Sport Dres
Pallex
Geoff Anderson
fiskpaakrogen.dk
Emma Line
Geoff Anderson
Artsfiskeri på Tenerife 2025

Artsfiskeri på Tenerife 2025

Oprettet lørdag d. 25. oktober 2025
Danny Søhus og jeg havde sat hinanden stævne til en uges artsfiskeri på Tenerife i uge 42 2025.
Vi havde booket et hotel i Los Gigantes, som blev vores naturlige udgangspunkt hele ugen.
Vejret var helt perfekt hele ugen. 23 - 25 grader, 1 - 3 m/s og sol. Vi havde valgt at leje en bil hele ugen, hvilket var ganske billigt. Lige godt 600 kr. for en hel uge med fri km. Benzinen er billig dernede, og vi endte med blot at bruge for ca. 230 kr hele ugen.
Vi ankom sidst på eftermiddagen søndag, og inden vi endte på hotellet var det faktisk blevet mørkt. Lidt fiskeri i mørket på den lokale lille mole blev det dog til, men vi mærkede intet. Ikke lige den ønskede start…. Vi spinfiskede dog kun, hvilket skulle vise sig at være en fejl, da langt de fleste fisk vi fangede på turen, blev fanget ved medefiskeri.

Mandag

Som mål havde vi en mole i San Juan, som jeg havde researchet mig frem til. Vi kørte tidligt, inden det blev lyst og nåede molen en halv times tid inden solopgang. Jeg kørte ud på molen, hvilket vi af en lokal pænt fik at vide, at det måtte man ikke. Jeg fik dog læsset Danny og grejet af, inden jeg kørte ind for at finde en p-plads.
Der skete ikke det store, før det begyndte at blive lyst. Første fisk var så vidt jeg husker en rigtig flot macaronesian sharpnose-puffer.

Den blev hurtigt efterfulgt af madeira rockfish, ornate wrasse, guinea pufferfish, samt de gudesmukke canary damselfish.

Der var god aktivitet i overfladen, og flådfisket brød gav hurtigt nogle smukke okseøjefisk.
Vi prøvede at fiske nogle små levende agnfisk under flåd, og pludselig havde Danny en større fisk på. Det viste sig at være en eastern atlantic trumpetfish. En smuk men også en jest besynderligt udseende fisk. Ganske kort efter kunne jeg også føje den til artslisten.

Da vi kom hjem til Los Gigantes fik vi testet de lokale rockpools. Der var rockpool blennies overalt og de var helt vildt aggressive. Ofte reagerede de på agnen allerede inden den ramte vandet. Vi fik også begge to redlip blenny, om end de var noget sværere at lokke til hug. I den ene rockpool gik der også en lille stime multer. Jeg fik fanget en enkelt af dem, og det var umiddelbart en tyklæbet multe.

Endnu ikke helt fiskemætte kørte vi om aftenen atter til molen i San Juan. Fiskeriet var nu helt anderledes. Agntyvene i form af ornate wrasses og pufferfish var nu helt væk. Der var godt gang i madeira rockfish, men der var også mange mediterranean cardinalfish.

Danny medede med en hel agnfisk på bunden, og pludselig blev den taget. En tung fight begyndte på det relativt lette grej. Efter et kvarters tid kom fisken til overfladen, og vi kunne konstatere, at en fin pigrokke havde taget agnfisken. Vi stod ca. 3 meter over vandet, så vi kunne ikke nå rokken, og den var alt for tung til at forsøge at løfte den i linen. Danny fik den trukket hen til en stige, men mens vi overvejede, hvad vi så skulle gøre, så slap krogholdet.
Jeg havde indtil da også haft en agnfisk på bunden, men jeg kunne godt se, at med min stang med 20-60 grams kastevægt, så ville jeg nok ikke have en chance for at lande en rokke i den størrelse. Derfor lavede jeg et andet tackel, hvor agnfisken var hævet 40-50 cm over bunden. Dette skulle dog kort efter vise sig ikke at være tilstrækkeligt i forhold til at undgå rokker. Min agnfisk blev taget og endnu en tung fight kunne begynde. De første udløb var tunge og lange, men hver gang fik jeg bremset og drejet fisken. Efterhånden blev udløbene kortere, og fisken nærmede sig molen. Den var tung som bare pokker, og stangen gik nærmest i parabol. Men efter 20 minutter dukkede fisken op.

Det var endnu en rokke, og endda endnu større end den Danny kort forinden havde mistet. Men nu var gode råd endnu en gang dyre. De næste 5 minutter brugte jeg på langsomt at trække rokken længere ind af molen. Her fik vi ved fælles hjælp og via en lånt gaf, pigrokken op af vandet. Danny lavede i den forbindelse et sublimt arbejde. Pigrokken blev målt til 144 cm, med en anslået vægt på et sted mellem 25 og 30 kg.

Tirsdag

Vi startede lidt senere denne dag. Der skete ikke så meget på bunden her omkring middagstid. Til gengæld var der godt gang i fiskeriet i de øvre vandlag. Brødet vi kastede ud lokkede virkelig mange fisk til. Udover de mange okseøjefisk, var der også nogle mindre fisk, som hurtigt pilede til, når brødet ramte vandet. De ville dog ikke rigtig noget. Først da jeg skiftede til et fritflydende lille stykke brød, lykkedes det at lokke dem til at hugge. Det viste sig at være små white trevallys.

Der var også tusindvis af små fisk inde langs molen. De var ikke større end 4 - 8 cm, og viste ingen interesse for brødet. Til sidst prøvede jeg med en ubelastet tanagokrog agnet med et mikro stykke brød. I starten viste de stadig ingen interesse. Måske fordi de konstant blev jagtet af små barracudaer. I en pause fra den næsten konstante jagt, begyndte fiskene så småt at vise interesse. Flere var henne og smage på brødet, dog uden at ramme krogen. Til sidst var der dog en, som blev hængende. En lille fin stribefisk. Muligvis en storøjet stribefisk.

På et tidspunkt gik jeg lidt længere ind af molen. Her var der et område med sand, blandet med lidt sten. Her fangede jeg først den jest usædvanligt udseende wide-eyed flounder.
Og kort efter fangede jeg faktisk også en lille atlantic lizardfish. Det blev til lidt flere flounders inden jeg opgav fiskeriet der. Der var nemlig virkelig mange pufferfish over sandet, som hele tiden overfaldt og tømte vores kroge.
Tilbage til flådfiskeriet. Her lykkedes det inden for kort tid for os begge at fange en stribet havrude. En gudesmuk lille fisk.

Vi havde fået provianteret i den lokale mini-supermarked, og kunne derfor fiske videre ind i mørket. Først var det madeira rockfish og medeterranean cardinalfish som dominerede. Men efterhånden begyndte der at dukke nogle lidt sjovere fisk op ude på sandet. Først fangede jeg en lille fin bastard gryntefisk. Herefter blev det til en stribe akarnaniske blankesten, som havde en helt karakteristisk orange mund. Afslutningsvis fik jeg en noget større gryntefisk.

Onsdag

Vi startede i San Juan kort efter det blev lyst, og det gav de sædvanlige arter de første par timer. Sidst på formiddagen prøvede jeg igen inde over sandet. Første fisk var den sædvanlige pufferfish. Næste fisk var lidt mere spændende. Der var tale om en rigtig fin atlantic lizardfish på hele 29 cm.

Herefter gik jeg ud til Danny som fiskede med en form for pasta, vi havde købt i den lokale grejbutik. Fiskene var helt vilde med det, men desværre sad det rigtig skidt på krogen. Danny flåede den ene okseøjefisk op efter den anden, og en enkelt easternatlantic trumpetfish fik han også. Jeg brugte brød, men det gav ikke helt så mange fisk. På et tidspunkt huggede en lidt stærkere fisk dog brødet. Det viste sig at være en rigtig fin stribet rorfisk.

Vi havde set de lokale fange flere farvestrålende fisk. Vi kunne se dem svømme rundt nede i det ultraklare vand. De var ofte henne og kigge på det synkende brød, vi fiskede efter dem med, men de afviste hver gang. Derudover kom pufferfish og ornate wrasse dem ofte i forkøbet. Jeg fik dog til sidst knækket koden. Ved at lade brødet synke og derefter forsigtig jigge det op og ned, så lykkedes det mig at fange to hanner og 4-5 hunner af european parrotfish. Især hunnen var gudesmuk med sine røde, lilla, grå og gule farver.

Der svømmede flere flotte stribede fisk rundt mellem parrotfiskene. Men de ville SLET ikke noget. De spiste først af brødet, når de øvrige fisk havde fået det fri af krogen. Det var virkelig frustrerende. Jeg prøvede med brød fisket helt uden belastning. Det blev straks angrebet af wrasse, puffers osv. Men en sjælden gang, når barracudaerne havde været forbi og skræmt småfiskene væk, så kunne brødet frit synke ned til de stribede fisk.

Til sidst lykkedes det mig at fange et par stykker af dem. Jeg har brugt ordet gudesmuk flere gange i dette skriv, men må endnu en gang bruge udtrykket. Disse fembåndede sergentfisk er altså bare gudesmukke, og fighter derudover ganske fint.

Torsdag

Torsdag var helliget et roadtrip til Teide, den store vulkan midt på øen. En spændende og smuk tur op gennem bjergene, hvor der af og til var særdeles langt ned. Efter 1½ times kørsel var vi kommet op i næsten 2300 meters jde, hvorfra vi skulle videre med svævebane, og næsten helt op til toppen. Desværre viste det sig, at svævebanen var lukket pga. hård vind på toppen…
Dermed havde vi en halv dag uden nogen planlagt plan. Hvad gør man så? Man tager da ud og fisker.
Vi kørte til Los Americanos, hvor et område med rockpools skulle testes. Det så virkelig spændende ud. Det var dog de sædvanlige rockpool blennies og redlip blennies samt ornate wrasses, der dominerede. Lidt jere oppe var der en kunstig rockpool, som nok oprindelig var lavet som et sted, hvor man kunne bade. Denne rummede jest overraskende ud over en masse rockpool blennies, også en masse madeira gobies. Danny fik hurtigt fanget nogle stykker af dem, mens jeg måtte kæmpe lidt mere med dem. Men til sidst lykkedes det dog.

Jeg opdagede en lille flok multer, som let lod sig lokke med små stykker brød, og vi fik begge nogle stykker. Danny havde spottet en meget lille zebrastribet fisk. Jeg satte min mindste tanagokrog på og agnede op med et mikro stykke frysetørret børsteorm (En aldeles glimrende agn til fiskene dernede). Den lille fisk viste interesse, men blev hver gang overhalet af de grådige rockpool blennies. Og til sidst måtte jeg opgive.

Aftenfiskeriet blev endnu en gang henlagt til molen i San Juan. Det var atter en gang primært de sædvanlige fisk vi fangede. Jeg fangede dog et par fine dublerer af atlantic lizardfish, og Danny havde virkelig fået hul på de wide-eyede flounders.
Jeg var dog heldig, da der lige pludselig sad en lille lizardfish på min krog. Og minsandten om det ikke var turens eneste diamond lizardfish.

Efterhånden som mørket faldt på, dukkede der igen flotte bastard gryntefisk og akarnaniske blankesten op. Molen er døgnbemandet med forskellige typer vagter, og denne aften blev molen lukket noget tidligere end de foregående aftener. Men så kunne vi da for en gangs skyld komme relativt tidligt i seng. Dog nåede vi for første og eneste gang på turen forbi hotellets bar, hvor der var karaoke. Desværre kunne Danny ikke lokkes på scenen.

Fredag


Vi startede på molen i San Juan kort efter solopgang. Jeg ville forsøge at fange endnu en stor lizardfish eller måske forbedre min wide-eyed flounder. Jeg fik ret hurtigt en lizard og et par pufferfish. Herefter fik jeg en fisk, der fightede lidt anderledes. Til min overraskelse, så var det en sild, som havde taget det lille stykke blæksprutte.

Men var det nu en sild? Den havde ikke løse skæl, og så generelt lidt anderledes ud end sild. Og da de lokale kaldte det for en sardin, så måtte der lidt research til. Vi kom frem til at det så ud til at passe med en madeira sardinella, altså en madeira sardin. Jeg brugte efterfølgende en del tid på at fiske efter barracudaer og garfish, men jeg havde lige så lidt held med det som alle de andre på molen…

Lørdag

Lørdag var vores sidste fiskedag. Vi følte lidt, at vi var løbet lidt tør for nye arter på molen i San Juan. Vi valgte derfor at prøve en anden mole i Adeje. Det var den for nogen måske kendte mole fra “Nak og æd”, hvor de i programmet skulle forsøge at fange bastard gryntefisk. Vores mål var dog i stedet filefish og dusky grouper, som jeg havde set blive fanget fra molen i en video på YouTube.
Vi ramte molen i stigende vand, og da molen i forvejen ligger lavt, så gav det jævnligt vand ind på molen, hvilket Danny måtte konstatere med våde sko til følge…
Jeg fik fanget turens første fisk på kunstagn i form af nogle madeira rockfish. Det var i det hele taget lidt underligt, at fiskene på Tenerife generelt virkede afvisende over for kunstagn…

Danny fik fanget lidt lizardfish og wide-eyed flounders. Efterhånden som solen kom jere på himlen, så kom der også mere gang i fiskene ved stenene. Jeg så en muræne, som vi begge efterfølgende uden held fiskede efter. Tættest på kom jeg, da jeg fik bidt hovedet af min agnfisk. På stenene kunne vi jævnligt se nogle store blennies. Vi var overbevist om, at det måtte være en ny art for turen. Efter noget tid fik jeg overlistet en af dem på trods af svære forhold med dønninger, der rullede ind. Desværre viste det sig at være en redlip blenny som vi tidligere på turen havde fanget i rockpools. Denne var dog markant større, og faktisk en ret flot fisk.

Vi fiskede begge to efter duskyg roupere, men helt uden held. Det lykkedes dog en anden fisker på molen at fange en fin en på wobler. Da der over middag ikke rigtig skete det store, valgte vi at køre hjem mod Los Gigantes.
Her havde vi fået et tip om en lille kunstig sø med tilapiaer. Søen viste sig dog at være totalt utilgængelig, så det blev droppet. Den lokale havn i Los Gigantes var der umiddelbart fiskeri forbudt i, men det så ud til, at man måtte fiske på den yderste del af molen. Dette viste sig efterfølgende ikke at være tilfældet… Jeg nåede dog at fange en hårdt fightende stribet rorfisk, inden vi opdagede dette…

Sidste stop på turen blev nogle lokale rockpools. Turen ned over klipperne var dog lidt tvivlsom, så Danny forblev i tilskuerens rolle. Det væltede med fisk i disse rockpools. Primært de sædvanlige rockpool blennies, men der var også en del madeira gobies samt multer. Jeg fik hurtigt fanget nogle stykker af hver. Multerne var dog drilske og lod sig kun lokke af et lille stykke brød på en ubelastet tanagokrog. Til slut fangede jeg en smuk lille canary damselfish, som blev turens sidste fisk.

Kæmpe tak til Danny Søhus for en fantastisk og mindeværdig tur.


Forfatter:

Akarnaisk blankesten.
Akarnaisk blankesten.
Atlantic lizardfish.
Atlantic lizardfish.
Bastard gryntefisk.
Bastard gryntefisk.
Canary damselfish.
Canary damselfish.
Diamond lizardfish.
Diamond lizardfish.
Eastern atlantic trumpetfish.
Eastern atlantic trumpetfish.
European parrotfish.
European parrotfish.
European parrotfish.
European parrotfish.
Fembåndet sergentfisk.
Fembåndet sergentfisk.
Guinean pufferfish.
Guinean pufferfish.
Macaronesian sharpnose pufferfish.
Macaronesian sharpnose pufferfish.
Madeira goby.
Madeira goby.
Madeira rockfish.
Madeira rockfish.
Madeira-sardinel.
Madeira-sardinel.
Mediterranean cardinalfish.
Mediterranean cardinalfish.
Ornate wrasse.
Ornate wrasse.
Ornate wrasse.
Ornate wrasse.
Pigrokke.
Pigrokke.
Redlip blenny.
Redlip blenny.
Rockpool blenny.
Rockpool blenny.
Storøjet stribefisk.
Storøjet stribefisk.
White trevally.
White trevally.
Wide-eyed flunder.
Wide-eyed flunder.

Andre artikler

Shopping guide
Det største udvalg - I den største butik – Til den bedste pris.
Speciallavede forfang til torsk, havkat, lange, makrel mm.
Find din nærmeste forhandler af kvalitetstøj fra Geoff Anderson her
Spændende fiskegrej til en god pris!
Havture med M/S Bodil og M/S Muddi.
Find FiskeFoto.dk på Facebook
Pausefiskeren.dk