Agurkefisken smelt kom på artslisten

Smelt er en art, som jeg har forsøgt at fange i mange år. Den lille fisk med den store mund, kæmpe tænder og en lille fedtfinne, findes flere steder i Danmark, men den er nok mest kendt fra de vestjyske fjorde og Randers Fjord. For et par år siden spurgte jeg nogle norske artsfiskere til råds, og de fortalte lidt om hvordan de normalt fanger krøkle, som smelten hedder på norsk. I Norge fiskes smelten ofte på dybe søer, og metoden som blev brugt her, var et sildeforfang agnet med regnorm, som blev fisket op igennem vandsøjlen. Efter denne fortælling begyndte jeg, at fiske med et par ophængere med orm fra et sildeforfang, når jeg fiskede aborrer i Ringkøbing Fjord og Vonå, i håb om at kunne få en smelt som bifangst.
Jeg vidste at smelten levede i Ringkøbing Fjord, for min kammerat Søren havde som barn fanget agurkefisken i ruse i fjorden, og for et par år siden fangede jeg selv sammen med Søren et par smelt med ruse i Ringkøbing Fjord. Dengang fik jeg bekræftet, at fisken virkeligt lugter eller dufter af nyskåret agurk!

For nyligt kom der et tip på facebook, og kort tid efter en bekræftelse fra den ivrige artsfisker Mark, om at smelten havde indfundet sig i en havn på den jyske vestkyst. Lad os holde stedet hemmeligt lidt endnu. Kort tid efter at jeg selv besluttede mig for at tage til havnen, mødte jeg Jørn, som lige havde været forbi havnen, for at få den nye fede art. Jørn fortalte lidt om fiskemetode og fiskeplads, og at han ikke var den eneste på havnen, som gerne ville fange smelt. Der havde nemlig været en del litauere på havnen, som også havde fisket målrettet efter smelt.

Smelten skal åbenbart fanges i mørke, så jeg tog til den lille havn i mørke ved 19 tiden. Normalt er der ingen folk på havnen, men jeg skal love for at der var liv. Bådebroen var oplyst af masser af skarpe lygter, og over 20 lystfiskeren var igang med at fiske smelt! Der var litauiske nummerplader på nogle biler, men meget af snakken lød også polsk. De mange lysfiskere fangede mange og store smelt. De fiskede med relativt store flåd, og derunder 6 - 12 kroge i form af sildeforfang, som var agnet med en form for madding. Jeg havde naturligvis sildeforfang med, men en stang var i forvejen rigget til med penneflåd og en lille enkeltkrog, så jeg tænkte at det også burde kunne fange smelt.
En regnorm kom på krogen, og jeg prøvede i forskellige dybder rundt omkring de andre fiskere. Det gav ingen nap eller fisk, så jeg måtte spørge de erfarne smeltfiskere til råds. Orm var ikke sagen fik jeg at vide, og i stedet fik jeg et par små fiskestykker stukket i hånden, som jeg måtte bruge. Samtidigt fik jeg lov at fiske i lyskeglen fra de store lygter, som udlændingene havde med, og det virkede. Kort efter var der nap, og jeg kunne hive min første smelt nogensinde op af havnens iskolde vand. Flere smelt fulgte hurtigt, og da det gik så godt med fiskestykker som agn, måtte jeg lige prøve, om regnorm ikke også virkede. Regnormen gav også hurtigt fisk, faktisk dagens største smelt! Jeg havde fået 5 smelt op til 15,2 cm, så jeg var som madfisker og artsfisker godt tilfreds. Jeg havde fået en ny art, og en lille snack til aftensmaden var sikret. Den fede fisk smager nemlig fantastisk, når den ristes på panden i lidt fedt.
Efter flere års smeltjagt, var det en lidt blandet fornemmelse at stå på en havn iblandt 20 andre lystfiskere, som bare halede smelt op at fange sin første smelt. Det havde jo været lidt federe at fange den i Gudenåen eller i et lille listigt hjørne af Ringkøbing Fjord. Men smelten må jeg se, om jeg ikke også kan få andre steder.