Sport Dres
Emma Line
Geoff Anderson
Netbait
fiskpaakrogen.dk
Geoff Anderson

Årets første karpe 2018 - en våd fornøjelse


Beskrivelse af turen:
Efter nogle dage med sommerlignende temperaturer, vågede jeg pelsen, og tog på årets første karpetur. Et smut til en lille lokal sø, hvor vandet nok skulle være så varmt, at karperne var til at fange. Da jeg ankom til søen, så jeg med det samme en fisk smutte ud fra det lave vand, og en anden springe fri af vandet midt på søen. Det tydede jo godt. Et par håndfulde dåsemajs blev smidt ud som forfodring, og to stænger med penneflåd og majs fisket på bunden kom ud. Imens stængerne fiskede, gik jeg en tur rundt om den lille sø, for at se om jeg kunne spotte flere fisk. Jeg så ikke flere fisk, men da jeg kom tilbage til mine stænger, var linen på den ene stang stram, og flådet var trukket godt og grundigt ind i dumhammerne i vandkanten. Fisken for enden af linen var væk, men jeg reddede da mit takkel. Jeg forfodrede lidt mere, og fiskede videre på samme plads. Jeg så flere gange karper helt tæt på kanten, og flådene hoppede også en gang imellem, men det var som om at karperne var ekstra sky i dag. Måske var de lidt kuldrede af de 1000 badegæste som havde indtaget søen? Søen var fyldt med ynglende tudser, som svømmede rundt både enkeltvis og han og hun ovenpå hinanden... Mørket faldt på, og det begyndte at ligne en nultur. Jeg havde ikke knæklys på min flåd, og til sidst kunne jeg ikke rigtigt se flådene mere. Det var tid til at tage hjem... men så - swip plask og så var den ene stang væk! Jeg var hurtig og hoppede ud i søen, hvor jeg fik fat i min mistede stang. For enden sad en lille skælkarpe, som på trods af en vægt på kun 1,13 kilo og en længde på 42 cm havde trukket min stang i vandet! Våde sokker og bukser, og årets første karpe, men heldigvis var der ikke så langt hjem til noget tørt tøj.

Fangster fra denne rapport

Skælkarpe (inkl. koi karpe) (Cyprinus carpio) Fanget ved medefiskeri. Årets første karpe 2018! :D Så er vi igang... Østjylland, privat sø (Sø / mose) skælkarpefiskeri, karpefiskeri, regnorm, majs, spejlkarpe, læderkarpe, lineær

Skælkarpe (inkl. koi karpe) (Cyprinus carpio)

Fanget ved medefiskeri penneflåd - med majs på enkeltkrog
Fangst tidspunkt aften
Vægt:
1,13 kg.
Længde:
42 cm.
Konditionsfaktor:
1,53
Årets første karpe 2018! Så er vi igang...
første
2018
Årets første skælkarpe (inkl. koi karpe) på FiskeFoto 2018
Michael Knudsen (torsdag d. 19. april 2018 11:52:05)
Tillykke med fisken: https://youtu.be/Z2UR5bC3-Bg (:
Kasper Strube (torsdag d. 19. april 2018 12:29:54)
haha - ja det var noget i den stil

Stemningsbilleder

Skal det være ekstra najs skal der stå Bonduelle på dine majs.
Skal det være ekstra najs skal der stå Bonduelle på dine majs.

Nyeste fangster på FiskeFoto

Klik på et af ikonerne her under, hvis du vil dele din rapport.

Shopping guide
Det største udvalg - I den største butik – Til den bedste pris.
Havture med M/S Bodil og M/S Muddi.
Find din nærmeste forhandler af kvalitetstøj fra Geoff Anderson her
En webshop med alt inden for fiskeagn, direkte til din dør.
Spændende fiskegrej til en god pris!
Find FiskeFoto.dk på Facebook
Pausefiskeren.dk