Sport Dres
Pallex
Geoff Anderson
fiskpaakrogen.dk
Emma Line
Geoff Anderson
Lystfiskeri på Lesbos 2026

Lystfiskeri på Lesbos 2026

Oprettet lørdag d. 25. juli 2026
Årets familieferie med min kone, 2 døtre og svigersønner gik til den græske ø Lesbos i Middelhavet.

Vi havde booket et dejligt hotel i byen Petra, det passede nemlig perfekt da der lå en fin havn med mole blot 500 meter fra hotellet.
Fiskestangen og lidt grej var naturligvis med i bagagen.
Jeg havde bundet lidt paternoster tackler hjemmefra med tynde liner og str. 14 og 16 kroge på.
Desuden havde jeg lidt line med i forskellige brudstyrker, blink, flåd samt lodder i forskellige vægte.

Kardinal fisk, mest aktiv i mørket.
Kardinal fisk, mest aktiv i mørket.
Amberjack 2 kg. virkelig stærk fighter.
Amberjack 2 kg. virkelig stærk fighter.
Saddel havrude.
Saddel havrude.
Rainbow wrasse, dem var der mange af.
Rainbow wrasse, dem var der mange af.
Min lokale fiskemakker, flink fyr.
Min lokale fiskemakker, flink fyr.
Papegøjefisk.
Papegøjefisk.
Agnen kunne jeg købe i det lokale supermarked. Der blev indkøbt toastbrød og frosne rejer. I forvejen havde jeg medbragt frysetørrede børsteorm fra Danmark, de virker også fanatisk godt.

Første dag på molen, stod op kl. 06.00 og gik af sted mens familien sov videre.
Helt alene på spottet og kunne se virkelig mange fisk i vandet.
Den første fisk kom i første dyp, en kending fra tidligere ture, madeira rockfish.
De næste arter fulgte hurtigt efter og da jeg besluttede at gå mod hotellet og lidt morgenmad, kunne jeg notere mig for 10 forskellige arter.
På vejen ind fra molen, spottede jeg en lille stime meget små multer str. 5cm.
Tanago krogene var med, så jeg gav det lige forsøget.
Efter små 10 minutter lykkes det og dagens 11 art var hjemme.

Helt j på den oplevelse måtte jeg af sted igen dagen efter. Der fik jeg de fleste arter igen, men fik tilføjet en fin kampvillig papegøjefisk.

Sidste dag på molen, af sted kl. 05:30 og der sad minsandten allerede en lokal ældre herre og fiskede med håndliner.
Han fik hurtigt nogle lidt større fisk og jeg blev noget nysgerrig på hvad han fiskede med, så jeg tog chancen og spurgte ham.
Det er altid chancen værd at spørge de lokale til råds, min erfaring er at de fleste er meget søde og hjælpsomme.
Denne ældre herre var bare så flink og hjælpsom og talte fint engelsk.
Han fiskede med små sardiner han halverede og en slags dej, han selv havde lavet.
Hurtigt fik jeg rigget om til løsline med str. 6 enkeltkrog, fik monteret en halv sardin, doneret fra min nye fiskeven.
Der gik kun 3-4 minutter inden sardinen blev snuppet af en større fisk.
Jeg fik en virkelig fed fight med flere hidsige udløb, og til sidst kunne jeg i selskab med makkeren lande en flot amberjack på ca. 2 kilo.
Virkelig en drømmefisk!
Ny halv sardin monteret og få minutter senere var der hug igen. Denne gang havde en flot gaffelmakrel snuppet agnen, endnu engang en fed fight.
Min makker var i mellemtiden løbet tør for sardiner, så vi fiskede i stedet med den dej han havde lavet.
Det gav endnu en fin fisk i form af en godt fightende saddel havrude.
Klokken var blevet 08.30 og det var tid til af gå mod hotellet og få lidt morgenmad med familien.
Min makker fik et håndtryk og tak for hjælpen og det gode selskab.
På vej ind, så jeg endnu en stime multer, denne gang i størrelse 25-40 cm.
Det skulle lige have sidste forsøg.
Multer kan godt nok være tricky, de åd alt brødet, lige på nær, det lille stykke hvori min str. 14 krog sad.
Men tålmodighed betaler sig ofte og efter ca. 45minutter lykkes det endelig.
En fin multe på ca. 25cm blev landet.
Det blev turens sidste fisk, og status blev hele 17 forskellige arter, der i blandt 9 helt nye.
Helt guddommeligt fiskeri, især for en artsfisker.
Lesbos, jeg kommer helt sikkert retur en dag.

Goldblotch grouper.
Goldblotch grouper.
Tyndlæbet multe, svær at overliste .
Tyndlæbet multe, svær at overliste .
Gaffelmakrel, gav en god fight.
Gaffelmakrel, gav en god fight.
Blankesten.
Blankesten.


Forfatter:


Andre artikler

Shopping guide
Det største udvalg - I den største butik – Til den bedste pris.
Speciallavede forfang til torsk, havkat, lange, makrel mm.
Find din nærmeste forhandler af kvalitetstøj fra Geoff Anderson her
Spændende fiskegrej til en god pris!
Havture med M/S Bodil og M/S Muddi.
Find FiskeFoto.dk på Facebook
Pausefiskeren.dk