Blodig afslutning på 2018

Årets sidste fiskedag foregik for mit vedkommende i selskab med gedderne, og endte med at jeg fik mig en lektion i hvorfor man skal holde fingrene væk fra geddens tænder.
Omtrent kl. 8.30 var grejet sat op og solens første spæde stråler begyndte at oplyse landskabet og bragte en smule varme til min lille etværelses under parasollen. En halv time senere kom en af mine faste fiskekammerater forbi og hilste på, han havde også taget grejet med, men havde besluttet at han ville starte fiskeriet i den modsatte ende af søen, hvilket var fint for så kunne vi jo lige få vished for hvor gedderne gemte sig. Kort efter han var kørt afsted mod modsatte bred, fik jeg første hug, en lille tynd gedde på ca. 45 cm, hurtigt ud med den igen, og så bare håbe på dens mor også ville kigge forbi.
Der gik kun ca 15 minutter før jeg fik en sms fra min makker om at han havde haft et dobbelt run, og landet to gedder på hhv. 2 kilo og 6,4 kilo, så for daværende kunne det se ud til at gedderne var søgt op mod østenden. Forklaringen på hvorfor dette er noget vi går op i, er at der i østenden er en lille kanal der løber i søen, hvor vandet altid er en grad eller to varmere end i selve søen, og igennem tiden har vi hvert år oplevet at på et tidspunkt i løbet af vinteren trækker de store gedder op til det område af søen, i hvert fald kommer der et tidspunkt hvor vi bare ikke fanger mere i vestenden. Jeg sad et stykke tid og overvejede om jeg skulle pakke grejet sammen og rykke mod øst, men et run, der dog desværre ikke resulterede i fangst, fik mig til lige at give det lidt mere tid. Lidt over middag fik jeg endnu et run, og det var tydeligt at dette ikke var en lille gedde som den første. Der var dog ikke meget fight i denne, men det føltes nærmest som at trække en stor træstamme gennem vandet, først da gedden kom tæt på land begyndte den at gøre lidt væsen af sig, og tog et par udløb krydret med et par vilde spring, men kom til sidst stille og roligt i vejeslyngen.
Hurtig afkrogning, mål og vejning og gedden var klar til genudsætning. Under genudsætningen tog jeg lige et par billeder, og det slap jeg knapt så heldigt fra. Kolde og våde fingre kombineret med et øjebliks uopmærksomhed resulterede i at pludselig sad min tommelfinger inde i munden på gedden, den havde godt fat og jeg måtte lige have den en tur i vejeslyngen igen for at få den til at falde så meget til ro at jeg kunne få lirket fingeren ud igen. Gedden kom hurtigt ud igen, og jeg kunne nu sætte mig og få renset såret og forsøge at stoppe blødningen. En fin afslutning på året, i hvert fald rent fangstmæssigt, og en god lille reminder på at man skal koncentrere sig når man fisker efter de store rovfisk.

Godt nytår til jer alle