Pausefiskeri på Azorerne 2025

FiskeFoto.dk › Artikler › Pausefiskeri på Azorerne 2025

Oprettet mandag d. 28. juli 2025

Fiskearter på denne tur til Azorerne

Comb Grouper (Mycteroperca fusca)
Golden Grey Mullet (Chelon auratus) - guldmulte
Parrotfish (Sparisoma cretense) - almindelig papegøjefisk
Moroccan White Seabream (Diplodus cadenati)
Axillary seabream (Pagellus acarne) - arkananisk blankesten
Bermuda Sea Chub (Kyphosus sectatrix)
Wrasse-species (Symphodus caeruleus)

Azorernes artsrigdom - charterferiens skællede bonus!
Hvor heldig kan man være? Der var kun 800 meter fra det tilpas mondæne hotel i Ponta Delgada (familieferiens headquarter og trygge base) til hotspottet, som den unge Hr. Strube - denne sides fiskofile webredaktør - havde tilsendt Pausefiskeren! Kasper havde på spottet tidligere fanget bl.a. papegøjefisk og kuglefisk - de ville pynte med deres portrætter hjemme på Æ Pralstow!

Men altså: Efter de klassiske turistbesøg rundt på hovedøen São Miguel ved bl.a. vulkankratersøerne (uden fisketilladelse!), mad tilberedt i de termiske kilder, forfriskende dyp i poolen og (svedfrembringende) shopping, blev det på 6.dagen endeligt tid til en omgang velfortjent pausefiskeri på molen. Søndagen blev valgt, da der i hverdagene var heavy trafik med om- eller tilbygning af havnen lige lidt længere ude end det udpegede spot. Byggeriet betød, at spottet havde ændret karakter, siden Kasper havde fisket der. Store betonklodser er nu placeret som kystsikring og/eller stabiliserende elementer på molen og i bassinet. Mere struktur og flere kanter at fiske på!

Den ydmyge lærling ud i det eksotiske artsfiskeris tegn følger selvfølgelig Master Strubes anvisninger: Forfodring med toastbrød, montage af lille krog - størrelse 14 - på tyndt forfang. Potentielt med et lille splithagl på linen, hvis brødet bliver pillet af fisk i størrelse ekstra-small, inden det når ned til individer med lidt størrelse på!

Formiddagens sol tager til, mens der fortsat forfodres hen over de flade betonelementer, der er en del af den nye og/eller midlertidige kystsikring. Der er ved højvande til at starte med 20-30 cm vand at svømme på. Mindre multer stimler sammen og begynder hurtigt at slupre brødstykkerne i sig. Når brødet når ud over elementernes kant og svæver i dybet, skynder junior-multerne sig tilbage. Og mens jeg rigger til, opdager jeg grunden til deres forsigtighed: En 70-80 cm lang og tynd skygge skyder forbi lige under mig og rundt om blokken. Barracuda på rov?

Atlanterhavets beboere får Pausefiskeren til at smile!

Comb Grouper (Mycteroperca fusca).

Forfodringen sætter gang i multerne.

Spøjst! Selv på en spændende ø med en voldsom lækker natur kan molefiskeri på en menneskeskabt havn stadig være magisk!

Bermuda Sea Chub (Kyphosus sectatrix).

Toastbrød og små kroge - keep it simple!

Allerede i andet kast med en lille stykke brød på krogen er der hug! De små multer puffer rundt med agnen, men ignorerer den ved kanten. Brødet har nu suget vand og triller ned af betonblokken, og uden jeg egentlig ser en bevægelse, mærker jeg pludseligt et resolut hug i dybet. Bestemt opstramning af linen - og en hidsig fight begynder. Den gamle, men stadigt dejligt følsomme, Shimano Beastmaster-rejsestang vipper godt i spidsen - og et sølvfarvet lyn (som ligner en “bream”, jeg tidligere har fanget i Middelhavet og på turbåd ved Algarve-kysten) danser for enden af linen. Det når jeg lige at konstatere - og væk er fisken! Slap line! Men spottet var altså rigtig nok hot!

Derfra går det forholdsvis raskt afsted på artslisten. Første fisk i hånden på Azorerne er en lille grouper i dejlig camouflage, der tager brødet halvt nede i vandsøjlen i skyggen af betonkanten. Det var næsten lige før det skulle fejres - men det omfattende liv i vandet giver fiskefeber i usædvanlig høj grad! Der er jo potentielt flere fiskearter på pladsen, som ikke er noteret på Pausefiskerens CV … endnu!

Bl.a. havde multerne jo på tidligere ferier undgået at blive en del af fangsthistorikken - og her bøvler de rundt lige nedenfor molen i stimer i 10-15 cm-størrelse og mindre grupper af 25-35 cm-fisk. Det måtte lykkes denne gang til trods for deres snu mundtøj, der så ofte nulrer brødet af krogen uden man kan nå at reagere! De første kontakter med multerne er en geninspilning af tidligere tures forsøg - 4-5-6 eksemplarer styrter sig over agnen og når man endeligt tror, man mærker noget, der giver anledning til et tilslag, så forsvinder de - og efterlader en nøgen krog!

Efter en tålmodighedsprøve eller 5 og nyt brød klemt på med smårystende hænder (grundet fiskefeberen), er der igen tumult omkring agnen. Med tilbageholdt åndedræt ses det hvide brød lige under overfladen i slowmotion forsvinde ind i munden på en fin multe - der strammes forsigtig op - og fast fisk! Multen eksploderer i overfladen! Efter et par vilde 8-taller kan fisken lige under 30 cm løftes på molen til fotografering - endeligt! Efter så mange års drillerier rundt på feriedestinationernes moler!

Det skal fejres … men ikke nu! Blodet pumper ungdommeligt gennem Pausefiskerens aldrende årer - mon der er mere fangstmæssig tilfredsstillelse i vente? Denne gang går der dog flere forsøg uden kontakt ude ved betonblokken. De mindste multer driller med deres dans om agnen - og de får da stjålet brødet i ny og næ. Der kastes i stedet langs molen i håbet om at tiltrække en fisk, der faktisk kan og vil æde brødet inkl. krog. Brødet svæver dog uden voldsom opmærksomhed fra havnebassinets indbyggere helt til bunden og er til trods for det klare vand tæt på usynlig i molens skygge. Næsten umærkeligt nærmer en fisk sig - og inhalerer agnen! Tilslag! Og efter nogle få, men kraftfulde flugtforsøg, sikrer en glidende ophaling det efterstræbte eksemplar af papegøjefisk! Ikke en gang fisket i 30 minutter - og så er et af de absolutte ønske-fangster allerede noteret! Pragtfuld! Der må nu officielt indtages en af de lokale pilsnere fra Melo Abreu! “Saúde!”, som de siger herude!

Efter et par læskende slurke bryg og en lille glædes-polka kastes den agnede krog på ny ud over betonelementet. En stor stime af mindre fisk runder kystsikringen og har nysgerrig retning mod brødet. Mens de små munde i flere omgange plukker agnen i stykker, passerer en sort, høj og smal rundlig fisk omkring 40 cm i diameter forbi under mig. Og 3 minutter senere kommer den tilbage af samme rute langs molen - dog med en fart, der gør, at jeg ikke kan nå at friste den med det synkende brød. Uh!

Axillary seabream (Pagellus acarne) - arkananisk blankesten.

Havneliv - kontraster. Drengen med kæp og snor, der prøver at fange multer - og sportsfiskeren med sin nyfangne trofæ-tun.

Parrotfish (Sparisoma cretense) - almindelig papegøjefisk.

Wrasse-species (Symphodus caeruleus).

Multens drilske læber - denne gang blev den dog snydt!

Saúde! Pausefiskeren skåler i lokalt øl og fejrer fangsten af papegøjefisken.

Moroccan White Seabream (Diplodus cadenati).

Hypnotiserende smukt!

Byggeriet holder heldigvis søndagslukket!

Golden Grey Mullet (Chelon auratus) - guldmulte.

Til gengæld får jeg ved stimens 3. passage af fiskespottet hul på fangsten af de tidligere nævnte små brødrøvende banditter. Når de nu alligevel blokerer for fiskeriet efter andre arter, så kan jeg lige så godt tilfredsstille min nysgerrighed. Med små helt tynde aflange brød-pølser på krogen når den næste brødrøver ikke at lure faren! Det viser sig at være en arkananisk blankesten - én af rigtig mange! Herligt sommerfiskeri! Arterne på spottet skifter over tid - og nogle arter tager brødet i overfladen, andre tager det først når det svæver ned i vandsøjlen. Fiskemissionen midt i familieferien varer lidt over 4 timer. Skællet mindfulness på mindst 5. niveau! For at gøre en lang fiskefornøjelig fortælling kort(ere), så lykkes det at kroge i alt 7 nye arter på det lille spot ved den vestligste del af havnen i Ponta Delgada.

Artsnavnene er noteret med tilpas forbehold - jeg har lært, at det kan kræve bl.a. fintælling af finnestråler, gællestave og opmåling af brystfinnernes afstand i forhold til munden osv. Men der har været gode folk inde over de nævnte arter - bedste mands bedste bud!

Imens de sidste kølige dråber fra det lokale bryghus forfrisker under sammenpakning af grejet, undrer jeg mig over den lokale vejrguds lunefulde humør. Fiskeriet startede i bagende sol og i underkanten af 30 grader og vindstille, derefter blæste det op med “kølige” vindstød, efterfulgt af meget overskyet, stille vejr og enkelte regndråber, inden det afsluttende igen blev rigtigt lunt med få skyer på en meget blå himmel. Den lille ø 1500 km ude i Atlanterhavet har et næsten uforudsigeligt klima. Men hvad hunden, som jyde er man vel egentlig vant til noget lignende fra den danske sommer!

PS: Endnu en gang storskællet tak til Kasper for tippet om hotspottet!

//Pausefar

Forfatter: Finn Bendorff Pedersen