Sport Dres
Emma Line
Geoff Anderson
Netbait
fiskpaakrogen.dk
Geoff Anderson

Bækørred (Salmo trutta forma fario)

Bækørred (Salmo trutta forma fario) bækørredfiskeri, flue, regnorm, blink, spinner, pletter,
Bækørred (Salmo trutta forma fario) bækørredfiskeri, flue, regnorm, blink, spinner, pletter, Bækørred (Salmo trutta forma fario) bækørredfiskeri, flue, regnorm, blink, spinner, pletter, Bækørred (Salmo trutta forma fario) bækørredfiskeri, flue, regnorm, blink, spinner, pletter, Bækørred (Salmo trutta forma fario) bækørredfiskeri, flue, regnorm, blink, spinner, pletter,

Kendetegn - Sådan kender du bækørred

Bækørreden kendes på den brun/gule farve på bugen og de kraftige røde prikker på siden. Da bækørreden er en laksefisk, har den en fedtfinne imellem rygfinnen og halefinnen. Bækørreden er reelt samme art som havørred og søørred, men bækørreden træffes oftest i bække og åer, hvor søørred og havørred hovedsageligt træffes i hav og sø. Bækørreden kan nemt forveksles med søørred og havørred i gydedragt.

Bækørredfiskeri - Hvordan fanger man bækørred?

I å og bæk er fiskeri med flåd og regnormenkeltkrog effektivt til fiskeri efter bækørreder. Flådet justeres således, at ormen serveres lige over bunden. Flåd og orm sendes ned af åen med strømmen, og når flådet går under, eller står stille, gives der omgående modhug. Det er vigtigt at give modhug med det samme, da bækørreder er grådige, og hurtigt sluger ormen. Når bækørreden er kroget, springer den ofte frit af vandet. Bækørreder fighter godt, og selv små fisk er en fornøjelse at fange på let grej.
Bækørreder kan også fanges på kunstagn som tørflue, vådflue, spinner, blink jiggs osv.

Fiskepladser - Hvor fanges bækørred?

Bækørreder findes i bække, åer, søer og i nogle put and take søer. Bækørreden skal findes i åens dybe huller og sving.

Spisefisk - Tilberedning af bækørred

Bækørred er en god og jt værdsat spisefisk. Bækørreder kan tilberedes på en lang række måder, koldrøget, varmrøget, gravad, dampet eller stegt som steaks. Bækørreder er nemme at filetere. Se guiden til filetering her: https://fiskefoto.dk/artikel/guide-til-filetering-af-sej-moerksej-fjaesing-aborre-havoerred-rengbueoerred-makrel/57
Skån bestanden af vilde bækørreder, hjemtag kun lejlighedsvist bækørreder.

Hvor stor kan en bækørred blive?

Den tungeste bækørred indrapporteret på FiskeFoto vejer 2,38 kg. Den officielle danske lystfiskerrekord for bækørred er 6,94 kg. Den længste bækørred indrapporteret på FiskeFoto er 62 cm. lang. Den officielle danske lystfiskerrekord målt i længde er for bækørred 87 cm.

Fiskekalender - Hvornår fanges bækørred?

Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
6133625282035232326116

Danmarksrekord - De officielle danske rekorder for bækørred

Put & take (Gælder også for søørred)9,770 kg.
Fluefanget2,227 kg.
2 kg line2,450 kg.
4 kg line4,200 kg.
6 kg line5,200 kg.
8 kg line0,650 kg.
Længderekord87,0 cm.
Dansk rekord6,940 kg.

Hvad vejer en bækørred ud fra dens længde?


Find svaret med denne funktion

Sammenlign billeder af bækørred med billeder af en anden fiskeart

Vælg en fiskeart på listen:

Bækørred på andre sprog

Engelsk:brown trout
Norsk:bekkørret
Svensk:bäckörring
Latin:Salmo trutta forma fario
Find de udenlandske navne på andre arter her

Mindstemål for bækørred:

Bækørred: 30 cm. (I ferskvand)
Find alle mindstemål for danske fisk her

Fredningstider for bækørred:

Bækørred: 16. november - 29. februar (I ferskvand)
Find alle fredningstider for danske fisk her


254 fangster af Bækørred

Vis flere


Udvalgte fangstrapporter med bækørred-fangster

God ørred fra Gudenåen

Tæt på fredningen af bækørred, plejer jeg altid at tage en tur eller to til Gudenåen. Efter arbejdstid kunne jeg lige når et par timers fiskeri, og der var godt gang i ørreder, stallinger og skaller. Turen største ørred vejede nøjagtigt 1000 gram og var 48 cm lang. Det har enten været en bækørred eller en søørred, som har trukket op i åen fra Mossø. Ud over den fine ørred fik jeg 5 mindre ørreder fra 30 cm og nedad. To små stallinger kom i nettet, og det blev også til en håndfuld skaller.
Vis hele fangstrapporten

Bækørreder fra Lundum

Lidt solskin og lidt skyer, 10 graders varme og ikke så meget vind. Det kunne godt lige gå at tage et par timer til Lundum Lystfiskersø. Jeg snakkede med ejeren Jesper, som fortalte at der i øjeblikket var lidt forskelligt i søen, bækørreder, kildeørreder og regnbueørreder. Der var masser af aktivitet i søen, nogle fisk tøffede rundt tæt på bredden og det så faktisk ud som om, at de rodede lidt op i bunden og fandt et eller andet at spise. En enkeltkrog med et par sprælske regnorme blev lagt ud foran en af ørrederne, og da ormen ramte bunden, svømmede den nysgerrige ørred straks imod den. Jeg kunne ikke se ormen, men en fisk vendte siden til lige ved min krog. I modhugget krogede jeg fisken, en flot bækørred havde taget ormen og efter en kort fight kom den i fangstnettet. På samme måde fangede jeg yderligere tre bækørreder. En var dog så heldig at slippe fri igennem et hul i nettet, men mon ikke at dens skæbne allerede er bestemt.
Vis hele fangstrapporten

Bækørreder fra Lundum

På facebook havde Lundum Lystfiskersø reklameret med udsætning af bækørreder, så jeg måtte hellere afsted til den lokale put and take, og se om jeg kunne fange sådan en. Taktikken var som sædvanligt at fiske med ren line, enkeltkrog og en stor regnorm, som skulle jigges langsomt ind med min lille UL stang.
Jeg startede med at fiske i familiesøen, så kunne jeg jo nok sikre mig dagens fangst med en lille regnbueørred. De små regnbueørreder huggede godt i familiesøen, og på kort tid fangede jeg to fisk.
Så måtte jeg hellere rykke op i voksensøen. Her havde jeg kontakt med en del bækørreder, to faldt af og to kom med på land.
Til at slutte af med fik jeg en fin regnbueørred, som faktisk var dagens bedste fighter, på trods af at den var mindre end bækørrederne. Regnormen gjorde hvad den skulle idag, den slå aldrig fejl.
Vis hele fangstrapporten

En god bækørred på jig fra Gudenåen

På trods af et par heftige byger, lykkedes det mig, at komme ned til Gudenåen idag. Jeg startede turen med at kastefiske med et nyt lille blink. I første kast var det hug, en fin lille rødprikket bækørred. Det tydede godt! Jeg gik over til at fiske med prop og orm, det gav en hel del mindre bækørreder. Bækørrederne stod især i den meget strømmende del af åen, hvorimod noget andet bed nede i svinget, hvor vandet var lidt mere roligt. Her boede aborrerne og skallerne, og et par stykker af hvert kom på land her. Efter nogle timers fiskeri med orm og flåd, gik jeg over til at fiske med jig og en ophængerflue agnet med regnorm. Det gav med det samme en stalling på ophængeren. Det var lidt underligt, at jeg ikke havde fået nogle stalliger på orm og prop, når det nu var så nemt, at få en på ophængeren. På et meget strømfyldt stræk, forsøgte jeg at fiske med jiggen. Jiggen blev hurtigt taget med ned af strømmen, så jeg hev den hurtigt ind, for at tage et nyt kast. På vej ind huggede en god fisk. Den lille UL stang og hjul var spændt op, og fisken lavede nogle gode udløb i den kraftige strøm. En god fed bækørred på 46 cm. kom efter en lille fight i nettet - godkendt tur!
Vis hele fangstrapporten

Torden og bækørreder

Meteorologerne havde varslet lidt om at vejret skulle ændre sig her i løbet af ugen, mere regn og måske også lidt torden. Det var noget jeg havde glædet mig til da jeg er en af de der underlige mennesker der ikke bryder sig så meget om j sol og temperaturer over 25 grader, og så er det også, synes jeg, som om at skyer og lidt vand fra oven kan lokke de lidt større ørreder ud fra deres skjul.
Det var dog ikke helt ligegyldigt hvilken vejrudsigt man kiggede på, for der var nu en del forskel på hvornår de respektive meteorologer mente det ville ramme landet. På både DMI radaren og den tyske Blitzortung sad jeg med jævne mellemrum og fulgte nogle interessante skysystemer, som bevægede sig langsomt op mod Danmark, og det så rigtig spændende ud. Som dagen skred frem kom de tættere på, og jeg gik bare og ventede på at det blev fyraften så jeg kunne komme til åen. Da det endelig blev fyraften gik det bare direkte til Ansager å så hurtigt som færdselsreglerne nu tillod. Da jeg ankom til åen gik det hurtigt med at komme i waders og få gang i fiskeriet. Tordenskyerne var allerde nået op fra Tyskland, og med jævne mellemrum rtes en rumlen i det fjerne.

Efter blot et par minutter huggede den første fisk, men efter et par sekunder slap den af krogen, i næste kast var der hug igen, en fin bækørred på ca 20 cm, der hurtigt kom ud igen. Der gik ca 5 minutter før jeg fik næste hug, det var en bækørred på ca 15 cm som, efter den fik lidt løs line, selv kunne vriste sig af krogen.

Jeg gik lidt opstrøms og affiskede et stykke med nogle gode sving. I første sving huggede en bækørred på ca 20 cm. Mens jeg gik stykket igennem, kom tordenvejret tættere på, og den fjerne rumlen blev afløst af nogle mere markante brag. I det sidste sving så jeg 3 fisk der med få sekunders mellemrum var i overfladen og snappede insekter. Jeg lagde fluen ud foran den der var tættest på, som huggede på fluen i samme sekund den landede i vandet. Det var en mindre bækørred på ca 15 cm, derefter lagde jeg igen fluen ud lidt længere nedstrøms, og igen et kontant hug næsten med det samme. Denne blev, med sine 29 cm og anslået vægt på ca 300 gram, dagens største.

Alle fiskene huggede på en lille gul og orange nymfe med kuglekædeøjne.

Tordenvejret var nu så tæt på at det var uforsvarligt at fiske videre, jeg skyndte mig op til bilen og kørte en tur til Grindsted å for at se om jeg kunne nå lidt fiskeri der. Det blev kun til et kvarters tid før tordenvejret også ramte her, så jeg pakkede sammen og kørte hjem.
Vis hele fangstrapporten

Bækørreder på jagt

Lørdag eftermiddag tog jeg igen en tur til Ansager å med fluestangen. Det var en flot dag med j sol og kun spredte skyer på himlen, ikke lige mit favorit vejr til ørredfiskeri, men vejrudsigten sagde flere skyer på himlen og mulighed for enkelte småbyger. Det er mere den type vejr jeg vil have, men endnu en gang måtte jeg sande at man ikke skal stole på vejrudsigten, ikke engang et par timer ud i fremtiden.
Selvom vejret forblev varmt og solrigt hele dagen, så var der alligevel godt gang i bækørrederne. På det første stræk jeg affiskede havde jeg allerede 2 fisk på land og 1 der slap krogen igen. Sådan fortsatte det stort set i hvert eneste sving, hul og stryg på de ca 1,4 km å stræk jeg fiskede den dag, konstant hug eller fisk der jagtede fluen. Da dagen var ved at være slut kunne jeg forsøge at gøre status på en vanvittig dag, med et sted mellem 30 og 40 bækørreder jeg enten havde på land eller kunne afkroge ved at give lidt løs line, omkring 20 som jeg ikke mistede med vilje og et utal af fisk der jagtede eller slog til fluen uden at hugge. Størrelsesmæssigt var det dog ikke det vilde, den største var på 24 cm og en vægt på omkring et par hundrede gram, men det var en fornøjelse at se antallet af bækørreder og at de trives i denne å. Det lover godt for fremtiden, og nu håber jeg der kommer nogle dage med lidt flere skyer og gerne nogle småbyger eller finregn så jeg kan få lokket de store ud fra deres skjul.
Vis hele fangstrapporten

Flotte rødprikkede ørreder i sommervarmen

En tur til den lokale bækørred-å med Michael, som er en flittig bruger her på FiskeFoto.
Michael kunne godt tænke sig at fange nogle bækørreder, så turne gik til Mattrup Å, hvor jeg guidede i lidt ormebaderi efter åens rødprikkede. I allerførste drev med orm og prop havde Michael bid. En fin lille bækørred blev fightet på det lette UL grej. Fisken blev fotograferet og genudsat. Så var det min tur til at fange fisk. I det næste sving blev min flådfiskede regnorm sendt ned af strømmen, og i det dybe hul gik flådet under. Haps haps... endnu en fin bækørred til os. Fiskeriret fortsatte nedstrøms, og på den lille kilometer å som vi fiskede på fangede vi omkring 5 bækørreder hver. Ud over bækørrederne fik jeg også en lille regnbueørred. I et af de sidste kast havde Michael en stor fisk på... om det var en undsluppen regnbueørred eller en bækørred, fandt vi desværre aldrig ud af.
En hyggelig dag ved åen i godt selskab, rigtigt sommervejr og fint fiskeri.
Vis hele fangstrapporten

Eftermiddag ved Guldbækken

Jeg kom hjem fra ferie og skulle egentlig lægge stængerne på plads, men i stedet indhentede jeg tilladelse fra Overkommandoen og kørte mod Guldbækken. Her har jeg tidligere fanget fine bækørred, aborre, og små gedder, og jeg er endnu ikke gået forgæves.

Det rer med til historien, at jeg havde fejllæst kortet, så jeg tidligere i stedet har fisket i Zincks Kanal, som vist er en del af Guldbækken. I dag ville jeg finde den rigtige bæk og prøve lykken der.

Jeg fandt den hurtigt, og det var noget helt andet end kanalen: En idyllisk lille bæk med lavt, rindende vand, små sving, og masser af træer og andet bevoksning i siden. Der var flere steder nogle udmærkede steder at stå, men det var lidt besværligt at komme dertil og kaste derfra. Da jeg senest havde fisket ved havet, skulle jeg lige omstille mig til præcisionskast og en ny stang.

Faktisk gik de første to kast direkte i nogle grene og i brinken, men ved tredie kast havde alle planeterne stillet sig på lige linie, og min lille Mepps Aglia no. 2 kom i vandet. Efter en halv meters indspinning lød bremsen, og der var bid. Jeg havde glemt at justere bremsen, så den var meget løs, men alligevel kunne jeg nemt hive fisken i land: En fin lille bækørred - nok min mindste til dato.

Jeg fiskede videre ned ad åen og tog flere bækørreder. De blev lidt større, men alle var langt fra mindstemålet og tog længere tid at afkroge end at hive ind, men pyt, det det var hyggeligt fiskeri i skønt vejr, og der var masser af bæk tilbage at fiske af.

Den første strækning lå inde i en lille skov, og da jeg kom ud af skoven, slog vejret om og blev til et mindre skybrud, så det var på tide at gå hjem. Jeg gik forbi kanalen på vejen og tog et par kast. Det blev til lidt aborre som sædvanlig men ingen af de store.

Efter en masse Det Sidste Kast, hvoraf nogle var i en sø for enden af kanalen, kørte jeg hjemad med en klar intention om snart at vende tilbage og prøve resten af åen.
Vis hele fangstrapporten

Flotte bækørreder fra Mattrup Å

Dagens fiskeri startede ved en lokal sø, hvor jeg mødtes med Søren, som var ude at fiske sammen med hans børn. Lige da jeg ankom til søen, fik Søren hug på en flådfisket karusse. En mindre gedde på ca. 60 cm. kom hurtigt i nettet. Vi fisked også med regnorm på bundforfang, men det gav ingen fisk, hverken skaller eller aborrer.

Efter fiskeriet med Søren, gik turen til Mattrup Å. Det sædvanlig rig med et lille bobleflåd, et par splithagl og en enkeltkrog agnet med regnorm blev rigget til. Der var godt gang i de flotte rødprikkede bækørreder, de fightede godt, og flere af dem sprang vildt under fighten. Imens jeg fiskede kunne jeg nyde det gode vejr, og køerne (tyre?) som gik på marken hvor jeg fiskede.
En dejlig dag ved åen med ca. 10 bækørreder fra 20 - 30 cm. på land.
Vis hele fangstrapporten

Bækørred og regnbueørred fra Lundum!

Dagen skulle egentligt have stået på geddefiskeri, men da alle de lokale moser var frosset til, blev det en put and take tur i Lundum. Vejret var blæsende og regnende og i starten var der heller ikke meget gang i fiskene. Fiskemetoden var spin med grøn powerbait. På et tidspunkt kom en mindre fisk, og tog efter proppen, så jeg begyndte at fiske mere aktivt end tidligere, så powerbaiten faktisk brød overfladen. Det gav hug med det samme, en rigtig flot lille bækørred på 40 cm og 1000 gram! Den første put and take bækørred i mange mange år for mit vedkommende. Lidt senere huggede en lidt større regnbue på 2.1 kilo igen på grøn powerbait. Ca. 1½ times fiskeri på en delvis isdækket Lundum Lystfiskersø.
Vis hele fangstrapporten
Shopping guide
Det største udvalg - I den største butik – Til den bedste pris.
Havture med M/S Bodil og M/S Muddi.
Find din nærmeste forhandler af kvalitetstøj fra Geoff Anderson her
En webshop med alt inden for fiskeagn, direkte til din dør.
Spændende fiskegrej til en god pris!
Find FiskeFoto.dk på Facebook
Pausefiskeren.dk