Sport Dres
Emma Line
Geoff Anderson
Netbait
fiskpaakrogen.dk
My Fish Poster
Fisketur til Azorerne 2022

Fisketur til Azorerne 2022

Oprettet søndag d. 16. oktober 2022

Godt at vide om Azorerne


Skal man have fisketegn for at fiske på Azorerne?
Lystfiskeriet er frit i havet på Azorerne, til gengæld skal man have et fiskekort for at fiske i ferskvand. Fiskekortet koster kun nogle få euro, og kan købes hos Forestry Administration eller på portugisisk ”Administrações Florestais” i Ponta Delgada.

Er der mange giftige fisk på Azorerne?
Der findes giftige fisk på Azorerne, men de fleste er ikke giftige. Dog skal man bl.a. være særligt opmærksom på scorpionfish eller på dansk dragehovedfisk, som er en ret almindelig lille rødlig og ulkelignende fisk. Desuden bør man også kunne støde på fjæsing på Azorerne. Er man i tvivl, bør man altid håndtere fiskene med en tang.
Ud over at være giftige fisk kan en del fisk på Azorerne også bide fra sig. Det siger sig selv, at en barracuda har spidse tænder, og at man derfor ikke skal have fingrene i munden på den. Men selv fisk med en lille mund som kuglefisk, papegøjefisk eller aftrækkerfisk kan bide meget hårdt, hvis man får fingrene i munden på dem.

Hvordan er vejret på Azorerne?
Vejret er ligesom i Danmark meget omskifteligt. Klimaet er varmere end det danske, men ofte er det overskyet, og der kan sagtens komme kraftige regnbyger. Derfor er det altid en god ide, at have en regnjakke eller anden form for vandtæt jakke med sig, når man er på fisketur. Shorts, vandtæt jakke og nogle gode sko eller støvler, så kører det.

Hvor kan man købe madding på Azorerne?
Der findes grejbutikker på Azorerne, hvor der kan købes madding. Dog har supermarkederne også et godt udvalg af frosne og ferske fisk, blæksprutter, rejer og andre skaldyr, som er fremragende agn til mange fiskearter. Prøv evt. en frosset bakke med seafood mix, så får du alt godt fra havet. Toastbrød kan ligeledes købes i alle supermarkeder, og toastbrød virker fortrinligt til mange fiskearter, også dem i havet!

Black bass, karpe, papegøjefisk, gaffelmakrel, aftrækkerfisk, muræne og andet godt fra Azorerne!

For ikke mindre end 2 år siden, snakkede min fiskemakker Jørn UL og jeg første gang om en fælles fiskerejse. Året før i 2019 havde jeg besøgt Azorerne bevæbnet med fiskestang, og Jørn havde også snust til samme ø São Miguel, dog uden at fiske så meget. Valget faldt hurtigt på Azorerne, og efter et par år med Corona, kunne vi omsider pakke kufferterne til en ren lystfisketur til Azorerne først i oktober 2022.
Den havde ikke fået for lidt med Azorerne-fiskesnak på de seneste fælles fisketure i Danmark, og der var blevet researchet en del på fiskepladser og fiskearter især fra Jørns side. Eksotiske fiskearter som black bass, barracuda, gaffelmakrel og muræne stod jt på Jørns ønskeliste, og mon ikke der skulle være mulighed for af fange en eller to af dem med en uges lystfiskeri på Azorerne? Lad fiskeriet begynde!

Ferskvandsfiskeri efter black bass, karpe og regnbueørred på Azorerne

Som noget af det første angreb vi ferskvandsfiskeriet på São Miguel. De flotte søer som alle ligger i vulkankratre, havde jeg tidligere fisket i, så vi havde et godt forspring mht. fiskepladser, agnvalg og fisketeknik.
Den første sø vi besøgte var Lagoa do Fogo. Der kunne parkeres tæt på søen, til gengæld var der 15 minutters gåtur ned af trapper, før vi kunne få krogene i vandet. I søen skulle der fiskes efter black bass, skælkarpe og regnbueørred. Ret hurtigt fik vi begge nogle fine black bass. De huggede på jigkroppe, som vi fiskede helt uden belastning, således at de sank ganske langsomt ned igennem vandsøjlen. Huggede fiskene ikke i første omgang, kunne der lokkes lidt med forsigtige jigbevægelser. Senere på dagen fik jeg også nogle fine bass på min ned-rig jig fisket helt klassisk med jighoved. Dagens største basser har vejet op omkring 1 kilo.
Med lidt forfodring i form af synkende toastbrød, kunne søens små skælkarper nemt lokkes til, og lige så nemt kunne de fanges på et løst stykke synkende toastbrød fisket på en enkeltkrog. Karperne var ikke store, men de fightede da fint på vores lette grej. Jørn fik også karper på en klassisk paternoster rig agnet med brødstykker.
Et forsøg med min nyindkøbte popper; Whopper Plopperen gav hurtigt dagens eneste regnbueørred, men selvom at jeg fortsatte fiskeriet med popperen i et godt stykke tid, lykkedes det mig ikke få flere hug på den. Det var ellers lidt et drømmescenarie, at se en stor bass tage popperen fra overfladen.

Udsigt over Lagoa do Fogo.
Udsigt over Lagoa do Fogo.
Bass fra Lagoa do Fogo.
Bass fra Lagoa do Fogo.
Jørn med en god bass!
Jørn med en god bass!
Lagoa do Fogo.
Lagoa do Fogo.
Jørn fisker bass i Lagoa do Fogo.
Jørn fisker bass i Lagoa do Fogo.
Skælkarpe fra Lagoa do Fogo.
Skælkarpe fra Lagoa do Fogo.
Bass fra Lagoa do Fogo.
Bass fra Lagoa do Fogo.
Regnbueørred fra Lagoa do Fogo.
Regnbueørred fra Lagoa do Fogo.
Senere på ugen besøgte vi Tvillingesøerne Lagoa Azul og Lagoa Verde. Her var fiskearterne helt hjemlige, der kunne nemlig fanges karpe, gedde, aborre og skalle. Karpefiskeriet i søen var godt, og det var forholdsvist nemt at fange de fine 2-3 kilos skælkarper som listede rundt langs søens bred eller ved broen, som deler de to søer. Lidt forfodring i form af toastbrød lokkede karperne til, og med et lille bobleflåd som kastevægt og en klump brød på en enkeltkrog gik fiskeriet som en leg. Karperne fightede rigtigt fint, og de skulle blive turens tungeste fisk. Vi fik begge karper og skalle, imens jeg fik turens eneste aborre og Jørn turens eneste gedde.

Udsigt over Lagoa Azul og Lagoa Verde.
Udsigt over Lagoa Azul og Lagoa Verde.
To glade lystfiskere ved Lagoa Verde.
To glade lystfiskere ved Lagoa Verde.
Aborre fra Lagoa Azul.
Aborre fra Lagoa Azul.
Jørn med en slank gedde. Turens eneste.
Jørn med en slank gedde. Turens eneste.
Jørn med en skælkarpe.
Jørn med en skælkarpe.
Skalle fra Lagoa Verde.
Skalle fra Lagoa Verde.
Skælkarpe fra Lagoa Verde.
Skælkarpe fra Lagoa Verde.
En god skælkarpe fra Lagoa Verde.
En god skælkarpe fra Lagoa Verde.
Der fodres ænder.
Der fodres ænder.
Et kort stop ved søen Lagoa de São Brás gav en enkelt mindre bass til Jørn. Jeg har aldrig besøgt søen før, men det var fint, lige at få den plottet på landkortet.

São Brás.
São Brás.
Jørn fik vores eneste fisk i São Brás. En lille black bass.
Jørn fik vores eneste fisk i São Brás. En lille black bass.

Bådtur på Azorerne - Klar på aftrækkeren

For 3 år siden fiskede jeg fra båd med North Shore Sea Tours, som dengang sejlede fra den lille by Maia. Vi besluttede os for at prøve lykken på havet, og tog ud med samme båd. Denne gang sejlede båden ud fra en anden havneby tæt på Maia nemlig Porto Formoso.
Turen på havet startede med lidt dørgning med woblere. Dørgningen gav en barracuda til en af turens andre deltagere samt en sorthalet bars og en spansk makrel til mig. Efter dørgefiskeriet gik det spændende bundmedefiskeri i gang!
Vi startede med at fiske på omkring 40 meter vand, og vi havde kun lige fået vores bundrigs, som var agnet med stykker af blæksprutte i vandet, før vi begge havde hug. Huggene var kontante, og fiskene kvitterede med gode aggressive udløb. Det viste sig, at vi havde ramt en stime af fine aftrækkerfisk eller triggerfish. Lige så godt som fiskene fightede, lige så underlige så de ud. Store fladtrykte fisk, med en lille trutmund, et øje som sad langt fra munden og en kraftig pig på ryggen. Det lignede bestemt ikke en god jæger, men det var det. Der var nærmest uanede mængder af aftrækkerfisk, og vi 4 mand fyldte hurtigt en balje og en stor sæk med fisk, de skulle være en god spise! Under en fight knækkede min hovedline, og jeg mistede mit forfang i en fisk. Vi var dog så heldige at fange fisken igen 10 minutter senere. Den havde svømmet rundt med 30-40 gram bly, en krog i munden og et ellers komplet forfang, imens den så havde taget endnu en krog i munden, aftrækkerfisken er en grådig fætter, må man sige. Det var god underholdning med de velfightende fisk, men vi ville også gerne fange andre arter. Heldigvis skulle der også fiskes på andre fiskepladser, og det næste stop var ude på dybet.
På 160 meters vand kunne hverken Jørn eller jeg nå bunden med vores små stænger og hjul, så jeg lånte en stang af skipper, imens Jørn spinnefiskede. Det tog lang tid at komme til bunden, men der var da lidt småfisk nede i dybet. Bl.a. fangede jeg en super farvestrålende svalehalebars.
Til sidst på turen fiskede vi igen på lavere vand. Her fik vi godt med sjove arter, og de halvstore havruder fightede da også helt fint. Aftrækkerfiskene blev dog sejlturens fightmæssige jdepunkt.
Efter fisketuren rensede skipper Pedro dagens fangst, og tre af fiskene fik vi tilberedt få timer efter på en restaurant i Porto Formoso. Så bliver det ikke bedre og friskere!

Der dørges.
Der dørges.
En aftrækkerfisk gør sit, for at bøje Jørns UL stang!
En aftrækkerfisk gør sit, for at bøje Jørns UL stang!
Aftrækkerfisk (Balistes capriscus).
Aftrækkerfisk (Balistes capriscus).
Jørn fiskede kortvarigt med en jig. Den så sådan ud efter angreb af aftrækkerfisk.
Jørn fiskede kortvarigt med en jig. Den så sådan ud efter angreb af aftrækkerfisk.
Almindelig aftrækkerfisk (Balistes capriscus).
Almindelig aftrækkerfisk (Balistes capriscus).
Aftrækkerfisk.
Aftrækkerfisk.
Tobåndet havrude (Diplodus vulgaris).
Tobåndet havrude (Diplodus vulgaris).
Sorthalet bars (Serranus atricauda).
Sorthalet bars (Serranus atricauda).
Almindelig svalehalebars (Anthias anthias).
Almindelig svalehalebars (Anthias anthias).
Tobåndet havrude (Diplodus vulgaris).
Tobåndet havrude (Diplodus vulgaris).
Spansk makrel (Scomber japonicus).
Spansk makrel (Scomber japonicus).
Almindelig svalehalebars (Anthias anthias).
Almindelig svalehalebars (Anthias anthias).
Tobåndet havrude (Diplodus vulgaris).
Tobåndet havrude (Diplodus vulgaris).
Dagens fangst er blevet tilberedt.
Dagens fangst er blevet tilberedt.
Dagens fangst nydes på en restaurant.
Dagens fangst nydes på en restaurant.

Rabo de Peixe – Makrel på gaflen

Havnen i Rabo de Peixe er et spændende sted, hvor der kan mede- og spinnefiskes i et dybt havnebassin lige fra kajkanten. Vi startede fiskeri i havnebassinet, men da der ikke skete det store, udforskede vi havneområdet lidt. Lige ved indsejlingen til havnen kunne man gå op af en trappe og komme ud på ydersiden af den je mole, som beskytter havnen. Her var der lidt mere gang i bølgerne, og tidevandet lavede lidt strøm i vandet ved indsejlingen. Her kunne vi stå og fiske på en platform.
Inden vi gik i gang, snakkede vi om, at det godt kunne være et gaffelmakrel-spot. Gaffelmakrel har jeg før fanget på Azorerne, og Jørn ville gerne have den flotte fisk på artslisten. Jeg fandt en lille sølvskinnende kastepirk i grejæsken, og monterede to sildefluer foran den som to små ophængere. Det tog ikke mange minutter, før det ruskede i forfanget, og det var sku gaffelmakreller! Makrellerne var vilde med både kastepirk og ophængere, og vi fik begge hurtigt gaffelmakreller på spinnefiskeriet.
På et tidspunkt forfodrede vi med lidt flydende toastbrød, der var nemlig en del mindre multer på pladsen. Sjovt nok gik gaffelmakrellerne også ombord i det flydende brød. Det måtte udnyttes, og et stykke hårdtpresset toastbrød blev sat på en enkeltkrog og ellers bare ren line til stangen. Det virkede bare, og så snart brødet havde sunket 2-3 meter ned i det klare blå vand, blev det overfaldet af gaffelmakreller. Det visuelle fiskeri hvor man kunne se fisken tage brødet, samt nogle små velfightende fisk gjorde fiskeri med brød efter gaffelmakreller super underholdende. I løbet af dagen og aftenen fik vi mange gaffelmakreller, og de største jeg fik, var 35 cm. lange. Gaffelmakrellerne kom ikke på gaflen, men blev alle genudsat.

I Rabo de Peixe kom nogle fiskere ind med en blåfinnet tun på 300 kilo!
I Rabo de Peixe kom nogle fiskere ind med en blåfinnet tun på 300 kilo!
Vi så mange fiskebåde komme ind med blæksprutter.
Vi så mange fiskebåde komme ind med blæksprutter.
Sprutte!
Sprutte!
Gaffelmakrel duble!
Gaffelmakrel duble!
Gaffelmakrel (Trachinotus ovatus).
Gaffelmakrel (Trachinotus ovatus).
Gaffelmakrellens hoved.
Gaffelmakrellens hoved.
Gaffelmakrel (Trachinotus ovatus).
Gaffelmakrel (Trachinotus ovatus).
Der fiskes i Rabo de Peixe.
Der fiskes i Rabo de Peixe.
Gaffelmakrel (Trachinotus ovatus).
Gaffelmakrel (Trachinotus ovatus).
Jørn med en stor gaffelmakrel.
Jørn med en stor gaffelmakrel.

Murænefiskeri i Vila Franca do Campo

Turens nok vildeste og mest legendariske fisk, var to muræner som vi fangede på havnen i Vila Franca do Campo og fra en strand øst for byen. På havnen havde vi fisket hele eftermiddagen, vi havde ikke fanget det store, men vi havde set et par fine papegøjefisk, og hen imod skumringen havde jeg fået en enkelt gaffelmakrel. Planen var at fiske efter mørkets frembrud, vi ville nemlig gerne fange en muræne. Jeg så først en stor ålelignende fisk, som desværre hurtigt forsvandt, inden at jeg nåede at fiske til den. Derefter spottede Jørn en muræne, som boede i en hule i havnekajen, lige der hvor vi havde fisket hele dagen. Murænen stak trofast hovedet ud af hulen, når en reje eller en lille hestemakrel blev serveret for den. 5-6 gange var murænen ude, for at stjæle agn fra krogen, men til sidst lykkedes det Jørn, at kroge søslangen. Fisken trak sig direkte ind i hulen med krogen, og fik formegentligt vredet sig af krogen. Krogen sad fast i hulen, og vi havde ikke en chance for at få den ud. En halv times tid senere, forsøgte jeg mig på samme fiskeplads. Murænen havde glemt alt om tumulten lidt tidligere, og huggede lystigt på et stykke makrel. Det tog også denne gang et par forsøg, men så sad murænen på krogen for anden gang! Som sidst trak den sig baglæns ind i hulen, men jeg holdte hårdt imod, og inden at den nåede at vride krogen af, fik jeg fisken hevet ud af hulen, og ud i det åbne havnebassin. Her plaskede den lidt, og lavede sig så til en klassisk knude, som man også tit ser ål gøre det, når de er på krogen. Jeg satsede, og løftede murænen op på kajen uden brug af fangstnet. Murænen er kendt for at have et kraftigt bid, så al håndtering foregik med tænger.
En anden muræne blev som sagt fanget fra en strand, og denne fisk stod Jørn for. Vi havde fisket fra nogle klipper om aftenen, og da det var blevet mørkt, fiskede vi fra en strand lige ved siden af, for at se om der skulle være noget spændende. Jeg mistede hurtigt mit forfang og modet på fiskeriet, så Jørn fiskede i en times tid imens jeg så på. Der var flere hug på den bundfiskede makrel, og agnen blev flere gange stjålet og gennemgnasket. Til sidst lykkedes det dog Jørn at kroge noget, og han kunne hive en flot muræne op på stranden. Murænen var ikke som min grå men i stedet meget gulmeleret. En virkeligt flot fisk. Begge muræner var ca. 70-80 cm. lange.

Aften på havnen i Vila Franca do Campo.
Aften på havnen i Vila Franca do Campo.
Muræne.
Muræne.
Muræne.
Muræne.
Muræne.
Muræne.
Mig med en muræne fra Vila Franca do Campo.
Mig med en muræne fra Vila Franca do Campo.
Klippekysten øst for Vila Franca do Campo.
Klippekysten øst for Vila Franca do Campo.
Solnedgang ved Vila Franca do Campo.
Solnedgang ved Vila Franca do Campo.
Muræne.
Muræne.
Muræne.
Muræne.
Jørn med en muræne.
Jørn med en muræne.

Havnefiskeri og kystfiskeri i Ponta Delgada, Porto Formoso, Ponta da Ferraria og Rabo de Peixe

På alle de havne og kystpladser som vi fiskede på, var der et væld af forskellige fiskearter. Hvad enten det var i et havnebassin inderst i havnen, på molen ud imod havet eller i en lille sø i lavaklipperne, var der fisk. Multen var sikker alle steder. Store stimer af multer, som desværre for det meste bestod af meget små fisk på 10 -15 cm. kunne altid lokkes til, hvis der blev forfodret med lidt flydende brød. De små multer var som sædvanligt meget villige til at spise brød, men knap så nemme at få på krogen, selvom at man brugte små kroge. Det blev dog alligevel til mange små multer og nogle enkelte op til omkring 30 cm. i løbet af ugen. I mange havne var der ligeledes store stimer af havrude, og vi fangede også små hestemakreller, spanske makreller og okseøjefisk mange forskellige steder. To lidt særlige fangster var de to papegøjefisk og en enkelt kuglefisk som jeg fik. Papegøjefiskene fangede jeg på reje fisket på enkeltkrog og ren line, kuglefisken og mange af de andre arter blev fanget på et bundforfang agnet med reje eller et stykke blæksprutte.

Mig med en kuglefisk.
Mig med en kuglefisk.
Guinea-kuglefisk (Sphoeroides marmoratus)
Guinea-kuglefisk (Sphoeroides marmoratus)
En ikke oppustet kuglefisk.
En ikke oppustet kuglefisk.
Papegøjefisk.
Papegøjefisk.
Papegøjefisk.
Papegøjefisk.
Papegøjefisk.
Papegøjefisk.
Papegøjefisk.
Papegøjefisk.
Påfuglegylte (Thalassoma pavo).
Påfuglegylte (Thalassoma pavo).
I en del af havnen i Ponta Delgada måtte man gerne fiske.
I en del af havnen i Ponta Delgada måtte man gerne fiske.
Guldmulte (Chelon auratus).
Guldmulte (Chelon auratus).
Der fiskes småfisk.
Der fiskes småfisk.
Okseøjefisk (Boops boops).
Okseøjefisk (Boops boops).
Multe på toast.
Multe på toast.
Klipperne ved Ponta da Ferraria.
Klipperne ved Ponta da Ferraria.
Guldmulte (Chelon auratus).
Guldmulte (Chelon auratus).
Fiskeri i de små søer i lavaklipperne.
Fiskeri i de små søer i lavaklipperne.

Links & info:

Find Jørns beretning fra turen her:
https://ulfisk.com/2022/10/14/amazing-azores/

Link til North Shore Sea Tours på São Miguel:
https://northshoreseatours.com

Artikel om mit fiskeri på São Miguel i 2019. I artiklen finder du flere naturbilleder fra Azorerne:
https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-efter-barracuda-karpe-og-bass-paa-azorerne-2019-portugal/80


Forfatter:


Andre artikler

Shopping guide
Det største udvalg - I den største butik – Til den bedste pris.
Havture med M/S Bodil og M/S Muddi.
Find din nærmeste forhandler af kvalitetstøj fra Geoff Anderson her
En webshop med alt inden for fiskeagn, direkte til din dør.
Spændende fiskegrej til en god pris!
Få din helt egen fiskeplakat!
Find FiskeFoto.dk på Facebook
Pausefiskeren.dk