Sport Dres
Emma Line
Geoff Anderson
Westcoast Sportfishing
fiskpaakrogen.dk
Crazy Fish

Isfiskeri gik i vasken


Beskrivelse af turen:
Et par dage med nattefrost, havde lukket den lokale mose. Isen var nok langt fra holdbar, men lidt fiskeri igennem isen fra bredden og fra en bro, kunne nok dulme isfiske-abstinenserne lidt.
Isen var super klar og glat, men kun ca. 3 cm tyk, så sikker var den i hvert tilfælde ikke. Jeg startede med at lave nogle huller ved broen, og satte en flådfisket levende skalle i det ene, imens jeg fiskede efter aborrer og skaller i de andre huller. Der var godt gang i de små aborrer, og det var som sædvanligt super underholdende at holde øje med alle de små fisk, som svømmede rundt under isen. Hen på dagen kom der også gang i de små skaller. Det lugtede lidt af isfiskeri, selvom at jeg hele tiden lå i sikkerhed på broen.
Endnu en geddestang blev rigget til, men jeg ville ikke fiske med den ved broen. Jeg gik ud langs søen, og satte den et sted, hvor der er en meter dybt helt ind til kanten, og hvor jeg tit har fanget gedder. Stangen blev ligesom min anden geddestang agnet med en levende skalle og sat i den elektroniske bidmelder.
Lidt senere på dagen midt i lidt hyggefiskeri efter aborrer og skaller fra broen, blev jeg forstyrret! Bidmelderen til den stang som ikke stod ved broen skreg et halvt sekundt, og stoppede så fuldstændigt. Det lød rigtigt skidt! Jeg løb ud til stangen, og som forventet var noget helt galt. Min stang, bidmelder og det stykke træ som min bidmelder sad i var væk. En gedde havde hugget på skallen, og havde hevet hele molevitten i vandet. Linen har måske været viklet omkring et øje eller lignende, for bøjlen på hjulet var slået over, sådan at fisken burde kunne tage fri line.
Men væk var stang og det hele. En meter fra hullet i isen flød min bidmelder og træstykket, og et par meter ude i mosen, kunne jeg se proppen fra min stang. Proppen blev trukket til jre, og så stod den lidt stille. Så gik turen til venstre, hen forbi hullet i isen, og jeg kunne lige så tydeligt se en stor gedde trække afsted med prop og fiskestang under isen! For helvede... Gedden var sur, og lavede nogle kraftige udløb mange meter ud i søen. Nå, stang og hjul kunne jeg nok godt afskrive, men det værste var da, at en gedde skulle svømme rundt med den. Jeg måtte gøre et eller andet. Jeg kravlede op i et træ ved søen, så jeg fik et godt udsyn. Et godt stykke ude i søen kunne jeg se min prop, som efterhånden havde flyttet sig 20 - 30 meter fra hullet hvor den stod. Jeg kravlede ned fra træet igen, og fandt en lang lægte ved søbredden. Derefter lavede jeg et nyt hul i isen, hvorfra jeg med lægten kunne nå de ca. 4 meter ud til proppen. Med lægten fik jeg skubbet proppen ind til land et par meter længere henne af bredden. Endnu et hul blev lavet, og med en anden og mere kroget pind, kunne jeg lige nå ud, og vikle linen ind i pindens spids. Og op kom et komplet stangsæt med hjul, line, prop og levende agnfisk. Gedden havde åbenbart spyttet agnfisken ud, ellers havde jeg nok heller aldrig fået fået i den...
Det var noget af en omgang, men det endte da godt, på trods af at jeg ikke fik gedden. Jeg fiskede videre ved broen, og da det begyndte at mørkne, var der bid på min anden geddestang. En gedde trak godt med line af stangen, og efter et par sekunders pause gav jeg modhug. Gedden var kroget, og efter en kort fight kom en fin is-gedde på 67 cm og 2,25 kilo på land. Så fik jeg alligevel gedde idag!

Fangster fra denne rapport

Gedde (Esox lucius) Fanget ved isfiskeri. En rigtig fornuftig is-gedde. :) Østjylland, Privat mose (Sø / mose) glubsk, rovfisk, agnfisk, stålforfang, forfang, ælling, vandrotte

Gedde (Esox lucius)

Fanget ved isfiskeri på prop / flåd - med levende skalle på trekrog
Fangst tidspunkt eftermiddag
Vægt:
2,25 kg.
Længde:
67 cm.
Konditionsfaktor:
0,75
En rigtig fornuftig is-gedde.
Aborre (Perca fluviatilis) Fanget ved isfiskeri.  Østjylland, Privat mose (Sø / mose) striber, rygfinne, regnorm, majs, spinner

Aborre (Perca fluviatilis)

Fanget ved isfiskeri på mormyska - med regnorm
Fangst tidspunkt eftermiddag
Skalle (Rutilus rutilus) Fanget ved isfiskeri.  Østjylland, Privat mose (Sø / mose) sølv, regnorm, majs, brød, fredfisk

Skalle (Rutilus rutilus)

Fanget ved isfiskeri på enkeltkrog - med regnorm
Fangst tidspunkt eftermiddag

Stemningsbilleder

En nybagt fastelavnsbolle fra Sofie og en kop kaffe. Det er ikke så dumt. :)
En nybagt fastelavnsbolle fra Sofie og en kop kaffe. Det er ikke så dumt.
Sådan reddes en fiskestang, efter at den har svømmet rundt i mosen i 10 minutter. :P
Sådan reddes en fiskestang, efter at den har svømmet rundt i mosen i 10 minutter.
Gå til Michael Knudsen's profil
Michael Knudsen (mandag d. 21. januar 2019 09:21:17)
I det mindste slap du for at hoppe i vandet denne gang. (:
Gå til Kasper Strube's profil
Kasper Strube (mandag d. 21. januar 2019 10:47:44)
ja

Nyeste fangster på FiskeFoto

Klik på et af ikonerne her under, hvis du vil dele din rapport.

Kasper Strube Webdesign
Shopping guide
Det største udvalg - I den største butik – Til den bedste pris.
Fiskegrej og havture med M/S Bodil og M/S Muddi.
Find din nærmeste forhandler af kvalitetstøj fra Geoff Anderson her
Udlejning af fiskekajakker og guidede fisketure ved Hvide Sande og i Ringkøbing Fjord
Spændende fiskegrej til en god pris!
Gummidyr til regnbueørred, aborre, gedde og andre rovfisk!
Find FiskeFoto.dk på Facebook
Pausefiskeren.dk

Find profil