Sport Dres
Emma Line
Geoff Anderson
Netbait
fiskpaakrogen.dk
Geoff Anderson

Aborre (Perca fluviatilis)

Aborre (Perca fluviatilis) aborrefiskeri, striber, rygfinne, regnorm, majs, spinner,
Aborre (Perca fluviatilis) aborrefiskeri, striber, rygfinne, regnorm, majs, spinner, Aborre (Perca fluviatilis) aborrefiskeri, striber, rygfinne, regnorm, majs, spinner, Aborre (Perca fluviatilis) aborrefiskeri, striber, rygfinne, regnorm, majs, spinner, Aborre (Perca fluviatilis) aborrefiskeri, striber, rygfinne, regnorm, majs, spinner,

Kendetegn - Sådan kender du aborre

Aborren kendes på de sorte tværgående striber, de spidse pigge i rygfinnen og de røde bug- , gat- og halefinner. I nogle tilfælde kan de sorte striber dog være meget utydelige eller helt væk. Når aborrer når en vis størrelse, får de en karakteristisk pukkel på ryggen.

I ferskvand kan aborren for den utrænede artsbestemmer forveksles med sandart og hork. Sandarten har dog et spidsere hoved og en mere langstrakt kropsform end aborren, og sandarten har desuden lange tænder, det har aborren ikke. Horken har den samme piggede rygfinne som aborren, men munden på horken er mindre, og der er en skægtråd i hver mundvig hos horken.

I brakvand kan aborren forveksles med havbars, men havbarsens kropsform er længere, og havbars er generelt mere sølvskinnende end aborre.

Aborrefiskeri - Hvordan fanger man aborre?

Aborrefiskeri kan både foregå med naturlig agn og kunstagn. Den helt klassiske fiskemetode til aborrer er en regnorm fisket på en enkeltkrog under en prop eller en lille sølvskinnende eller rød spinner fisket tæt hen over bunden. Begge fiskemetoder kan være effektive, og især børn og nybegyndere kan hurtigt få en succesoplevelse med aborrefiskeriet, hvis der fiskes med prop og orm.

Ud over regnorm kan aborren også fanges på agnfisk, altså små levende eller døde fisk. Aborren foretrækker en spillevende agnfisk, men det kan også lade sig gøre, at fange aborrer på hele eller halve døde agnfisk. Små levende skaller, rudskaller, løjer, karusser, aborrer eller rimter er gode agnfisk til den store aborrer. Agnfisken kan ligesom regnormen fiskes under et flåd, men det kan også være effektivt at fiske efter aborrer på bunden med et bundforfang. Aborren er en rovfisk, men af og til kan man opleve at især mindre aborrer hugger på majs, når der medefiskes efter andre arter som karpe, suder eller karusse.

Når aborren hugger på en naturlig agn altså regnorm eller agnfisk, skal der gives modhug med det samme. Aborren vil hurtigt forsøge at sluge agnen, og man risikerer nemt at kroge aborren dybt, hvis der ikke gives et godt modhug, så snart aborren har taget agnen.

Aborren kan også fanges på nærmest alle kunstagn eksempelvis spinner, blink, jig, wobler eller på flue med fluestang. Det siges at aborren er særligt forfalden til røde farver, og det har førhen været meget brugt, at sætte et rødt stykke uldgarn på krogen af spinnere og blink, når der skulle fiskes efter aborrer.

Jiggen er en meget populær kunstagn til aborrefiskeriet. Den lille gummikrop kan have forskellige former og farver, og kan eksempelvis imitere en lille fisk, krebs eller orm. Jiggen kan fiskes på forskellige måder, og helt traditionelt fiskes den med et jighoved, som gummikroppen sidder direkte i. Jiggen kan dog også rigges som en ophænger, på et såkaldt dropshot rig eller som et carolina- eller texas rig, hvor et løst bly- eller tungstenshoved monteres på linen foran jiggen.

Under isfiskeri bruger man især i vores nabolande Norge og Sverige nogle specielle kunstagn til aborrefiskeriet. Balancepirke er pirke som står vandret i vandet, da linen monteres i et øje midt på pirken. Balancepirken har en enkeltkrog i hver ende, og en lille trekrog på undersiden. Krogene agnes traditionelt med maddiker, men en stump regnorm kan også bruges. Når balancepirken jigges op og ned, bevæger den sig i lokkende bevægelser frem og tilbage, pga. den ske som sidder i den ene ende at pirken.

En anden agn som bruges under isfiskeri efter aborrer er en mormyska. Mormyskaen ligner meget et lille jighoved, men i stedet for en jigkrop agnes den med et par maddiker. Mormyskaen fiskes ofte på en meget let ispimpel fiskestang.

Fiskepladser - Hvor fanges aborre?

Aborrer findes i næsten alle søer, åer og moser men også i de brakke dele af de indre farvande, eksempelvis omkring Bornholm og rundt om det meste af Sjælland, Lolland og Falster. Generelt går aborren tæt på bunden, men den kan også fanges oppe i vandmasserne i større søer.

Gudenåen ved Randers, St. Vejle Å, Tryggevælde Å og Køge Å er kendte aborrepladser, især når der er tale om specimenfiskeri efter store aborrer.

Spisefisk - Tilberedning af aborre

Aborren smager fantastisk, og den er nem at skære fileter af. Aborre fileten kan paneres, og serveres med citron og remoulade på et stykke rugbrød, eller til kogte kartofler med hollandaise sauce.
Skån aborrebestanden og tag kun få aborrer med hjem. Aborrer op til 500 gram er gode spisefisk, men større fisk bør genudsættes, så de kan gyde og holde bestanden ved lige. En sø eller mose kan hurtigt blive tømt for aborrer ved overfiskeri.

Hvor stor kan en aborre blive?

Den tungeste aborre indrapporteret på FiskeFoto vejer 2 kg. Den officielle danske lystfiskerrekord for aborre er 2,785 kg. Den længste aborre indrapporteret på FiskeFoto er 51 cm. lang. Den officielle danske lystfiskerrekord målt i længde er for aborre 50 cm.

Fiskekalender - Hvornår fanges aborre?

Aborrer kan fanges året rundt. Nogle steder trækker aborrer fra brakvand op i åerne for at gyde, her kan fiskeriet i åen være særligt godt i vintermånederne. Nogle gange kan man opleve at aborrerne overhovedet ikke bider, det kan skyldes lufttrykket, som påvirker aborrens svømmeblære.

Kommer der is på moser og søer, kan aborren også fanges ved isfiskeri.

Læs mere om isfiskeri i Danmark her:
https://www.fiskefoto.dk/fiskeritype/isfiskeri/7
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
3735468494103117106117843232

Danmarksrekord - De officielle danske rekorder for aborre

2 kg line1,775 kg.
4 kg line2,785 kg.
6 kg line2,400 kg.
Fluefanget2,240 kg.
Længderekord50,0 cm.
Dansk rekord2,785 kg.

Hvad vejer en aborre ud fra dens længde?


Find svaret med denne funktion

Sammenlign billeder af aborre med billeder af en anden fiskeart

Vælg en fiskeart på listen:

Aborre på andre sprog

Engelsk:perch
Tysk:Barsch
Norsk:abbor
Svensk:abborre
Latin:Perca fluviatilis
Find de udenlandske navne på andre arter her

Mindstemål for aborre:

Aborre: 20 cm. (I saltvand) (Alle farvande)
Find alle mindstemål for danske fisk her

Fredningstider for aborre:

Der findes ingen fredningstider for aborre.
Find alle fredningstider for danske fisk her


894 fangster af Aborre

Vis flere


Udvalgte fangstrapporter med aborre-fangster

En gammel kriger fra den kolde sø

Der plejer altid at være et eller andet spændende i den dybe sø, en halvstor gedde eller måske en aborre over kiloet. Sammen med Finn Pausefisker satte jeg min flydering i søen først på formiddagen på en lidt kølig men næsten vindstille tirsdag i vinterferien. Normalt fisker vi med jig eller regnorm i søen, men der blev kræset lidt ekstra i dag, da jeg havde en sending små levende skaller med. Skallerne havde jeg med i en spand, men under sejladsen opbevarede jeg dem i en keepnet, som jeg havde bundet fast på flyderingen. De små skaller fiskede vi på bundrigs, som vi trak rundt imellem de forskellige fiskepladser i søen. Der var meget dødt i søen, og da vi gik i land ved 13 tiden for at spise Finns hjemmelavede blomkålssuppe, havde ingen af os haft kontakt med søens store rovfisk! Efter en god gang suppe og en øl, fiskede vi videre, og der gik ikke så længe, før Finn havde hug. En fin gedde på 82 cm havde taget en lille jig, og selv uden wireforfang, lykkedes det Finn at få krokodillen sikkert ombord i flyderingen.
Det måtte snart være min tur til at få fisk, og det blev det. Et meget forsigtigt dunk i stangspidsen, indikerede at der nok var noget stort, som var ude efer den lille agnfisk. Jeg holdte stangen helt stille, og ventede lidt. Dunk dunk og så et modhug. Fisken var rimeligt tung, men lavede ingen udløb eller hovedryst, så jeg vær næsten sikker på, at det var en gedde. Det var det ikke, men en stor doven, bleg og generelt udslidt aborre. Den gamle kriger blev fotograferet, og fik lov at få en sæson mere i søen. Lidt senere fik jeg endnu en aborre, denne gang en noget mindre fisk, og Finn fik også en gedde mere. En kold dag hvor der var langt imellem snapsene.
Vis hele fangstrapporten

Grov påske-aborre på agnfisk

Efter en dag med tøjvask og havearbejde, hvor de første kartofler bl.a. blev sat, måtte jeg hellere komme ud at fiske lidt. Ved 18 tiden var jeg ved en lokal sø, hvor jeg før har fanget store aborrer. Jeg fik hurtigt fanget agnfisk, både skalle og rudskalle, og de kom ud under et flåd på en enkeltkrog. Der var en del hug på agnfiskene, og de kom ind uden skæl på den ene side flere gange. Det må have været nogle mindre aborrer, som ikke rigtigt har kunne gabe over skallerne.
Lidt over 20 så det dog mere rigtigt ud. Flådet hoppede meget, og begyndte så at gå hurtigt imod den modsatte bred. Efter et par sekunder gav jeg modhug, og så var der sku en god fisk i den anden ende!
Fisken fightede godt, og det var ikke bare en halvkilos aborre. Nettet havde jeg self. glemt i dagens anledning, så pulsen kom godt op, da jeg skulle kane en rogntung aborre på 1,6 kilo og 46 cm ind over et grødebælte de sidste par meter. Men fisken kom på land, og efter en fotografering fik den naturligvis sin frihed igen. Det er den anden største aborre jeg nogensinde har fanget, kun overgået af min PR. som er på 1,72 kilo. God påske!
Vis hele fangstrapporten

Rogntung aborre fra den lille sø

Det er ikke blevet til ret mange fisketure i løbet af vinteren, i hvert tilfælde ikke i Danmark. Men her på en af de sidste vinterdage, måtte jeg ud! Planen var at forfodre til karperne, og fiske på forfodringen sidst på dagen for i mellemtiden at fiske efter aborrer. Søen sø meget rolig ud, da jeg gik ned til den, og det var den, den var nemlig totalt stivfrosset! Mine foderkugler gik dog igennem isen, da jeg smed dem ud, og i det hul der kom, fik jeg også drysset lidt løse majs. Isen var meget tynd, og solen skinnede fra en skyfri himmel, så mon ikke at søen ville tø op hen over middag.
I mellemtiden kørte jeg til en anden sø, for at se om jeg kunne fiske der. Ved den anden sø var situationen den samme, så jeg kørte tilbage til søen, hvor jeg havde forfodret. Der var allerede lidt åbent vand nogle steder, og efter kort tid, kunne jeg begynde at fiske. Et par stænger med regnorm under flåd kom ud midt på søen imens jeg fiskede efter agnfisk tæt på land. Der kom hurtigt et par skaller i agnspanden, og nogle af dem blev senere brugt som agnfisk. Der skete ikke det store ved søen, et par små aborrer tog min regnorm og jeg kunne fortsat fange små skaller. Først kort tid inden at det blev mørkt ved 18 tiden var der nap. En aborre havde taget min flådfiskede skalle, og efter et par sekunders ventetid gav jeg modhug. Fisken fightede ikke specielt meget, men en flot og fed aborre var det! 40 cm og 980 gram - fedt! Da jeg pakkede sammen, var mine løse majs frosset fast på låget på min spand, det var igen blevet frostvejr, efter en hel dag med j solskin og lunt vejr. Man må sige, at jeg lige har fisket i det vindue, hvor søen var isfri, i morgen tidlig er der måske låg på igen.
Vis hele fangstrapporten

Aborretur

Sidste onsdag var der jo så godt gang i de fine gule aborrer på søen, så jeg måtte også afsted i det fine vejr på denne onsdag. Flyderingen blev pumpet, og jeg kunne med hjælp fra min GPS app sejle direkte ud til stedet, hvor jeg sidst havde fået flere fine aborrer. Det tog heller ikke ret lang tid, at fange dagens to første aborrer - et dobbelthug af to mindre fisk. Derefter kredsede jeg lidt rundt i området, og fik lidt spredte fangster, også af nogle fine gyldne aborrer. En fin eftermiddag på søen med 3 aborrer over det halve kilo samt en håndfuld mindre fisk. Dagens største aborre vejede 650 gram og var 37 cm lang.
Vis hele fangstrapporten

Blege aborrer

Flyderingen og UL stangen var pakket i bilen, så jeg kunne køre direkte til søen efter arbejde. Der var godtnok varsler om lidt dypperi fra oven og lidt vind, men mon ikke det kunne gå alligevel. Jeg monterede min favorit jig, og lavede en tjavs med enkeltkrog lidt oppe af linen til en regnorm. Efter en halv times fiskeri fik jeg en fin lille og meget lys aborre. Vi har før fanget nogle meget blege aborrer i denne sø, men generelt har aborrerne den sædvanlige aborre farve. De efterfølgende par timer skete der ikke meget, kun lidt småpilleri. En times tid inden solnedgang kom der dog lidt mere gang i de sortstribede, og jeg fik et godt dobbelthug af en stor lys aborre på 770 gram og en mindre normalfarvet aborre midt på søen. Lidt senere fik jeg endnu et dobbelthug af to normalfarvede aborrer, og turen sluttede med en tredje meget hvid aborre, som nok har vejet 500 gram. En fin lille fyraftenstur på søen i flyderingen.
Vis hele fangstrapporten

Ned af Vonå i flydering

Finn Pausefisker havde igennem en længere årrække jævnligt nævnt, at vi engang skulle tage turen hele vejen ned af Vonå i vores to flyderinge, for at fiske efter åens aborrer og måske en gedde. Den store dag blev i dag, hvor vi skulle tilbagelægge 3,8 kilometer i fugleflugtslinje ned af Vonåen. Med lidt sving og snoninger og frem og tilbage, er turen nemt 5 kilometer, hvis man starter ved Vonå Engbro og sejler hele vejen ned forbi Verdens Ende, Grisehalen, Sommerlyst, Turistspottet, Lystbådehavnen og slutter ved kajakklubben i Ringkøbing. To biler blev placeret i hvert sin ende af åen, og flyderingene blev sat i ved Vonå Engbro, så vi kunne drive med strømmen imod Ringkøbing. Det skal nævnes af strømmen i nogle tilfælde kan løbe modsat, altså fra Ringkøbing Fjord og til Stadil Fjord, men i dag gik strømmen som den oftest gør fra Stadil Fjord og til Ringkøbing Fjord. Ud over strømmen i åen, hjalp en nordøstlig vind gevaldigt til med at skubbe de to badedyr ned af åen.
Jeg riggede min UL stang op med min ned-rig jig samt en ophængerflue fra et vietnameserforfang, altså et sildeforfang. Ophængerfluen agnede jeg med en regnorm, på den måde havde jeg nemlig også chancer for fredfisk som skalle, rudskaller eller måske noget mere eksotisk som smelt eller helt.
Det tog ikke mange minutter, før både Finn og jeg havde fået den første sortstribede ombord. Der var generelt godt gang i fiskeriet, men aborrerne stod som de ofte gør i stimer på nogle bestemte steder. På turen ned af åen fik vi aborrer op til 33 cm, og der var så mange, at vi nok har fået imellem 40 og 50 hver. Ud over aborrerne gik en enkelt lille skrubbe også på min ormeagnede ophænger. Jeg har før fanget skrubber i Vonåens ferske eller måske halvbrakke vand, men det rer til sjældenhederne. Det super gode fiskeri blev kun afbrudt af jævnlige tisse og ølpauser, samt en enkelt tur på land, hvor vi kunne nyde vores frokost på broen ved det gamle Sommerlyst.
Vis hele fangstrapporten

Aborretur med UL stang og flydering

Sidst jeg var på søen, var der godt gang i de store aborrer, så det kriblede lidt i fingrene for at komme afsted igen. Flyderingen blev søsat hen på eftermiddagen, og jeg kunne svømme ud på en spejlblank sø med UL stangen i hånden.
Der var hurtigt bud efter min trofaste TRD ned-rig jig, en hidsig lille aborre, som havde en hel stime af små aborrer med sig helt hen til flyderingen. De små aborrer var virkelig i hugget, og der var nap i næsten hvert kast. Ofte fulgte en hel stime af små aborrer med ind til flyderingen, og faldt den krogede aborre af, blev jiggen omgående slugt af en af gutterne i flokken.
Jeg fiskede helt inde under de udhængende træer, et sted man nok hverken kunne fiske fra land eller fra en jolle. På et tidspunkt sker noget lidt specielt. Jeg har en lille aborre på jiggen, og med den følger to store aborrer. De store aborrer prøver tydeligvis at spise den lille aborre, og jeg lader den lille aborre plaske rundt i overfladen i et stykke tid, imens at de to store aborrer angriber den. Den lille aborre var dog vist en for stor mundfuld, så jeg får den afkroget, og skynder mig at sænke jiggen lige ned under flyderingen. Med det samme er der hug, og en aborre på omkring 500 gram kommer ombord i flyderingen.... Men der var jo to af de store, så jeg lader aborren blive i flyderingen foran mig, og sænker igen jiggen ned. Denne gang hugger en endnu større aborre, som hurtigt fightes og kommer op i flyderingen til dens makker. Efter en hurtig fotografering kom begge fisk tilbage i suppen.
Ud over en masse aborrer, fik jeg også 2 gedde på 60 - 70 cm.
En god eftermiddag og aften på den dybe sø.
Vis hele fangstrapporten

Rovfisketur på søen med flydering

Efter lørdagens medefiskeri efter karper (https://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/karpe-dappetur-med-pausefiskeren-i-aarhus/6246), stod søndagen i rovfiskenes tegn. De to flyderinge blev pakket i Finns bil, og så gik det afsted ud til en lokal sø. Vi fiskede begge med små gummidyr, som hovedsageligt var tiltænkt aborrer, og der var da også gang i de sortstribede. Vi fik først et par minde aborrer hver, men så skete der noget lidt mere interessant for mig. En rigtig god fisk tog min lille jig helt inde under de udhængende træer. Den lille UL stang bøjede i bund, og fik flyeringen til at dreje en halv omgang, men så var fisken væk - satans! Jeg drømte om en stor aborre, men i næste kast til samme sted var der hug igen, og der var ikke en aborre, men en fin lang gedde. Gedden var omring 75 cm lang og gav en super fight på det lette grej. Men var der mon flere fisk på spottet? Det var der, fine aborrer, som bare blev større og større, først en fisk på 37 cm, så en på 38 cm og til sidst en fisk på hele 42 cm og 1,13 kilo! Fantastisk med sådan en aborre UL stangen. Alle de store aborrer fik naturligvis friheden igen.
Ved 13 tiden havde vi begge fået nok af fiskeriet, og Finn vendte snuden vestpå, imens jeg fik mig en god lur i solen i det fine sommervejr. Tak for denne gang.
Vis hele fangstrapporten

Isfiskeri - Store aborrer fra isen

Den bidende kulde havde sørget for et solidt låg på den lokale aborresø. Så omsider kunne jeg kommer igang med lidt isfiskeri igen. Jeg har flere gange fanget aborrer på lidt over 800 gram i den lille sø, både fra isen om vinteren og fra land resten af året. Isen så god ud, der lå kun lidt sne på den, og den var rimeligt klar - fin stålis!
Isen var rigeligt tyk, den har nok været omkring 10 cm., men i den ene ende af søen var der faktisk åbent vand, der hvor et markdræn løber i søen. Brændeøksen lavede nemt hul i isen, og jeg kunne begynde at fiske. En lille guldfarvet mormyska kom på ispimplen, og en stump regnorm blev sat på som agn. Ret hurtigt pillede noget ved mormyskaen, som jeg fiskede 5 - 10 cm over bunden. Det var nok små aborrer, men de blev ved med at stjæle regnormen, uden at bide på. Til sidst fik jeg dog en på land - men det var en skalle! Nå - men det var jo fint nok, så kunne den komme ud som agnfisk til en af søens store aborrer. Skallen kom ud i et andet hul med en enkeltkrog i læben, og den fik ikke lov at svømme ret længe, før bidmelderen hylede, og der blev rykket line af det lille hjul på min isfiskestang. Modhug og så var der solid fisk i den anden ende. Det var som forventet en aborre, og en rigtig fin en af slagen. Årets første store aborre, en fisk på 830 gram og 38 cm. Fedt! En ny skalle kom ud i samme hul, imens jeg fiskede videre efter skaller. Der var mange skaller, og da jeg skiftede min mormyska ud med et lille splithagl og en enkeltkrog agnet med orm, gik det godt med skallefiskeriet. Efter en times tid bippede min bidmelder igen... fisken tog line af hjulet, men jeg nåede kun at mærke den meget kort - æv! Jeg skyndte mig at smide agnfisken i hullet i isen igen, og med det samme blev den taget. Denne gang gik det bedre, og endnu en stor aborre på 860 gram og 38 cm. kom på isen.
En super med noget blæsende og snefuld tur på isen efter søens store rovfisk.

Du kan læse om isfiskeri her på FiskeFoto:
https://www.fiskefoto.dk/fiskeritype/isfiskeri/7
Vis hele fangstrapporten

En solid pausefisk - 49 cm aborre

Vejrudsigten lovede 1 meter vind, så det kaldte på en tur på søen i jollen. Jeg startede med at fiske med jig over stenbund på 10 meter vand. Efter kort tid var der hug, og en aborre på omkring 30 cm. kom ombord. Der blev sat en markør på GPS kortet, så jeg kunne finde tilbage til spottet. Jeg kunne dog ikke rigtigt finde flere fisk i området, så jeg gav fiskeriet en pause. Jeg sejlede ind til bredden af søen, hvor jeg ankrede op på 1 meter vand, et sted hvor jeg kunne ligge i læ. Madpakken blev spist i det fine vejr, og så skulle jeg lige have 5 minutter på øjet med en sammenrullet trøje som hovedpude. Inden jeg lagde mig til rette, smed jeg en stor flådfisket regnorm ud, i håb om at der måske kunne gå en søørred på. Jeg nåede ikke at hvile mig længe, lyden af line der blev hevet af spolen forstyrrede! Der var noget tungt for enden, det måtte være en søørred. Men nej, det var sku en stor aborre på næsten en halv meter, som havde været på jagt inde på det lave vand. Fisken fightede ikke specielt godt, og den var meget tynd. Den vejede da også kun 1,24 kilo. Efter et par billeder blev den genudsat, så kan jeg jo fange den til vinter når den er fed og vejer over 2 kilo.
Jeg fortsatte fiskeriet, og forsøgte mig med lidt dørgning med wobler. På vej ud imod dybet fra det lave vand, var der hug! Fisken var ikke bare en aborre - måske sandart eller gedde? Gedde blev det, 74 cm og 2,62 kilo.
En super dag på søen!
Vis hele fangstrapporten

En underlig aborretur

Jeg kunne lige nå nogle timers fiskeri inden solnedgang, så turen gik til den dybe klare sø. Jeg har før fanget lidt smågedder, små aborrer og brasen i søen, men generelt er der meget få fisk. Til gengæld er naturen omkring søen rigtig fin, så det er altid en fornøjelse at padle lidt rundt på søen i flyderingen - hvis det da ikke pisser ned i 3 timer!
Det gjorde det selvfølgeligt idag... vejrudsigten havde lovet lidt vand, men jeg tror at der kom mere end een millimeter i timen hehe. Fiskeriet var noget specielt... den første times tid fra 17 - 18 skete der intet overhovedet. Jeg prøvede mange forskellige steder, under udhængende grene, ved sivene og på dybt vand, men intet skete. Pludseligt midt i det hele ca. 10 meter fra land på 4 meters dybde var der et lille nap... nap nap nap... og så var turen da reddet med en lillebitte aborre. Jeg firede jiggen lige ned under flyderingen, og der var hug med det samme. Der var en hel stime af små aborrer, og nogle gange kunne jeg lokke hele stimen helt med til ovrefladen, hvis jeg fiskede jiggen lidt hurtigt op igennem vandsøjlen. Jeg fangede omkring 15 små aborrer på det samme sted... og så døde fiskeriet lige pludseligt. Måske havde en gedde indfundet sig på pladsen? Jeg fiskede lidt videre, og så fik jeg et godt hug. Det var en klassisk aborrefight, og det var da også en fin stor aborre på 33 cm. og 430 gram som kom til overfladen. Jeg fiskede lidt videre på samme spot, og der kom gang i lidt småaborrer igen. Så skete det samme igen... de små aborrer forsvandt totalt, og så fik jeg to gode aborrer over 30 cm. Jeg mistede også en god fisk, som tog noget mere line af hjulet end de andre aborrer, og den har garanteret været kæmpestor ...
Måske er der også nogle af de rigtigt gode aborrer i søen. Den må få et skud igen lidt senere på efteråret...
Vis hele fangstrapporten

Med fiskekajakkerne på Ringkøbing Fjord efter aborrer og gedder

Finn Pausefisker havde arrangeret en lille test-tur af noget for os helt nyt: fiskekajakker!
Fiskekajakkerne skulle være perfekte til at padle rundt på fjorden, i jagten på store sortstribede aborrer og gedder!
Finn havde fået kajakkerne leveret på en trailer i indkørslen i Ringkøbing, og sammen kørte vi til Ringkøbing Fjord, hvor de hurtigt kom i vandet. En pedal skulle monteres og et ror udløses, og så var vi igang med at sejle kajak. Kajakken var virkeligt nem at styre og jeg var overrasket over, hvor hurtigt man kunne sejle, når pedalerne lidt fik et godt jok! Dørgning med forskellige jigs gav hurtigt fisk, men kajakken var også så stabil, at man sagtens kunne rejse sig op i den og kastefiske. Vi fangede mange mindre aborrer op til 30 cm. fra kajakkerne , og Finn fik også 2 pindgedder.
Vi siger mange tak for udlån af fiskekajakker til Westcoast Sportfishing.
http://westcoast-sportfishing.dk/
Vis hele fangstrapporten

Karper, aborrer og skaller fra Grusgraven

En overnatning i Grusgraven, som jeg startede med lidt stalking! Jeg fandt en del mindre karper på det lave vand, men de var ikke rigtigt til at lokke til at spise mine majs. Efter et par timer flyttede jeg plads, til et sted hvor jeg ville fiske efter karper og sudere på lidt dybere vand. Jeg fik en enkelt skælkarpe hybrid om aftenen og hundredevis af skaller! Skallerne huggede så snart majskornet ramte overfladen, så det ville nærmest være umuligt for en langsom suder eller karpe at nå at hugge før skallerne. Ved 1 tiden krøb jeg i soveposen under åben himmel. En vanvittig gøg og nogle andre fugle sang for mig hele natten, så jeg fik ikke sovet meget... men kl. 6 stod jeg op og fiskede videre. En levende skalle kom ud som agnfisk til en morgenfrisk aborre, imens jeg fiskede lidt videre efter karper og sudere med majs og penneflåd. Jeg fik en enkelt mindre aborreagnfisken, og et par stykker på majs... og så kom jeg i tanke om, at jeg havde fået nogle nye jigs som skulle prøves. De nye jigs fra Crazy Fish stank af blæksprutte og gik fint og levende i vandet, så mon ikke det var det rene aborreguf? Det var det, og i allerførste kast som blot var et prøvekast et par meter ud i søen, huggede en fin aborre på omkring 30 cm. Jeg fangede hurtigt flere aborrer, og jeg nåede at fange 5 - 6 aborrer inden der kom for meget sol på himlen, og hugperioden stoppede... Inden turen gik hjemad, skulle jeg lige prøve karperne på det lave vand igen. Jeg forfodrede med lidt majs til en strejfende karpe, og 5 minutter senere stak karpens hale op over vandet på foderpladsen, penneflådet blev langsomt hevet til siden, og modhug! Karpen var kroget og fightede som sædvanligt godt. En lang men tynd karpe på 55 cm og lidt over 2 kilo. Turen sluttede med manér og så gik det hjemad hen over engen...

De nye jigs fra Crazy Fish kan købes i butikken hos Aalsbogaard Lystfiskersøer og senere også på deres online shop:
https://www.nytgrej.dk/
Vis hele fangstrapporten

Stor-aborre og regnbueørreder fra isen - isfiskeri 2019

Efter en god tur på isen igår, måtte jeg bare afsted igen idag.
Se rapporten fra igår her: https://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/solide-aborrer-fra-isen/3095
Temperaturen skulle stige til et par plusgrader i løbet af dagen, men jeg kunne nok godt lige nå en tur på en mose, hvor jeg før har fanget rigtigt fine aborrer. Det var en tåget og fuldstændigt vindstille dag, og solen nåede slet ikke at komme igennem hele dagen. Væbnet med en køletaske med levende småskaller, en økse og lidt isgrej, gik jeg ud på isen på den lille mose. Isen var solid og omkring 10 cm tyk. Jeg fik hugget nogle huller i isen, og ud kom 3 stænger med levende skaller. Stængerne stod i bidmeldere, så det var bare at vente på lidt bipperi. Imens de tre stænger passede sig selv, fiskede jeg med en lille ispimpel med mormyska og regnorm. Der var ret hurtigt bud efter en af de levende skaller. Fisken tog godt med line af hjulet, det måtte jo næsten være en sortstribet røver! Men det var det ikke! Det var en af søens regbueørreder, som havde kastet sig over en levende skalle fisket lige over bunden. En fin ørred på 45 cm. Der var godt gang i regnbueørrederne, og i løbet af dagen fangede jeg 7 i alt. 6 af regnbueørrederne huggede på levende skaller, imens jeg fangede en enkelt på min lille ispimpel og mormyska agnet med et stykke skallekød. Ind imellem regnbuerne fangede jeg noget meget mere interessant. En stor og fed aborre på 1,23 kilo og 41 cm. Min største is-aborre nogensinde Det blev også til en del mindre aborrer, som både huggede på de små levende skaller og på mormyska agnet med regnorm. En super dag på isen med masser af action!
Vis hele fangstrapporten

Solide aborrer fra isen

Nogle iskolde dage og nætter i træk skulle da nok lukke de fleste små moser og søer. Den lokale karpedam var i hvert tilfælde helt stiv, og med 10 cm stålis under fødderne var der vist ingen fare på færde.
Om sommeren fanger jeg en del små karper op til 2 - 3 kilo i søen, og om vinteren har jeg før fanget mange små aborrer. I sommers blev der sat regnbueørreder ud i søen, så en god regnbue og nogle aborrer var hvad jeg håbede på at fange i dag.
4 - 5 huller blev hakket i den solide is, og en stang med bidmelder og en stor regnorm kom ud i et af hullerne midt på søen. I de andre huller fiskede jeg med min lille ispimpel og mormyska agnet med regnorm.
Jeg fangede hurtigt mange små aborrer. Jeg havde vist besøgt søen midt en god hugperiode midt på eftermiddagen. Der var mange aborrer, men de var små. De små aborrer tog den lidt med ro hen på eftermiddagen, og i en periode omkring skumringen havde jeg overhovedet ingen hug af små aborrer. Men pludseligt var der noget tungt for enden af linen på den lille ispimpel. Det var nok en af søens regnbueørreder, men til min store overraskelse kom en stor aborre til syne under isen. Jeg har aldrig fanget aborrer over 100 gram i søen, men denne fisk vejede 800 gram og var 37 cm lang. FEDT!
Kort tid efter bippede min bidmelder forsigtigt... et bip og et til... der var vist fisk. Jeg gav fisken et sekund, og gav så modhug. Der var modstand, og ind kom sku endnu en stor aborre. Lidt tungere end den sidste, men med samme længde. Der bor nok alligevel et par store aborrer i søen.
Jeg endte med at fange 52 aborrer. De 2 vejede som sagt omkring 800 gram, og resten har måske vejet 50 gram hver i snit. Fed istur...
Vis hele fangstrapporten

Isfiskeri 19. marts - Gedde og aborrer

Nogle af de små moser i området var stadigt lukkede af et solidt lag is, så jeg måtte afsted på den vist sidste is-fisketur i denne sæson.
Jeg prøvede en mose, hvor jeg ikke før har isfisket, men i sommers fangede jeg nogle fine aborrer på omkring 400 gram i mosen, så en af de halvstore aborrer var målet. Ud over aborrerne skulle mosens mange mindre gedder også have en chance. Isen var god og solid og over 10 cm. tyk, og jeg fik hugget et par huller i isen med øksen.

Fiskeriet startede med lidt udfordringer, da jeg havde glemt alle mine stålwireforfang! Men hvad gør man når man ikke har stålforfang med? - En kæde bestående af 5 blinklåse og swivler blev lavet, dem kunne en gedde i hvert tilfælde ikke bide over. En levende skalle fra køletasken blev søsat i et hul, og i et af de andre huller fiskede jeg med mormyska. Mormyskaen agnede jeg med et øje fra en aborre som var omkommet i køletasken.

Der var hurtigt nap på mormyskaen, en lille aborre, og endnu et par små aborrer fulgte hurtigt efter. Der skete ikke så meget på den flådfiskede skalle, så jeg lavede et nyt hul i isen, og flyttede den dertil. Efter 10 minutters fiskeri i det nye hul, skulle jeg justere afstanden fra flåd til agnfisk, og netop som jeg slap proppen gik den under! Jeg troede først at det bare var den halvstore skalle som havde trukket proppen under, men der blev taget meget line, og efter et par sekunders ventetid gav jeg modhug. Fisken sad der, og ind kom en lækker gedde på 2,21 kilo og 67 cm.!

Jeg fortsatte med at fange aborrer, og det blev til i alt 8 aborrer. De fleste var små, men en af dem var fin med 32 cm. og 430 gram. Det er den største danske aborre jeg har fanget ved isfiskeri.

I løbet af dagen bagte solen, og der kom lidt sjap og vand ovenpå isen, så det var vist sidste udkald for en tur på isen i denne omgang - nu må foråret gerne komme!
Vis hele fangstrapporten

Stor aborre fra Skovsøen

Det er jo sjovt nok at rejse helt til Ishøj fra Skanderborg for at fange store aborrer i Store Vejle Å, men det er lidt federe at fange en stor aborre i et lille lokalt vand.
Skovsøen leverede et pragteksemplar af en aborre på 1,2 kilo og 43 cm. idag!
På det sidste har jeg fanget aborrer med lidt størrelse på i søen, dog kun fisk op til 500 gram. Men i dag satsede jeg på de store aborrer, og havde gravet en god bøtte store regnorm. Regnormene fiskede jeg under flåd.
Jeg startede fiskeriet ved 16 tiden, og samtidigt med at jeg fiskede efter de store aborrer, fangede jeg også lidt småfisk med flåd, en lille enkeltkrog og små stykker regnorm. Jeg fik en del små aborrer, to guldrudskaller og en enkelt skalle.
En af de små aborrer blev monteret på en enkeltkrog, og blev fisket under flåd. Fiskeriet med den lille levende aborre gav en aborre på 26 cm. og 240 gram.
Senere på aftenen lidt i 19, fik jeg et godt hug. Fisken fightede rigtigt godt, og tungen skulle holdes lige i munden, for at styre den uden om gamle grene og rødder som lå i vandet. Den gode aborre vejede som tidligere nævnt 1,2 kilo og var 43 cm. lang. En god forsmag på efterårets aborrefiskeri!
Vis hele fangstrapporten

Fantastisk aborrefiskeri i Store Vejle Å på Sjælland

Gustav og jeg havde længe snakket om en tur til Store Vejle Å efter de store brakvandsaborrer, som trækker op i åen for at gyde. Gustav havde tidligere fisket i åen, så han kendte en del til fiskeriet. Desuden havde jeg snakket med Henrik Carl fra Fiskeatlas, som fisker meget i åen, og han tilbød at hjælpe os med valg af fiskeplads, grej og agn. Forberedelserne til turen startede allerede en lille uge inden afgang. Der skulle fanges agnfisk i form af små skalle. En tilfrossen dam, ødelagte kastenet og få fisk på vores agnfiske-spots betød dog, at vi lørdag eftermiddag måtte trille ombord på færgen fra Århus til Sjællands Odde med meget få agnfisk i lasten! Agnfiskene måtte suppleres med levende rejer, så vi stoppede ved en fjord på Sjælland, og begav os ud i mørket for at fange rejer. Efter 1½ times rejefiskeri, havde vi fanget så mange rejer, at vi mente at vi havde nok til en dags aborrefiskeri.
Sent på aftenen ankom vi til Tangloppen, en campingplads tæt på Store Vejle Å, hvor vi havde bestilt en hytte. I hytten fik vi os en kop glögg, imens vi riggede stængerne til, så alt var klart til næste morgen.

Søndag ringede vækkeuret kl. 6, og kl. 6:30 var vi på fiskepladsen. Fiskeriet kunne først starte et par timer senere ved solopgang, men vi var nød til at være ved åen tidligt, for at være sikre på at få en god plads. Imens vi ventede, lavede vi os en kop morgenkaffe og fik lidt at spise. Kl. 8:30 måtte der fiskes. Vi startede begge med at fiske med små levende skaller under flåd. Forventningerne til fiskeriet var je, så da vi efter en times fiskeri stadigt ikke havde haft hug, begyndte vi at blive lidt nervøse for, om vi havde taget hele den lange vej, for at få en nultur! Lidt senere kiggede Henrik Carl forbi, vi havde aftalt at vi skulle fiske lidt sammen. Imens vi stod og snakkede, fik Henrik et hug på en flådfisket skalle. Modhygget faldt konsekvent, og en god fisk kunne fightes ind. Den så egentligt ret god ud, men det overraskede alligevel, da vægten viste over 1800 gram! Efterfølgende fik Gustav og jeg begge et par mindre fisk, men først omkring middag blev fiskeriet rigtigt godt. Aborrerne huggede lystigt på vores flådfiskede rejer, og i nogle perioder gik der jest 30 sekunder imellem hvert hug. Størrelsen på aborrerne var god, meget få fisk var under 500 gram, og der kom jævnligt fisk over kiloet på land - det er ikke hverdagskost for to jyder Det gode fiskeri varede 2 - 3 timer, men vi fangede da også fisk kort inden solnedgang, hvor vi pakkede grejerne, for at køre imod færgen, som vi skulle hjem med samme aften. Vi fik tilsammen 45 aborrer, hvoraf 15 var over kiloet. Jeg fik lidt flere fisk end Gustav, men Gustav fik flere fisk over kiloet end mig. Min største aborre vejede 1,38 kilo og var 44 cm. lang! Fantastiske fisk og fantastisk fiskeri, som jeg helt sikkert skal prøve igen.

HUSK AT ALLE FISK I STORE VEJLE Å SKAL GENUDSÆTTES, OG AT DET KRÆVER ET DAGSKORT AT FISKE I ÅEN.
Vis hele fangstrapporten

Stor-aborre og regnbueørreder på UL grej i Den Gamle Grusgrav

Frimandagen skulle bruges på noget fornuftigt - en tur i Den Gamle Grusgrav med flyderingen, en pose jiggs og UL stangen. Vejret var flot, lidt sol ind imellem og ikke ret meget vind. Flyderingen blev søsat og fiskeriet kunne gå i gang! Efter et par minutters fiskeri var der hug, en lille aborre på under 100 gram - men liv var der da. Efter den første lille aborre gik der lidt tid før jeg fandt fisk igen. Jeg prøvede forskellige pladser, tæt på de oversvømmede piletræer, ved grødebælter og på søens dybeste huller. På det dybe vand fik jeg et hug, En aborre på 430 gram og 31 cm. Fin og sjov fisk på det lette UL grej. Kort efter fik jeg endnu en god aborre, denne gang en fisk på 670 gram og 37 cm. Det er længe siden at jeg har fanget så stor en aborre i denne sø. Det blæste en smule op, så jeg flyttede plads, så jeg lå i læ af piletræerne. Tættere på land var der også fisk at finde nu. Huggene var anderledes end de forrige hug, gentagende nap i jiggen 3 - 4 - 5 gange, og så BANG! En voldsomt fightende fisk - et par sekunder efter hugger gik fisken af vandet, en fin regnbueørred! Ørreden fightede fantastisk, og var virkeligt underholdende på det lette grej. Da jeg ikke have plads til fisken i flyderingen, blev den efter aflivning hængt på en gren på et piletræ, så det meste af fisken stak ned i vandet. Fiskeriet fortsatte på samme plads, og med det samme var der fisk igen, endnu en regnbue, og en til og en mere. I alt 4 velfightende regnbuer blev det til, den største var i nogenlunde stand, men de 3 mindste var tynde, som de ofte er i denne sø. Solen begyndte så småt at gå ned bag skyerne i horisonten, og det blev halvkoldt at sidde i flyderingen. Jeg overvejede et øjeblik om turen skulle slutte, men nej, den sidste times lys skulle udnyttes! Det skulle vise sig at være et godt træk! Ca. midt i søen fik jeg et tungt og kontakt hug, fisken tog fat og lavede lange udløb! Det måtte være endnu en regnbueørred! Efter et par minutters fight viste fisken sig. Først en sort buttet ryg - æv, en fejlkroget suder, eller hvad? Nej en stiv rygfinne rejste sig - monster aborre! Fisken tog det med ro i overfladen, og kunne nemt løftes ind i flyderingen i underkæben. En tung og super lækker aborre på 1,72 kil og 45 cm! Ny PR så det batter! Jeg har fået stør på 25 kilo, skælkarpe på 9,5 kilo og meget andet godt i år, men denne fisk er uden tvivl den bedste Fisken blev naturligvis genudsat, ligesom de ca. 15 andre aborrer jeg fangede. De 4 regnbueørreder blev gokket!
Vis hele fangstrapporten

Aborrejagt i Ringkøbing Fjord gav storaborrer!

Fredag morgen skulle jeg mødes med Finn Pausefiskeren ved Ringkøbing Fjord. Målet var denne gang den sortstribede rovfisk - aborren! Pausefiskeren stod for morgenmaden som vi spiste sammen, inden de lange gummistøvler, badering og UL grej blev fundet frem. En lille morgen Zacapa skulle også til, inden fiskeriet kunne starte. Jeg fiskede med et texas-rig, imens Finn brugte det nymoderne The Ned Rig. The Ned Rig minder om en klassisk jigg, med et tungt hoved med fastmonteret krog. Men gummikroppen er anderledes. En kort stump gummi som flyder, således at jiggen står lodret op fra bunden, når den ligger stille. Når jiggen fiskes i små nyk hen over bunden, ligner den en lille fisk som spiser fra bunden - et let bytte for en aborre! Efter få minutters fiskeri fik Finn et godt hug, en stor aborre lidt under kiloet, som blev ny PR. for ham. Generelt var der mange små aborrer. Jeg fik mange aborrer på det gode gamle Texas-Rig, men Finn fik flere og større fisk på Ned Rigget. Senere på formiddagen fik Finn endnu en storaborre, denne gang en fisk lige over kiloet, en fantastisk flot aborre! Desuden fik Finn også en gedde, som han var heldig at få i ringen, selvom at Ned Rigget blev fisket uden stålforfang. Ved middagstid blev de to flyderinge sejlet i land, og turen gik videre til Bork Havn, hvor vi fik os en solid middag på den lokale grill, og fiskede lidt efter aborrer (Se rapport: http://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/aborre-fra-bork-havn-paa-ned-rig/2399 ). Efter fiskeriet i Bork og efterfølgende i Sydlige Parallelkanal ved Skjern Å, takkede Finn tak for denne gang, og vendte hjem til Ringkøbing. Jeg havde dog ikke fået nok, og vendte tilbage til vores første fiskeplads i Ringkøbing Fjord. Denne gang fiskede jeg med et af Finns Ned Rigs, og fiskene var virkeligt vilde med gummidyret. Hen på aftenen blev fiskene større og større, og jeg fik en del fisk på 400 - 500 gram, men en enkelt var væsentligt større, hele 850 gram og 39 cm. Fisken leverede en fantastisk fight på den lille UL stang. En fantastisk dag i flyderingen med godt selskab og mange aborrer. Alle fiskene blev hjemtaget i digital form, men genudsat så vi kan fange dem en anden gang. Se mere på Pausefiskerens side: http://pausefiskeren.dk/paa-tur-med-pausefiskeren-2016
Vis hele fangstrapporten
Shopping guide
Det største udvalg - I den største butik – Til den bedste pris.
Havture med M/S Bodil og M/S Muddi.
Find din nærmeste forhandler af kvalitetstøj fra Geoff Anderson her
En webshop med alt inden for fiskeagn, direkte til din dør.
Spændende fiskegrej til en god pris!
Find FiskeFoto.dk på Facebook
Pausefiskeren.dk