoster forfang, altså et forfang hvor blyet sidder i bunden, og krogen sidder på en lille linetjavs et stykke oppe ad hovedlinen. Tungevinduet bruges ofte til natfiskeri, men det vil også sagtens kunne bruges om dagen. Ved natfiskeri er det vigtigt at have en lampe med, så man kan lyse bunden op og finde fiskene. Det fungerer bedst, hvis lampen lyser ned igennem glasset inden i tungevinduet, i stedet for at lyse ned igennem vandoverfladen uden for kassen. Når en fisk er spottet, kan den nemt blive skræmt af det skarpe lys. Man kan enten dreje lampen lidt væk, så den ikke lyser direkte på fisken, eller skrue lidt ned for lysstyrken på lampen, hvis man har mulighed for det. Hvis fisken ikke er blevet skræmt væk af lysshowet, kan man begynde at fiske efter den. Agnen placeres i nærheden af fiskens mund, og så er det ofte bare et spørgsmål om at vente. Hugger fisken ikke på agnen, kan man forsøge at lokke lidt med maddingen, ved at løfte den lidt op og ned, og derefter lade den ligge stille på bunden igen. Når fisken hugger gives der modhug, og fisken kan enten tages med et fangstnet eller bare løftes op i tungevinduet. Få inspiration til hvilke fiskearter du kan fange med tungevinduet. Tag et kig på oversigten over danske fiskearter her: https://www.fiskefoto.dk/alle-danske-fiskearter En ulk fanget ved fiskeri med tungevindue.

En lille hork fanget ved fiskeri med tungevindue.

En mindre skrubbe fanget under fiskeri med tungevinduet.

Tungevinduets oprindelse

Tungevinduet er formegentligt opfundet i Norge, det er i hvert tilfælde meget brugt af norske artsfiskere. Tungevinduet har fået sit navn, da det har været meget brugt til at fange den ellers næsten umulige fiskeart tunge eller rødtunge. Tungevinduet har været brugt i Norge i en del år, før det nåede til Danmark. Følger man facebookgruppen ”Norske artsfiskere”, dukker der jævnligt småarter op, som er fanget med hjælp fra tungevinduet. Du finder gruppen ”Norske artsfiskere” her: https://www.facebook.com/groups/154728127922572
Da tungevinduet efterhånden også er blevet udbredt i Danmark, kommer der også tungevindue-fangster på den danske facebookgruppe for artsfiskere. Du finder ”Danske artsfiskere” her: https://www.facebook.com/groups/683947931689128

Byg dit eget tungevindue

Da du næppe finder et tungevindue i den lokale grejbutik i 2020, er den eneste vej frem at bygge dit eget vindue. Det kan nu også gøres forholdsvist hurtigt og billigt, og det er da lidt fedt at lave sit eget fiskeudstyr. Tungevinduet består som tidligere nævnt af en ramme med glas i bunden. Det er oplagt at lave en ramme i træ af 4 stykker brædde. Med en kap-/geringssav saves bræddet i smig med en vinkel på 45 grader, således at bræddestykkerne støder op til hinanden med en stor og glat flade i hjørnerne. Det er en stor fordel at have en hjørneskruetvinge, når rammen skal samles. Et lag silikone fugemasse sprøjtes på kontaktfladerne i hjørnerne, og når hjørneskruetvingen er monteret, kan brædderne sømmes eller skrues sammen. I stedet for alt snedkerarbejdet, kan man også vælge at finde en ramme, som allerede er lavet. Den nemme løsning er at bruge en plastickasse, hvor en del af bunden saves ud. Således har man en vandtæt ramme, og en stor kontaktflade til at lime glasset på. Hullet i plastickassen kan saves med en fukssvans eller en stiksav. Glasset i bunden af tungevinduet limes i rammen med silikone fugemasse. Plexiglas kan nemt saves til med en fukssvans, stiksav eller en dyksav, men bruger man rigtigt glas, kræver det en glasskærer og lidt håndelag at tilpasse glasset. Rigtigt glas har den fordel, at det ikke så nemt bliver ridset som plexiglas gør, men til gengæld går det jo meget nemmere i stykker. Det er vigtigt at glasset monteres i rammen således, at der ikke kommer til at være en kant rundt om det. En kant vil nemlig fange luft fra bølgeskvulp og lignende, hvorimod en glat bund selv vil lede boblerne væk fra tungevinduets bund. Som lidt ekstra udstyr til tungevinduet, kunne man montere en holder til fiskestænger, en bøtte med agn, et fangstnet eller en lampe. Det er som tidligere nævnt en fordel, hvis lyset sider indvendigt i tungevinduet, sådan at det lyser ned igennem glasset, og ikke ned igennem vandoverfladen på ydersiden af vinduet. Vandoverfladen vil nemlig forvrænge lyskeglen, og give et flakkende lys på bunden, især hvis vandet er lidt uroligt. Tungevinduet er fuget med silikone fugemasse.

Tungevinduet er fuget med silikone fugemasse.

Små fiskestænger eller ispimpler til fiskeri med tungevindue.

https://www.fiskefoto.dk/artikel/mine-foerste-erfaringer-med-tungevinduet/81https://www.fiskefoto.dk/artikel/mine-foerste-erfaringer-med-tungevinduet/81Kasper StrubeLystfiskeri efter barracuda, karpe og bass på Azorerne 2019Sun, 20 Oct 2019 23:35:52 +0200Efterårsferien skulle i år gå til den portugisiske øgruppe Azorerne, nærmere betegnet øen São Miguel, som ligger ca. 1500 km. vest for fastlandet i Portugal. I 2005 for 14 år siden besøgte jeg også Azorerne sammen med min familie, og det frodige klima, den flotte natur og ikke mindst fiskeriet har siden dengang kaldt på et gensyn. Målet med turen var primært lystfiskeri, men der skulle også være tid til andre ting som badning, ren afslapning og andre turistaktiviteter. Hjemmefra havde jeg naturligvis læst lidt om fiskeriet på øen. Ferskvandssøerne kunne byde på fiskeri efter arter, som i vid udstrækning var de samme som hjemme i Danmark; aborre, gedde, karpe, skalle og regnbueørred. Dog skulle det også være muligt at fange den lidt mere interessante og eksotiske black bass! Havet omkring Azorerne skulle være en ren skattekiste af spændende arter som barracuda, grouper, bluefish, tun, marlin og masser af småarter!

Velkommen til Azorerne - Små bass, ørreder, multer og gaffelmakrel

På turens første dag hilste Azorerne mig velkommen med orkanen Lorenzo. São Miguel var ikke nær så slemt ramt som nogle af de andre øer i øgruppen, og jeg kunne nøjes med det, der nok ville hedde en frisk vind i Danmark. Jeg holdte mig dog fra kysterne, og besøgte en af øens ferskvandssøer. Søen Lagoa do Fogo lå langt oppe i bjergene i et gammelt vulkankrater, ligesom alle øens andre søer vist også gør. En tur imod bjergets top betød, at jeg måtte køre væk fra solskin og op igennem skyerne. Efter en gåtur på et kvarters tid ned ad trapper ankom jeg i meget tæt tåge til søen. Sigtbarheden var meget lav, og man kunne vel se 10 meter hen ad søens bred. Min rejsestang havde jeg rigget til med mit ultimative aborre-våben, den fine lille ned-rig jig. En jig som egentligt er udviklet til at fange bass helt ovre i USA, og som jeg også før har fanget bass på på Gran Canaria. Jeg fiskede lidt i blinde, og havde rimeligt hurtigt kontakt med en fisk, som desværre ikke blev siddende. Lidt længere henne ad bredden løb et lille vandløb ud i søen. Jeg spottede nogle småfisk i et dybt hul i vandløbet, men de var nok alt for små til at bide over jiggen. Under nogle sten fandt jeg en regnorm, og så blev der rigget om til bobleflåd og enkeltkrog. Småfiskene var meget hugvillige, og turens første fisk blev minsandten en lille regnbueørred. Regnormen var væk, så jeg måtte lede efter agn igen. Det næste jeg fandt, var en lille skovsnegl. Sneglen kom på krogen, og med det samme var der igen hug. Denne gang fra en anden art, en lille bass. Jeg fangede flere små bass i vandløbet, bl.a. også på sommerfuglelarver af en slags. Lidt senere på dagen fiskede jeg igen med jig i søen, og ved en lille pynt havde jeg en bass på omkring 500 gram på, som desværre fald af tæt på land! Det første glimt af Azorerne. São Miguel.

Det første glimt af Azorerne. São Miguel.

Et lille vandløb hvor jeg fangede bass og regnbueørred.

En lille regnbueørred (Oncorhynchus mykiss).

En lille bass (Micropterus salmoides) eller på dansk ørredaborre.

Varme kilder hvor der kunne bades. Caldeira Velha.

Senere på dagen kørte jeg ned fra bjerget til byen Ribeira Grande, som ligger på øens nordkyst. Her besøgte jeg likørfabrikken Mulher de Capote, fik mig noget mad og gik en tur i byen. I et vandløb som løb igennem byen, spottede jeg nogle småfisk, som gik og græssede alger på stenene. Det var multer, som åbenbart havde trukket et godt stykke op i det ferske vand. Jeg købte noget brød i en butik, og så blev der fisket lidt efter multer. Fire små multer kom på land, det så ikke rigtigt ud til, at der var nogle store fisk i åen. Hen på aftenen spinnefiskede jeg lidt fra stranden i Ribeira Grande, her fangede jeg en enkelt gaffelmakrel. Likørfabrikken Mulher de Capote.

Det var ikke kun multerne, der gerne ville have mit brød.

En dreng fik lov at fiske lidt med min fiskestang.

Gaffelmakrel (Trachinotus ovatus) fra Ribeira Grande.

Guldmulte (Chelon auratus) fra Ribeira Grande.

Havnefiskeri i Rabo de Peixe og Capelas

Havnen i Rabo de Peixe var en rigtig fiskerihavn, hvor der hele tiden kom fiskebåde ind fra havet. Det dybe havnebassin med roligt vand kaldte på noget medefiskeri. Jeg havde ikke fået skaffet noget naturligt agn, men nogle lokale lystfiskere gav mig resterne af deres agn; nogle børsteorm, fiskeindvolde og en arm fra en blæksprutte. De små fisk i havnen huggede vildt på agnen, som jeg havde sat på et bundforfang. Jeg forsøgte mig også med lidt kastefiskeri med pirk og tobisforfang, men det var kun den naturlige agn, småfiskene ville tage. Det blev til flere forskellige fiskearter i havnen. Hen på aftenen kørte jeg til Capelas, hvor jeg fiskede i havet imellem de store lavasten. Jeg fik en fin gaffelmakrel helt inde i brændingen. Gaffelmakrellen huggede på min kastepirk. Bastardgryntefisk (Pomadasys incisus).

Børsteorme, fiskeindvolde og en arm fra en blæksprutte.

Gaffelmakrel (Trachinotus ovatus) fra Capelas.

Karpefiskeri i Lagoa Azul og Lagoa Verde ved Sete Cidades

Selvom at det jo var oplagt at fiske i havet, når jeg var på en ø 1500 km. ude i Atlanterhavet, var der alligevel noget andet der lokkede. Sidst jeg var på Azorerne, så jeg nemlig store karper i en sø. Søen var en af tvillingesøerne ved Sete Cidades. Søerne har hvert deres navn Lagoa Azul og Lagoa Verde, men de hænger sammen ved dæmningen, som man kører på, for at komme over til byen Sete Cidades. Jeg sov i nærheden af søerne, og allerede aftenen inden fiskeriet begyndte, havde jeg set fine karper. Om morgenen forfodrede jeg med lidt brød, og efter kort tid var der mange karper på foderpladsen. Karperne var nemme at se i det klare vand, og det var helt tydeligt, at de tog det brød, som jeg smed ud til dem. Min stang blev rigget til med ren line og en stærk enkeltkrog. På krogen satte jeg et stykke brød, som jeg havde mast, så det ville synke. Der gik ikke længe, før en karpe tog brødet. En lille og noget slidt spejlkarpe på 1,5 kilo blev ladet og fotograferet ved søens bred. Karperne fortsatte med at spise på foderpladsen, og det var nemt at fange dem. Jeg fik yderligere tre karper, som alle var skælkarper. De vejede 1,5 - 2 kilo, så de var ikke kæmper. Jeg havde en enkelt stor fisk på, som har vejet omkring 4 kilo, og jeg så langt større karper i søen. Der var også både gedder, aborrer og skaller i søen, men dem fiskede jeg ikke efter. Udsigt over Lagoa Azul og Lagoa Verde. Tvillingesøerne.

Udsigt over Lagoa Azul og Lagoa Verde. Tvillingesøerne.

Dæmningen imellem Lagoa Azul og Lagoa Verde.

Spejlkarpe (Cyprinus carpio) fra Lagoa Azul.

Skælkarpe (Cyprinus carpio) fra Lagoa Azul.

Storbyen Ponta Delgada

En tur på havet med en turbåd var nærmest et must, når jeg nu var på en ø, som er så kendt for havfiskeri efter store fisk. Jeg vidste at fiskeriet efter store tun, marlin og lignende, ville være meget dyrt, og jeg havde egentligt heller ikke så meget interesse i at fange så store fisk. Men en tur ud på det dybe vand for at jigge eller mede på bunden efter fisk på 3 - 4 kilo, ville være helt fantastisk. Derfor tog jeg ind til øens største by Ponta Delgada, hvor mange af øens turbåde holder til. Jeg fik fat i en turbåd, som tilbød det fiskeri som jeg godt kunne tænke mig. Pga. store bølger ude på havet, kunne de kun tilbyde trolling, og priserne var rimeligt høje. Jeg kontaktede i stedet en anden turbåd, som lå i en havn på den anden side af øen. Her var priserne helt anderledes, og der var måske mulighed for at jigge eller medefiske, så jeg bestilte en tur med afgang et dage senere. Multer i havnen i Ponta Delgada.

Akarnaisk blankesten (Pagellus acarne) fanget ved Ponta Delgada.

Fiskeri fra mole i nærheden af Ponta Delgada.

Furnas - Vulkansk aktivitet og karper

Hele turen skulle ikke gå op i lystfiskeri, så jeg besøgte også et af de steder på São Miguel, hvor der er vulkansk aktivitet. Ved byen Furnas kunne man flere steder købe mad, som var tilberedt i den varme vulkanske jord. Maden blev simpelthen gravet ned i jorden og dækket til, og efter et stykke tid kunne den tilberedte mad graves op. Jeg kunne dog ikke undgå at kigge lidt på en af åerne i Furnas, og hurtigt spottede jeg fine karper, som oven i købet spiste det brød, som jeg smed ned til dem. Stedet ved åen var ikke så fiskeegnet, så karperne slap i denne omgang. I en park i Furnas fandt jeg et lille udendørs akvarium, hvor jeg kunne se lidt nærmere på karper, bass, sandart, aborre og gedde. Ved søen Furnas Lake ikke så langt fra Furnas, var der også stor vulkansk aktivitet, og her blev der også tilberedt mad i jorden, ved siden af de hvæsende svovlkilder. I selve søen så jeg flere store karper, men karperne slap også her for at komme en tur på land. Udendøres akvarie i Furnas.

Fiskeri efter barracuda ved Maia

På dagen hvor jeg skulle på havet med en turbåd, mødte jeg op på havnen i Maia kl. 7 om morgenen. Der var ikke rigtigt tale om en havn, men blot en vig med lidt roligt vand og en rampe hvor bådene kunne trækkes op på stranden på vogne. Jeg skulle af sted sammen med 3 andre lystfiskere og kaptajnen Pedro. Vi hoppede alle i båden, og den blev trillet ned over stranden og ud i vandet. Vi startede fiskeriet med at trolle med forskellige woblere. Den første fisk der huggede var stor! Jeg fik lov at tage stangen fra stangholderen, og fisken tog et vildt udløb i 10 sekunder. Derefter havde jeg lige kontakt med fisken i et par sekunder, hvor jeg kunne mærke den, og så faldt den desværre af. Æv æv! Skipperen mente at det nok havde været en tun eller en stor bluefish. Fiskeriet fortsatte, og den næste fisk der huggede var en barracuda. Vi fangede en del barracudaer i løbet af formiddagen, og jeg fik også en hornfisk. Til sidst på turen sejlede vi ud på omkring 200 meter dybt vand for at jigge eller medefiske. Bølgerne var dog for store til at båden kunne ligge stille og drive, så det blev ikke til noget jigging eller medefiskeri. Vi fortsatte med at trolle med woblere, og tæt på havnen i Maia fik en af de andre lystfiskere i båden en mindre grouper. Turen som var arrangeret af North Shore Sea Tours, kostede omkring 600 kr. Den lille vig i Maia, hvor bådene slæbes op.

Den lille vig i Maia, hvor bådene slæbes op.

En af de woblere som vi brugte til at fange barracudaer.

Barracudaer (Sphyraena viridensis) og en sorthalet bars (Serranus atricauda).

Store bass fra Lagoa do Fogo

På feriens sidste dag matte jeg tilbage til søen Lagoa do Fago, hvor jeg på feriens første dag havde fanget små bass og regnbueørred. Denne gang var vejret meget bedre, og jeg havde godt udsyn over søen, imens jeg gik ned af bjerget. Ved søen mødte jeg en anden lystfisker, som fangede en lille regnbueørred på spinner, imens jeg stod og snakkede med ham. Ud over regnbueørreder havde han vist ikke fanget noget. Jeg havde læst at der skulle være sølvkarusser og karper i søen, så jeg havde taget noget brød med. Jeg forfodrede lidt på en plads, og ret hurtigt var fredfiskene på pletten. Ren line og enkeltkrog med brød blev smidt ud til fiskene, og hurtigt var der nap. Dagens første lille skælkarpe var i hus. Der var mange skælkarper på pladsen, og jeg fangede hurtigt flere. Vandet var så klart og roligt, at jeg kunne se et godt stykke ned i det. Imellem karperne fik jeg øje på nogle andre fisk, det måtte være søens bass. Jeg fandt min ned-rig jig frem, og kastefiskede lidt med den. Efter et par kast havde jeg kontakt med en fisk, men den faldt hurtigt af igen. Jeg gik efter noget tid tilbage til at fiske efter karperne, men flere og flere bass samlede sig på pladsen foran mig. De ville ikke rigtigt bide på min jig, og jeg prøvede for sjov at kaste noget brød ud til dem. Til min store overraskelse var rovfiskene faktisk meget interesserede i det synkende brød, og de fulgte det helt til bunden, dog uden at hugge på det. I stedet for at fiske min jig på et traditionelt jighoved, som jeg ellers tidligere havde gjort, satte jeg nu jigkroppen direkte på min karpekrog. Jigkroppen uden blybelastning sank ganske langsomt ned igennem vandet, og det tog ikke mange sekunder, før en god bass huggede hårdt på den! Yes - en fin bass på omkring 500 gram kom med ind. Metoden med den løse jigkrop på karpekrogen virkede bare, og jeg fangede mange bass på denne måde. Det var sjovt at se hvordan de halvstore bass fulgte jiggen ned igennem vandet, for pludseligt at hugge på den. De største bass jeg fik vejede et stykke over kiloet. I løbet af dagen fangede jeg omkring 10 bass og 10 skælkarper. Sidst på dagen pakkede jeg min taske, og riggede min stang til med en lille kastepirk og en flue fra et sildeforfang. På turen hjemad gik jeg langs søens bred og kastefiskede lidt med pirken. Det gav en lille regnbueørred på omkring 25 cm. og en lille bass. Ferien var ved at være ovre, men jeg havde prøvet meget af det lystfiskeri, som jeg havde tænkt mig at prøve. Næste gang jeg besøger Azorerne, må de store fisk i havet have endnu et skud, men fiskeriet efter bass og karpe er bestemt også værd at genopleve. Azorernes frodige natur, bakkede landskab, vilde lavaklipper, varme kilder og det flotte hav omkring øerne, gør stedet til noget helt specielt. Lagoa do Fogo.

Spejlkarpe (Cyprinus carpio) fra Lagoa do Fogo.

Skælkarpe (Cyprinus carpio) fra Lagoa do Fogo.

En af turens største bass (Micropterus salmoides).

Bass (Micropterus salmoides) fra Lagoa do Fogo.

Regnbueørred (Oncorhynchus mykiss) fra Lagoa do Fogo.

Praktisk information om fiskeri på Azorerne

Lystfiskeriet er frit i havet på Azorerne, til gengæld skal man have et fiskekort for at fiske i ferskvand. Fiskekortet koster kun nogle få euro, og kan købes hos Forestry Administration eller på portugisisk ”Administrações Florestais” i Ponta Delgada. Link til North Shore Sea Tours på São Miguel: https://northshoreseatours.com

Artikel om mit fiskeri på São Miguel i 2023:
https://www.fiskefoto.dk/artikel/fisketur-til-azorerne-2023-lystfiskeri/92
Artikel om mit fiskeri på São Miguel i 2022: https://www.fiskefoto.dk/artikel/fisketur-til-azorerne-2022-lystfiskeri/89 Artikel om mit fiskeri på São Miguel i 2005: https://www.fiskefoto.dk/artikel/coastline-fishing-paa-azorerne-barracuda-makrel-coastline-portugal/38 https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-efter-barracuda-karpe-og-bass-paa-azorerne-2019/80https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-efter-barracuda-karpe-og-bass-paa-azorerne-2019/80Kasper StrubeLystfiskeri på Rhodos 2018 - Selv den mest afslappende ferie kan bruge lidt ekstra skællet mindfulness!Sun, 27 Jan 2019 19:37:47 +0200Selv den mest afslappende ferie kan bruge lidt ekstra skællet mindfulness! En lille fisketur på familieferien plejer man jo nok at kunne knibe ind - men for det meste sidst på opholdet, når Pausefiskeren synes, at han bl.a. skal belønnes for utallige shopping-ture. På den første rundtur omkring havnen ved Rhodos By faldt vi dog uventet over den første og bedste turist-skude med "Catch-and-Barbeque" - med en ledig tid på morgenturen 2 dage senere! Pragtfuld! Inden turen ud på det Ægæiske Hav var der således rigeligt tid til et besøg på det lokale akvarie ( https://rhodes-aquarium.hcmr.gr/en/ ) for at se, hvad havet omkring Rhodos har at byde på. Man behøver dog ikke at afsætte en hel formiddag til besøget ... og nogle konerkærester kunne måske finde på at kalde det en turistfælde, men er man tilpas fiskofil er der trods alt en mulighed for at komme tæt på nogle af Middelhavets skællede beboere. Og så blev det tid til fisketur: Morgensolen stod relativt lavt og skarp, mens det gode skib "Makarounas" skvulpede ind til molen for at samle en glad flok turistfiskere op tirsdag morgen - de friske forsyninger af lokale pilsnere på kajen tydede på, at sejlturen ikke ville gøre os mindre glade! Det var ikke kun den tilpas voldsomme middelhavs-sol, der gjorde indtryk - ekspeditionen på Det Ægæiske Hav foregik jo egentlig med udgangspunkt i voldsomt imponerende historiske rammer. Den gamle bydel hæver sig stolt med sine murer over havnen. Jo, da - lidt anden stemning end når Pausefiskerens andels-jolle "Deluxen" stævner ud på Årøsund. Vi fik tildelt vores fiskeudrustning. Stort og tungt grej = store fisk? Nix! Hverken grej eller fiskere blev overbelastet under formiddagens fiskeri med bundtackler. Men Pausefiskeren er jo vant til at glæde sig over små og mellemstore fisk - så turens første savbars (Latin: Serranus cabrilla) blev hilst velkommen ombord med et stort smil! På engelsk kaldes fisken comber. Skippers tackel var ganske simpelt: 2 x størrelse 8 krog bundet på en linetjavs - og agnet med små stykker fisk. Lod i bunden af tacklet på omkring 80 gram.. Vi fiskede overraskende dybt - og flere af comber'ne viste tegn på dykkersyge, når de kom op til overfladen. Pausefiskerens største eksemplar fik simpelthen pop-eyes! POP! En del af de mindre combere fik presset sin svømmeblære op gennem halsen - godt at det er "Catch-and-Barbeque" og ikke "Catch-and-Release"! Undervejs fik vi besøg af skippers ven, der simpelthen havde taget kajakken ud til os for at fiske lidt med. Efter en håndfuld småfisk trækker han på lavere vand igen. Pausefiskerens sidste comber var også den mest fotogene. Ingen pop-eyes eller udspilede blærer. De andre turister ombord fangede ligeledes flest af denne fiskeart - men en håndfuld kuglefisk og en enkelt mere farvestrålende "wrasse" blev det også til for dem. Til sidst indsamledes dagens fangst af combere ... og vi sejlede tættere på kysten for at ankre op, så skipper kunne få startet grillen og påbegynde tilberedningen. Det var muligt for de badelystne at hoppe i bølgen blå, men Pausefiskeren valgte at snakke lidt turistfiskeri med både ukrainere og tyskere. Afsluttende kan det blot konstateres: MUMS! Super frokost - mere frisk kan fisken ikke blive (selv de ekstra dorada'er skipper for en sikkerheds skyld havde med til grillen var superfine). Serveret med frisk rustik salat, grillet brød og kolde øl! Livet er herligt! Læs flere af Pausefiskerens skællede historier på: https://pausefiskeren.dk/https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-rhodos-2018-selv-den-mest-afslappende-ferie-kan-bruge-lidt-ekstra-skaellet-mindfulness!/79https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-rhodos-2018-selv-den-mest-afslappende-ferie-kan-bruge-lidt-ekstra-skaellet-mindfulness!/79Finn Bendorff PedersenLystfiskeri efter tun og barracuda på Gran Canaria 2018Sun, 18 Nov 2018 22:48:08 +0200Efterårsferien gik igen i år til den spanske ø Gran Canaria, som jeg også besøgte i 2017. Sidste år fangede jeg rokker og forskellige andre saltvandsfisk med turbåden Cavalier, og jeg fik også fanget min første bass i en af øens ferskvandssøer. Læs mere i artiklen fra 2017 her: https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-efter-bass-rokker-og-andet-godt-paa-gran-canaria-efteraaret-2017-atlantic-lizardfish-wide-eyed-flounder-common-seabream/76 I år bookede jeg også en tur med Cavalier, og pakkede desuden kraftigt grej, så jeg kunne fiske efter øens rokker ved en havn, hvor jeg sidste år så en del rokker. Et par dage efter ankomsten til Gran Canaria, skulle jeg afsted med Cavalier. På facebook havde jeg fulgt med i Cavaliers fangster, og det så rigtigt godt ud med mange små tun og nogle store wahoo. Fiskeriet gik dog ikke så godt på min tur, og der blev kun landet en mindre barracuda på hele turen. Undervejs på turen fik jeg dog en god snak med en anden dansk lystfisker; Peter Silberg. Peter fortalte at han et par dage forinden, havde fanget godt med bonitoer (Bugstripede bonitoer) på Cavalier. Jeg fik lov til at bruge et billede af Peter i artiklen her. Peter med en håndfuld bonitoer.

Senere på ferien gik jeg en tur på en havn, hvor jeg spottede en lokal, som havde fiskestænger liggende bag i bilen. Den lokale fisker snakkede kun meget lidt engelsk, men jeg fik aftalt med ham, at jeg skulle med ham ud at fiske den efterfølgende aften. Ved 18 tiden mødtes vi på havnen, og kort efter var jeg på vej ud på det åbne hav sammen med endnu en spansktalende lystfisker, i en mindre båd, i begyndende mørke og uden redningsvest. Vi sejlede 300 - 400 meter ud i havet, hvor vi ankrede op. Der skulle fiskes efter havets rovfisk med døde sardiner under flåd. Sardinerne blev monteret på et rig af meget kraftig wire og 2 trekroge. Flådet var en hvid ballon, som blev pustet op med et knæklys indeni, så vi kunne se den i mørket. Ballonen blev monteret, så den frit kunne glide op ad linen, uden nogen form for flådstop. Imens vi fiskede, blev der hele tiden forfodret med knuste sardiner, for at lokke rovfiskene til. Der skulle gå et par timer, før der skete noget. En ballon blev flået under og sprang, og så kunne en af de spanske fiskere fighte en fin bonito på omkring 3 kilo ind. Kort efter var der nap på min stang. Vi så ikke ballonen gå under, men pludseligt blev der flået line af hjulet. Bremsen blev efter ordre fra min guide skruet helt i bund - og så et modhug! Fisken sad der, og da den slet ikke kunne tage line af det kraftige hjul, var fighten helt vanvittigt. Især da fisken nærmede sig båden, og gerne ville svømme nedad, skulle der holdes godt fast i grejet. Line, hjul og stang var ret kraftig, så fisken kunne uden videre løftes i linen ind i båden. Min første tun nogensinde, en flot bonito på omkring 4 kilo. YES! De næste par timer var der godt gang i fiskeriet. Det var ret specielt at sidde på havet og fiske om natten, men jeg fik at vide, at fiskene som regel bed godt i mørket. I løbet af aftenen fik jeg 3 bonitoer, et par barracudaer og en blåbars (Pomatomus saltatrix). I alt fangede vi 8 bonitoer, 4 barracudaer og en enkelt blåbars. Hen på aftenen døde fiskeriet ud, og kl. 12 var vi i havn igen. En fantastisk autentisk oplevelse med rigtige spanske lystfiskere, som nok slår den guidede turbåd med et par længder. ...og så fik jeg endda en bonito med hjem, som blev tilberedt i hotellejligheden den efterfølgende aften Afgang fra havnen.

En hvid ballon med et knæklys indeni blev brugt som flåd.

Forfatteren med barracuda, blåbars og rygstribet pelamide.

Båden er fyldt med barracudaer og bonitoer.

Næste fisketur på ferien var en havn, hvor jeg som tidligere nævnt, så en del store rokker sidste år. Mit tungeste havgrej og kraftige bundforfang bundet i 1 mm. flourocarbon var med, så jeg var klar til en stor fisk! Noget havde dog ændret sig på havnen siden sidste år. En del af havnen var hegnet ind, og der var sat skilte op med fiskeri forbudt på de mest oplagte fiskepladser. Fiskeriet skulle dog have et skud, så jeg fandt et hjørne, hvor jeg kunne liste en stang ud. Efter kort tids fiskeri så jeg noget, som flaksede rundt tæt på molen hvor jeg stod. Lidt senere kom det lidt tættere på, og jeg kunne se at det var en kæmpe rokke. Fisken var 1½ meter bred, og med hale har fisken måske været 3 meter lang. Fisken kom helt ind til molen, hvor den slog med sine lapper, så de kom helt op på stenene hvor jeg stod. Fisken var enorm, og jeg blev helt i tvivl, om jeg overhovedet havde lyst til at få så stor en fisk på krogen. For ud over at fisken var stor, havde den jo formegentligt også en dødbringende pig på halen. Jeg fiskede videre efter rokken, men det lykkedes mig ikke at lokke den til hug. På en køretur i bjergene på Gran Canaria kom jeg forbi nogle søer. Jeg smed lidt toastbrød i en af dem, og ret hurtigt blev det taget af karper. Karperne må få chancen, næste gang jeg besøger Gran Canaria! Palmer ved hotellet.

Det flotte bjerglandskab på Gran Canaria.

https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-efter-tun-og-barracuda-paa-gran-canaria-2018/78https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-efter-tun-og-barracuda-paa-gran-canaria-2018/78Kasper StrubeLystfiskeri i Belgien efter barbe og døbel 2018Sun, 19 Aug 2018 21:11:29 +0200Fiskeri i Belgien - kan man det? Ja, det kan man i allerhøjeste grad. Belgien er med lystfisker-briller (og også uden) et forrygende land. Jeg har huseret i det bjergrige Wallonien-område, hvor flere spændende floder byder sig til. Mit sommeren-2018-fiskeri foregik i den smukke L'Ourthe, som har godt fiskeri efter gedde, aborre, stalling og ørred. - Og mest spændende: De u-danske arter barbe og døbel!. Disse to "eksotiske" arter fik jeg - mellem familiemæssige feriefornøjelser - mulighed for at udfordre på noget tidlig morgen og sen aftenfiskeri. - Og med stor succes! - Det blev til hele seks hårdtfightende barber og 3 smukke døbler op omkring de 40 centimeter. Fiskeriet i denne flod (fiskede ved Bohon) kræver kun et Belgisk lystfiskertegn, som koster omkring 100,- kroner for et år (købes på posthuset - og de snakker helst fransk...) Der må fiskes fra bredden med to stænger - og hit-agnen var helt klar små tern af gouda- og cheddar-OST! Spørg gerne om yderligere info om det spændende fiskeri som Belgien har masser af. (Har også tidligere fanget en stor græskarpe dernede) - så giv det et skud! Læs mere på ULfisk.com: https://ulfisk.com/2018/08/09/beavers-barbels/
https://ulfisk.com/2018/08/09/dickkopf/https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-i-belgien-efter-barbe-og-doebel-2018/77https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-i-belgien-efter-barbe-og-doebel-2018/77Jørn NordahlLystfiskeri efter bass, rokker og andet godt på Gran Canaria efteråret 2017Mon, 30 Oct 2017 11:10:02 +0200Efterårsferien gik i år til den spanske ø Gran Canaria, sammen med mine brødre og min fætter Christian. Gran Canaria er en af de kanariske øer, og ligger i Atlanterhavet ca. 200 km. fra Afrikas kyst. Nogle uger inden afrejse havde jeg researchet lidt. I nogle af øens ferske søer skulle der være black bass, eller på dansk stormundet ørredaborre. Det var et must for mig, at give aborrens tropiske fætter en chance, så lidt jiggs, en gummi-frø og en wobler blev pakket i bagagen. I havet skulle bundfiskeriet være hæderligt i oktober, så en fisketur med turbåden "Cavalier" blev bestilt. Eventyret kunne begynde! Det første sted jeg fiskede, var i en opdæmmet bjergsø ca. 40 minutters kørsel fra vores hotel i Playa del Inglés. Embalse de Ayagaures "reservoiret ved Ayagaures" skulle huse black bass, karper og solaborrer. Fra toppen af en dæmning kunne vi se ned over søen, og hurtigt spottede vi store fisk, som cruisede rundt i søen. De store fisk lignede karper, og der var fisk i søen, som i hvert tilfælde har vejet 5 kilo. Det kunne ikke gå hurtigt nok, med at få nogle liner i vandet. Stormundet ørredaborre - black bass, var den mest interessant art at fange, så jeg startede med at fiske med en jigg, som jeg har gode erfaringer med til de danske aborrer. I første kast imens jiggen sank imod bunden, var der hug! Bass'en havde taget jiggen kontant. Fisken fightede fint, og blev efter en lille fight løftet sikkert i land, selvom at den skulle hejses et par meter eller 3 op på klippen, hvor jeg stod. Yes, en lækker black bass på omkring 500 gram! Det virkede jo til, at det var nemt at fange fisk i søen. Dog var der ikke fisk i det næste kast jeg tog, eller det næste igen... Men efter et kvarters fiskeri fik jeg endnu en fin bass på samme størrelse som den første. Nu skulle karperne have et forsøg. Et lille bobleflåd, enkeltkrog og et stykke flydende toastbrød blev kastet ud i søens grønlige vand. Karperne var ikke interesserede i brødstykket, men en af søens mange skildpadder kunne ikke stå for den flydende buffet. Det var jo lidt synd at padden blev kroget, men krogen sad heldigvis meget yderligt i skildpaddens mund, og det var da trods alt sjovt at have sådan et væsen i hænderne. Bjergsøen kastede ikke flere fisk eller padder af sig, men jeg så nogle småfisk i vandkanten, som muligvis har været de føromtalte solaborrer. Alle fisk og padder blev naturligvis genudsat. En bass har taget ned-rig jiggen.

Stormundet ørredaborre (Engelsk: black bass, latin: Micropterus salmoides)

Ned-rig TRD jiggen virkede fint til ørredaborrerne.

Embalse de Gambuesa en sø lidt nord for Embalse de Ayagaures.

Et par dage efter fiskeriet i bjergene, blev det tid til en tur på havet med turbåden "Cavalier". Vi sejlede ud fra Puerto Rico, og efter et smut ind til havnen i Arguineguin hvor vi hentede friske agnfisk, gik turen ud imod vores fiskeplads. På fiskepladsen blev der kastet anker, og fiskeriet kunne begynde. Nogle kraftige stænger blev rigget til med hele makreller og sardiner, og nogle lettere stænger med almindelige bundforfang agnet med små stykker makrel. De hele agnfisk var tiltænkt rokker og andre store fisk ved bunden, imens de lettere stænger med bundforfang, var tiltænkt mindre fisk. Jeg havde min egen stang og hjul med på turen, med stangen fiskede jeg efter mindre fisk med et bundforfang. Der var ret hurtigt nap, og det blev til flere forskellige småfisk til mig. Bl.a. fangede jeg atlantisk øglefisk (engelsk: atlantic lizardfish, Latin: Synodus saurus) og bredøjet hvarre (Engelsk: wide-eyed flounder, Latin: Bothus podas). Dagens højdepunkt på det lette grej var en almindelig blankesten (Engelsk: common seabream, Latin: Pagrus pagrus). Fisken var sjov at fighte på min lette stang, den har nok vejet omkring 1 kilo. På det tunge grej var der også hug. I alt blev ca. 6 store rokker fightet ind til båden i løbet af de 5 timer som turen varede. Jeg fik en rokke på 10 - 15 kilo, og min bror fik en stor rokke på 80 - 100 kilo, som han fightede i over 1½ time! Alle rokker blev afkroget i vandet, da de har en dødelig giftig pig på halen, som man naturligvis ikke skal stikkes af. Min bror Rasmus fejlkrogede desuden en muræne på det tunge grej. Mig med en almindelig blankesten (Pagrus pagrus)

Mig med en almindelig blankesten (Pagrus pagrus)

Atlantisk øglefisk (Engelsk: Atlantic lizardfish, latin: Synodus saurus)

Bredøjet hvarre (Engelsk: wide-eyed flounder, latin: Bothus podas)

Rasmus' rokke faldt af ved båden, inden vi fik et ordentligt billede.

Almindelig blankesten (Engelsk: common seabream, latin: Pagrus pagrus)

Af fiskeguiden på Cavalier blev jeg anbefalet en havn, hvor jeg havde mulighed for at fange barracuda, bluefish og andet godt. Så en aften gik turen til havnen. Jeg spottede hurtigt nogle små barracudaer i havnen, og en hel lille sardin som jeg havde købt i et supermarked, blev kastet ud til dem. De var dog meget sky, og det lykkedes mig ikke at fange nogle af dem. Senere på aftenen så jeg nogle rokker i havnebassinet, så jeg lavede et bundforfang, og monterede en hel sardin på det. Der var hurtigt nap, men efter et par sekunders voldsomt udløb sprang min line! Det har nok været en af havnens store rokker. Kort tid efter fik jeg endnu et hug, jeg mistede desværre også denne fisk. Næste gang jeg skal til Gran Canaria, må jeg have det tunge havgrej med til de store fladfisk. Det blev ikke til mere fiskeri på turen, men i Puerto de las Nieves så jeg nogle lokale fange en hornfisk, og der var også multer på omkring ½ kilo i havnen. Alt i alt en god tur i sydens varme. Udsigt fra hotellet i Playa del Inglés.

En corona på hotellet var der også tid til.

Stegte fisk og traditionelle kanariske kartofler og sovs.

En lokal fanger en hornfisk i Puerto de las Nieves.

Find mere info om Cavalier på bådens hjemmeside: https://www.bluemarlin3.com Eller på bådens facebookside: https://www.facebook.com/canariafishingnews/ https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-efter-bass-rokker-og-andet-godt-paa-gran-canaria-efteraaret-2017/76https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-efter-bass-rokker-og-andet-godt-paa-gran-canaria-efteraaret-2017/76Kasper StrubeLystfiskeri i Norge ved Langesund og Lillehammer 2017Mon, 21 Aug 2017 00:16:49 +0200Årets MC tur gik til Norge, på turen skulle der naturligvis fiskes lidt. Turens første fisketur skulle foregår i Langesund, hvor Bjørn havde tilbudt mig en fisketur med hans båd. Bjørn hentede mig i båden, og inden længe var vi fremme ved den første fiskeplads. Bjørn fortalte at der ugen forinden havde været fiskefestival ved Langesund med over 50 fiske-teams på vandet, så fiskene ville sikkert være ret pressede, og måske vanskelige at få i tale. Der gik dog ikke længe, før den første fisk huggede på min bundfiskede reje, og blev solidt kroget. En art som jeg også tidligere har fanget i Norge, en rødnæb. Rødnæb kaldes for rødnæb når der er tale om en hunfisk, og blåstak når der er tale om en hanfisk. Men begge fisk har det latinske navn Labrus mixtus. Kort efter fik jeg også hanfisken, en flot blåstak. To fine arter var i hus, og vi flyttede fiskeplads. På den næste plads fik jeg nogle små torsk og en glyse. Bjørn havde gemt den bedste plads til sidst, og på 15 - 20 meters vand og sandbund fangede jeg torsk, ising og en rigtig fin art, nemlig en stribet fløjfisk. Stribet fløjfisk findes også i Danmark, men fanges meget sjældent af lystfiskere i Danmark. Desuden fangede Bjørn også en lubbe, og på vej ind imod havnen i Langesund blev der også tid til at fylde en spand med små makreller. Nogle af makrellerne tilberedte jeg, og de blev brugt som madpakke dagen efter. En hyggelig og spændende tur med Bjørn! Så gik turen nordpå til Lillehammer, hvor jeg skulle besøge Svein Arne og Inger. Sammen med Svein Arne fiskede jeg i Mjøsa, norges største sø! Jeg havde ikke rigtigt heldet med mig, men til gengæld fangede Svein Arne både en aborre og en flot stalling. Begge fisk huggede på en lille spinner. Senere på dagen blev der hygget og fortalt fiskehistorier hjemme hos Svein Arne og Inger, hvor jeg også overnattede. Næste dag fiskede jeg lidt i elven lige bag ved Svein Arnes hus. Der var masser af små bækørreder, og det lykkedes mig på kort tid at få 4 små fisk på land. På min tur sydpå imod Langesund, hvor jeg skulle med færgen, fiskede jeg lidt i en sø, som lå langt ude af en lille snoet vej. Udsigten over søen var fantastisk, og jeg fangede min første norske skalle. Imens jeg ventede på færgen i Langesund, fiskede jeg lidt og fangede et par små hvillinger. Jeg fik også en pæn makrel på omkring 500 gram, som jeg dog ikke fik taget et billede af. https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-i-norge-ved-langesund-og-lillehammer-2017/75https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-i-norge-ved-langesund-og-lillehammer-2017/75Kasper StrubePausefiskeren goes Tropic - The Borneo Experience 2017 (Lystfiskeri)Sun, 20 Aug 2017 22:39:51 +0200Tekst © Pausefiskeren Fotos © PausefiskerenPausefiskeren Jr. aka Julie-in-the-Jungle! Den gamle 5-delte Shimano Beastmaster-rejsestang havde været med på familieferien før – på destinationer som Sverige, Holland, Grækenland og Cypern. Men denne gang var missionen noget mere eksotisk - og over 11.000 km væk! Selv om det var familieferie med fokus på hyggeligt samvær og mindeværdige oplevelser i en anderledes og spændende kultur, var der givet grønt lys til at pakke fiskestangen og en lille rygsæk i kufferten. Mon ikke fiskegrejet kunne give lidt skællet fornøjelse under opholdet på tropiske Borneo - når dagens gode gerninger med historiens, kulturens og naturens klassiske oplevelser var vel overstået? Efter omkring 15 timers flyvning – og kortere ophold i henholdsvis Doha og Kuala Lumpur for at skifte fly undervejs – hilste regnskoven os velkommen med tung varmedis. Under indflyvningen til Kuchings internationale lufthavn fik synet af en spændende kystlinje og indbydende flodsystemer hurtigt lystfiskerens puls til at stige! Forventningerne var klare: På rejsens andet stop på Damai Beach lovede resortets hjemmeside, at der kunne fiskes - fra stranden og på arrangerede ture til havs. Så Pausefiskeren måtte være tilpas tålmodig i familiens udmærkede selskab de første dage i regionshovedstaden Kuching! Og så alligevel! Da gardinerne blev trukket fra på hotelværelset gibbede det lidt i kastearmen. Sarawak River løb jo lige igennem Kuching. Og lige forbi hotellet! Men med flodpromenade og turist-halløj var det vel utænkeligt, at man allerede her kunne få gjort snøren våd - og notere den første fisk udenfor Europa (Hvis man altså tæller De Kanariske Øer med til Europa!). De første besøg langs flodpromenaden på jagt efter spisesteder og kolde Tiger Beer bekræftede, at denne del af byen er for turister UDEN fiskestang! DILARANG MEMANCING – NO FISHING! Pausefiskerens radar opfangede dog flere små bip de første 2 dage i Kuching – der blev altså fisket i floden! Bl.a. på en lille tøffende turist-cruise på Sarawak River oplevedes store og små lokale - med fiskestænger! På brinken og fra små joller. Men inden jeg fik alvorlige bivirkninger af denne viden, fandt jeg en souvenirbiks med andet end t-shirts, masker og tørklæder. Bogen ”A Field Guide to The Fishes of Kuching Rivers” var da den optimale souvenir for en pausefiskende svend! Og så var den endda medfinansieret af mine skattepenge! Bogen var en del af et videnskabeligt arbejde støttet af DANIDA med udviklingshjælp! Herligt! Og så oplyste bogen, at flodsystemet omkring og brakvandszonen nord for byen rummer over 100 fiskearter! Der må da kunne blive en enkelt art til Pausefiskerens CV! Da jeg på 3. dagen i hovedstaden i regionen oplevede 2 lokale unge mænd stå 100 meter fra hotellet og fange en håndfuld 30-40 cm-lange maller (Desværre havde Pausefiskeren ikke kamera med i badebuksen, da han sneg sig ind på dem!), kunne familien på 4. dagen godt lige finde en aktivitet uden mig en time eller halvanden! SARAWAK RIVER 20.07.2017: Familien blev efterladt ved poolen om formiddagen! Den overraskende mulighed for fiskeri havde dog en ulempe: Forberedelserne var ikke optimale! Ingen naturlig agn til et bund-rig, som de lokale brugte! Det ville ellers være kanon bare lige at lade en orm eller reje drive ind i skyggen under flydeplanterne for enden af flodpromenaden. Jeg forsøgte således at koncentrere mig om spinnefiskeriet fra den uvante høje position over vandet - og på kanten mellem storby og tropisk natur. Allerede fra morgenen af passerede temperaturen de 30 grader. En time gik uden særlig synlig aktivitet i vandet. Undtaget en mindre formodet skyttefisk (Jeg genkendte farve/form fra min tid som akvarist!), der nappede insekter i overfladen på kanten af skyggen fra planterne. Pludselig ringede der en formodet større fisk 2-3 meter fra grødekanten. Der blev kastet flere gange mod området, hvor overfladen jævnligt blev brudt. I omkring 10. kast til den aktive fisk ... var der hug! Der var kontant kontakt til det skam-elskede gummidyr på Ned-rigget ... og så ... ingenting. Men pulsen steg igen - og man kunne da lige give det en halv time mere ... Desværre blev det igen rolig omkring Pausefiskeren. Og dog … en varan kom pludselig vraltende på betonkanten under promenaden. En livlig fætter på 40-45 cm - faktisk noget større end dem, vi havde set i Bako Nationalparken dagen før. Den skal da lige fotograferes ... Wow! Inden jeg kom rigtig tæt på varanen og fik taget et billede mere, dukkede der en slangende bevægelse op i floden. En svømmende varan, der var mindst 3 gange så stor som den, jeg fokuserede på ved betonkanten, havde kig på sin mindre artsfælle! Den lille varan trippede nervøst væk ... og den store varan rejste sig op i vandet ... og opdagede fotografen! Plask og væk! Det sker sgu’ alligevel ikke på promenaden ved Ringkøbing Havn! Sceneskift: Familieferiens 2. destination hotelmæssigt sendte os til en herlig matrikel lige midt mellem strand og jungle 45 minutters kørsel fra storbyen! Resortet ligger lige ud til Det Sydkinesiske Hav - og der måtte fiskes! Selv om jeg var ved at vænne sig til den fugtige varme på Borneo, så var det alligevel en lunken karklud, jeg fik i hovedet efter den første begejstring over stedet havde lagt sig. Hverken hotellet (som ellers skrev det på deres hjemmeside) eller den lokale turistguide-service tilbød fisketure til havs! Mega øv! Hotellet oplyste, at der havde været for lidt efterspørgsel på denne type aktivitet! Kedelige turister? Men kystens eksotiske hemmeligheder var da stadig til rådighed for en nysgerrig (og svedende) Pausefisker! Blink, gummi og spinnere var klargjorte, men! Jeg manglede dog stadig naturlig agn til fiskeriet med bund-rigget. Spekulationerne ophørte straks ved 2. runde omkring morgenbuffeten! Var der ikke noget om, at de gamle engelske medefiskere brugte en del pølse og skinke som agn? En 3-4 skiver i servietten – og op i værelsets køleskab til senere brug! Først skulle der dog findes vilde orangutanger! Og dagen efter cruises efter floddelfin, næseaber, saltvandskrokodiller og ildfluer! DAMAI BEACH 23.07.2017: Det er et beskidt job – men nogen skal jo gøre det! Pausefiskeren indtog Damai Beach og kunne gå på opdagelse i diverse livsformer på kanten af Det Sydkinesiske Hav! ”Fishing for groupers?”. Et par tjenere ved håndklædeudleveringen ved poolen sendte mig til venstre på stranden. ”Fish at the rocks!”. De fortalte, at de lokale fangede en del groupers mellem 1-3 kilo på strækningen ved klipperne. Jeg prøvede i næsten 2 timer på stigende vand - spinnefiskeri med metal og gummi. Uden kontakt. Resten af stranden måtte derefter afsøges efter noget levende i det virkeligt varme vand! Kystfiskeri i badebukser og vand med temperatur omkring 28-30 grader! Der var noget levende i vandkanten! En dolkhale var strandet! En lokal mand var ved at skubbe den nærmest forhistoriske skabning ud i havet igen, da jeg passerede forbi. Et vildt fedt væsen! Et gammelt, men effektivt design! Wikipedia fortæller: En dolkhale er et maritimt leddyr, som er tættere beslægtet med edderkopper end med krabber. Dolkhaler kan betragtes som levende fossiler, da man har 440 millioner år gamle fund, der ligner de nulevende dolkhaler. Den midterste del af stranden virkede som perfekt badestrand med fint sand – og med ganske stor risiko for at kroge badende kinesere i stedet for eksotiske fisk. På kysten foran udløbet af en lille bæk sparkede jeg - stadig med varmt vand til lårene - pludselig ind i et område med en del større sten. Mens jeg genfandt balancen opfangede mit blik nogle sølvglimt i vandet. Jo, der var mindre fisk, der pilede ud og ind mellem stenene! Der blev rigget om. Frem med de sarte fluorocarbon-forfang og morgenmads-pølsen! Forsigtige kast ind i mellem stenene i yderste række. 3-4 gange missede jeg huggene. Men så: Tilslag på rette tid - og en lille stribet sølvpil piskede ind mellem benene på mig! Perfekt! Første fisk fra Borneo var en glad realitet! Senere blev den slået op i min nye fiskebog som Terapon jarbua (Latin) - Crescent Perch (Engelsk) - Kerong-kerong (Malay). De kan blive op til 36 cm - men Pausefiskeren smilte alligevel længe over dette noget mindre eksemplar! Fangst fra Sydøstasien på CV-et! Inden en svalende tur i poolen fristedes 2 eksemplarer mere af pølsen! PS: Crescent betyder halvmåne - så det må blive en halvmåne-aborre i Pausefisker-universet! DAMAI BEACH 24.07.2017 "You have to go to the rocks, sir!". Chaufføren på shuttle-bussen, der kørte mellem værelserne på The Hilltop og reception/hovedbygningen var lige så overbevist, som hans kollegaer dagen før. Alle kender åbenbart til de der groupers! Så der var jo ikke andet at gøre end at prøve stranden af fra syd igen! Heldigvis var der også svalende skygge ved dele af strækningen. Denne gang startede jeg endnu længere mod syd langs klipperne. Oppe i jungle-krattet dukkede der pludseligt et lille skur frem. En mulighed for overnatning for en tilfældig dansk fiskebums? Men nej, det var et lille kinesisk tempel! Pausefiskeren kendte desværre ikke det rigtige ritual - eller den fiske-ansvarlige gud - så alteret forblev ubenyttet ... Mørket kom hurtigt, og i dagens sidste lys nåede jeg frem til bækkens udløb i havet. Var der mon en lille ... jow, jow! Halvmåne-aborrerne var der stadig, men aftenens første eksemplar ville ikke rigtig fotograferes! Fisken bukkede sig sammen og ville ikke rette sig ud igen! Og så gryntede den! Ingen grund til at være så sur, du! Pausefiskeren kører Catch and Release i troperne! På vej tilbage, ved trappen til hotellet, mødte jeg en klog ældre kvinde fra Tåsinge. Hun smilede bredt over sin skøre landsmand, der balancerede med sit fiskegrej. Jeg forklarede hende sammenhængen med behovet for små time-outs, når man var 15 dage på ferie med 3 generationer af kvinder. Derefter sagde hun de vise ord: ”Enhver mand har brug for sit skur!”. DAMAI BEACH 25.07.2017 Opholdet på Damai Beach havde nået sin sidste hele dag. Eftermiddagen gav en absolut sidste chance for at komme helt tæt på naturens elementer inden rejsen fortsatte næste morgen - til mere kultur og damernes shopping i Kuala Lumpur, Malaysias hovedstad. Så man kunne da ikke kun bruge den sidste tid på dette fantastiske sted ved poolen? Et blik ud fra poolområdet oppe ved værelserne afgjorde sagen – stigende vand. Af sted på en sidste ekspedition! En ny shuttlebus-chauffør bemærkede min fiskestang i oppakningen på vej ned og mente, at jeg skulle prøve ... ”At the rocks ... grouper, you know!”. Igen var der ikke det mindste at mærke ved klipperne – ud over klipper! Hvorfor ville de pokkers groupers ikke lokkes? Ikke en gang halvmåne-aborrerne var til at finde ved udløbet af den lille bæk. Mens skyerne pludseligt trak sig hastigt sammen over mit hoved, blev der ganske opgivende kastet et sidste kast i bækkens ene pool, der opstår ved højvande, når saltvandet presser sig ind. Duk, duk! Små elektriske stød i stangspidsen. Der var en fisk, der prøvesmagte morgenmads-pølsen. Tilslag! Og hov … der var lige pludseligt noget mere træk på linen, end når halvmåne-aborrerne forsøgte at stikke af! YES! Siden Pausefiskeren droppede akvarierne og lystfiskeriet overtog, har det været en lille hyggelig drøm at fange yndlings-akvariefisken - en af de utallige malle-arter! Igen ikke verdens største af sin slags - men et mellemstort eksemplar af Arius sagor (Latin) - Sagor Catfish (Engelsk) - Badukang (Malay)!!! Prægtigt! Og hvem har så ellers lige fanget en mundrugende fisk? Arten, som hovedsageligt holder til i saltvandet, kan blive op til 45 cm. Men hvordan holder man den lige ordentlig, så de lange antenner ikke beskadiges under afkrogning? Jeg holder instinktivt mallen i et aborregreb med tommelfingeren i munden – og det var også det sikre valg: Min kloge lokale fiskebog refererer nemlig efterfølgende, at mallens finnepigge kan medføre yderst smertefulde stik! Jeg lader heldigvis klogelig være med at kysse fisken farvel, da jeg sætter den tilbage i strandkanten. Og så var det bare om at komme indenfor! Om Pausefiskerens fangstjubel havde stødt den lokale kinesiske gud, der havde ansvaret for havets fisk, er uvis - men nogen eller noget satte en ordentlig omgang uvejr og troperegn i gang over Damai! Regntunge skyer drev lavt ind over resortet og udløste deres våde last, og enkelte gange flængedes himlen af lynglimt efterfulgt af tunge tordendrøn. 45 minutter senere smilede solen dog igen ned fra en næsten skyfri himmel. Et tilpas drama med happy-end som farvel til Pausefiskerens første - men ikke sidste? - ekspedition med stang og snøre i troperne!

Se også: http://pausefiskeren.dk/pausefiskeren-goes-tropic---the-borneo-experience-2017 https://www.fiskefoto.dk/artikel/pausefiskeren-goes-tropic-the-borneo-experience-2017-lystfiskeri-/74https://www.fiskefoto.dk/artikel/pausefiskeren-goes-tropic-the-borneo-experience-2017-lystfiskeri-/74Finn Bendorff PedersenFiskeri efter helleflynder ved Sørøya i Norge 2017Sun, 13 Aug 2017 14:59:09 +0200I forbindelse med at jeg skrev et indlæg på facebook om tips og tricks til en kommende tur til Sørøya i Norge, jeg fik tilbuddet om at prøve Michael Røge’s gummidyr MYG – jeg har tidligere haft stort held med Michaels gummidyr til gedder, så det var helt klart et tilbud, jeg ikke kunne modstå. For at komme op til Sørøya valgte vi at flyve med Widøre fra Torp Sandefjord Lufthavn i Norge til Hammerfest, en rejse der koster ca 1700DKK. per person t/r. Alternativet var at køre i bil en rejse på omkring 5000 km. frem og tilbage, og dette var slet ikke noget vi havde lyst til. Fra Hammerfest tog vi en færge ud til Sørøya, hvor Einar der ejer og driver Sørøya Gjestestua, ventede på os, og kørte os til fiskecampen. Flyet gik fra Torp klokken 06.30 om morgenen og allerede omkring 17.00 vi var ankommet til målet, Sørøya Gjestestua. Vi ankom som sagt omkring 17:00 onsdag, og besluttede at afsætte den første dag til at pakke ud, rigge vores grej til og forberede os til de 8 dage vi skulle fiske. Tidligt næste dag fik vi nøglerne til båden og tog af sted – vejeret var godt og roligt og det blæste ikke særligt meget. Det var dog rimelig store dønninger efter gårsdagens storm, hvilket gjorde både min bror David, og vores rejsekammerat Fredrik, lidt søsyge – at jeg selv ikke kunne mærke noget er et mysterium, men jeg skal ikke brokke mig over det. På grund af dønningerne, besluttede vi at forsøge at finde en god drev i et sund mellem fastlandet og en ø, som også kunne beskytte os mod de værste af søen. Efter vores forflytning tjekkede vi i hvilken retning vi drev med vores GPS, og til vores store tilfredshed opdagede vi, at vi havde en perfekt drift på 1,2 - 1,8 knob. Vi besluttede, at prøve for at se om det skete noget. Og allerede efter 5-6 minutter hører jeg min bror råbe til Fredrik "Hvad fanden sker der?!", og når jeg vender mig rundt ser jeg, at Fred har ordentlig flex på klingen hele vejen til håndtaget! Fredrik, som har været på fisketur i Norge 10 gange, konstaterer hurtigt, at det er en helleflynder der har taget hans jigg – fisken er rasende, og tager flere gange udløb helt ned til bunden. Fredrik er nød til at arbejde hårdt for at få fisken op fra bunden - efter en kamp på 10-15 minutter, får vi endelig lov at se fisken ved overfladen. Min bror formår at lande den med en hajkrog i underkæben. Fisken målte 117 cm. og fik efter nogle billeder lov til at svømme tilbage til dybet. Vi fascineredes af dette, næsten forhistoriske dyr og min bror og jeg var ivrige efter at få vores grej i vandet igen. Vi tog nogle flere drev på samme sted, uden at der sket det helt store - efter det tredje drev besluttede vi at ændre position til den vestlige side af øen – hvor vi stadig er beskyttede for den kraftige sø. Allerede ved det første drev føler jeg, at noget tygger på min jigg og jeg laver instinktivt et hurtigt modhug, hvilket er forkert ved helleflynderfiskeri da jeg hiver jiggen ud af munden på fisken, og desværre er der ingen bid igen. Jeg trækker min line ind og kan tydeligt se, at min jig har nogle tyggemærker på halen. Ned med jiggen igen! Desværre jeg får jeg bundbid og mister både jigg og fluorocarbon-forfang.. Jeg bliver nød til at rigge om, og beslutter mig for at prøve en jigg fra MYG – denne gang blev det en curlytail i motoroil farve monteret på et bullet jighoved i glow. Allerede få sekunder efter den rammer bund første gang, kan jeg mærke at det er noget der tygger på min jigg – og denne gang har jeg bedre selvkontrol og klarer at vente, indtil jeg kan mærke modstand i den anden ende af linen, og først derefter giver jeg modhug! Jeg giver et hurtigt og hårdt modhug, og et sekund tror jeg at jeg har kroget bund igen… Men så begynder linen at blive trukket af hjulet, og nu er det er ikke lidt line jeg snakker om – den laver et udløb på omkring 30 meter uden problemer. Det skal siges at mit hjul har en bremsstyrke på 13kg. – man er nød til at holde et fast greb i sin stang ! På trods af alle de 100'erne af film, jeg har set på Youtube og andre medier, kan jeg stadig ikke forstå, hvordan en fisk kan have en sådan kraft som en helleflynder har! Efter en fight på 7-8 minutter, kom den helt op til overfladen og blev landet med hajkrogen. Fisken måler ’kun’ 107cm. og er nøjagtig lige så lang som min PR (personlig rekord) gedde, men man kan slet ikke sammenligne de to, helleflynderen er bare så meget stærkere. Selv min største stør på 167cm. kan ikke måle sig med denne fisk! Desværre ser vi at fisken har fået stinger-krogen i øjet, og jeg beslutter mig derfor for at gokke den, og tage den med hjem som spisefisk (fisk i størrelse 80-110cm. betragtes som den bedste fisk at spise). Vi tager nogle flere drev på samme sted, og Fredrik kroger og lander en helleflynder på 110cm. der bliver sat ud efter nogle billeder, men efter at denne fisk bliver sat ud sker det ikke særligt meget. Min bror David, der endnu ikke har fanget nogen fisk begynder derfor at miste humøret og begynder at tvivle, både på sig selv og hans fiskeri. En time går og til sidst så råber min bror, at nu er det tid til action igen. Han har endelig kroget en fisk, og han bliver nød til at arbejde hårdt for at holde den under kontrol. Umiddelbart kan vi se at det er en pæn fisk han har kroget, Fredrik hjælper med at styre båden i samme retning som fisken svømmer, og efter 5 minutter lykkes han at få den op til overfladen, men det lykkes ikke lande den i tide, før den laver et udløb på 40-50 meter, og han bliver nød til at starte forfra. David begynder igen at hive den op, og det lykkedes efter yderligere 5-6 minutter at få den op til overfladen. Men heller ikke denne gang lykkedes det Fredrik at lande den med hajkrogen. Men tredje ville vise sig at være lykkens gang, og efter en fight på i alt 23 minutter fik min bror sin første fisk i båden. Fisken der ville vise sig være den største på hele rejsen måler mellem 142-145 cm., og min brors dårlige humør er som borte med blæsten! Senere på dagen lykkedes det mig, at lande min anden fisk, også denne huggede på MYG’s Curly Tail - denne fisk var en smule mere rolig, men den nåede stadig at lave to udløb helt ned til bunden, før den blev landet. Efter at den blev landet, kunne vi konstatere at den målte 121,5cm., og efter en lille foto-session blev også denne sat ud igen. Og kort tid derefter fik Fredrik en mindre flynder der målt 95cm., og jeg fangede en der målte 110cm. – og min bror David fangede yderligere 3 stk. før vi kørt hjem. Den første dag fik vi altså fanget 9 helleflyndere, så det må betragtes som en rigtig god dag! Vi fortsatte med at fiske yderligere 7 dage, og på disse dage fangede jeg i alt 9 helleflyndere, den største målt 138cm. Jeg fik også torsk på op til 9 kg. Min bror fangede ikke flere helleflyndere i løbet af ugen, men det lykkedes ham at fange torsk på op til 13,5kg. Fredrik fangede i alt 7 helleflyndere og torsk helt op til imponerende 18,8kg! En fantastisk oplevelse som enhver lystfisker burde prøve! https://www.fiskefoto.dk/artikel/fiskeri-efter-helleflynder-ved-soeroeya-i-norge-2017/73https://www.fiskefoto.dk/artikel/fiskeri-efter-helleflynder-ved-soeroeya-i-norge-2017/73Gustav AskengrenLystfiskeri efter stingrays med The Happy Hooker III på TenerifeTue, 11 Oct 2016 21:19:33 +0200For andet år i træk gik efterårsferien til den spanske ø Tenerife. En tur med turbåden "The Happy Hooker III" og kaptajn Jamie ville jeg ikke snyde mig selv for, og fisketuren blev bestilt i god tid et par uger før afrejse. Den 5. oktober lidt i 9 om morgenen mødte jeg op på ponton 3 i Puerto Colon, en havneby i den sydlige ende af Tenerife. Fem andre lystfiskere fra England skulle også have fornøjelsen af en tur på havet. Vi startede med at lede efter stimer af sild og makrel. Sildene og makrellerne skulle vi bruge som agnfisk til fiskeri efter barracuda, bluefish, amberjack og stingray. Agnfiskene var ikke så nemme at finde, så det tog lidt tid at fange så mange, at vi havde nok til resten af dagens fiskeri. Fiskeriet efter agnfisk foregik med blylodder og sildeforfang. Da vi havde nok agnfisk, sejlede vi til et spot tæt på et havdambrug. I området skulle det være muligt at fange barracudaer. Levende sild blev monteret på et rig bestående af en enkeltkrog og en trekrog. Sildene fik lov at svømme frit og trække line af hjulene. Vi spottede hurtigt barracudaer i det klare vand, men de ville desværre ikke lege med. Da fiskeriet efter barracuda ikke fungerede, satte vi kurs imod dybere vand, hvor der skulle fiskes efter stingrays. Hele sild og makrel blev monteret på bundforfang på kraftige havstænger. Imens vi ventede på hug fra stingrays, bundmedede vi ved siden af med noget let grej og bundforfang agnet med makrelstykker. Der var masser af aktivitet på bunden, men det lykkedes ikke mig at få noget med op. Pludseligt var der makrel på ekkoloddet, blyet blev pillet af mit bundforfang, og de 3 kroge agnet med makrelstykker fik lov at synke langsomt imod bunden. Hurtigt blev linen stram, og en fin makrel på et par hundrede gram blev løftet ind i båden efter en lille fight. Så begyndte der at ske lidt på de kraftige bundemedestænger. Der var dobbelthug til to englændere. De store fladfisk var svære at få til at slippe bunden, men efter et stykke tid kom de flotte ringrays til syne. Da fiskene har en meget giftig pig på halen, bliver de som regel afkroget i vandet. Der blev fanget endnu et par stingrays, og kort tid inden vi stoppede fiskeriet, var der hug på min stang. En fin lille stingray som vist var turens mindste. På vej imod havnen dørgede vi efter marlin med store gummisprutter. Dørgefiskeriet gav dog intet. På trods af lidt svigtende fiskeri, var det en god tur. Skipper Jamie og hans hjælper gjorde hvad de kunne, for at finde fisk til os, og de sørgede også for at vi ikke tørstede. Her kan du læse artiklen om fiskeriet på "The Happy Hooker III" i 2015, hvor vi bl.a. fangede bluefish, amberjack og stingrays: http://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-fra-baad-og-kyst-paa-tenerife-spanien-2015-stingray,bluefish,amberjack/66

Opdatering: Det har vist sig at den stingray som jeg fangede, ikke er en stingray men en ørnerokke (myliobatis aquila). Desuden har sildene heller ikke været sild, men måske sardiner. https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-efter-stingrays-med-the-happy-hooker-iii-paa-tenerife/71https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-efter-stingrays-med-the-happy-hooker-iii-paa-tenerife/71Kasper StrubeTunfiskeri i Sverige. Fiskeri efter rygstribet pelamide og pighajThu, 29 Sep 2016 23:03:58 +0200Her på FiskeFoto har vi fået fat i en beretning om tunfiskeri i vores naboland Sverige. Ronni og Karsten tog fra Danmark til det svenske, for at fange en rygstribet pelamide. Ronnis beretning får i her. Så fik jeg skruet lidt sammen fra min tur efter pelamider. En af mine kammerater Karsten Andersen og jeg, havde snakket om at det kunne være sjovt at prøve at fiske efter de pelamider. Vi havde hørt rygter om at de gik ved den svenske kyst. Min kammerat havde været en tur derovre sidste år, uden succes, men efter lidt research fandt vi ud af, hvad der skulle til. Med lidt ekstra viden i bagagen fra Oliver i JagtFiskerimagasinet, tog vi af sted tirsdag aften. Vi løb dog ind i et par problemer på vejen. Først havde jeg glemt passet, og de holder åbenbart massivt øje, på den svenske side, med alt hvad der kommer over broen. Men ved fremvisning af fisketegn fik vi lov at fortsætte. Efter 100-150 km. var den dog gal igen. Det skulle vise sig, at den samlede sydsvenske politi styrke åbenbart var ude efter os denne dag, da vi rendte ind i en massiv razzia, hvor de stoppede alle på motorvejen. Der var det også ved at gå galt, da Karsten opdagede, at han manglede registreringsattesten på bådtraileren. Der var lidt tvivl om lastevægten, men den flinke Hr. Betjent fik melding over radioen, på hvad den måtte tage, og sendte os videre. Vi overnattede i Bua Havn, og stævnede ud onsdag morgen, og sejlede mod det varme vand, som a-kraft værket leder ud. Vi søgte lidt frem og tilbage, og pludselig siger Karsten; hov, der var sgu hug, og i kastet efter endnu et hug. Karsten speedede indspinnigen lidt op, og BANG, så var den der. Karsten kunne lande en fin rygstribet pelamide på 2,1kg. Jeg smed fluestangen, da jeg kunne fornemme at vi skulle op i tempo - højt op! Jeg fik hurtigt rigget spinnstangen til med et 40 gr. lod, og 2 meter 0.27 mm. fluorocarbon-forfang. Så gik vi ellers i gang. Vi havde hurtigt et par fisk i båden, og et par kontakter der ikke blev til mere. Vi skiftede lidt plads, fandt et spot, og ankrede op. Det gav et par gode fisk, og vi kunne skrive en pelamide på 2,3 kg. til Karsten, og en på 2,2kg. til mig, på CV'et. Ca. kl. 13:00 beslutter vi os for at sejle ud på Fladen, og prøve at få en pighaj, da vi havde læst, at der skulle være et fremragende fiskeri efter disse derude. Vi lander ude ved det sydlige fyr, og får sænket nogle paternoster tackler med 300 gr. lodder mod bunden, samtidig med at vi stå og kaster lidt med spinnestangen. Vi finder lynhurtigt ud af, at der er makrel over det hele derude, men de var lidt tamme efter succesen med pelamiderne, så det blev hurtigt sat lidt i bero. Vi havde endda problemer med, at de tog bundtacklerne. Da vi havde ligget og taget et par drev lidt forskellige steder, sad vi og snakkede om, om vi ikke skulle fise ind, og se om ikke vi kunne hive et par pelamider mere, da Karstens stang lige pludselig krummer sammen. Efter et resolut modhug kan vi konstatere, at der er noget andet end en makrel for enden af linen. På det tidspunkt lå vi på 30-40 meter vand, så vi venter med spænding på at se, hvad der kommer op. Snakken går på, om det evt. skulle være en haj, eller om det bare er en torsk? Da vi får noget farve i synsfeltet, kan vi jublende konstatere, at det var en haj. Karsten kunne lande en fin pighaj på 4 kg. Vi tog et par drev mere, som gav en lille torsk, og en fin berggylte. Da vi endte med et fjæsinghelvede ude på 40m., besluttede vi os for at vende snuden mod land, efter pelamiderne. Vi fandt vores ankerplads, og i 3. kast, BUM så var der fisk, og pludselig lå der flere både tæt omkring os. Den smed dog krogen efter en kort fight. Der skulle dog ikke gå mere end et par minutter, før Karsten fik hug, og kunne lande en fin fisk. Lige pludselig lå bådene omkring os og kastede anker - hehe. Vi fiskede lidt mere, og sejlede ind. Vi var i havn ved 20:00 tiden, og kunne vende snuden hjemad mod Danmark efter en dag med fantastisk fiskeri. :) Her er en lille video deroppefra. Husk og sæt den på HD God fornøjelse. https://www.youtube.com/watch?v=VpBS5xcy4EA KnækBræk derude. :)https://www.fiskefoto.dk/artikel/tunfiskeri-i-sverige-fiskeri-efter-rygstribet-pelamide-og-pighaj/70https://www.fiskefoto.dk/artikel/tunfiskeri-i-sverige-fiskeri-efter-rygstribet-pelamide-og-pighaj/70Ronni NovakovicFiskehybrider iblandt karpefisk: Karpe, karusse, sølvkarusse, brasen, skalle og rudskalleTue, 30 Aug 2016 23:09:00 +0200Nogle gange støder man som lystfisker på en fisk, som er vanskelig at artsbestemme. Det kan naturligvis skyldes, at man slet ikke kender arten eller en lignende art, men det kan også skyldes, at man har fanget en såkaldt hybrid. En hybrid er en blanding af to arter. Det vil sige, at hybriden har nogle træk fra den ene art og nogle fra den anden. Det er meget forskelligt, hvilken art hybriden ligner mest. Ofte vil det være småting som finnernes placering, finnernes længe, finnernes form, fiskens farvenuance, øjenfarve, skælstørrelse eller antallet af skæl, der afslører, at en fisk muligvis er en hybrid. Hybrider er ikke ualmindelige iblandt danske karpefisk som karpe, karusse, sølvkarusse, brasen, skalle og rudskalle. Dog er nogle hybrider sjældnere end andre. Hybriderne navngives ud fra forældrenes arter. Eksempelvis kaldes en fisk, som er en blanding af karpe og karusse for en karpekarusse. En fisk som er en blanding imellem brasen og skalle kaldes for en brasenskalle. Blandingen af to arter kan ske, hvis de to arter gyder på samme tid. Hybriderne er ofte sterile, og formerer sig derfor sjældent. Dog kan der ske såkaldte tilbagekrydsninger, hvor en hybrid yngler med samme art som en af dens forældre. Tilbagekrydsningerne kan give fisk, som ligner den oprindelige art rigtig meget, og det kan være nærmest umuligt at sige, om fisken er en ren art eller en tilbagekrydsning. Er man vandt til at fange mange forskellige karpefisk og artsbestemme dem, vil det ofte være nemt at spotte en hybrid, imens den mere utrænede artsbestemmer måske bare vil konkludere, at der er tale om en ren art - den art som fisken ligner mest. Men selv for den trænede artsbestemmer kan det være svært, at sige hvilke to arter fisken er en blanding imellem. Har du fanget en fisk, som du har svært ved at artsbestemme, kan du uploade et billede og få hjælp i denne forumkategori på FiskeFoto: http://www.fiskefoto.dk/forum/hvad-har-jeg-fanget-/6 I mange tilfælde er et billede ikke nok, når det skal afgøres hvilken type hybrid der er tale om. Det kan være nødvendigt at fisken dissekeres, og undersøges nærmere af en fiskespecialist. Nogle af fiskene i følgende rapporter er blevet undersøgt af biolog og fiskespecialist Henrik Carl fra Fiskeatlas (http://fiskeatlas.ku.dk/) Brasenskalle fra østjysk mose: http://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/overnatning-i-den-gamle-mose/1080 Muligvis en brasenskalle fra Århus Å: http://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/eftermiddagstur-til-aarhus-aa/945 En mulig tilbagekrydsning af skalle / rudskalle fra østjysk mose: http://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/hybrid-fra-mosen/1057 Muligvis en karpekarusse fra østjysk sø: http://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/7-karper-fra-den-gamle-grusgrav/1357 Højest sandsynligt karpesølvkarusse fra en dam ved Århus: http://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/dam-ved-aarhus-oestjylland-soe-mose/661 Måske en brasen / skalle hybrid fra Horsens Nørrestrand. (Fisken er ikke undersøgt af Fiskeatlas): http://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/havoerred-brasen-og-rudskalle-fra-horsens-noerrestrand/1087https://www.fiskefoto.dk/artikel/fiskehybrider-iblandt-karpefisk-karpe-karusse-soelvkarusse-brasen-skalle-og-rudskalle/69https://www.fiskefoto.dk/artikel/fiskehybrider-iblandt-karpefisk-karpe-karusse-soelvkarusse-brasen-skalle-og-rudskalle/69Kasper StrubeFærdsel på isen i DanmarkSat, 09 Jan 2016 23:37:39 +0200Hvornår må man egentligt gå ud på isen for at skøjte, glide eller fiske? Det kan være svært at finde svaret på nettet, så FiskeFoto har kontaktet Østjyllands Politi for at få klar besked. På de fleste kommuners hjemmesider oplyses det, at der bliver skiltet ved nogle bestemte søer, når isen er sikker. Med andre ord må man ikke gå på isen, før der skiltes med det. Men betyder det at det er forbudt at gå på isen alle steder, med mindre der skiltes med at isen er sikker? - Nej heldigvis ikke. Loven gælder kun på offentlige vande, og ikke på privat grund. På privat grund er det ejeren af grunden / området, der bestemmer om man må gå på isen. Ejeren er dog ikke forpligtet til at undersøge om isen er sikker, det er ens eget ansvar - og det er det i øvrigt også på offentlige vande. På din kommunes hjemmeside kan du ofte finde en oversigt over hvilke skøjtebaner eller søer kommunen har åbnet for adgang til. Kommunen måler løbende istykkelsen, og på den måde sikres holdbarheden af isen. Nogle kommuner mener at isen er sikker når den er 13 cm. tyk, andre snakker om 18 cm. Når det kommer til is på privat grund, er det som sagt op til en selv at sikre sig at isen er sikker. Det er vigtigt at man er forsigtig, når man gå ud på isen. Kontroller tykkelsen ved kanten af isen og vurder holdbarheden. Isen kan være tykkere ved kanten af søen end på resten af søen, så det er en god ide at måle istykkelsen flere gange på vej ud på isen. Er isen 10 - 20 cm. tyk kan man hurtigt lave hul i den med en lille håndøkse, men er den tykkere, er det en fordel at bruge et isbor. En motorsav kan også bruges til at lave hul i isen. Undgå at lave huller der er så store, at dyr og mennesker kan falde i dem! Bemærk at isen især kan være tynd, hvor en å eller bæk løber i eller fra en sø. Selv når isen tilsyneladende er sikker, kan man være uheldig at gå igennem. Derfor er det en god ide at have noget sikkerhedsudstyr på, når man begiver sig ud på isen. En flydedragt holder dig flydende og tør, og såkaldte isdubber kan være et godt værktøj til at trække sig op på fast is fra et hul i isen.

Her kan du læse mere om isfiskeri: http://www.fiskefoto.dk/fiskeritype/isfiskeri/7 https://www.fiskefoto.dk/artikel/faerdsel-paa-isen-i-danmark/68https://www.fiskefoto.dk/artikel/faerdsel-paa-isen-i-danmark/68Kasper StrubeEksotisk storvildt - i størrelse Small? Sommerferiefiskeri på Kalymnos (Grækenland)Mon, 09 Nov 2015 18:52:56 +0200Familieferien 2015 gik til kriseramte Grækenland. Og hvis der ikke også skulle blive krisestemning i Pausefiskerens fiskestatistikker, så skulle der fiskeslim på fingrene! 3 tidligere forsøg på at sætte krogen fast i en skællet fætter fra Middelhavet var alle mislykkede. Ikke mindst sidste år på Cypern skulle tungen holdes lige i munden og tålmodigheden trænes, da store grupper af mindre sorte fisk tumlede rundt i det klare saltvand lige over bunden og spillede undervands-rugby med mine små stykker rejer! Uden at komme i nærheden af at hænge fast på den ellers skarpe krog langt under det lille flåd. Ja, man behøver jo ikke kaste masser af euro efter en storsmilende kaptajn på et charter-cruise efter tun og sværdfisk for at få lidt fiskelugtende sommerhygge sydpå! Selv om der da nok kan drømmes om større fangster og mere varieret fiskeri fra båd, så er der andre muligheder for fornøjelser med stang og snøre! På Kalymnos kunne der ikke umiddelbart opspores nogen form for lystfiskerturisme med adgang til turbåde eller det der lignede – så lidt kyst- eller molefiskeri måtte igen være målet. Hjemmefra havde Google Earth afsløret, at der i rimelig gå-afstand fra familiens fine hotel fandtes en lille havn. Efter i de første dage i det varme klima at have "dykket" rundt ved badestranden og undervands-filmet diverse eksotiske fisk var humøret tilpas højt - og forventningerne ligeså. Og efter flere dage med familiære gøremål ved poolen og tålmodighed ved diverse taske-, tøj- og solbrillebutikker var det vel helt ok med et lille frirum til farmand. På den solbeskinnede altan med udsigt til den lille ø Telendos afsløredes den 5-delte Shimano Beastmaster og arbejdshesten blandt Pausefiskerens fiskehjul Exage ... og sammen med en lille fisketaske med stort og småt til fiskeriet påbegyndtes en vandring sydpå gennem turist-fælderne i Massouri og Myrties tidligt om morgenen - og en fin lille havn åbenbarede sig som forventet! Fiskeriet startede på den yderste mole – med temperaturen på vej mod de 30 grader allerede tidlig på morgenen - med Savage Gear Sandeel-jiggen spændt efter et klassisk dansk sildeforfang - inspireret af de mange stimer af små fisk der dannede små sølvskinnende skyer i havnebassinet. Et forsøg, som de lokale rovfisk ignorerede på det groveste ... Aktivt fiskeri gav sved på panden - og ikke andet! Når alt andet glipper: Pausefiskeri! Heldigvis var der i den sidste af 5 Mini-Markets pillede rejer i fryseren - så de noget blege krebsdyrkroppe kunne agnes på et ganske almindeligt fladfiskeforfang med 2 kroge. Efter 15 minutter med drillende hug, der ikke ville hænge fast, blev de almindelige fladfiskekroge byttet ud med noget mindre, men meget skarpere medekroge i størrelse 4. Det medførte et ”TA-DAAAA!” ... første drev med det tilpassede rig: Pausefiskerens første fangst fra Middelhavet! Ikke just storvildt - men en lille frækkert af en ”Scorpionfish” (Scorpaena papillosa). En eksotisk fætter til vores egen ulk - så forsigtighed med peang-saksen ved fotografering og afkrogning! Og glæden vil ingen ende tage! Straks efter genudsætningen og fejringen af den lille skorpionsfisk vibrerede stangspidsen igen i et voldsomt angreb. En vældig "White Sea Bream" (Diplodus vulgaris) fightes med stor fornøjelse ind til molen. Og kort efter var der igen interesse for rejen derude i indsejlingen til havnen: En mormor-flad? Hvordan kan naturen finde på at dekorere sine skællede skabninger med blomstret tapet i camouflage-farver? ”Skønheden kommer indefra”, sagde den grumme mormorfladfisk (Bothus podas) med den store afstand mellem øjnene! På engelsk kaldes arten så vidt jeg kan fastslå for "Wide Eyed flounder" - gæt hvorfor! En glimrende morgenstund med tilpas fangstsucces rundes af–langt fra Middelhavets storvildt, men stadig tilpas med fornøjelige, eksotiske bekendtskaber! Det kunne så kort efter fejres med en tur i poolen – og en kold Pina Colada! Det er sgu’ ferie! Hvor mon fiskegrejet skal med hen til næste år? Se mere på www.pausefiskeren.dkhttps://www.fiskefoto.dk/artikel/eksotisk-storvildt-i-stoerrelse-small-sommerferiefiskeri-paa-kalymnos-graekenland-/67https://www.fiskefoto.dk/artikel/eksotisk-storvildt-i-stoerrelse-small-sommerferiefiskeri-paa-kalymnos-graekenland-/67Finn Bendorff PedersenLystfiskeri fra båd og kyst på Tenerife (Spanien) 2015Tue, 06 Oct 2015 18:56:55 +0200På den spanske ø Tenerife som ligger i Atlanterhavet 300 km. fra Afrikas kyst, er der mulighed for at opleve eksotisk fiskeri så det batter! Langs kysten og i havnene på øen, findes et væld af små farvestrålende fisk, og tager man med en turbåd på havet, er der mulighed for at fange amberjack, bluefish, barracuda, stingray og meget andet. På en charterrejse til Tenerife midt i september 2015, forsøgte jeg mig med lidt kyst og havnefiskeri ved Los Christianos som ligger i syd-enden af Tenerife. Jeg fiskede lidt med sildeforfang, hvilket kastede et par farvestrålende regnbuegylter og en lizardfish af sig. Lizardfish'en fik jeg desværre ikke et billede af. Jeg forsøgte mig også med en flådfisket reje. Det gav en del regnbuegylter og en kanarisk sergentfisk. Fiskeriet efter større fisk skulle også have en chance, så jeg lokkede min bror og fætter med ombord på "The Happy Hooker III". En turbåd som sejler fra Puerto Colon og styres af skipper Jamie. Turen startede med lidt fiskeri efter agnfisk. Fiskeriet efter agnfisk foregik med sildeforfang. Der blev fanget små makreller, sild og en okseøjefisk. Da vi havde fanget nok agnfisk, blev stængerne rigget om, og fiskeriet efter de større fisk kunne begynde. Agnfiskene blev levende monteret på rigs bestående af en enkeltkrog og en trekrog, hvorefter de blev trukket efter båden. Der var en del hug af mindre lizardfish, som var for små til at blive hængende på krogen, dog kom en enkelt lizardfish med ind. Men det var ikke kun lizardfish som var interesserede i de levende agnfisk. Vi fangede også en amberjack og en bluefish. Jeg stod for amberjack'en, som blev fightet på forholdsvist let grej - en fed oplevelse! Fiskeriet efter de store fisk fortsatte på dybere vand. Jamie sejlede ud på ca. 80 meter vand, båden blev ankret op i nærheden af et skibsvrag, og fiskeriet efter stingray og andet godt gik i gang. Fiskeriet foregik med hele agnfisk, som blev fisket tæt på bunden. Det første lange stykke tid skete der ikke noget, men kort tid inden vi skulle til at vende snuden hjemad, var der hug - dobbelthug faktisk! På begge stænger var der rokke. Rokkerne sugede sig fast til bunden, og det tog to mand at få udmattet den ene rokke, imens min fætter Christian klarede en mindre rokke alene. Den ene rokke var en stingray, imens den anden var en anden art. Da rokkerne har en giftig pig på halen, blev de afkroget i vandet, derfor var det svært at få gode billeder af dem. Alt i alt en god tur. Jeg kan helt klart anbefale en tur på "The Happy Hooker III". The Happy Hooker III: http://www.happyhooker-fishing.com/ Tidligere artikel på FiskeFoto om lystfiskeri på Tenerife: http://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-tenerife-spanien-vinteren-2013-multe-kanariske-oeer-turbaad-puerto-de-la-cruz-las-americas/55 Lizardfish fra Kreta 2010: http://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-kreta-2010-graekenland-fjaesing-lizardfish-synodus-saurus-broed/43https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-fra-baad-og-kyst-paa-tenerife-spanien-2015/66https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-fra-baad-og-kyst-paa-tenerife-spanien-2015/66Kasper StrubeFantastisk havfiskeri ved Saltstraumen i Norge 2015Thu, 03 Sep 2015 23:51:52 +02007 dages fantastisk fiskeri efter spændende arter som helleflynder, sej, brosme, torsk og hajer, for under 5000 kr ALT inklusivt. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det kan lade sig gøre, hvis man har en bil til rådighed, og man er klar på en køretur på ca. 2000 km. op igennem Norge. I juli 2015 tog jeg sammen med Brian, Jeppe og Jørgen til Saltstraumen ved Bodø i Nordnorge. Den lange køretur fra Danmark til Nordnorge blev belønnet med flot norsk natur og fantastisk fiskeri. Vi lejede en båd med en kraftig motor, hvilket er nødvendigt, når man skal rundt til de forskellige fiskepladser i fjordene omkring Saltstraumen. Meget at fiskeriet foregik på omkring 100 meter vand, men vi fiskede flere gange på helt op til 400 - 500 meters dybde. På det dybe vand var det især lange, brosme, rødfisk, blåhvilling og hajer som dominerede fangsterne, imens vi på mindre vand fangede torsk, sej, hvilling, lubbe, helleflynder og makrel. På det forholdsvist lave vand pirkefiskede vi en del, men på de store dybder, var det medefiskeriet det gjaldt. Ind imellem fiskeriet fra den lejede båd, fiskede vi også lidt fra land. Fiskeriet fra land kastede en del mindre sej og torsk af sig, men Brian fik også en flot helleflynder fra kajen i Bodø. Vi lejede vores båd her hos Saltstraumen Brygge: http://www.sfc.no

Læs også Jeppes beretning fra en tur til samme sted i 2013: http://www.fiskefoto.dk/artikel/fiskeri-ved-saltstraumen-i-norge-2013-havkat-sorthaj-sej-lange-brosme-roedfisk-kuller/53 https://www.fiskefoto.dk/artikel/fantastisk-havfiskeri-ved-saltstraumen-i-norge-2015/72https://www.fiskefoto.dk/artikel/fantastisk-havfiskeri-ved-saltstraumen-i-norge-2015/72Kasper StrubeFang en danmarksrekordTue, 19 May 2015 13:10:17 +0200Den 31. oktober 2014 annoncerede Det Danske Rekordudvalg, som står for danske fiskerekorder, at den tidligere minimumsgrænse på 500 gram var blevet ophævet. Grænsen på 500 gram betød, at fisk under 500 gram ikke kunne optages som dansk rekord. At grænsen er fjernet, betyder at en masse arter, som normalt ikke vejer over 500 gram, nu kan optages som dansk rekord, eksempelvis fiskearter som trepigget hundestejle, nipigget hundestejle, tangsnarre, hork, grundling og mange flere. Idet der ikke tidligere har været mulighed for at få optaget de små arter, har Rekordudvalget ikke modtaget ret mange anmeldelser af småarter. Således har der stort set været frit spil på den nye 'Microliste', som de små arter oprettes på. De to eneste arter som på forhånd var optaget som danske rekorder, inden offentliggørelsen af microlisten, var således en hårhvarre på 20,3 cm og en fjæsing på 43 cm. At de to ovennævnte danske fiskerekorders størrelse er oplyst i centimeter, er ikke en fejl. Fiskene på microlisten optages nemlig på længde, og ikke på vægt som fiskene på den normale rekordliste. Derfor er det vigtigt at tage gode billeder af de småarter, man måtte fange. På billedet skal fisken vises sammen med et målebånd, så Rekordudvalget kan vurdere, om fisken kan optages. Der skal også indsendes et almindeligt trofæfoto. Bemærk at fisken skal være fanget på fiskestang, og der skal være et vidne på fangsten. Alt hvad du skal vide om danske fiskerekorder og optagelsen af disse, finder du på http://danskefiskerekorder.dk/, hvor du også kan downloade det skema, der skal udfyldes. Indtil videre er der tilsyneladende kun få lystfiskere, som har fået øjnene op for de nye små rekorder, og i øjeblikket besiddes alle 8 microrekorder, af kun 4 forskellige personer. På FiskeFoto håber vi, at microlisten vil få flere lystfiskere til at interessere sig for de små danske arter under 500 gram. Jagten på de små arter hænger unægteligt sammen med disciplinen 'artsfiskeri', hvor lystfiskere forsøger at fange så mange forskellige arter som muligt. FiskeFoto vil på et senere tidspunkt bringe en artikel om artsfiskeri i Danmark. Få inspiration til hvilke småarter du kan fange på oversigten over danske fiskearter: http://www.fiskefoto.dk/alle-danske-fiskearter Oversigten er ikke udtømmende, den indeholder kun de arter, som brugere hidtil har oprettet på FiskeFoto. I den forbindelse vil vi anbefale alle fiskeinteresserede at oprette en brugerprofil på FiskeFoto. Med en profil på FiskeFoto kan du nemt og hurtigt få styr på, hvilke arter du har fanget, og hvilke du mangler. Desuden holder FiskeFoto også styr på dine fangstrapporter, dine personlige rekorder og meget mere. Du kan også få hjælp til at artsbestemme dine fangster på FiskeFotos forum under kategorien, "Hvad har jeg fanget?" http://www.fiskefoto.dk/forum/hvad-har-jeg-fanget-/6 Du kan oprette en bruger på FiskeFoto her: http://www.fiskefoto.dk/opret-brugerhttps://www.fiskefoto.dk/artikel/fang-en-danmarksrekord/63https://www.fiskefoto.dk/artikel/fang-en-danmarksrekord/63Kasper StrubeBegynderguide til sildefiskeri og et par tricksTue, 31 Mar 2015 01:17:13 +0200Sildefiskeri er såre simpelt, men der kan alligevel gøres lidt for at optimere fiskeriet. Her er en hurtig guide til at komme i gang med sildefiskeri, og et par tricks som garvede sildefiskere måske også kan bruge.

Sildeforfanget

Sild fanges næsten altid på et sildeforfang. Et sildeforfang består normalt af en 5 - 6 fluer, som sidder efter hinanden på en række. Der findes mange forskellige typer af sildeforfang. Fluerne på forfangene kan bestå af en selvlysende perle, fjer, glimmer, vinger og naturligvis en krog. Hvis krogene på forfanget ikke er alt for store, kan forfanget sandsynligvis fange sild. Hvilket forfang man fisker med, kan dog have stor betydning for, hvor mange sild man får på krogen.

Jeg har de bedste erfaringer med sildefluer, som består af en selvlysende perle, glimmer og en lille krog. Faktisk har et såkaldt tobisforfang, som er et sildeforfang med meget små kroge, vist sig at være utroligt effektivt til sild. Den eneste ulempe ved tobisforfangene er, at linen som de er bundet af, er ret tynd, og dermed kan man nemt miste nogle fluer på forfanget.

Sildebly

Sildeforfanget monteres på hovedlinen. For enden af sildeforfanget monteres noget vægt i form af et sildebly, en kastepirk eller et blink. Sildebly vejer normalt fra 30 - 60 gram, pirke eller blink bør være i samme vægtklasse. Fisker man steder hvor sildene står meget tæt, bør man afmontere trekrogen på blink og kastepirke, for at undgå fejlkrogninger. En kastepirk eller et blink uden trekrog, vi også bevirke at man får færre bundbid.

Teknik til sildefiskeri

Sildeforfanget med det påmonterede sildebly kastes ud, og får lov at synke helt til bunden. Så snart blyet rammer bunden, begynder indspindingen. Forfanget spindes først lidt ind med hjulet, imens stangspidsen føres ned imod vandoverfladen. Derefter rykkes forfanget ind i små lokkende ryg, imens stangen hæves. Teknikken gentages indtil silden hugger, eller det tomme sildeforfang kommer ind. Fisker man et sted, hvor der ligger store sten i vandkanten, kan det være en fordel at spinde forfanget hurtigt ind de sidste par meter, for at undgå at forfanget sætter sig fast.

Når silden hugger, bør man stoppe de rykkende bevægelser, og spinde ind i jævnt tempo, da silden ellers nemt falder af igen. Ofte vil flere sild hugge på næsten samme tid, og det er ikke ualmindeligt at have fuld hus på et sildeforfang med 5 eller 6 kroge. Når man mærker at en sild hugger, kan det give pote, at stoppe indspindingen helt i 5 - 10 sekunder, dog skal hovedlinen altid holdes stram. På denne måde forbliver forfanget i sildestimen, og der er større chance for, at flere sild når at hugge, inden forfanget spindes ind.

Nogle gange kan fiskeriet giver rigtigt mange sild på kort tid. Sildene smager godt, men stop fiskeriet når du ikke selv kan bruge flere sild. Hele sild er i øvrigt fine agnfisk til geddefiskeri, og sildestrimler kan også bruges som agn til en lang række saltvandfisk, eksempelvis pighvarre, slethvarre, skrubbe, ising, hornfisk, makrel og torsk.

Hvornår kan man fange sild?

Fisker man sild ved en sluse, eksempelvis ved Hvide Sande, kan fiskeriet være næste umuligt, og som regel ret dårligt, hvis slusen er åben. Den åbne sluse betyder nemlig, at der er meget strøm i vandet. Er slusen derimod lukket, er der ingen strøm, og sildene hober sig op foran slusen. Her kan man opleve rigtigt godt sildefiskeri.
Sild kan træffes hele året rundt, men sildefiskeriet er specielt godt i foråret og til høst. Om foråret omkring påske kommer sildene ind i stort antal for at gyde. Om efteråret omkring høsttid kommer de store og fede høstsild. Du finder fiskekalenderen og mere information om sild her: http://www.fiskefoto.dk/fangster/sild-clupea-harengus/26https://www.fiskefoto.dk/artikel/begynderguide-til-sildefiskeri-og-et-par-tricks/62https://www.fiskefoto.dk/artikel/begynderguide-til-sildefiskeri-og-et-par-tricks/62Kasper StrubeLystfiskeri på Kreta 2014Tue, 07 Oct 2014 20:10:35 +0200I den vestlige ende af Kreta, ligger der på nordkysten en lille havn ved byen Agia Marina. I efteråret 2014 (start oktober) havde jeg fornøjelsen af at fiske lidt i havnen. Inden jeg selv gik i gang med fiskeriet, så jeg nogle lokale lystfiskere fange en ottearmet blæksprutte på fiskestang. De lokale fangede også nogle små multer og nogle andre småfisk.
Jeg havde indkøbt toastbrød og frosne ukogte skalrejer i det lokale supermarked, så agnen skulle jo nok være i orden. Der var masser af små multer på 10 - 25 cm., som gerne spiste mit toastbrød, når jeg forfordrede. Som sædvanligt var multerne dog mere forsigtige, når brødet var monteret på en krog, og jeg måtte gå ned i en meget lille krogstørrelse for at fange multerne. Under multefiskeriet fangede jeg også nogle andre småfisk. Multerne har nok være af arten Liza aurata, på engelsk Golden grey mullet og på dansk Guldmulte. De andre småfisk var Lithognathus mormyrus på engelsk Sand steenbras og på dansk Stribet blankesten og Sarpa salpa på engelsk Salema og på dansk Stribet havrude.
Senere på dagen forsøgte jeg mig med de rå skalrejer. Jeg pillede de forholdsvist store rejer, og delte dem op i stykker på ca. 2 -3 cm. Stykkerne fiskede jeg på en lille owner trekrog, og der gik ikke længe før der var bud efter rejemaden. En hidsig lille fisk havde taget den, det viste sig at være en Epinephelus marginatus på engelsk Dusky grouper og på dansk Mørk havaborre. Lidt senere på dagen fangede jeg en lidt større Mørk havaborre, som har vejet ca. 200 gram.https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-kreta-2014/61https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-kreta-2014/61Kasper StrubeGuide til multefiskeri med brødThu, 10 Jul 2014 01:10:17 +0200

Indledning

I denne artikel vil jeg fortælle lidt om, hvordan jeg plejer at fange fisken, som næsten er umulig at få på krogen. Jeg har 7 års erfaring med multefiskeri, og ca. 15 multer på samvittigheden. Jagten på multerne har kostet mig mange timer på havne ved den jyske vestkyst og på Djursland, men den lange ventetid gør det bare ekstra spændende, når multerne endeligt viser sig, spiser ens forfodring og måske endda hugger på ens madding. I denne artikel vil jeg klæde dig på til multefiskeri ud fra mine egne erfaringer, og hvad der har virker for mig. Der findes masser af teknikker, teorier og tips til udstyr når det gælder multefiskeri, men et er sikkert – og det er, at jeg har fået fisk på land, ved at bruge de metoder, jeg her vil fortælle om.

Hvornår fanges multer?

Den tyklæbede multe som er den multeart vi oftest finder i Danmark, er kun en sommergæst i vore farvande. Multen dukker op i løbet af april eller maj, og er som regel væk i slutningen af juli, jeg har fanget langt de fleste af mine multer i juni og juli. Det kan dog sagtens betale sig, at kigge efter en tidlig multe allerede i maj eller slutningen af april, og der sker naturligvis heller ikke noget ved, at kigge efter multerne hen i august, der kunne jo være en sen stime tilbage, som endnu ikke har forladt de danske farvande. Ikke nok med at multerne kun er i Danmark i sommermånederne, de er heller ikke til at komme i kontakt med på alle tidspunkter af døgnet, i hvert tilfælde ikke når det gælder multefiskeri i havne og på moler, som er det fiskeri jeg har beskæftiget mig mest med. Som tommelfingerregel kommer multerne ind i havnebassiner og til moler når det er lavvande (ebbe), og bliver der i et stykke tid imens vandet stiger, hvorefter de forsvinder igen. Så hvis man vil undgå for meget spildtid, kan det godt betale sig at vente med at være på fiskepladsen, til 1 time før vandet er på sit laveste. Om min teori holder på den åbne kyst, eller i alle havne ved jeg ikke. På DMI.dk kan man finde oplysninger om vandstand for hele Danmark. http://www.dmi.dk/
Ud over tidspunktet og tidevandet kan vejret betyde meget for multefiskeriet. Multerne elsker sol og varme, og de fleste af mine multer har jeg fanget i shorts og t-shirt, omvendt har jeg også et par gange stået i silende regnvejr og observeret multer græsse på stenene neden for molen, dog uden at de var særligt interesserede i mit brød.

Hvor fangers multer?

Som tidligere nævnt har jeg beskæftiget mig mest med multefiskeri i havne og ved moler. Mit indtryk er, at man har større chancer for at spotte multer i havne og ved moleanlæg, end hvis man valgte at patruljere kysterne. Desuden ser jeg det som en fordel, at man kan kigge ned på multerne fx fra en havnekaj, frem for at stå på en flad strand og kigge ud på en stime multer, som måske opholder sig 10, 20 eller 30 meter fra vandkanten. Det at man kan se multerne tydeligt, betyder nemlig at man også kan se når fisken hugger, og dermed kan man give modhug på det helt rigtige tidspunkt. Husk at når man kan se fiskene tydeligt, kan de sandsynligvis også se dig, så bevæg dig forsigtigt rundt når du fisker multer. En stor del af multens føde består af plantedele. Og man vil ofte se multerne græsse på sten, under både og på stolper. Multerne kan dog også samle fødeemner op fra bunden, tage dem midt i vandet eller sågar skimme mad fra overfladen. Når man kigger efter multer, kan det godt betale sig at blive på samme plads i minimum 10 minutter, for at se om der skulle komme en multe forbi. Multerne har nemlig ofte nogle bestemte ruter, som de holder sig til. Det betyder også, at det er en god ide at blive på en plads, selvom at multerne skulle trække væk fra pladsen, ofte vil de komme tilbage kort tid efter. Når man ser multer, eller venter på at de skal komme tilbage, er det tid til at forfodre.

Ved siden af multen ses det lille bobleflåd, som jeg ofte bruger til multefiskeri.

Forfodring til multerne

Jeg forfodrer som regel først, når jeg har set multerne, da man ellers hurtigt kan få brugt en masse brød, på at forfodre på forskellige pladser. Dog har jeg nogle gange satset, og forfodret på pladser som jeg før har fanget multer på, uden at have set fisk på den givne dag. Der er masser af muligheder når multerne skal fodres op, og jeg har bl.a. prøvet baguettes, krydderboller, skiveskåret toastbrød, pitabrød, franskbrød, majs og fiskestykker. Min favorit er helt klar den inderste del af et franskbrød, altså franskbrød uden skorpe. Franskbrødet flyder nemlig, hvis man ikke maser det for meget, og man kan få det til at dale langsomt ned igennem vandet ved at mase det en smule, og endeligt kan man lave solide kugler af det, som synker hurtigt til bunden. Desuden er franskbrødet rigtigt fint til at montere på krogen. Hvis de multer man har spottet går tæt på overfladen, kan det være helt fint at forfodre med flydende brød, evt. med et par enkelte klumper synkende brød, som daler ned forbi multerne. En af ulemperne ved at forfodre på overfladen kan dog være, at en sulten flok måger eller ænder opdager brødet, og måske ødelægger fiskeriet, når de går ombord i det. Desuden blæser flydende brød hurtigt væk fra pladsen, hvorimod langsomt synkende brød vil hænge længe i vandet, hvor multerne er, og til sidst ende på bunden hvor det også kan fungere som forfodring. Ser man multer længere nede i vandet eller helt ved bunden, skal brødet mases forholdsvist hårdt, så det hurtigt daler ned til dem, multer vil tit tage det dalende brød, men kan også sagtens samle det op fra bunden. Går multerne tæt på overfladen eller et stykke oppe i vandet, vil det være nødvendigt at bruge et flåd, men går multerne helt ved bunden, kan der fiskes med ren line og krog. Jeg har mange gange oplevet at have forfodret på bunden, og pludseligt er 3 - 4 multer kommet forbi, og har på få minutter støvsuget bunden totalt for brød. Man skulle jo tro at så grådige multer var nemme at fange, men jeg har flere gange oplevet, at bunden er blevet tømt for brød, og det eneste stykke brød der har været tilbage, er det stykke brød som sidder på min krog. Multerne er altså ekstremt opmærksomme på, om der går en line hen til brødet, og om der evt. stikker noget af en trekrog ud af det. Sådan agnes en trekrog til multefiskeri.

Sådan agnes en trekrog til multefiskeri.

Når multen hugger

Ikke nok med at multerne kan være meget sky, de kan også være utroligt forsigtige når de tager agnen. Jeg har flere gange oplevet, at en multe har taget min agn (brød) og svømmet rundt med den halvvejs ude af munden, uden rigtigt at suge den ind. Tager multen brødet meget forsigtigt, kan man vælge at give modhug med det samme og være heldig at kroge fisken, bliver fisken ikke kroget i modhugget, er der stor chance for at den bliver skræmt, og måske også skræmmer alle gutterne væk. Lader man derimod multen svømme videre med brødet halvt ude af munden, er der en chance for at den til sidst inhalerer brødet helt, eller måske bare spytter brødet, uden at forstyrre de andre fisk i flokken. Bemærk dog at hvis multen suger brødet ind med det samme, skal modhugget falde omgående. Når multen er blevet kroget søger den som regel imod bunden. Det gælder naturligvis om at holde fisken fri fra stolper, kæder, reb og andre ting som den kan sætte sig fast i. Multerne kroges som regel solidt i overlæben, så der kan godt ligges en del pres på dem, man skal dog have i tankerne hvor høj brudstyrken på ens line er, og hvor kraftig ens krog er, så ingen af delene knækker eller rettes ud. Er der andre multer i nærheden, vil man ofte kunne opleve, at de følger med den krogede fisk imens den fightes, de bliver altså tilsyneladende ikke skræmte af en artsfælle, som plasker vildt rundt i vandet. Men så snart multen er nettet og forlader vandet, kan man være næsten sikker på, at de andre fisk forlader pladsen, i hvert tilfælde i en kort periode.

Udstyret til multefiskeriet

Poloraidbriller

Ud over de indlysende ting som stang, hjul og fiskekroge, er poloraidbriller nok den vigtigste ting at huske, når der skal fanges multer. Poloraidbriller ligner almindelige solbriller, men de har den egenskab at de filtrerer meget af det genskind som vandoverfladen laver fra. Det vil sige at man med poloraidbriller kan se igennem overfladen og ned til fiskene, i stedet for at se vandets refleksion af skyer og himmel. Det er meget forskelligt hvor godt poloraidbriller virker, det kan betyde meget hvilken vinkel man kigger ned i vandet med, hvor stærk solen er og hvor mange skyer der er på himlen. Poloraidbriller fås fra et par hundrede kroner og opad, jeg har gode erfaringer med de helt billige briller til 200 – 300 kr., men jeg skal ikke kunne sige om dyrere briller, vil kunne gøre jobbet bedre.

Flourocarbonline

Multerne kan være utroligt sky, og der er ingen tvivl om at de kan se en fiskesnøre. Derfor kan det være en fordel at bruge en såkaldt flourocarbonline. Flourocarbonline er en klar fiskeline, som skulle være mindre synlig i vand end almindelig nylon monofilamentline. Flourocarbonline er forholdsvist dyrt, men man behøver også kun at bruge en meter af det når man rigger stangen til. Stykket af flourocarbonline bindes imellem krog og ens hovedline. Til samling af de to liner kan blodknuden benyttes, såfremt ens hovedline er af nylon.

Krogen til multerne

Jeg har fanget de fleste af mine multer på en forholdsvist lille trekrog af mærket Owner, model Stinger Treble Narrow Eye størrelse 10. Multen er bomstærk, så man skal ikke bruge kroge som er for tynde i godset, eller er af dårlig kvalitet. Er din krog blevet rettet ud, fx ved bundbid skal du heller ikke være sparsom og rette krogen tilbage igen. Kassér i stedet krogen og monter en ny skarp og uskadet krog, jeg har desværre mistet en multe eller to på en krog, som jeg havde rettet tilbage efter bundhug - det er skide ærgerligt at krogen retter sig ud, når man endeligt har fået en multe på den! Er multerne i det ekstra forsigtige hjørne, hvor de måske kun vil tage små stykker brød, kan en trekrog være for voldsom, og det kan give pote at bruge en enkeltkrog, som nemmere kan gemmes i et lille stykke brød. Enkeltkrogen skal ligesom trekrogen være stærk og skarp og være af den kortskaftede type, altså ikke en gammel rusten ålekrog fra et bundforfang. Det gælder både for trekroge og enkeltkroge, at de skal være så lidt synlige som muligt, når maddingen er monteret på dem. Dog er det nødvendigt, at spidsen af krogen synlig, for at man kan kroge multen. Når en klump franskbrød har været i vandet i et stykke tid, går det i opløsning i overfladen, og hæver op. Dette gør at krogen automatisk bliver skjult lidt mere, end når brødet lige er blevet sat på krogen.

Flåd til multefiskeriet

Hvis man ikke fisker på bunden, vil det i de fleste tilfælde være en fordel at bruge et flåd til multefiskeri, jeg har altid brugt et helt lille gennemsigtigt bobleflåd. Fyldes det halvt med vand giver det en god kastevægt, og jeg har på fornemmelsen at multerne ikke ser flådet lige så tydeligt, som eksempelvis et penneflåd eller en flamingoprop.

Stang, hjul og line til multefiskeriet

Jeg har altid brugt en almindelig spinnestang med en max kastevægt på omkring 50 - 60 gram. Multefiskeriet i havne blandt stolper, både og reb som går ned i vandet, kræver af og til at man lægger meget pres på multen, for at den ikke svømmer rundt om de førnævnte ting og sætter sig fast. Dog vil man sikkert kunne få mere fight ud af multen med en blødere stang, som godt kunne bruges ved stenmoler og mere åbne havnebassiner. Hjulet skal have en stabil bremse, som er nem at indstille under fighten. Jeg syntes at det er nemmest at arbejde med gammeldags monofilline når der medefiskes. Det laver ikke så nemt kludder, og er nemmere at binde kroge og eventuelt flourocarbonforfang på. For det meste har man ikke brug for de helt lange kast, som en fletline ellers ville kunne give, når der skal fanges multer. Jeg bruger en 0.25 eller 0.30 mm. line til multefiskeriet.

Fangstnet til landing af multen

Da multen kan blive stor og tung, er det ikke en fisk, man bare løfter op af vandet i linen. Et langskaftet fangstnet er et godt hjælpemiddel, når fisken skal landes fra en høj kajkant eller fra en stenmole.

Multen som spisefisk

Multen er en fantastisk spisefisk. Kødet er lyst og saftigt, og benene er kraftige, så de er nemme at pille fra kødet. Multen kan bages i ovnen i sølvpapir sammen med salt, peber, citron og krydderurter efter eget valg. Multen kan også grilles i en kuglegrill. Tilsættes lidt røgesmuld til de varme grillkul i kuglegrillen, får multen en røget smag, hvilket klæder den godt. Når multen skal renses, er det en god idé at prøve at undgå at lave hul på indvoldene. Multens mavesæk vil nemlig ofte indeholde noget tyndt sort slam, som der ikke er nogen grund til at få spredt ud over kødet. Kommer slammet på kødet, sker der ikke noget ved det, men kødet bør naturligvis skylles godt, inden det tilberedes eller fryses.

Andres erfaringer med multer

Man må nok sige, at den klassiske agn til multer er og bliver hvidt brød. Man hører dog jævnligt om multer fanget på flue, og der drives uden tvivl målrettet fiskeri efter multer med flue. Når det gælder fluefiskeri snakker mange om fluen 'den grønne hævner', som skulle ligne de plantedele som multen spiser. Der bindes også fluer, som imiterer stykker af brød, såkaldte brødkrumme imitationer. Selvom at mange tror at multen er vegetar, kan man være heldig at fange den på små woblere og blink, og jeg har selv kendskab til en multe, som blev fanget på sildeforfang af en af mine kammerater. Jeg har også selv fanget et par multer på små stykker tobis, som blev fisket for næsen af multerne. At kaste sten i vandet, vil man normalt forbinde med noget som skræmmer fisk væk. Men det nævnes forskellige steder på nettet, at det skal kunne tiltrække nysgerrige multer, at kaste en større sten i vandet, for at lave lidt larm.

Multefiskeri under varmere himmelstrøg i Grækenland, Spanien, Malta og på Azorerne

Danmark ligger i den nordligste del af multens udbredningsområde, og tager man sydpå i Europa til lande som Grækenland, Spanien, Malta og Portugal er multen langt mere almindelig end den er i Danmark. Ofte kan man spotte store stimer på hundredvis af små multer i havnene sydpå, og de små multer går som regel direkte ombord i flydende og synkende brød, i modsætning til de danske multer, som af en eller anden grund ofte er langt mere forsigtige og sky. Flere steder har jeg set lokale græske og spanske lystfiskere, som har dyrket multefiskeriet. Forfodringen sker ofte med opblødt hvidt brød, som kastes ud til multerne med en lang ske. Nogle steder fiskes multerne som beskrevet tidligere i denne artikel, altså med et stykke franskbrød på en krog, men jeg har også set lystfiskere bruge en anden fiskemetode til multerne. Et rig som består af en hovedline med omkring 10 små enkeltkroge på små linetjavser, vikles rundt om et større stykke flydende hvidt brød. Brødet kastes ud med fiskestangen, hvor det får lov at ligges stille på overfladen. Efterhånden som multern spiser brødet, vil de mere eller mindre tilfældigt få fat i nogle af krogende i brødet og blive kroget. Om denne form for fiskeri er sportslig eller ej, kan man sætte spørgsmålstegn ved.
I det sydlige Europa findes der andre multearter, end dem vi træffer i Danmark. Bl.a. kan man støde på guldmulte (Chelon auratus) som kan kendes på en gul plet på gællelåget. Her finder du en artikel om mit fiskeri på Kreta i 2014, hvor jeg bl.a. fangede guldmulter: https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-kreta-2014-middelhavet-agia-marina-nordkyst-vestkreta/61
I artiklen her fortæller jeg om mit multefiskeri i Alcudia på Mallorca: https://www.fiskefoto.dk/artikel/fiskeri-efter-multer-paa-mallorca-2014-multe-alcudia-toastbroed-soller-cala-ratjada/58
På de portugisiske øer Azorerne fangede jeg i 2019 også en del multer. Multerne blev her fanget et stykke oppe i et ferskt vandløb: https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-efter-barracuda-karpe-bass-og-andet-godt-paa-azorerne-2019-multe-regnbueoerred-grouper-gaffelmakrel-sao-miguel-portugal/80
Multefiskeri på middelhavsøen Malta 2022: https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-malta-efter-blaeksprutter-multer-og-andet-godt-2022-/85

Flere multearter i Danmark – tyklæbet multe, tyndlæbet multe og guldmulte

Tyklæbet multe (Chelon labrosus) er den mest almindelige multeart i Danmark, men der findes også andre multearter; tyndlæbet multe (Chelon ramada) og guldmulte (Chelon auratus). Tyndlæbet multe kan bl.a. kendes på den mørke plet ved roden af brystfinnen, tyklæbet multe har ikke denne mørke plet. Guldmulte kan bl.a. kendes på en gul plet på siden af hovedet. Tyndlæbet multe og guldmulte skal formegentligt fanges med samme agn og teknik som den tyklæbede multe. Her kan du se en fangstrapport fra august 2020, hvor Jørn har fanget den usædvanlige tyndlæbede multe i en havn på den jyske vestkyst: https://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/tynd-laebet-multe/3817 Her kan du se en fangstrapport fra august 2022, hvor Jørn har fanget endnu en usædvanlig multeart i Danmark nemlig en guldmulte: https://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/dansk-guldmulte/6866 https://www.fiskefoto.dk/artikel/guide-til-multefiskeri-med-broed/60https://www.fiskefoto.dk/artikel/guide-til-multefiskeri-med-broed/60Kasper StrubeFiskeri efter multer på Mallorca 2014Thu, 29 May 2014 00:00:40 +0200På ferieøen Mallorca vrimler det med multer i alle størrelser! På en ferie til Mallorca i maj 2014 besøgte jeg, sammen med min bror, nogle forskellige havnebyer på øen. Det var muligt at spotte multer i stort set alle havnene, men til gengæld var der også skilte med "pesca prohibido", "fiskeri forbudt" alle de gode steder. Vi så bl.a. multer i Puerto De Soller, Cala Ratjada og i Puerto De Alcudia. I havnene var multerne forholdsvist store, mange af dem må have vejet op imod 3 - 4 kilo. På grund af fiskeriforbuddet måtte vi dog nøjes, med at fiske efter nogle mindre multer. De mindre multer kunne vi fiske efter i kanalerne i Alcudia. Der var tusindvis af bittesmå multer på 5 - 10 cm., som utroligt gerne ville spise, det toastbrød som vi forfodrede med. Men der var også stimer af større multer på omkring 400 - 500 gram. Fiskeriet foregik med toastbrød, som vi maste til nogle faste klumper med fingrene. Vi fiskede brødet under et lille bobleflåd på en lille enkeltkrog. Vi forsøgte os lidt frem med at montere splithagl på linen ca. 10 cm. fra krogen. Splithaglene gjorde at brødet hurtigere sank, og dermed hurtigere kom forbi de tusind små multer og ned til de lidt større. De større multer var mere forsigtige end de helt små, men når man forfodrede godt, og lige fik taget på dem, var det muligt at fange mange multer på et par timers fiskeri. Vi prøvede også at fiske med frosne rejer, hvilket dog kun gav en enkelt havbars. Her kan du se en video, hvor store multer spiser brød i Puerto De Soller: http://tinyurl.com/mmnlt5ohttps://www.fiskefoto.dk/artikel/fiskeri-efter-multer-paa-mallorca-2014/58https://www.fiskefoto.dk/artikel/fiskeri-efter-multer-paa-mallorca-2014/58Kasper StrubeGuide til filetering af sej / mørksejThu, 15 May 2014 00:53:20 +0200De sidste par år, har der været usædvanligt mange små mørksej tæt på kysterne, i de indre danske farvande. Der er eksempelvis blevet fanget mange mørksej på Grenaa Havn, Århus Havn og i Lillebælt. Da sejerne dukkede op, var mange af dem under mindstemålet. I år 2014 ser det dog ud til, at de fleste har sneget sig over de 30 cm., som er det gældende mindstemål i Danmark, med undtagelse af Nordsøen, hvor mindstemålet er 35 cm.

En sej lige over mindstemålet vejer omkring 300 gram, og det kan måske virke lidt forkert, at slagte så lille en fisk, når man ved, at en ældre sej nemt kan veje over 10 kilo. De større sejer fanges dog fortrinsvist fra både langt fra kysten. Takket være det lave mindstemål, er man i sin fulde ret, til at hjemtage nogle af de små sej. Dog skal man være opmærksom på, at ikke ALLE sejerne er over mindstemålet, og undermålere skal naturligvis genudsættes, om de er levedygtige eller ej. Desuden er der ingen grund til, at hjemtage så mange fisk, at de når at ligge i fryseren i flere måneder, før de bliver spist. Fisk smager som bekendt bedst, når de er friske!

I guiden her vises hvordan en sej på ca. 35 cm fileteres. Sejfileten (i dette tilfælde med skind) smager fremragende, og den kan eksempelvis paneres og steges på panden. Fileten dyppes i pisket æg og derefter i en blanding af rasp og mel. Den krydres med salt og peber, før den steges på en varm pande, i en blanding af madolie og smør.

Inden du går i gang med at filetere fiskene, skal du finde en skarp filetkniv, et skærebræt og vand til at skylle fiskene i.

Denne metode kan også bruges til fx. makrel, torsk, fjæsing, aborre, havørred og regnbueørred. Dog vil man ofte vælge, at fjerne skindet helt på fjæsing og aborre, frem for at skrabe skællene af skindet.

PAS PÅ DINE FINGRE, OG GOD APPETIT!https://www.fiskefoto.dk/artikel/guide-til-filetering-af-sej-moerksej/57https://www.fiskefoto.dk/artikel/guide-til-filetering-af-sej-moerksej/57Kasper StrubeFiskeriets Hus i Hvide Sande 2014Sun, 19 Jan 2014 23:29:21 +0200I Hvide Sande ved den jysk vestkyst, ligger Fiskeriets Hus. Fiskeriets Hus er et museum og akvarium. Man kan bl.a. se gammelt fiskeudstyr, som er blevet brugt til havs og i Ringkøbing Fjord igennem tiderne. For eksempel ruser, garn og langliner. I akvariet kan man ligeledes se fisk fra fjord bl.a. aborre, karusse, helt, karpe og fra hav bl.a. knurhane, torsk, sej, hajer og havbars. Se hjemmesiden: www.fiskerietshus.dkhttps://www.fiskefoto.dk/artikel/fiskeriets-hus-i-hvide-sande-2014/56https://www.fiskefoto.dk/artikel/fiskeriets-hus-i-hvide-sande-2014/56Kasper StrubeLystfiskeri på Tenerife, Spanien vinteren 2013Tue, 31 Dec 2013 13:48:55 +0200Julen 2013 blev holdt på den kanariske ø Tenerife, som hører under Spanien. Naturligvis blev der fisket lidt.
Jeg havde planer om at tage med en turbåd ud, men pga. dårligt vejr kom jeg ikke af sted denne gang. Til gengæld fik jeg fisket lidt ved henholdsvist Puerto De La Cruz og Las Americas. Begge steder fiskede jeg umiddelbart ved siden af en badestrand fra nogle klipper.
I de små aflukkede søer som lavastenene havde dannet, fangede jeg nogle små kutlinger af en slags, men også et par bittesmå multer. I det lidt mere åbne vand, fangede jeg flere forskellige farvestrålende fiskearter. Det meste blev fanget, på en lille enkeltkrog i størrelse 22 agnet med et lille stykke reje, fisket under flåd eller på et bundrig. Rejerne kunne købes på frost i de fleste supermarkeder.https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-tenerife-spanien-vinteren-2013/55https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-tenerife-spanien-vinteren-2013/55Kasper StrubeLystfiskeri på Kreta 2013Thu, 03 Oct 2013 17:36:28 +0200I år gik turen til Kreta, og naturligvis havde jeg et par fiskestænger med. Der var nemt at spotte fisk i det klare vand i havnene, der var mange små multer op til 15 cm, men også nogle enkelte større multer. Desuden var der et væld af andre fiskearter, som hovedsageligt opholdte sig ved bunden.
Selvom at der var mange fisk at se, var de ikke så nemme at fange. Det eneste sted det lykkedes mig at fange noget, var på en lille lystbådehavn ved byen Mochlos i det østlige Kreta.
I Mochlos fangede jeg en fisk, som jeg har bestemt til at være en "Dusky Grouper" på engelsk, og på latin "Epinephelus marginatus". Desuden fangede jeg et par eksemplarer af en mindre sølvfarvet fisk, som jeg ikke kender navnet på. De lokale advarede mig imod dens giftige pigge.
Grouper'en fangede jeg på en stor pillet reje, og de mindre sølvfarvede fisk fangede jeg på toastbrød. https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-kreta-2013/54https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-kreta-2013/54Kasper StrubeFiskeri ved Saltstraumen i Norge 2013Mon, 09 Sep 2013 23:04:07 +0200En fiskeferie til Saltstraumen med min bror og to kammerater bød på et spændende fiskeri efter mange forskellige arter, nærmere bestemt 15. Herunder følger lidt detaljer om vores fiskeri efter de forskellige arter. Alt fiskeriet foregik fra båd, som vi havde lejet på den campingplads vi boede på – en fin styrepultsbåd med en 60 hestes motor. Vi var ualmindeligt heldige med vejret – solskin, stille og lunt de fleste dage. Fordelen ved området er dog at selv om vejret er dårligt vil man altid kunne finde et sted at fiske.

Sej

Sejen eller mørksejen er den klart mest dominerende fisk i og omkring Saltstraumen. De fleste sej er småsej op til 1 kg og de hugger på stort set alt hvad der bliver serveret. Hvis man vil forsøge at undgå de små sej må man fiske med store agn. Store jigs er en god agn til de lidt større sej. Vi fangede dog kun en håndfuld eller to over de 2 kg med den største på lige godt 5 kg. På billedet ses en fin sej på knap 4 kg fanget i selve strømmen omkring vandvending. Sejene kan dog blive meget større og den tidligere verdensrekord er fanget i Saltstraumen og så tilmed fra land.

Torsk

Næst efter sejen er torsken den mest almindelige fisk at fange omkring Saltstraumen. Torskene står oftest ved bunden, men man kan dog også af og til træffes i de frie vandmasser når de jager stimer af byttefisk som eksempelvis sild. Torsken kan træffes på alle dybder fra det helt lave vand til dybder på over 200 meter. Dybest fangne torsk som også var turens største, var et sandt monster på 147 cm og 25 kg fanget på 206 meter vand. Sådanne torsk er dog uhyre sjældne. De fleste torsk ligger på mellem 1-5 kg, men der er også gode chancer for torsk mellem 5-10 kg. Turen bød også på en rigtig flot proportioneret torsk på 13,2 kg fanget i selve strømmen.

Makrel

Vi fangede en del makreller på mange forskellige positioner. Dette er noget anderledes i forhold til de andre gange jeg har været ved Saltstraumen, hvor det kun blev til enkelte makreller. Måske skyldes det at vi har været et par uger senere afsted i år. Makrellerne er generelt noget større end dem man fanger langs de danske kyster. Det er mere almindeligt at makrellerne vejer over 500 gram end under og der var en del gode eksemplarer på 600-800 gram. Vi røgede nogle enkelte makreller og så brugte vi de fleste af makrellerne som agn.

Lange

Langer fangede vi en del af. De fleste på dybder mellem 50-80 meter. Der var langt fra langer på alle de pladser vi fiskede på, men på de pladser hvor vi fangede langer var der så til gengæld ofte flere. De fleste langer lå vel på mellem 1-3 kg med de 3 største på 3,8, 4,4 og 5,1 kg. Langerne er nogle gode fightere og så er de udstyret med et grumt tandsæt af sylespidse tænder, der rasper linen for et godt ord – så benyt gerne forfang med en linediameter på minimum 0,70. En lang tang til at løsne krogen er også et must når en arrig lange skal afkroges.

Brosme

Brosmen er nok en lidt mindre kendt fisk herhjemme sikkert fordi der ikke er så mange steder den kan fanges og så fordi det ikke er den allerbedste spisefisk. Brosmer fangede vi en del af så snart vi kom ud på dybder over 100 meter. Enkelte brosmer fangede vi inde på 50-60 meter vand. De største brosmer blev fanget på det dybeste vand. Det lykkedes en af mine kammerater at fange en imponerende trio på 6,67, 9,16 og 9,26 kg indenfor en god times fiskeri på dybder over 300 meter. Det meste fiskeri foregik med agnede forfang og pirk.

Rødfisk

Rødfisken er en ret specielt udseende fisk med sin gennemgående røde farve. Det er dog mindre eksemplarer vi har fanget på 20-30 cm. Langt de fleste rødfisk har hugget på mellem 50-80 meter vand. Vi har fanget dem med makrelforfang eller andre typer forfang enten agnede eller naturel. Vær opmærksom på at der er et mindstemål på 32 cm. Det vil sige at alle de rødfisk vi fangede var undermålere. Desværre er rødfiskene ikke specielt hårdføre hvilket vil sige at selv rødfisk fanget på 50 meters dybde ikke overlevede turen til overfladen. En del af de rødfisk vi fangede endte derfor deres dage som ørneføde. Et imponerende syn at se fiskeørne og havørne gribe de døde fisk fra vandoverfladen i høj fart.

Kuller

Kulleren er også en ret almindelig fisk på de kanter når man rammer dybder på omkring 40 m. Kulleren er en rigtig god fighter. De fleste eksemplarer vi fangede lå mellem 1 og 2 kg, men der var nu også nogle stykker over, med den største på knap 3,5 kg. Vi fangede kullerne på pirk og ophænger med eller uden agn.

Hajer

Den sidste dag hvor vi eksperimenterede på det dybe vand (+ 300 m) havde vi held til at fange nogle hajer. De to arter vi fangede var sorthaj og ringhaj, som ikke bliver voldsomt store. De eksemplarer vi fangede var på 200-600 gram. Det var nemt nok at mærke huggene på det dybe vand, det var dog straks svære at mærke om de var krogede, og man ruller ikke bare sådan uden videre sin agn op fra mere end 300 meters dybde for bare lige at tjekke om der er noget på og om agnen er der endnu.

Øvrige arter

De øvrige arter vi fangede må kategoriseres som spredte fangster. Hvis man gerne vil gå efter at fange mange forskellige arter må lektien være at opsøge mange forskellige pladser, og ikke bevidstløst satse på de pladser hvor man havde godt fiskeri dagen før. De øvrige arter vi havde held til at fange var: Ising, Håising, knurhane, hvilling, glyse og havkat.https://www.fiskefoto.dk/artikel/fiskeri-ved-saltstraumen-i-norge-2013/53https://www.fiskefoto.dk/artikel/fiskeri-ved-saltstraumen-i-norge-2013/53Jeppe LundFjordfiskeri i Stavanger og Bergen området i Norge 2013Tue, 30 Jul 2013 18:16:26 +0200En tur rundt i Norge hvor vi startede med lidt fiskeri på fjeldet, og derefter fra kysten i nogle af de mange fjorde i Bergen- og Stavanger -området. Det blev til en masse forskellige læbefisk / gylter, en masse makrel og mange små sej. Desuden fik vi også aborre, ørred, hornfisk, torsk, lubbe og glyse. Alt i alt en god blandet tur, dog uden de helt specielle fangster som eksempelvis tunge, havkat eller fløjfisk. I Norge skal man ikke have fisketegn for at fiske i havet, men vil man fiske i ferskvand, skal man undersøge om det aktuelle vand kræver et fisketegn.https://www.fiskefoto.dk/artikel/fjordfiskeri-i-stavanger-og-bergen-omraadet-i-norge-2013/52https://www.fiskefoto.dk/artikel/fjordfiskeri-i-stavanger-og-bergen-omraadet-i-norge-2013/52Kasper StrubeAqua Akvarium og Dyrepark 2013Sun, 03 Mar 2013 21:15:43 +0200I Aqua i Silkeborg kan man se nærmere på et bredt udsnit af de ferskvandsfisk som findes i Danmark. Fiskene findes i forskellige akvarier med forskellige miljøer; kilden, bækken, åen, den forurenede sø, den rene sø osv. Udendørs findes landdyr som vildsvin, mårhund, bæver og odder. Billederne er taget i marts 2013. Se hjemmesiden: www.visitaqua.dkhttps://www.fiskefoto.dk/artikel/aqua-akvarium-og-dyrepark-2013/51https://www.fiskefoto.dk/artikel/aqua-akvarium-og-dyrepark-2013/51Kasper StrubeFiskeri og snorkling Cypern 2012Tue, 02 Oct 2012 23:14:29 +0200På en ferie til Cypern blev der ud over snorkling også tid til lidt fiskeri.Under vores snorkleture så vi ikke ret mange fisk, det var noget mere magert, end det jeg har oplevet eksempelvis på Kreta og Fuerteventura. Vi så dog lidt fisk og en stor havskildpadde, som jeg fik taget et par billeder af. Fiskeriet som foregik i havnen i byen Agia Napa, kastede kun en lille fisk af sig. Efter fotograferingen lykkedes det fisken at stikke mig, og det gjorde rimeligt ondt og snurrede i hånden, det kan sammenlignes med et hvepse eller bistik. Jeg ved ikke hvilken art den stikkende fisk hører til. I havnen var der også en del multer, men de var meget forsigtige, dog med undtagelse af nogle multer, som holdte til i nærheden af nogle spisesteder, som lå helt ned til vandet. Fiskeri var forbudt omkring spisestederne, så jeg kunne desværre ikke fiske efter multerne, men jeg fik en fin video af dem. De største har været omkring 1 kilo tunge. Se videoen her http://www.youtube.com/watch?v=xhTJP5JJN3khttps://www.fiskefoto.dk/artikel/fiskeri-og-snorkling-cypern-2012/48https://www.fiskefoto.dk/artikel/fiskeri-og-snorkling-cypern-2012/48Kasper StrubeIsfiskeri på Mjøsa i Norge 2011Mon, 06 Aug 2012 17:51:55 +0200I 2011 inviterede Svein Arne mig til Norge, så jeg kunne prøve isfiskeri efter aborre og knude (På norsk: Lake). Det var en fantastisk tur, hvor vi fangede godt med aborrer, og der kom også knuder, helt og hork på isen. Fiskeriet foregik på Norges største sø, den 117 km lange Mjøsa, som strækker sig fra Lillehammer til Eidsvoll. På de dybeste steder er der op imod 500 til bunden, men jeg fiskede kun på 20 – 30 meter vand. Istykkelsen var de fleste steder omkring 50 cm, men nogle steder helt op til 100 cm! Aborrefiskeriet foregik med mormyska og balancepirk agnet med maddiker. Mormyskaerne blev fisket med små pimpel stænger, og balancepirkene med lidt kraftigere, men stadigt forholdsvist små stænger. Under aborrefiskeriet fangede vi en del aborrer, men der kom også et par helt (På norsk: Sik) på isen, dog fik jeg ingen helt. Mormyska og balancepirk fiskes tæt på bunden, hvor agnen bevæges op og ned med små lokkende ryk. Om aftenen fiskede vi efter knuder. Fiskeriet foregik efter mørkets frembrud, da knuderne søger føde på dette tidspunkt. Agnen bestod her af små halve heltlinger (På norsk: Lagesild). Heltlingerne blev monteret på en stor enkeltkrog, som med ca. 5 cm line var bundet i enden af et stort lakseblink. I lakseblinkets øverste springring skulle sidde et mindre blink, som bare skulle hjælpe med til at lave lidt ekstra larm, og dermed lokke knuderne til hug. Fiskemetoden til knuder er ret simpel. Blinket sænkes til bunden, så det står på den ene ende, og derefter løfter man og sænkes det gentagende gange, så det dunker ned i bunden, og laver en masse larm, det kan knuden godt lide. Efter at man har dunket agnen i bunden et par gange eller 5, holdes en pause på et par sekunder, det er her knuden hugger! https://www.fiskefoto.dk/artikel/isfiskeri-paa-mjoesa-i-norge-2011/47https://www.fiskefoto.dk/artikel/isfiskeri-paa-mjoesa-i-norge-2011/47Kasper StrubeNordsøen Oceanarium 2012Sun, 08 Jul 2012 23:57:13 +0200Her finder du lidt billeder fra Nordsøen Oceanarium i Hirtshals. På stedet findes mange flotte akvarier med mange forskellige fiskearter, som lever i farvandet omkring Danmark. Der findes også udstillinger og aktiviteter for folk i alle aldre, og udendørs er der et bassin med sæler. Se hjemmesiden: www.nordsoenoceanarium.dkhttps://www.fiskefoto.dk/artikel/nordsoeen-oceanarium-2012/46https://www.fiskefoto.dk/artikel/nordsoeen-oceanarium-2012/46Kasper StrubeLystfiskeri på FuerteventuraSat, 07 Jul 2012 00:11:57 +0200I 2011 var jeg på den spanske ø Fuerteventura som er en af de Kanariske Øer. Jeg fiskede lidt i nogle forskellige havne, og jeg var også på en fisketur med en båd. På turen blev der fanget tun på 2 - 3 kilo, desværre fangede jeg ikke selv nogle, og jeg fik ikke taget billeder af dem. Til gengæld fangede jeg masser af forskellige og farvestrålende arter.https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-fuerteventura/45https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-fuerteventura/45Kasper StrubeFiskeri i Norge 2011Mon, 02 Jul 2012 23:08:59 +0200Endnu en tur til Norge hvor det blev til lidt fiskeri. Vi fangede makrel, glyse (På norsk: Sypike), blåstak og nogle forskellige gylter.https://www.fiskefoto.dk/artikel/fiskeri-i-norge-2011/44https://www.fiskefoto.dk/artikel/fiskeri-i-norge-2011/44Kasper StrubeLystfiskeri på Kreta 2010Sat, 30 Jun 2012 14:13:23 +0200Igen i år var jeg en tur på Kreta, og der blev fanget lidt fisk. Jeg fiskede i den vestlige ende af øen, både på syd og nordkysten.https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-kreta-2010/43https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-kreta-2010/43Kasper StrubeFiskeri i Norge 2009Wed, 27 Jun 2012 23:45:59 +0200Igen i år var Jeg forbi Nesvik i Norge, her blev fanget en rødnæb og en havkarusse, senere på turen fangede jeg en lille aborre i en sø.https://www.fiskefoto.dk/artikel/fiskeri-i-norge-2009/42https://www.fiskefoto.dk/artikel/fiskeri-i-norge-2009/42Kasper StrubeFiskeri i Norge 2008Wed, 27 Jun 2012 23:11:17 +0200I august 2008 var Jeg med en kammerat på motorcykeltur til Norge, og der blev selvfølgeligt plads til en enkelt fiskestang og lidt grej på motorcyklen. I Norge behøves ikke fisketegn for at fiske i havet, men i elve og søer skal der købes fiskekort.https://www.fiskefoto.dk/artikel/fiskeri-i-norge-2008/41https://www.fiskefoto.dk/artikel/fiskeri-i-norge-2008/41Kasper StrubeLystfiskeri på Kreta 2009Wed, 27 Jun 2012 00:43:26 +0200På en rejse til Kreta i starten af september 2009 skulle der self. fiskes lidt. Det blev kun til et par småfisk.https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-kreta-2009/40https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-kreta-2009/40Kasper StrubeBesøg på fiskeauktionen i Hvide Sande Tue, 26 Jun 2012 21:54:34 +0200Jeg var midt i september 2006 på fiskeauktionen i Hvide Sande. Auktionen finder sted hvert dag kl. 7. De fleste fisk på billederne er fra havet, dog ses lidt ål, aborre og gedder som jeg tror stammer fra Ringkøbing fjord, eller en af de andre nærtliggende fjorde.https://www.fiskefoto.dk/artikel/besoeg-paa-fiskeauktionen-i-hvide-sande-/39https://www.fiskefoto.dk/artikel/besoeg-paa-fiskeauktionen-i-hvide-sande-/39Kasper StrubeCoastline fishing på AzorerneTue, 26 Jun 2012 16:47:01 +0200I sommeren 2005 var vi på de portugisiske øer Azorerne, og der skulle selvfølgeligt fiskes lidt. Der var mulighed for "big game fishing" efter de helt store fisk, og "coastline fishing" langs kysten efter de lidt mindre fisk. Vi valgte "coastline fishing", da vi her stort set var sikre på at få fisk med hjem. Fiskeriet foregik med stænger som minder om de pilkestænger vi bruger i Danmark. To af vores stænger fiskede med en wobler, og en med et blæksprutteforfang med en form for jigg for enden. Linen fra de to stænger med woblere blev holdt ud fra båden med et snoretræk på nogle stænger, et almindeligt køkken elastik sprang så, når der kom hug på wobleren. På blæksprutteforfanget fangede vi spanske makreller (Scomber colias), en hornfisk og en gaffelmakrel (Trachinotus ovatus), og på woblerne fangede vi barracudaer (Sphyraena viridensis). Vi sejlede rundt i 5 timer, og fangede en del barracudaer. Makrellerne blev aftensmad næste dag, og barracudaerne blev også spist, de smager i øvrigt noget i stilen med torsk. Det kan helt klart anbefales at tage på sådan en tur, hvis man får mulighed for det på en rejse. Prisen var ca 600 kr. pr. person. Læs mere om fiskeri på Azorerne i artiklen fra 2022 her: https://www.fiskefoto.dk/artikel/fisketur-til-azorerne-2022-lystfiskeri/89 Læs mere om fiskeri på Azorerne i artiklen fra 2019 her: https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-efter-barracuda-karpe-bass-og-andet-godt-paa-azorerne-2019-multe-regnbueoerred-grouper-gaffelmakrel-sao-miguel-portugal/80https://www.fiskefoto.dk/artikel/coastline-fishing-paa-azorerne/38https://www.fiskefoto.dk/artikel/coastline-fishing-paa-azorerne/38Kasper StrubeTur til Kattegatcentret i Grenaa 2009Mon, 25 Jun 2012 23:40:48 +0200

Kattegatcentret

På en tur til Kattegatcentret blev det taget lidt billeder, det var dog svært at få nogle gode billeder pga. reflektioner i akvarieglasset. Stedet er helt klart et besøg værd.https://www.fiskefoto.dk/artikel/tur-til-kattegatcentret-i-grenaa-2009/29https://www.fiskefoto.dk/artikel/tur-til-kattegatcentret-i-grenaa-2009/29Kasper Strube