Så kom kystørreden endelig

Da vejret skulle blive godt valgte jeg at give kysten endnu en tur efter havørreder, den her gang ved Ørnereden. Der bliver hurtigt dybt ved pladsen og jeg læste at den skulle være god om sommeren. Jeg startede med at fiske hen af mod Århus hvor at jeg på et tidspunkt pludselig så en fisk styrte imod min agn som nu var lige foran mig. Jeg mærkede fisken i stangen, men den blev ikke kroget. Den så ud til at have været ret lille og den virkede sølvskinende så jeg vil gætte på at det var en ørred der ikke havde været længe i havet. Senere på turen fik jeg et ordentligt hug og der var fast fisk. Jeg overvejede hvad det kunne være og hvor stort det var, men en havørred viste sig og så var der ingen tvivl om arten. Jeg forsøgte at få fisken gjort træt, men den trak ligesom ikke line ud på Trads af at jeg flere gange skruede på bremsen. Fisken blev dog nettet. Da jeg ikke turde at risikere at den sprang i vandet igen tog jeg nettet op på noget vådt sand og lagde fisken på det. Mit forsøg på at skåne fisken i mit gummimaskede net gik dog til grunde da fisken stadigvæk havde nogle kræfter tilbage i sig. Den fik flere gange sprællet sig ud på sandet og gnedet sig ind i det. Da jeg endelig kunne få fisken målt var den dog over de 40 så den kom bare med hjem. Jeg fandt bagefter ud af at bremsen på mit kysthjul er spejlvendt fra den på mit UL hjul og at jeg derfor fik strammet bremsen under fighten med fisken. Så gav det pludselig mening hvorfor at der ikke blev trukket line. Efter det fortsatte jeg hen imod Århus og affiskede vandet. Jeg fik nogle få nap og et enkelt hug som dog faldt meget kort efter. Jeg så desuden en følger som helt sikkert var under mål. Da jeg nåede tæt på en badestrand valgte jeg at skift agn og bevæge mig tilbage af igen. Det gav et hug fra en meget mindre fisk som viste sig at være en noget grådig fjæsing. Fjæsingen rystede sig af krogen lige ved vandkanten, men jeg fik skubbet den op på stranden med mine tykke vadestøvler og samlet den op med en tang. Fjæsingen blev derefter målt og kom ud igen. Den valgte dog at svømme ind og strande sig selv så jeg blev lige nødt til at puffe den i den rigtige retning før at den var på rette kurs. Efter flere nap, et mistet hug fra hvad jeg gætter på var endnu en fjæsing samt en fjæsing som igen endte i vandkanten, men som jeg dog lod slippe væk var turen nået til ende og jeg tog hjemad med min første havørred i behold.