Sport Dres
Emma Line
Geoff Anderson
Westcoast Sportfishing
fiskpaakrogen.dk
Crazy Fish

Stor-aborre og regnbueørreder på UL grej i Den Gamle Grusgrav


Beskrivelse af turen:
Frimandagen skulle bruges på noget fornuftigt - en tur i Den Gamle Grusgrav med flyderingen, en pose jiggs og UL stangen. Vejret var flot, lidt sol ind imellem og ikke ret meget vind. Flyderingen blev søsat og fiskeriet kunne gå i gang! Efter et par minutters fiskeri var der hug, en lille aborre på under 100 gram - men liv var der da. Efter den første lille aborre gik der lidt tid før jeg fandt fisk igen. Jeg prøvede forskellige pladser, tæt på de oversvømmede piletræer, ved grødebælter og på søens dybeste huller. På det dybe vand fik jeg et hug, En aborre på 430 gram og 31 cm. Fin og sjov fisk på det lette UL grej. Kort efter fik jeg endnu en god aborre, denne gang en fisk på 670 gram og 37 cm. Det er længe siden at jeg har fanget så stor en aborre i denne sø. Det blæste en smule op, så jeg flyttede plads, så jeg lå i læ af piletræerne. Tættere på land var der også fisk at finde nu. Huggene var anderledes end de forrige hug, gentagende nap i jiggen 3 - 4 - 5 gange, og så BANG! En voldsomt fightende fisk - et par sekunder efter hugger gik fisken af vandet, en fin regnbueørred! Ørreden fightede fantastisk, og var virkeligt underholdende på det lette grej. Da jeg ikke have plads til fisken i flyderingen, blev den efter aflivning hængt på en gren på et piletræ, så det meste af fisken stak ned i vandet. Fiskeriet fortsatte på samme plads, og med det samme var der fisk igen, endnu en regnbue, og en til og en mere. I alt 4 velfightende regnbuer blev det til, den største var i nogenlunde stand, men de 3 mindste var tynde, som de ofte er i denne sø. Solen begyndte så småt at gå ned bag skyerne i horisonten, og det blev halvkoldt at sidde i flyderingen. Jeg overvejede et øjeblik om turen skulle slutte, men nej, den sidste times lys skulle udnyttes! Det skulle vise sig at være et godt træk! Ca. midt i søen fik jeg et tungt og kontakt hug, fisken tog fat og lavede lange udløb! Det måtte være endnu en regnbueørred! Efter et par minutters fight viste fisken sig. Først en sort buttet ryg - æv, en fejlkroget suder, eller hvad? Nej en stiv rygfinne rejste sig - monster aborre! Fisken tog det med ro i overfladen, og kunne nemt løftes ind i flyderingen i underkæben. En tung og super lækker aborre på 1,72 kil og 45 cm! Ny PR så det batter! Jeg har fået stør på 25 kilo, skælkarpe på 9,5 kilo og meget andet godt i år, men denne fisk er uden tvivl den bedste Fisken blev naturligvis genudsat, ligesom de ca. 15 andre aborrer jeg fangede. De 4 regnbueørreder blev gokket!

Fangster fra denne rapport

Aborre (Perca fluviatilis) Fanget ved spinnefiskeri. Ny PR. En fantastisk aborre! Østjylland, privat sø (Sø / mose) striber, rygfinne, regnorm, majs, spinner

Aborre (Perca fluviatilis)

Fanget ved spinnefiskeri på jigg - ned-rig
Fangst tidspunkt eftermiddag
Vægt:
1,72 kg.
Længde:
45 cm.
Konditionsfaktor:
1,89
Ny PR. En fantastisk aborre!
Regnbueørred (Oncorhynchus mykiss) Fanget ved spinnefiskeri. En af i alt 4 regnbueørreder fanget på ned-rig jiggen. :) Østjylland, privat sø (Sø / mose) dambrug, put and take, flue, regnorm, powerbait

Regnbueørred (Oncorhynchus mykiss)

Fanget ved spinnefiskeri på jigg - ned-rig
Fangst tidspunkt eftermiddag
Vægt:
1,36 kg.
Længde:
45 cm.
Konditionsfaktor:
1,49
En af i alt 4 regnbueørreder fanget på ned-rig jiggen.

Stemningsbilleder

En regnbueørred tester UL grejet!
En regnbueørred tester UL grejet!
Gå til Kasper Hansen's profil
Kasper Hansen (torsdag d. 27. oktober 2016 13:56:20)
sikke dog et flot område!! er det en put sø hvor man må frisk fra flydering??
fisker en del fra kajak i fjorden og kunne være sjovt at prøve i en sø...
Gå til Kasper Strube's profil
Kasper Strube (torsdag d. 27. oktober 2016 14:07:56)
Ja det er et dejligt sted. Det er en privat sø, men i nogle af de andre søer i området bliver der sat regnbuer ud, og når søerne oversvømmes spreder de sig til de andre søer
Den trofaste flydering og dagens ørredfangst.
Den trofaste flydering og dagens ørredfangst.

Nyeste fangster på FiskeFoto

Klik på et af ikonerne her under, hvis du vil dele din rapport.

Kasper Strube Webdesign
Shopping guide
Det største udvalg - I den største butik – Til den bedste pris.
Fiskegrej og havture med M/S Bodil og M/S Muddi.
Find din nærmeste forhandler af kvalitetstøj fra Geoff Anderson her
Udlejning af fiskekajakker og guidede fisketure ved Hvide Sande og i Ringkøbing Fjord
Spændende fiskegrej til en god pris!
Gummidyr til regnbueørred, aborre, gedde og andre rovfisk!
Find FiskeFoto.dk på Facebook
Pausefiskeren.dk

Find profil