Beskrivelse af turen:
Skal, skal ikke, det er lidt sent.. skal!
Jeg kørte med ganske lidt forberedelse mod Grenaa med en bøtte
regnorm fra haven. Min nifods med et bundforfang og min ottefods .. måske spinnefiske lidt efter årets første
hornfisk? Det kunne jeg lige overveje, når der var rigget op til
flade og kastet ud.
Jeg ankom ca. 2030. Havnen var velbesøgt, og jeg gik mod den store platform midt på den lange mole. Jeg talte kort med en tysker, der havde fanget omkring tyve små sej. Han sagde, at de stod tæt på molen, og det ville være en ny art for mig, så det ville jeg prøve senere.
Jeg
ringede min spinnestang op med
sildeforfang og et
blink uden krog. Jeg håbede at kunne snuppe et par
sild, jeg ville fiske under
flåd efter
hornfisk. Jeg mærkede intet de første minutter og begyndte at fokusere på min anden stang, der bevægede sig lidt. Mens jeg stirrede på stangspidsen, begyndte det at ruske i min spinnestang. Det føltes ikke rigtigt som
sild, men bid er bid. Da jeg halede ind, så jeg to silhuetter i vandet.det lignende udmiddelbart
makrel i form og størrelse, men det kunne ikke passe.
Jeg løftede dem forsigtigt op på molen og kunne konstatere, at en ny art var i hus: To små sej havde taget hver sin
sildeflue. Den ene var omkring 27 cm, den anden nok 33-35 cm. De kom i spanden, så jeg lige kunne nyde synet og få dem på ret køl igen, men et par minutter senere var de tilbage i havet.
Jeg kastede nogle gange mere i samme retning men uden held før ti minutter senere. Et godt hug men en meget underlig fornemmelse at hive ind. Det viste sig at være en lille
ising, der havde snuppet en
sildeflue. Den kom tilbage i vandet.
Jeg fik endnu en lille sej, men herefter gik det lidt i stå. Solen var lige gået ned, og tusmørket luskede sig frem. Der var en del aktivitet på min anden stang, men intet kom op. Jeg skiftede min spinnestang til et
blink med
trekrog. Den næste halve time gik med at miste en del sej - jeg skønner de fleste til 33-35 cm.
Efter en time kom der et gedigent hug på bundriggen, og endelig blev det siddende. Det føltes dog ikke som en
fladfisk, nærmere som en
fjæsing, og da den kom til overfladen, var der dog også en stor og bred mund og rygpigge, men heldigvis ingen gift. Det var en glubsk
ulk, der havde snuppet et bundt
regnorme. Det var anden nye art på dagen, og tilmed en jeg flere gange har fisket målrettet efter.
Resten af aftenen gik med flere småsej og at nyde udsigten. Vejret var skønt, lunt med let vind. Nærmest som en sommeraften. Til sidst var solen væk, og Venus stod flot over havnen, og da jeg havde glemt pandelappen i bilen, pakkede jeg sammen og kørte hjem.