Sport Dres
Emma Line
Geoff Anderson
Westcoast Sportfishing
fiskpaakrogen.dk
Crazy Fish

Karper og suder på flue


Beskrivelse af turen:
... forleden stødte jeg på en flue, som jeg engang for længe længe siden lavede til at overliste en karpe eller suder med. Fluen fik jeg vist aldrig prøvet dengang, men nu skulle det være! Fluen var en imitation af et majskorn, og blev bundet af sytråd og gul neglelak - så vidt jeg husker.

Turen gik til Den Gamle Grusgrav, hvor jeg på det sidste har haft godt karpefiskeri på det lave vand. Jeg startede med at forfodre med majs, og riggede derefter fluestangen til. Fluen blev kastet ud på foderpladsen, hvor jeg lod den ligge lidt. Efter et par minutters venten bevægede den hvide flueline sig langsomt med sikkert hen over foderpladsen. Modhugget faldt, og min første karpe på flue nogensinde var kroget. Fisken fightede fint, men det var ikke noget problem at få den lille fisk sikkert i land. Fisken var ikke en rigtig karpe, men en slags hybrid, som jeg ofte fanger i denne sø. Men en karpe er det i min bog - super fedt! Nu skulle det vise sig, om det var rent held, eller om jeg kunne få endnu en karpe på fluestangen. Jeg blev træt af metoden med at kaste ud og vente på hug, så jeg fiskede lidt mere aktivt hen over foderpladsen. Jeg kastede ud, lod fluen ligge stille 5 sekunder, og så hev jeg hurtigt 30 cm. line ind som et lille modhug, hvis en fisk skulle have taget fluen. Metoden virkede, og denne gang var det en vaske ægte skælkarpe. Fisken var fin med en vægt på 2,36 kilo og en længde på 54 cm. Med samme metoden fik jeg yderligere 2 karper, endnu en rigtigt skælkarpe og endnu en hybrid. der var godt gang i foderpladsen, og karper smuttede ind og ud af den. Det boblede hist og pist, og på et tidspunkt lagde jeg fluen på et sted hvor det boblede kraftigt fra bunden. Med det samme var der hug! Fisken figtede fint, men da den viste sin rygfinne, kunne jeg se, at det ikke var en karpe - det var sku en suder! Suderen blev sikkert nettet - første suderflue! Fantastisk! Suderen vejede 2,13 kilo og var 53 cm. lang. Fiskene forsvandt fra det lave vand hen på aftenen, så turen gik ud på det dybe vand efter søens aborrer.

Flyderingen blev pustet op, og UL stangen rigget til med lidt gummi. Der skete bestemt ikke meget på det dybe vand. Ingen nap overhovedet! Først da klokken var omkring 21:30 skete der lidt, og ret hurtigt fik jeg ca. 10 små aborrer. En var lidt større end de andre, den vejede 270 gram og var 27 cm. lang.

En herlig dag på søen med 2 nye flue-arter! ... hvis man da tæller sådan noget

Fangster fra denne rapport

Suder (Tinca tinca) Fanget ved fluefiskeri. Min første suder på flue! Østjylland, privat sø (Sø / mose) fredfisk, majs, regnorm, sommer, morgen, aften, fight

Suder (Tinca tinca)

Fanget ved fluefiskeri på flue - majskorn imitation
Fangst tidspunkt aften
Vægt:
2,13 kg.
Længde:
53 cm.
Konditionsfaktor:
1,43
Min første suderflue!
Aborre (Perca fluviatilis) Fanget ved spinnefiskeri. Turens største aborre. Østjylland, privat sø (Sø / mose) striber, rygfinne, regnorm, majs, spinner

Aborre (Perca fluviatilis)

Fanget ved spinnefiskeri på jigg - Ned Rig - TRD
Fangst tidspunkt aften
Vægt:
0,27 kg.
Længde:
27 cm.
Konditionsfaktor:
1,37
Turens største aborre.
Skalle (Rutilus rutilus) Fanget ved fluefiskeri. Skallerne kunne heller ikke stå for et imiteret majskorn. Denne skalle kom med hjem i fryseren, den ender i gabet på en gedde en anden gang. :) Østjylland, privat sø (Sø / mose) sølv, regnorm, majs, brød, fredfisk

Skalle (Rutilus rutilus)

Fanget ved fluefiskeri på flue - majskorn imitation
Fangst tidspunkt aften
Skallerne kunne heller ikke stå for et imiteret majskorn. Denne skalle kom med hjem i fryseren, den ender i gabet på en gedde en anden gang.
Skælkarpe (Cyprinus carpio) Fanget ved fluefiskeri. Min første karpe på flue! Hurra! Østjylland, privat sø (Sø / mose) regnorm, majs, spejlkarpe, læderkarpe, lineær

Skælkarpe (Cyprinus carpio)

Fanget ved fluefiskeri på flue - majskorn imitation
Fangst tidspunkt eftermiddag
Vægt:
2,36 kg.
Længde:
54 cm.
Konditionsfaktor:
1,50
Min første karpe på flue! Hurra!
Kasper Strube (fredag d. 16. juni 2017 01:23:03)
Min første rigtige karpe på flue!

Stemningsbilleder

Majs fluen og en håndfuld af den ægte vare.
Majs fluen og en håndfuld af den ægte vare.
Min første karpe på flue. Fisken er ikke en rigtig karpe, men en hybrid imellem skælkarpe og en anden karpefisk. Måske skalle eller karusse.
Min første karpe på flue. Fisken er ikke en rigtig karpe, men en hybrid imellem skælkarpe og en anden karpefisk. Måske skalle eller karusse.
Gå til Sebastian  Bugge 's profil
Sebastian Bugge (søndag d. 18. juni 2017 17:55:28)
Jeg vil selv sige at det er skælkarpe og skalle hybrid pågrund af den rørfomede mund ville jeg mene at det er skælkarpe og skalle hybrid
Gå til Kasper Strube's profil
Kasper Strube (søndag d. 18. juni 2017 19:00:34)
En ren skælkarpe er det i hvert tilfælde ikke
Majsfluen sidder solidt i karpens mundvig.
Majsfluen sidder solidt i karpens mundvig.
Sidst på dagen blev der padlet lidt rundt på søen i flyderingen.
Sidst på dagen blev der padlet lidt rundt på søen i flyderingen.

Nyeste fangster på FiskeFoto

Klik på et af ikonerne her under, hvis du vil dele din rapport.

Kasper Strube Webdesign
Shopping guide
Det største udvalg - I den største butik – Til den bedste pris.
Fiskegrej og havture med M/S Bodil og M/S Muddi.
Find din nærmeste forhandler af kvalitetstøj fra Geoff Anderson her
Udlejning af fiskekajakker og guidede fisketure ved Hvide Sande og i Ringkøbing Fjord
Spændende fiskegrej til en god pris!
Gummidyr til regnbueørred, aborre, gedde og andre rovfisk!
Find FiskeFoto.dk på Facebook
Pausefiskeren.dk

Find profil