Sport Dres
Emma Line
Geoff Anderson
Creeps 4 You
fiskpaakrogen.dk
My Fish Poster

Knude (Lota lota)

Knude (Lota lota) knudefiskeri, isfiskeri, vinter, ferskvandskvabbe, åleknude
Knude (Lota lota) knudefiskeri, isfiskeri, vinter, ferskvandskvabbe, åleknudeKnude (Lota lota) knudefiskeri, isfiskeri, vinter, ferskvandskvabbe, åleknudeKnude (Lota lota) knudefiskeri, isfiskeri, vinter, ferskvandskvabbe, åleknudeKnude (Lota lota) knudefiskeri, isfiskeri, vinter, ferskvandskvabbe, åleknude
Sidens indhold i overskrifter

Kendetegn - Sådan kender du knude

Da knuden er en torskefisk, har den en karakteristisk skægtråd på hagen, ligesom den meget kendte skægtråd hos torsk. Farven er grøn-gullig med et mørkt camouflagemønster. Knudens form minder meget om en stor ålekvabbe. Knuden kendes også under navnene ferskvandskvabbe og åleknude.

Fangstmetoder - Hvordan fanger man knude?

Knuden bruger både følesans og lugtesans, når den søger føde om natten. Derfor kan et bundforfang med spinnerblade med fordel bruges, når der fiskes i strømvand. Forfanget kan agnes med fiskekød eksempelvis i form af skalle- eller sildefilet, men en stor regnorm kan også fungere som agn til knuderne.

I Norge hvor knuden ofte fanges ved isfiskeri, bruges en helt speciel teknik. En stump line på ca. 5 cm. bindes i enden af et stort lakseblink, og i enden af denne line bindes en stor enkeltkrog. Krogen agnes i Norge traditionelt med et stykke heltlingekød, men andet fisk kan også bruges. I den modsatte ende af blinket, sættes et lille blink i springringen, dette blink sørger for at montagen rigtigt kommer til at larme når den fiskes. Begge blink har ingen trekroge monteret, der fiskes altså kun med en stor enkeltkrog, som hænger efter det store blink i en stump line.

Fiskemetoden til knuder er ret simpel. Blinket sænkes til bunden, så det står på den ene ende, og derefter løfter man og sænkes det gentagende gange, så det dunker ned i bunden, og laver en masse larm, det kan knuden godt lide. Efter at man har dunket agnen i bunden et par gange eller 5, holdes en pause på et par sekunder, det er her knuden hugger!
En stiv lille isfiskestang på 50 - 60 cm. er at foretrække til knudefiskeri igennem is, frem for en almindelig spinnestang. Den forholdsvist korte stang gør, at man har god føling med agnen.

Du kan læse en artikel om knudefiskeri i Norge her:
http://www.fiskefoto.dk/fotogalleri-artikel/isfiskeri-paa-mjoesa-i-norge-2011-mjoesa-aborre-helt-knude-mormyska-balancepirk-maddike/47

Fiskepladser - Hvor fanges knude?

Knuden er den eneste torskefisk som lever i ferskvand, og fiskes normalt i søer som fx. Mossø i Jylland og Furesøen på Sjælland. Dog lever knuden også i åer, som fx. Gudenåsystemet, Susåen og Odense Å. Knuden skal fiskes ved bunden.

Spisefisk - Tilberedning af knude

Knuden er en fin spisefisk. Kødet er lyst, og minder en del om torsk.

Fiskekalender - Hvornår fanges knude?

Knuden fanges oftest i vintermånederne hvor den også gyder. Knuden er natteaktiv. I Norge er det meget udbredt at fange knuder ved isfiskeri.
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
240 0 0 0 0 0 0 0 0 3

Danmarksrekord - De officielle danske rekorder for knude

4 kg line2,290 kg.
6 kg line4,025 kg.
Dansk rekord4,025 kg.

Knude på andre sprog

Engelsk:burbot
Tysk:Quappe, Rutte
Norsk:lake
Svensk:lake
Latin:Lota lota
I Danmark kendes knude også under navnene:
ferskvandskvabbe og åleknude.
Find de udenlandske navne på andre arter her

Mindstemål for knude:

Der findes ingen mindstemål for knude.
Find alle mindstemål for danske fisk her

Fredningstider for knude:

Der findes ingen fredningstider for knude.
Find alle fredningstider for danske fisk her


9 fangster af Knude

Vis flere


Udvalgte fangstrapporter med knude-fangster

Knudejagt i mørket

Mandag aften d. 27. januar tog jeg turen fra Fyn til Næstved for at fiske efter knuder. Den eneste knude jeg nogensinde har fanget, fik jeg i Suså for ca. 18 år siden. Så nu var det på tide at se om jeg kunne fange nogle flere knuder og evt. en med lidt størrelse på.

Jeg havde teamet op med Mathias fra Næstved, der fanger manger knuder i åen. Det blev en hyggelig aften ved åen og vi landede en knude hver. De var dog ikke særlig store. Min knude huggede på et stykke skalle og dertil fangede jeg to aborrer på regnorm.

Læs hele historien om turen og få fif til knudefiskeriet her: https://specineers.dk/knudefiskeri-vinternattens-udfordring/
Vis hele fangstrapporten

Knudefiskeri med sidegevinster

Det er efterhånden nogle år siden, at jeg sidst har fisket knuder, da natfiskeri om vinteren altid taber til sofaen, men endelig fik jeg taget mig sammen til en lille testtur. Desværre var strømmen i åen helt vild på grund af den regnfulde vinter, så fiskeriet var ikke let, og jeg brugte 80 g lodder for at holde bunden. Flere gange var der nogle småhug på fiskestrimlerne, men de ville ikke blive siddende. Første gang jeg krogede noget, var det en aborre. Fisk nr. 2 virkede lidt større, men i pandelampens skær kom en sandart til syne. Først den tredje fisk var en knude. Det var en lille fisk på 135 g, men det var da bedre end ingenting.
Vis hele fangstrapporten

Knudefiskeri i mørket

Efter familiejulefrokosten kunne jeg godt lige tage en aftentur ud efter knuder! Sidste år var jeg så heldig at fange min første knude i en østjysk sø, så turen gik igen i år ud til den samme sø. Se rapporten fra sidste år her:
https://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/knude-en-ny-fiskeart-ferskvandskvabbe/3071
Bevæbnet med pandelampe, isfiskestang, et glas med regnorm, varmt undertøj og waders, gik jeg ud i søen, hvor jeg sidste år fangede en enkelt knude, men så flere knuder på ret lavt vand. Sidste år fangede jeg min knude ved at fiske for enden af et gammelt jernrør, som lå i søen. Jeg fandt de samme rør som jeg fiskede ved sidste år, og prøvede om jeg kunne lokke en lille knude ud af et af dem. Der var helt dødt ved rørene, så jeg gik videre hen langs breden. Et par gange så jeg nogle skinnende øjne ved bunden, og det viste sig at være hork. Jeg listede mig ind på en forholdsvist stor hork på lidt over 10 cm. og placerede forsigtigt regnormen foran den. Et par sekunder efter sagde det haps, horken sugede ormen ind og fisken blev kroget. Så var der da lidt at komme efter, selvom at hork ikke lige var drømmearten. Jeg gik videre, og fangede kort efter endnu en hork. Men så skete der noget meget mere interessant. Midt i det hele så jeg noget hvidt på bunden nogle meter foran mig. Det kunne godt ligne et sæt finner, og det var det! Lyset fra pandelamepen skræmte fisken, og den svømmede et par meter. Det var en knude, og den var væsentligt større end dem jeg havde set sidste år! Jeg satte en stor og frisk regnorm på krogen, og holdte to fingre for pandelampen, så den kun lyste meget meget svagt foran mig. Meget forsigtigt listede jeg mig hen foran knuden, og dumpede ormen ned foran den. 1 - 2 - 3 sekunder så forsvandt ormen, så et modhug og PR. knuden var kroget. Den tog et par omgange rundt om mig, og tog endda lidt line af hjulet. Den kom sikkert på land, og selvom at fisken ikke var kæmpe, var den med sine 35 cm. noget større end sidste års fisk, som kun var 13 cm. lang. Knuden blev fotograferet og genudsat... På vej hjemad gik jeg på land langs bredden, og pludseligt stod jeg lige foran en lille isfugl, som sad helt stille på en gren. Et hurtigt billede blev det til, men så fløj den lidt længere op i trækronen.
En super tur!
Vis hele fangstrapporten

Knude en ny fiskeart - ferskvandskvabbe

Der er langt imellem de nye fiskearter for mig, men idag fik jeg en. En art som jeg har jagtet i mange år, men som jeg ikke hidtil har haft held til at fange. Knude, åleknude eller ferskvandskvabbe som den også kaldes. Knuden lever i ferskvand, og er mest aktiv om natten om vinteren. Knuden findes bl.a. i Gudenåsystemet, og det er også i Gudenåen jeg før har fisket efter knuder.
Idag skulle fiskeriet dog foregå på en lidt anderledes måde. Jeg havde fået et tip fra min kammerat Søren, som havde fanget nogle mindre knuder med net. Knuderne havde gemt sig i nogle gamle rør, som lå på lavt vand i en sø. Rørene er nok i sin tid blevet lagt ud, som et fiskeredskab til ål, men nu husede de altså knuder. Jeg kørte ud til søen ved 10 tiden, og iført waders, varme sokker og pandelampe, gik jeg ud i sivskoven, for at finde ålerørene. På min lille isfiskestang var et stykke skallefilet monteret på en enkeltkrog, og 20 cm. oppe af linen et par splithagl. Jeg fandt hurtigt flere rør, og fiskede for enderne af dem... vandet var blikstille og spritklart, så det var nemt at følge med i, hvad der skete på bunden. Der var dog ingen aktivitet. Et par små aborrer og trepiggede hundestejler viste sig i lyskeglen fra pandelampen, men ingen knuder. Da jeg havde fisket til 4 - 5 rør uden held, måtte jeg lige se, om der overhovedet var liv i rørene. Et rør blev løftet op, og ud kom en lille knude. Knuden var skræmt, og ville naturligvis ikke bide efter sådan en overraskelse. Nå... måske var agnen ikke god nok, så jeg skiftede til universalagnen en stor regnorm. Jeg fortsatte fiskeriet ved nogle rør, som jeg tidligere havde fisket ved. Pludseligt skete der noget... regnormen bevægede sig i små ryk ind i røret, og en lille muddersky kom ud. Jeg gav modhug, men der var ikke noget. Måske havde regnormen bare selv kravlet ind i røret? Jeg prøvede igen... og denne gang var der ingen tvivl. Regnormen blev guffet af et eller andet. Jeg gav fisken lidt tid, og så et modhug. Og så sad den der sku. En lille knude på kun 13 cm., men alligevel en helt fantastisk fisk! Måske er det årets fisk, det er i hvert tilfælde en art, som jeg har haft på ønskelisten i mange mange år. Søen må få et besøg til i denne vinter. : )
Vis hele fangstrapporten
Shopping guide
Det største udvalg - I den største butik – Til den bedste pris.
Havture med M/S Bodil og M/S Muddi.
Find din nærmeste forhandler af kvalitetstøj fra Geoff Anderson her
Levende agn til fisketuren - levering lige til døren
Spændende fiskegrej til en god pris!
Få din helt egen fiskeplakat!
Find FiskeFoto.dk på Facebook
Pausefiskeren.dk