En lille kriger

For nogle dage siden sad jeg og læste lidt om gedder på en amerikansk hjemmeside, og en bemærkning jeg lod særligt mærke til var... Gedder er især populære ved sportsfiskere, da de er lette at fange…. Ja ja så siger vi det… Jeg kan til dels give skribenten ret, da mindre gedder er relativt lette at fange, en spinner eller lignende fisket langs en sivkant giver som oftest lidt aktivitet, men hvis det er de lidt større gedder der skal overlistes, så synes jeg nu nok jeg skal arbejde lidt for det.
I den forbindelse kom jeg også til at tænke på at det egentligt var længe siden jeg sidst havde fanget en 10+´er, og en gennemgang af mine fangstrapporter afslørede da også det sørgelige faktum at jeg faktisk skal 3 år tilbage for at finde den sidste, nuvel jeg har heller ikke gjort så meget for det de seneste par år, men nu syntes jeg alligevel at det var ved at være på tide igen.

Så lørdag d. 28 december tog jeg med en kammerat ud til en sø hvor vi tidligere havde fanget flere gedder over 10 kilo, men trods 5 timers fiskeri med døde agnsskaller fik vi ikke en eneste fisk. Jeg havde dog på et tidspunkt et hug, men det var lidt besynderligt for da jeg ville stramme linen op for at give modhug, blev der ved med at være slap line. Til sidst fik jeg hele linen rullet ind, forfanget var væk og hovedlinen så nærmest ud til at være blevet raspet over på en eller anden måde, det lignede i hvert fald ikke at den var knækket på almindelig vis. Vi snakkede en del om hvad der kunne være sket, og endte med at det måske var en gedde der var svømmet ind i linen, havde fået den viklet ind i tænderne og i sit forsøg på at vriste sig løs havde fået raspet linen over. Kort efter kom agnsskallen til syne ude på overfladen hvilket i hvert fald styrkede mistanken til at der ikke havde været nogen fisk der havde taget agnen.
Vi var dog ikke de eneste der havde set at agnsskallen kom til overfladen, mens vi stod og forsøgte at lægge en plan for hvordan vi fik den ind, forfanget kunne jo stadig sidde i den hvilket jeg helst ikke ville efterlade i søen, kom en kæmpe fugl svævende ind over os. Min kammerat, der er ret kyndig indenfor fuglearter, var overbevist om at det var en havørn. Jeg kunne ikke lige bestemme om det var den ene, den anden eller en tredje ørneart, men stor var den i hvert fald og vanvittig flot, og hvad værre var så havde den tydeligvis fået øje på agnsskallen for den kredsede et par gang rundt med blikket stift rettet mod den. Nu var gode råd dyre, for vi ville for alt i verden ikke have at ørnen tog skallen, og derved risikerede at få krogen med, men på den anden side ville vi heller ikke skræmme fuglen da den jo kunne have en rede i nærheden, så vi gik ud i vandet og stillede os så tæt vi kunne på den flydende agnsskalle og forsøgte så godt vi kunne at agere stillestående fugleskræmsler, men klar til at larme lidt hvis det skulle være nødvendigt. Det virkede heldigvis, fuglen tog en enkelt runde mere og fløj så roligt over til nogle høje træer. Nu kunne vi så stå og vente på at agnsskallen drev ind til land, mens vi begge var helt oppe og køre over den oplevelse.

Det gav ikke nogen fisk, jeg havde stadig til gode at fange en 10+´er, så jeg tog ud igen i dag til en anden sø.
Jeg startede fiskeriet omkring kl. 09.00, i dagens første lys. Vejret havde ændret sig en del fra det klare, stille og ikke mindst kolde vejr vi har haft de sidste par dage, til lidt mere blæsende og gråt og selvom temperaturen var steget nogle få grader, så fik blæsten hurtigt gjort kål på den smule varme. Jeg havde ikke fisket mere end ca. 10 minutter før jeg havde det første run, jeg havde ikke engang fået drukket den første kop kaffe færdig endnu. Jeg var hurtigt over stangen og fik strammet linen op, i det sekund jeg strammer linen når jeg lige at tænke… Hold da op det her er en ordentlig kleppert, men sekundet senere går det op for mig at der er noget galt, forfanget rykker sig ikke så meget som en centimeter, det sidder fast i noget ude på bunden. Jeg lægger lidt energi i og for endelig objektet til at give sig lidt, med besvær får jeg til sidst trukket en stor gren ind. Forfanget var stadig intakt og der så ikke ud til at være bidemærker i agnsskallen, så hvordan den gren formåede at bevæge sig så det lignede et hug ved jeg ikke, men af med grenen og ud med agnen igen, og en halv time senere skete der noget igen. Denne gang var det et rigtig hug og en rigtig fisk, ikke nogen gren eller noget der havde viklet sig ind i linen, men derimod denne fine gedde på 6,4 kilo og 92 cm. En rigtig lille kriger med store ar på både siderne og ryggen samt en skade på underkæben og ved det ene øje. Det til trods så den egentlig ud til at være i fin form, så den fik hurtigt sin frihed igen til at komme ud og slås videre.
Det blev heller til 10éren i dag, der bliver en chance mere i morgen, men ellers må jeg arbejde lidt hårdere for det næste år.

Godt nytår