Sport Dres
Emma Line
Geoff Anderson
Westcoast Sportfishing
fiskpaakrogen.dk
Crazy Fish

Suder-tur med ny personlig rekord


Beskrivelse af turen:
En ny mose som jeg aldrig før havde fisket i, skulle testes! Jeg havde fået adgang til søen igennem min onkel, og han fortalte at der blev fanget en del gedder og mindre aborrer og skaller i søen, men engang havde han også fanget en større og meget slimet fisk... det måtte jo næsten være en suder, for en brasen mente han ikke at det var.

Jeg startede fiskeriet ved 20 tiden. Et par kugler forfodring til de formodede sudere blev kastet ud et par forskellige steder, og så blev et par stænger rigget til med penneflåd og majs. Meget hurtigt var der aktivitet på pladsen, og en masse små bobler indikerede at der nok var fisk ved bunden. Det skulle dog vise sig, at det ikke var de ønskede sudere, men tusindvis af små skaller - en ren plage, når der skal medes efter søens store fredfisk! Jeg fangede mange skaller, men pludseligt fik jeg noget på, som bestemt ikke var en skalle. Min lille UL stang blev i den grad testet af en fisk som tog lange tunge udløb. Jeg fiskede med meget tynd line, så fisken kunne ikke fightes for hårdt. Det måtte jo næsten være en suder, og en stor en af slagsen. Skuffelsen var dog stor, da fisken gled ind over netkanten - en lang og tynd gedde som havde taget min flådfiskede majs!? Gedden var 83 cm. lang og vejede beskedne 2,9 kilo. Og ved nærmere eftertanke har gedden måske ikke hugget direkte på majsen, men i stedet på en skalle som kort for inden havde bidt på?... Gedden kom tilbage i vandet, og jeg kæmpede mig videre igennem de tusindvis af små skaller.

Ved 23 tiden kom et lidt anderledes hug, penneflådet som var monteret med et knæklys, bevægede sig langt til jre uden at gå under, og så stoppede det... hmm... ingen fisk? Men flådet gik lidt op og lidt ned, og så faldt modhugget. For enden var der en tung fisk, som padlede godt igennem! Endnu en mose-gedde? Nej! Denne gang var det den ægte vare. En dejlig suder og ny personlig rekord på 2,467 kilo og 66 cm.! En forøgelse af min tidligere PR. (2,001 kilo) på 466 gram. Så var turen vist reddet! Ved 12 tiden riggede jeg en stang til med et bundforfang agnet med regnorm, og lagde den i bidmelderen, og så lagde jeg mig til at sove i soveposen under æbletræet.

Kl 2:30 blev jeg vækket af et enkelt bip fra bidmelderen, jeg satte mig op i soveposen og lyttede efter, og så gik bipperiet amok, jeg fik mine gummistøvler på, og sprang ned til den hylende bidmelder. Stangen blev løftet, og naturligvis var der fisk for enden! En flot suder som vejede få gram mindre en den forrige, kunne det være den samme? Nej fisken var 13 cm. kortere end den forrige, så man må sige at den har været i forholdsvist god stand. Selvom at jeg kun havde fået et par timers søvn, kunne det vist ikke betale sig at gå i seng igen. Jeg fortsatte bundmedefiskeriet og fiskede også med mine to stænger med penneflåd og majs. Et par timer senere fik jeg en suder på 1,815 kilo / 37 cm. Da det rigtigt begyndte at lysne bed skallerne igen, og jeg fik også et par aborrer - på majs!

En godkendt tur til et nyt vand, som vist hellere må få et besøg igen senere på sommeren.

(En kvik bruger har opdaget at der vist har været noget galt med målebåndet eller ham der målte fiskene. Suderne har været 47, 53 og 56 cm. Jeg må have mig et nyt målebånd. Tak til Brian.)

Fangster fra denne rapport

Suder (Tinca tinca) Fanget ved medefiskeri. Ny personlig rekord suder! :) Østjylland, mose ved Skanderborg (Sø / mose) fredfisk, majs, regnorm, sommer, morgen, aften, fight

Suder (Tinca tinca)

Fanget ved medefiskeri på penne flåd - med majs på enkeltkrog
Fangst tidspunkt aften
Vægt:
2,467 kg.
Længde:
56 cm.
Konditionsfaktor:
1,40
Ny personlig rekord suder!
Kasper Strube (mandag d. 22. juni 2015 01:06:39)
Jeg har også lige kontrolleret billedet af gedden, men den har virkeligt været så slank som der står hehe
Kenny Pedersen (mandag d. 22. juni 2015 03:33:56)
Stort tillykke med den fine nye PR.
Kasper Strube (mandag d. 22. juni 2015 07:09:36)
Mange tak
Du ser nu de 3 seneste kommentarer. Vis alle kommentarer >>
Gedde (Esox lucius) Fanget ved medefiskeri. Gedde fanget på majs! Måske har gedden hugget efter en skalle, som har været kroget. Gedden var kroget meget yderligt, hvilket nok var grunden til at jeg var så heldig vat få fisken på land - jeg fiskede jo ikke med stålforfang! Østjylland, mose ved Skanderborg (Sø / mose) glubsk, rovfisk, agnfisk, stålforfang, forfang, ælling, vandrotte

Gedde (Esox lucius)

Fanget ved medefiskeri på penne flåd - med majs på enkeltkrog
Fangst tidspunkt aften
Vægt:
2,9 kg.
Længde:
83 cm.
Konditionsfaktor:
0,51
Gedde fanget på majs! Måske har gedden hugget efter en skalle, som har været kroget. Gedden var kroget meget yderligt, hvilket nok var grunden til at jeg var så heldig vat få fisken på land - jeg fiskede jo ikke med stålforfang!
Aborre (Perca fluviatilis) Fanget ved medefiskeri. En aborre fanget på majs! Østjylland, mose ved Skanderborg (Sø / mose) striber, rygfinne, regnorm, majs, spinner

Aborre (Perca fluviatilis)

Fanget ved medefiskeri på penne flåd - med majs på enkeltkrog
Fangst tidspunkt aften
En aborre fanget på majs!
Skalle (Rutilus rutilus) Fanget ved medefiskeri. En af mosens mange små skaller. Østjylland, mose ved Skanderborg (Sø / mose) sølv, regnorm, majs, brød, fredfisk

Skalle (Rutilus rutilus)

Fanget ved medefiskeri på penne flåd - med majs på enkeltkrog
Fangst tidspunkt aften
En af mosens mange små skaller.

Stemningsbilleder

Gedden var heldigvis meget yderligt kroget!
Gedden var heldigvis meget yderligt kroget!
Alle 3 sudere manglede det øverste af halefinnen, hvordan kan det være?
Alle 3 sudere manglede det øverste af halefinnen, hvordan kan det være?
Suderens store mund, en rigtig støvsuger!
Suderens store mund, en rigtig støvsuger!
Lidt skaller blev hjemtaget og brugt som agnfisk til geddefiskeri senere på dagen.
Lidt skaller blev hjemtaget og brugt som agnfisk til geddefiskeri senere på dagen.

Nyeste fangster på FiskeFoto

Klik på et af ikonerne her under, hvis du vil dele din rapport.

Kasper Strube Webdesign
Shopping guide
Det største udvalg - I den største butik – Til den bedste pris.
Fiskegrej og havture med M/S Bodil og M/S Muddi.
Find din nærmeste forhandler af kvalitetstøj fra Geoff Anderson her
Udlejning af fiskekajakker og guidede fisketure ved Hvide Sande og i Ringkøbing Fjord
Spændende fiskegrej til en god pris!
Gummidyr til regnbueørred, aborre, gedde og andre rovfisk!
Find FiskeFoto.dk på Facebook
Pausefiskeren.dk

Find profil