Guide til multefiskeri med brød

FiskeFoto.dk › Artikler › Guide til multefiskeri med brød

Oprettet torsdag d. 10. juli 2014

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om multefiskeri

Hvilken krog bruger du til multefiskeri?
For det meste bruger jeg en trekrog af mærket Owner, model Stinger Treble Narrow Eye størrelse 10. Men andre skarpe trekroge i sammen størrelse kan være lige så gode. Er multerne meget forsigtige, kan en lille enkeltkrog bruges i stedet for trekrogen.

Hvilken linetykkelse bruge du til multefiskeri?
Jeg bruger en 0,25 eller 0,30 mm monofilline.

Hvad forfodrer og fisker du med når du fanger multer, brød?
Ja, jeg bruger altid franskbrød. Ikke skiveskåret toast, men et rigtigt franskbrød da jeg syntes at det er nemmere at montere på krogen. Jeg bruger kun det inderste af brødet aldrig skorpen.

Fisker du med prop når du fisker efter multer?
Hvis fiskene går i overfladen fisker jeg med prop, tager de føde til sig på bunden, kan man nøjes med ren krog og line og evt. et lille splithagl et stykke fra krogen.

Hvornår kan man fange multer?
Multerne fanges normalt fra maj - august. Dog har jeg fanget langt de fleste af mine multer i juni og juli.

Er multen en god spisefisk?
Multen er en fantastisk spisefisk, den smager godt og det er nemt at fjerne benene fra kødet.

Indledning

I denne artikel vil jeg fortælle lidt om, hvordan jeg plejer at fange fisken, som næsten er umulig at få på krogen. Jeg har 7 års erfaring med multefiskeri, og ca. 15 multer på samvittigheden.
Jagten på multerne har kostet mig mange timer på havne ved den jyske vestkyst og på Djursland, men den lange ventetid gør det bare ekstra spændende, når multerne endeligt viser sig, spiser ens forfodring og måske endda hugger på ens madding. I denne artikel vil jeg klæde dig på til multefiskeri ud fra mine egne erfaringer, og hvad der har virker for mig. Der findes masser af teknikker, teorier og tips til udstyr når det gælder multefiskeri, men et er sikkert – og det er, at jeg har fået fisk på land, ved at bruge de metoder, jeg her vil fortælle om.

Hvornår fanges multer?

Den tyklæbede multe som er den multeart vi oftest finder i Danmark, er kun en sommergæst i vore farvande. Multen dukker op i løbet af april eller maj, og er som regel væk i slutningen af juli, jeg har fanget langt de fleste af mine multer i juni og juli. Det kan dog sagtens betale sig, at kigge efter en tidlig multe allerede i maj eller slutningen af april, og der sker naturligvis heller ikke noget ved, at kigge efter multerne hen i august, der kunne jo være en sen stime tilbage, som endnu ikke har forladt de danske farvande.
Ikke nok med at multerne kun er i Danmark i sommermånederne, de er heller ikke til at komme i kontakt med på alle tidspunkter af døgnet, i hvert tilfælde ikke når det gælder multefiskeri i havne og på moler, som er det fiskeri jeg har beskæftiget mig mest med. Som tommelfingerregel kommer multerne ind i havnebassiner og til moler når det er lavvande (ebbe), og bliver der i et stykke tid imens vandet stiger, hvorefter de forsvinder igen. Så hvis man vil undgå for meget spildtid, kan det godt betale sig at vente med at være på fiskepladsen, til 1 time før vandet er på sit laveste. Om min teori holder på den åbne kyst, eller i alle havne ved jeg ikke. På DMI.dk kan man finde oplysninger om vandstand for hele Danmark.
http://www.dmi.dk/

Ud over tidspunktet og tidevandet kan vejret betyde meget for multefiskeriet. Multerne elsker sol og varme, og de fleste af mine multer har jeg fanget i shorts og t-shirt, omvendt har jeg også et par gange stået i silende regnvejr og observeret multer græsse på stenene neden for molen, dog uden at de var særligt interesserede i mit brød.

Hvor fangers multer?

Som tidligere nævnt har jeg beskæftiget mig mest med multefiskeri i havne og ved moler. Mit indtryk er, at man har større chancer for at spotte multer i havne og ved moleanlæg, end hvis man valgte at patruljere kysterne. Desuden ser jeg det som en fordel, at man kan kigge ned på multerne fx fra en havnekaj, frem for at stå på en flad strand og kigge ud på en stime multer, som måske opholder sig 10, 20 eller 30 meter fra vandkanten. Det at man kan se multerne tydeligt, betyder nemlig at man også kan se når fisken hugger, og dermed kan man give modhug på det helt rigtige tidspunkt. Husk at når man kan se fiskene tydeligt, kan de sandsynligvis også se dig, så bevæg dig forsigtigt rundt når du fisker multer.
En stor del af multens føde består af plantedele. Og man vil ofte se multerne græsse på sten, under både og på stolper. Multerne kan dog også samle fødeemner op fra bunden, tage dem midt i vandet eller sågar skimme mad fra overfladen.
Når man kigger efter multer, kan det godt betale sig at blive på samme plads i minimum 10 minutter, for at se om der skulle komme en multe forbi. Multerne har nemlig ofte nogle bestemte ruter, som de holder sig til. Det betyder også, at det er en god ide at blive på en plads, selvom at multerne skulle trække væk fra pladsen, ofte vil de komme tilbage kort tid efter. Når man ser multer, eller venter på at de skal komme tilbage, er det tid til at forfodre.

Ved siden af multen ses det lille bobleflåd, som jeg ofte bruger til multefiskeri.

Forfodring til multerne

Jeg forfodrer som regel først, når jeg har set multerne, da man ellers hurtigt kan få brugt en masse brød, på at forfodre på forskellige pladser. Dog har jeg nogle gange satset, og forfodret på pladser som jeg før har fanget multer på, uden at have set fisk på den givne dag. Der er masser af muligheder når multerne skal fodres op, og jeg har bl.a. prøvet baguettes, krydderboller, skiveskåret toastbrød, pitabrød, franskbrød, majs og fiskestykker. Min favorit er helt klar den inderste del af et franskbrød, altså franskbrød uden skorpe. Franskbrødet flyder nemlig, hvis man ikke maser det for meget, og man kan få det til at dale langsomt ned igennem vandet ved at mase det en smule, og endeligt kan man lave solide kugler af det, som synker hurtigt til bunden. Desuden er franskbrødet rigtigt fint til at montere på krogen.
Hvis de multer man har spottet går tæt på overfladen, kan det være helt fint at forfodre med flydende brød, evt. med et par enkelte klumper synkende brød, som daler ned forbi multerne. En af ulemperne ved at forfodre på overfladen kan dog være, at en sulten flok måger eller ænder opdager brødet, og måske ødelægger fiskeriet, når de går ombord i det. Desuden blæser flydende brød hurtigt væk fra pladsen, hvorimod langsomt synkende brød vil hænge længe i vandet, hvor multerne er, og til sidst ende på bunden hvor det også kan fungere som forfodring.
Ser man multer længere nede i vandet eller helt ved bunden, skal brødet mases forholdsvist hårdt, så det hurtigt daler ned til dem, multer vil tit tage det dalende brød, men kan også sagtens samle det op fra bunden.
Går multerne tæt på overfladen eller et stykke oppe i vandet, vil det være nødvendigt at bruge et flåd, men går multerne helt ved bunden, kan der fiskes med ren line og krog.
Jeg har mange gange oplevet at have forfodret på bunden, og pludseligt er 3 - 4 multer kommet forbi, og har på få minutter støvsuget bunden totalt for brød. Man skulle jo tro at så grådige multer var nemme at fange, men jeg har flere gange oplevet, at bunden er blevet tømt for brød, og det eneste stykke brød der har været tilbage, er det stykke brød som sidder på min krog. Multerne er altså ekstremt opmærksomme på, om der går en line hen til brødet, og om der evt. stikker noget af en trekrog ud af det.

Sådan agnes en trekrog til multefiskeri.

Franskbrød til multefiskeri.

Her ses multens kraftige overlæbe.

Når multen hugger

Ikke nok med at multerne kan være meget sky, de kan også være utroligt forsigtige når de tager agnen. Jeg har flere gange oplevet, at en multe har taget min agn (brød) og svømmet rundt med den halvvejs ude af munden, uden rigtigt at suge den ind. Tager multen brødet meget forsigtigt, kan man vælge at give modhug med det samme og være heldig at kroge fisken, bliver fisken ikke kroget i modhugget, er der stor chance for at den bliver skræmt, og måske også skræmmer alle gutterne væk. Lader man derimod multen svømme videre med brødet halvt ude af munden, er der en chance for at den til sidst inhalerer brødet helt, eller måske bare spytter brødet, uden at forstyrre de andre fisk i flokken. Bemærk dog at hvis multen suger brødet ind med det samme, skal modhugget falde omgående.
Når multen er blevet kroget søger den som regel imod bunden. Det gælder naturligvis om at holde fisken fri fra stolper, kæder, reb og andre ting som den kan sætte sig fast i. Multerne kroges som regel solidt i overlæben, så der kan godt ligges en del pres på dem, man skal dog have i tankerne hvor høj brudstyrken på ens line er, og hvor kraftig ens krog er, så ingen af delene knækker eller rettes ud. Er der andre multer i nærheden, vil man ofte kunne opleve, at de følger med den krogede fisk imens den fightes, de bliver altså tilsyneladende ikke skræmte af en artsfælle, som plasker vildt rundt i vandet. Men så snart multen er nettet og forlader vandet, kan man være næsten sikker på, at de andre fisk forlader pladsen, i hvert tilfælde i en kort periode.

Udstyret til multefiskeriet

Poloraidbriller

Ud over de indlysende ting som stang, hjul og fiskekroge, er poloraidbriller nok den vigtigste ting at huske, når der skal fanges multer. Poloraidbriller ligner almindelige solbriller, men de har den egenskab at de filtrerer meget af det genskind som vandoverfladen laver fra. Det vil sige at man med poloraidbriller kan se igennem overfladen og ned til fiskene, i stedet for at se vandets refleksion af skyer og himmel. Det er meget forskelligt hvor godt poloraidbriller virker, det kan betyde meget hvilken vinkel man kigger ned i vandet med, hvor stærk solen er og hvor mange skyer der er på himlen. Poloraidbriller fås fra et par hundrede kroner og opad, jeg har gode erfaringer med de helt billige briller til 200 – 300 kr., men jeg skal ikke kunne sige om dyrere briller, vil kunne gøre jobbet bedre.

Flourocarbonline

Multerne kan være utroligt sky, og der er ingen tvivl om at de kan se en fiskesnøre. Derfor kan det være en fordel at bruge en såkaldt flourocarbonline. Flourocarbonline er en klar fiskeline, som skulle være mindre synlig i vand end almindelig nylon monofilamentline. Flourocarbonline er forholdsvist dyrt, men man behøver også kun at bruge en meter af det når man rigger stangen til. Stykket af flourocarbonline bindes imellem krog og ens hovedline. Til samling af de to liner kan blodknuden benyttes, såfremt ens hovedline er af nylon.

Krogen til multerne

Jeg har fanget de fleste af mine multer på en forholdsvist lille trekrog af mærket Owner, model Stinger Treble Narrow Eye størrelse 10.
Multen er bomstærk, så man skal ikke bruge kroge som er for tynde i godset, eller er af dårlig kvalitet. Er din krog blevet rettet ud, fx ved bundbid skal du heller ikke være sparsom og rette krogen tilbage igen. Kassér i stedet krogen og monter en ny skarp og uskadet krog, jeg har desværre mistet en multe eller to på en krog, som jeg havde rettet tilbage efter bundhug - det er skide ærgerligt at krogen retter sig ud, når man endeligt har fået en multe på den!
Er multerne i det ekstra forsigtige hjørne, hvor de måske kun vil tage små stykker brød, kan en trekrog være for voldsom, og det kan give pote at bruge en enkeltkrog, som nemmere kan gemmes i et lille stykke brød. Enkeltkrogen skal ligesom trekrogen være stærk og skarp og være af den kortskaftede type, altså ikke en gammel rusten ålekrog fra et bundforfang. Det gælder både for trekroge og enkeltkroge, at de skal være så lidt synlige som muligt, når maddingen er monteret på dem. Dog er det nødvendigt, at spidsen af krogen synlig, for at man kan kroge multen. Når en klump franskbrød har været i vandet i et stykke tid, går det i opløsning i overfladen, og hæver op. Dette gør at krogen automatisk bliver skjult lidt mere, end når brødet lige er blevet sat på krogen.

Flåd til multefiskeriet

Hvis man ikke fisker på bunden, vil det i de fleste tilfælde være en fordel at bruge et flåd til multefiskeri, jeg har altid brugt et helt lille gennemsigtigt bobleflåd. Fyldes det halvt med vand giver det en god kastevægt, og jeg har på fornemmelsen at multerne ikke ser flådet lige så tydeligt, som eksempelvis et penneflåd eller en flamingoprop.

Stang, hjul og line til multefiskeriet

Jeg har altid brugt en almindelig spinnestang med en max kastevægt på omkring 50 - 60 gram. Multefiskeriet i havne blandt stolper, både og reb som går ned i vandet, kræver af og til at man lægger meget pres på multen, for at den ikke svømmer rundt om de førnævnte ting og sætter sig fast. Dog vil man sikkert kunne få mere fight ud af multen med en blødere stang, som godt kunne bruges ved stenmoler og mere åbne havnebassiner.
Hjulet skal have en stabil bremse, som er nem at indstille under fighten. Jeg syntes at det er nemmest at arbejde med gammeldags monofilline når der medefiskes. Det laver ikke så nemt kludder, og er nemmere at binde kroge og eventuelt flourocarbonforfang på. For det meste har man ikke brug for de helt lange kast, som en fletline ellers ville kunne give, når der skal fanges multer. Jeg bruger en 0.25 eller 0.30 mm. line til multefiskeriet.

Fangstnet til landing af multen

Da multen kan blive stor og tung, er det ikke en fisk, man bare løfter op af vandet i linen. Et langskaftet fangstnet er et godt hjælpemiddel, når fisken skal landes fra en høj kajkant eller fra en stenmole.

Multen som spisefisk

Multen er en fantastisk spisefisk. Kødet er lyst og saftigt, og benene er kraftige, så de er nemme at pille fra kødet. Multen kan bages i ovnen i sølvpapir sammen med salt, peber, citron og krydderurter efter eget valg. Multen kan også grilles i en kuglegrill. Tilsættes lidt røgesmuld til de varme grillkul i kuglegrillen, får multen en røget smag, hvilket klæder den godt.
Når multen skal renses, er det en god idé at prøve at undgå at lave hul på indvoldene. Multens mavesæk vil nemlig ofte indeholde noget tyndt sort slam, som der ikke er nogen grund til at få spredt ud over kødet. Kommer slammet på kødet, sker der ikke noget ved det, men kødet bør naturligvis skylles godt, inden det tilberedes eller fryses.

Andres erfaringer med multer

Man må nok sige, at den klassiske agn til multer er og bliver hvidt brød. Man hører dog jævnligt om multer fanget på flue, og der drives uden tvivl målrettet fiskeri efter multer med flue. Når det gælder fluefiskeri snakker mange om fluen 'den grønne hævner', som skulle ligne de plantedele som multen spiser. Der bindes også fluer, som imiterer stykker af brød, såkaldte brødkrumme imitationer.
Selvom at mange tror at multen er vegetar, kan man være heldig at fange den på små woblere og blink, og jeg har selv kendskab til en multe, som blev fanget på sildeforfang af en af mine kammerater. Jeg har også selv fanget et par multer på små stykker tobis, som blev fisket for næsen af multerne.
At kaste sten i vandet, vil man normalt forbinde med noget som skræmmer fisk væk. Men det nævnes forskellige steder på nettet, at det skal kunne tiltrække nysgerrige multer, at kaste en større sten i vandet, for at lave lidt larm.

Multefiskeri under varmere himmelstrøg i Grækenland, Spanien, Malta og på Azorerne

Danmark ligger i den nordligste del af multens udbredningsområde, og tager man sydpå i Europa til lande som Grækenland, Spanien, Malta og Portugal er multen langt mere almindelig end den er i Danmark. Ofte kan man spotte store stimer på hundredvis af små multer i havnene sydpå, og de små multer går som regel direkte ombord i flydende og synkende brød, i modsætning til de danske multer, som af en eller anden grund ofte er langt mere forsigtige og sky.
Flere steder har jeg set lokale græske og spanske lystfiskere, som har dyrket multefiskeriet. Forfodringen sker ofte med opblødt hvidt brød, som kastes ud til multerne med en lang ske. Nogle steder fiskes multerne som beskrevet tidligere i denne artikel, altså med et stykke franskbrød på en krog, men jeg har også set lystfiskere bruge en anden fiskemetode til multerne.
Et rig som består af en hovedline med omkring 10 små enkeltkroge på små linetjavser, vikles rundt om et større stykke flydende hvidt brød. Brødet kastes ud med fiskestangen, hvor det får lov at ligges stille på overfladen. Efterhånden som multern spiser brødet, vil de mere eller mindre tilfældigt få fat i nogle af krogende i brødet og blive kroget. Om denne form for fiskeri er sportslig eller ej, kan man sætte spørgsmålstegn ved.

I det sydlige Europa findes der andre multearter, end dem vi træffer i Danmark. Bl.a. kan man støde på guldmulte (Chelon auratus) som kan kendes på en gul plet på gællelåget.
Her finder du en artikel om mit fiskeri på Kreta i 2014, hvor jeg bl.a. fangede guldmulter:
https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-kreta-2014-middelhavet-agia-marina-nordkyst-vestkreta/61

I artiklen her fortæller jeg om mit multefiskeri i Alcudia på Mallorca:
https://www.fiskefoto.dk/artikel/fiskeri-efter-multer-paa-mallorca-2014-multe-alcudia-toastbroed-soller-cala-ratjada/58

På de portugisiske øer Azorerne fangede jeg i 2019 også en del multer. Multerne blev her fanget et stykke oppe i et ferskt vandløb:
https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-efter-barracuda-karpe-bass-og-andet-godt-paa-azorerne-2019-multe-regnbueoerred-grouper-gaffelmakrel-sao-miguel-portugal/80

Multefiskeri på middelhavsøen Malta 2022:
https://www.fiskefoto.dk/artikel/lystfiskeri-paa-malta-efter-blaeksprutter-multer-og-andet-godt-2022-/85

Flere multearter i Danmark – tyklæbet multe, tyndlæbet multe og guldmulte

Tyklæbet multe (Chelon labrosus) er den mest almindelige multeart i Danmark, men der findes også andre multearter; tyndlæbet multe (Chelon ramada) og guldmulte (Chelon auratus). Tyndlæbet multe kan bl.a. kendes på den mørke plet ved roden af brystfinnen, tyklæbet multe har ikke denne mørke plet. Guldmulte kan bl.a. kendes på en gul plet på siden af hovedet.
Tyndlæbet multe og guldmulte skal formegentligt fanges med samme agn og teknik som den tyklæbede multe.
Her kan du se en fangstrapport fra august 2020, hvor Jørn har fanget den usædvanlige tyndlæbede multe i en havn på den jyske vestkyst:
https://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/tynd-laebet-multe/3817
Her kan du se en fangstrapport fra august 2022, hvor Jørn har fanget endnu en usædvanlig multeart i Danmark nemlig en guldmulte:
https://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/dansk-guldmulte/6866

Forfatter: Kasper Strube