Beskrivelse af turen:
En aftentur på Gudenåen med kanoen. Jeg startede med at
forfodre lidt til
rimterne, en enkelt
rimte viste sig, men den flydende
forfodring blev ikke hapset, så jeg droppede at fiske efter
rimter. Til gengæld lokkede mit toastbrød en flok småfisk til, og hurtigt blev en portion
agnfisk fanget.
Skaller,
rudskaller og en
flire. Så kunne fiskeriet efter
aborrer gå i gang. En
skalle som godtnok var lidt til den store side, blev sat på mit bundrig, og blev sendt ned i dybet. Der skete ikke rigtigt noget der nede, men
skallen kom da ind med nogle tydelige bidemærker. Efter nogle timers fiskeri med
agnfisk, prøvede jeg med en
regnorm på bundrigget, og omgående var der nap. En fin
aborre på 30 cm, samt flere lidt mindre
aborrer. Hele aftenen havde
aborrerne sporadisk jagtet småfisk i overfladen, så popperen måtte hellere lige komme ud den sidste halve time. Popperfiskeriet gik fint, og jeg fik 5
aborre op til ca. 25 cm på den. En fin aften med godt vejr på Gudenåen.