Sport Dres
Emma Line
Geoff Anderson
Creeps 4 You
fiskpaakrogen.dk
My Fish Poster

Isfiskeri efter ørreder på put and take søen


Beskrivelse af turen:
Der skulle lokkes noget med ham der Pausefiskeren, for at få ham med på isen - varm suppe, gode fangstmuligheder og måske kunne han endda låne en rigtig lille isfiskestang. Men overtalt blev Finn da, og turen gik helt over vestpå til put and take søen Loch Nees. Her havde isfiskeriet været igang længe, og der var endda for nyligt blevet sat ørreder ud under isen igennem et hul.
På trods af at kalenderen sagde vinterferie, var der ikke mange andre lystfiskere på den frosne sø, men en masse gamle tilfrosne huller og blodpletter vidnede om, at der nok havde været godt gang i fiskeriet tidligere på is-sæsonen.
Finn og jeg fik genåbnet et par hullet med min økse, og de små stænger blev rigget til. Finn startede med en blood-worm jig, imens jeg prøvede den klassiske mormyska agnet med bienenmaden. Bienenmaden er nogle store maddiker, og kaldes på dansk for voksmøllarver.
Efter et par minutters fiskeri, havde vi spottet de første fisk, som kræsede om agnen nede under isen. Der gik heller ikke så længe, før der var hug på min mormyska. Dagens første regnbueørred fanget ved isfiskeri - fedt! Så var min fisketur reddet. Da vi ankom til søen var der ikke meget vind, men vinden tog til, og der kom også noget hvidt ned fra himlen. Vi måtte hellere rigge noget til, som kunne passe sig selv, og krybe i ly i et skur på land, hvor vi kunne lune os på lidt suppe.
Suppen nåede lige at blive færdig, og så hylede det på isen - bib - bib - biiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiib! Bidmelderen larmede, og jeg måtte spæne ud på isen, efter min stang. Fisken havde kroget sig selv, og efter en lille fight kom den til syne i ishullet. Endnu en fin regnbueørred fra Nees.
Vi fik efterfølgende spist vores suppe, og fik også lunet os på en død tante, varm cacao med rom, drinken hedder vist tote tante på tysk! Det begyndte at mørkne, og dagen var ved at slukke. Finn havde endnu ikke haft bid, men kort inden lukketid sad fisken der. Den havde taget en lille russisk jigg! Fisken sprællede på isen, og begge lystfiskere var veltilfredse!
En super tur på isen på Loch Nees, isfiskeri på put and take søerne oplever vi ikke så tit i Danmark, så det er med at udnytte chancen.

Fangster fra denne rapport

Regnbueørred (Oncorhynchus mykiss) Fanget ved isfiskeri. Nogle flotte regnbueørreder fanget ved isfiskeri på Loch Nees. Vestjylland, Loch Nees Put and Take (Put & Take) regnbueørredfiskeri, dambrug, put and take, flue, regnorm, powerbait

Regnbueørred (Oncorhynchus mykiss)

Fanget ved isfiskeri mormyska - med bienenmaden
Fangst tidspunkt middag
Nogle flotte regnbueørreder fanget ved isfiskeri på Loch Nees.

Stemningsbilleder

Pausefiskeren med hans allerførste regnbueørred fanget ved isfiskeri.
Pausefiskeren med hans allerførste regnbueørred fanget ved isfiskeri.
Finns første fisk er netop kommet på is!
Finns første fisk er netop kommet på is!
Finn tjekker isstangen imens jeg passer suppe-gryden.
Finn tjekker isstangen imens jeg passer suppe-gryden.
Isfiskeri på put and take søen Loch Nees i Vestjylland.
Isfiskeri på put and take søen Loch Nees i Vestjylland.
Finn jigger efter en ørred igennem isen.
Finn jigger efter en ørred igennem isen.
Der kigges efter fisk igennem hullet i isen.
Der kigges efter fisk igennem hullet i isen.
Gå til Gabriel Kirkeby's profil
Gabriel Kirkeby (tirsdagd. 16. februar 2021 22:42:34)
det er med at spotte fiskene når at man kan. så tager det heller ikke helt så lang tid at finde fiskene 🙂.
En regnbueørred som faldt for en stor regnorm er på vej op af hullet i isen.
En regnbueørred som faldt for en stor regnorm er på vej op af hullet i isen.
Efter put and take turen, tog jeg til Nissum Fjord. Den var totalt tilfrosset her i februar 2021.
Efter put and take turen, tog jeg til Nissum Fjord. Den var totalt tilfrosset her i februar 2021.
Klik på et af ikonerne her under, hvis du vil dele din rapport.

Shopping guide
Det største udvalg - I den største butik – Til den bedste pris.
Havture med M/S Bodil og M/S Muddi.
Find din nærmeste forhandler af kvalitetstøj fra Geoff Anderson her
Levende agn til fisketuren - levering lige til døren
Spændende fiskegrej til en god pris!
Få din helt egen fiskeplakat!
Find FiskeFoto.dk på Facebook
Pausefiskeren.dk