Sport Dres
Emma Line
Geoff Anderson
Westcoast Sportfishing
fiskpaakrogen.dk
Crazy Fish

Specielle arter og storørred fra Djursland


Beskrivelse af turen:
Dagens tredje fiskeplads var nået, her plejer man at kunne fange pighvarrer og slethvarrer, så fiskemetoden var hele og halve tobis, fisket aktivt hen over bunden 30 cm. efter en lille kastepirk. I første kast var det fisk, små hurtige nap - skrubbe! Men desværre kun en lille en af slagsen. I andet kast var det igen fisk, der var lidt mere liv for enden, og årets første giftfisk kunne landes - en fjæsing. Tredje kast - bundbid... jeg hev og flåede i linen, og til sidst løsnede mit forfang sig. Da jeg fik det ind, vred og snoede en lille fisk sig op omkring linen, en ål? Nej en art som jeg ikke har set i mange mange år, en tangspræl. Fisken var tydeligvis fejlkroget, og indvoldene hang ud af bugen på den, derfor valgte jeg at aflive den. Det er en art jeg MEGET gerne ville fange på mere sportslig vis, det tæller naturligvis ingen steder, når den er fejlkroget. Efter de tre første kast var mit held brugt op for en stund... Der gik noget tid, før der igen var bud efter den bundfiskede tobis. Nap nap, og så et modhug, men fisken forsvandt, næste gang der var nap, prøvede jeg at give fisken fri line, og den svømmede og svømmede, og da jeg gav modhug - ingen fisk! Hmm... til sidst fik jeg dog kroget en af de drilske fisk, og ind kom til min overraskelse en grå knurhane, rigtig fin art at få direkte fra kysten! De drilske nap kom måske fra en hel flok knurhaner? Jeg fiskede videre, og et underligt hug kom igen, jeg gav fisken fri line, lod den svømme lidt, og gav så modhug... denne gang var den helt gal! Selvom at min bremse stod ret stramt, tog fisken line, mere og mere og mere... Hvad kunne det være? En torsk, kæmpe knurhane, pighvarre eller havørred? Havørred var det sgu! En rigtig velfightende og stor havørred. Nettet var ikke lige pakket ud, og lå et stykke fra hvor jeg stod, så jeg måtte bakke op på stranden, imens jeg holde styr på fisken, og der kunne jeg lige få fat i nettet, og få det foldet ud. Jeg havde fisken på netkanten flere gange, men hvert gang stak den af i lange udløb, til sidst lykkedes det dog. En fantastisk havørred på 3,718 kilo og 68 cm. Min tidligere PR. var omkring 1 kilo, så det var jo noget af en forøgelse... sådan en får jeg aldrig igen!

Fangster fra denne rapport

Havørred (Salmo trutta forma trutta) Fanget ved medefiskeri. Ny personlig rekord. En særdeles velfightende fedtfinne! Østjylland, Djursland (Kyst) blink, tobis, flue, overspringer, grønlænder, nedfaldsfisk, blankfisk

Havørred (Salmo trutta forma trutta)

Fanget ved medefiskeri på bundrig - med tobis på trekrog
Fangst tidspunkt aften
Vægt:
3,718 kg.
Længde:
68 cm.
Konditionsfaktor:
1,18
Ny personlig rekord. En særdeles velfightende fedtfinne!
Brian Kristensen (tirsdag d. 9. juni 2015 07:22:28)
Super flot og velkonditioneret havørred (kondifaktor 1,18). Tillykke
Kasper Strube (tirsdag d. 9. juni 2015 08:06:13)
Mange tak Jeg er også glad for den.
Carsten Jensen (mandag d. 19. oktober 2015 22:00:28)
Flot fisk.
Du ser nu de 3 seneste kommentarer. Vis alle kommentarer >>
Skrubbe (Platichthys flesus) Fanget ved medefiskeri. En lille skrubbe omkring mindstemålet, den kom ud igen. Østjylland, Djursland (Kyst) fladfisk, børsteorm, sild, sandorm, sandigler, tobis

Skrubbe (Platichthys flesus)

Fanget ved medefiskeri på bundrig - med tobis på trekrog
Fangst tidspunkt eftermiddag
En lille skrubbe omkring mindstemålet, den kom ud igen.
Fjæsing (Trachinus draco) Fanget ved medefiskeri. Årets første fjæsing. Østjylland, Djursland (Kyst) giftig, bade, strand, grådig, varmt, vand

Fjæsing (Trachinus draco)

Fanget ved medefiskeri på bundrig - med tobis på trekrog
Fangst tidspunkt eftermiddag
Årets første fjæsing.
Grå knurhane (Eutrigla gurnardus) Fanget ved medefiskeri. Årets første grå knurhane. En god art. :)
Denne grå knurhane blev hjemtaget. Østjylland, Djursland (Kyst)

Grå knurhane (Eutrigla gurnardus)

Fanget ved medefiskeri på bundrig - med tobis på trekrog
Fangst tidspunkt aften
Årets første grå knurhane. En god art.
Denne grå knurhane blev hjemtaget.

Stemningsbilleder

Havørreden huggede på en tobis fisket aktivt hen over bunden. Pighvarrer og slethvarrer blev det ikke til i dag, men så må jeg nøjes :P
Havørreden huggede på en tobis fisket aktivt hen over bunden. Pighvarrer og slethvarrer blev det ikke til i dag, men så må jeg nøjes
Fejlkroget tangspræl.
Gå til Brian Kristensen's profil
Brian Kristensen (tirsdag d. 9. juni 2015 07:30:37)
Jeg synes ikke, at jeg kan se de sorte prikker øverst på kroppen og finnen, men dem har de måske ikke altid?
Gå til Kasper Strube's profil
Kasper Strube (tirsdag d. 9. juni 2015 08:07:01)
Det ved jeg ikke rigtigt, men jeg tænkte at det måtte være en tangspræl
Gå til Brian Kristensen's profil
Brian Kristensen (tirsdag d. 9. juni 2015 12:27:41)
Kropsformen passer i hvert fald
Du ser nu de 3 seneste kommentarer. Vis alle kommentarer >>

Nyeste fangster på FiskeFoto

Klik på et af ikonerne her under, hvis du vil dele din rapport.

Kasper Strube Webdesign
Shopping guide
Det største udvalg - I den største butik – Til den bedste pris.
Fiskegrej og havture med M/S Bodil og M/S Muddi.
Find din nærmeste forhandler af kvalitetstøj fra Geoff Anderson her
Udlejning af fiskekajakker og guidede fisketure ved Hvide Sande og i Ringkøbing Fjord
Spændende fiskegrej til en god pris!
Gummidyr til regnbueørred, aborre, gedde og andre rovfisk!
Find FiskeFoto.dk på Facebook
Pausefiskeren.dk

Find profil