Sport Dres
Emma Line
Geoff Anderson
Netbait
fiskpaakrogen.dk
Geoff Anderson

En af årets fedeste havture...


Beskrivelse af turen:
Sikke en afslutning på en fremragende efterårsferie!

2 herlige bådture med hhv. Brian Kristensen og Skagen havfiskeklub er nu overstået.

Første tur foregik sammen med Brian Kristensen i hans fine båd, hvor vi stævnede ud fra Skagen havn for at fiske lidt blandede arter.
Målet for turen var ret simpelt en pighaj til Brian og ellers om muligt en ny art til os begge i form af enten småplettet rødhaj eller småmundet gylte.
Allerede i første drev, fangede vi en del af de normale arter, såsom mørksej, havkarusse, makrel, lange, m.fl.
Efter kort tid krogede Brian sin første pighaj, som dog endte med friheden, inden vi fik den i båden. Der skulle dog ikke gå længe inden Brian fik chancen igen og denne gang kom pighajen sikkert op i båden. Fedt, en ny art til Brian, hvilket han i den grad havde gjort sig fortjent til.
Herefter, overtog jeg lidt ubevidst showet, for hold da op en stribe unikke fisk jeg fik op i båden de følgende timer…
Først bør nævnes en gudesmuk rødnæb, som jeg lykkedes med at fange kort efter Brians pighaj. Fisken huggede på mit lille slæb agnet med børsteorm. I den anden ende fiskede jeg med en ophænger med en størrelse 8 krog, og ovenover denne ophænger havde jeg et par ophænger med små str. 18 kroge. De små kroge var bundet til formålet, da jeg tidligere i år havde nærstuderet en småmundet gylte som min sidemakker havde fanget. Efter turen i sommers gik jeg direkte hjem og købte en gang små kroge i str. 18, da jeg vurderet, at dette var den helt korrekte krogstørrelse til småmundet gylters små munde.
- Og om min taktik ikke virkede fuldstændig efter planen, for op kom i hvert fald en kæmpe småmundet gylte, som havde taget det lille stykke børsteorm på den ene af de små str. 18 kroge. Jeg kunne tydeligt se fisken, da den nærmede sig båden, og med en sikkert og konstant løft op over rælingen, var en ny fiskeart en kendsgerning. Yes! Fiskeart nr. 109 indenfor dansk farvand var en realitet. Helt vanvittig oplevelse. Der var tilmed ingen tvivl om at denne småmundet gylte var markant større end den nuværende danske rekord. Yes!
Helt oppe at køre, oven på min fangst af småmundet gylte, lykkedes det mig at fange en del havkarusser, og ikke mindst berggylter. Specielt én af berggylterne skilte sig meget ud, da den var ekstremt rød, som i knaldrød. -Jeg har efterhånden set og selv fanget rigtigt mange berggylter, og de kommer i et væld af farvenuancer og -mønstrer fra grøn til orange/rød, men aldrig har jeg set så dyb og intens en rød berggylte som denne.
Ovenpå denne flotte røde berggylte, skete der det, som indimellem hænder ved havfiskeri, nemlig at mit tackel satte sig fast i nogle sten på bunden, men jeg kunne tydeligt mærke, at der var fisk i den anden ende. I forsøget på at få mit tackel fri, bakkede Brian båden lidt og efter lidt trækkeri i forskellige retninger, kom tacklet heldigvis fri, og minsandten om fisken ikke stadig sad på…
-og hvilken fisk det var! –en kæmpe savgylte kom til syne i overfladen og sikkert i båden kiggede vi hurtigt på hinanden og sagde nærmest i kor, at den uden tvivl var ny potentiel dansk rekord, for den var bare kæmpe stor af en savgylte af være. Yes! –Endnu en ny potentiel dansk rekord på samme bådtur. Yes, bare yes!
Det mest vanvittige ved det hele var, at jeg nu havde fanget alle vores hjemmehørende læbefisk, dvs. rødnæb, havkarusse, berggylte, småmundet gylte og savgylte, på én og samme bådtur. En præstation, som jeg ikke har kendskab til, at andre skulle have gjort før indenfor dansk farvand. Alt i alt lykkedes det mig at fange 12 arter på turen, hvilket jeg var svært tilfreds med!
Da vi kom i havn, var jeg totalt mættet af glæde oven på de fantastiske fangster, og selvom jeg egentligt glædede mig helt vildt til den efterfølgende tur med Skagen havfiskeklub, så blev forventningerne samtidig også sænket lidt, for det ville være svært at opnå et så fantastisk havfiskeri 2 dage i streg.
Derfor blev forventningerne naturligvis sænket lidt, da vi dagen efter sejlede med Skagen havfiskeklub ud fra Skagen havn i retning mod Flakket. Mit målt for turen med havklubben blev sat lidt lavere, og jeg satsede på at fange mig en stribet fløjfisk. Turen igennem fiskede jeg målrettet med et setup til fløjfisk, og minsandten om jeg ikke lykkedes med at fange en flot stribet fløjfisk et godt stykke inde i havturen. Yes, yes, yes!
Turen gav i alt 11 fiskearter, hvilket jeg var fint tilfreds med.

-Et par dages herligt og vanvittigt artsfiskeri på havet, hvor alt bare lykkedes for mig. Samlet set endte resultatet med 16 fiskearter, hvoraf flere af dem bestemt ikke er hverdagsfangster…

Fangster fra denne rapport

Småmundet gylte (Centrolabrus exoletus) Fanget ved medefiskeri.  Nordjylland, (sted ikke oplyst) (Hav) småmundet gyltefiskeri

Småmundet gylte (Centrolabrus exoletus)

Fanget ved medefiskeri
første
2022
Årets første småmundet gylte på FiskeFoto 2022
Blåstak/rødnæb (Labrus mixtus) Fanget ved medefiskeri.  Nordjylland, (sted ikke oplyst) (Hav) blåstakfiskeri, rødnæbfiskeri

Blåstak/rødnæb (Labrus mixtus)

Fanget ved medefiskeri
Berggylt (Labrus bergylta) Fanget ved medefiskeri.  Nordjylland, (sted ikke oplyst) (Hav) berggyltefiskeri

Berggylt (Labrus bergylta)

Fanget ved medefiskeri
første
2022
Årets første berggylt på FiskeFoto 2022
Savgylte (Symphodus melops) Fanget ved medefiskeri.  Nordjylland, (sted ikke oplyst) (Hav) savgyltefiskeri, lille, krog

Savgylte (Symphodus melops)

Fanget ved medefiskeri
Pighaj (Squalus acanthias) Fanget ved medefiskeri.  Nordjylland, (sted ikke oplyst) (Hav) pighajfiskeri, hav

Pighaj (Squalus acanthias)

Fanget ved medefiskeri
første
2022
Årets første pighaj på FiskeFoto 2022
Stribet fløjfisk (Callionymus lyra) Fanget ved medefiskeri.  Nordjylland, (sted ikke oplyst) (Hav) fløjfiskfiskeri

Stribet fløjfisk (Callionymus lyra)

Fanget ved medefiskeri
første
2022
Årets første stribet fløjfisk på FiskeFoto 2022

Stemningsbilleder

Endelig fik jeg taget et foto af læbefiskene ved siden af hinanden, så folk kan lære at kende forskel på fiskearterne. Desværre havde jeg sat den rødnæb, som jeg fangede først på turen ud igen, så denne fiskeart mangler på fotoet...

Øverst ses en berggylte, næstøverst en savgylte, efterfulgt af den relativt sjældne småmundet gylte og nederst en havkarusse.
Endelig fik jeg taget et foto af læbefiskene ved siden af hinanden, så folk kan lære at kende forskel på fiskearterne. Desværre havde jeg sat den rødnæb, som jeg fangede først på turen ud igen, så denne fiskeart mangler på fotoet...

Øverst ses en berggylte, næstøverst en savgylte, efterfulgt af den relativt sjældne småmundet gylte og nederst en havkarusse.

Nyeste fangster på FiskeFoto

Klik på et af ikonerne her under, hvis du vil dele din rapport.

Shopping guide
Det største udvalg - I den største butik – Til den bedste pris.
Havture med M/S Bodil og M/S Muddi.
Find din nærmeste forhandler af kvalitetstøj fra Geoff Anderson her
En webshop med alt inden for fiskeagn, direkte til din dør.
Spændende fiskegrej til en god pris!
Find FiskeFoto.dk på Facebook
Pausefiskeren.dk