Skælkarpe (inkl. koi karpe) (Cyprinus carpio)

Kendetegn - Sådan kender du skælkarpe (inkl. koi karpe)

Skælkarpens krop er som hos de fleste andre fisk dækket af skæl. Skælkarpen har fået sit navn, da der også findes en variant af samme art, som har et mindre antal skæl og samtidigt større skæl, en såkaldt spejlkarpe. På FiskeFoto skelnes der imellem skælkarpe og spejlkarpe, selvom at der tale om den samme art (Cyprinus carpio) da det blandt lystfiskere er meget udbredt, at dele arten op i disse to underarter. Der findes flere varianter af spejlkarper; en såkaldt læderkarpe som slet ikke har skæl, en lineær karpe som har en ubrudt linje af skæl fra hoved til hale og en fuldskællet karpe, som har store og uregelmæssige skæl, som dækker hele fisken. Spejlkarper har en tendens til at være højere i kropsformen end skælkarper.

Karperne kendes generelt på skægtrådene i begge mundvige, den kraftige pig i rygfinne og den høje maksimalvægt. Karper over 10 kilo er ikke usædvanlige i Danmark i visse vande.

Karper krydser sig ofte med andre karpefisk og skaber såkaldte hybrider. Hybriderne kan eksempelvis være imellem karpe og karusse, eller karpe og sølvkarusse. Det er meget forskelligt hvor meget hybriderne ligner den ene eller den anden art, men nogle gange kan man støde på karpelignende fisk, som bare ser anderledes ud. Det kræver en grundig undersøgelse af fisken af en ekspert, at fastslå om der er tale om en hybrid.

Skælkarpefiskeri - Hvordan fanger man skælkarpe (inkl. koi karpe)?

Skælkarpe og spejlkarpe er populære arter blandt lystfiskere. Karperne fighter som regel rigtigt godt, og kan blive store, sammenlignet med andre danske fiskearter. Karpefiskeri kan være en videnskab, med specialgrej i form af karpestænger, karpehjul, karpeforfang, bidmeldere, boilies, fordodring osv. osv. Der er ingen tvivl om at rutinerede karpefiskere med det professionelle grej, lander mange og store fisk - MEN karper kan sagtens fanges med mindre end det. En kraftig stang, et hjul med en god bremse, 0,30 line, prop og krog er alt hvad man strengt talt behøver, for at fange en karpe. Når karpen skal landes er det en fordel med et godt stort net, og man bør også bruge en såkaldt afkrogningsmåtte til større karper, hvis man da ikke afkroger dem i vandkanten. Det avancerede karpefiskeri med boilies, forskellige bundforfang, lodder, dips mm. vil vi ikke komme ind på her. Men en hurtig guide til flådfiskeri efter karper er der plads til.

Flådet kan med fordel være et penneflåd. Penneflådet afbalanceres med splithagl, så kun er et par centimer af flådet stikker over vandoverfladen. Afstanden imellem flåd og krog justeres nu, så krogen hænger lige over bunden. Krogen agnes med et par majskorn eller en regnorm. Inden fiskeriet går i gang, kan det være en fordel at forfodre lidt. En håndfuld majs fra en dåse, kan være rigtigt fint. Men man kan også gå skridtet videre, og lave en simpel forfodring af rasp, vaniljesukker, vand fra majsdåsen og evt. ekstra vand. Blandingen blandes så den kan formes til kugler på størrelse med en golfbold, og kastes ud, der hvor man tror at skælkarperne kommer forbi. Når karperne indfinder sig, vil de ofte rode op i bunden, og dermed sende små bobler til overfladen. Når der er bobler på foderpladsen, er det bare med at få krogene i vandet. Ofte vil man få hug omgående, hvis man kaster ud i en kraftigt boblende foderplads. Når flådet går under eller bevæger sig til siden gives et modhug, og forhåbentligt bliver skælkarpen kroget. Karpen fightes ind, og nettes forsigtigt i vandkanten. Husk at skælkarper kan blive meget store, så hav altid et stort net med, og juster din bremse, således at de store fisk ikke knækker din line! Under fiskeri efter skælkarper med flåd, er det ikke unormalt af få bifangster i form af spejlkarper, sølvkarusser, karusser, sudere, skaller, rudskaller og græskarper.

Fiskepladser - Hvor fanges skælkarpe (inkl. koi karpe)?

Skælkarper findes i mange søer, damme og åer i Danmark. Karpen er ikke en naturlig fisk i Danmark, så findes der karper i en sø, er de højest sandsynligt kommet dertil via udsætninger. Mange karper er uden tvivl blevet flyttet af lystfiskere, som gerne vil have noget godt at fange i deres lokale sø eller dam. Men mange karper er også blevet sat ud af søejere, i den tro at de ville rense vandet eller holde det frit for grøde. Karper har dog en tendens til at rode op i bunden, og dermed gøre en sø meget grumset. Almindelige skælkarper og spejlkarper gør desuden heller ikke det store indhug i grødebestanden. Skal der spises grøde, skal man have fat i græskarper. Bemærk at det er forbudt at flytte fisk fra et vand til et andet, og at udsætte fisk som er købt i et havecenter eller lignende uden en speciel tilladelse.

Karpefiskere holder ofte kortene tæt til kroppen, når det kommer til gode karpevande. Man kan google sig frem til meget karpevand, men det bedste kan være, at spørge sig for i nærområdet. Man kan også kigge efter søer og damme, som ligger tæt på byer, her vil der ofte være karper at finde. Et par kendte karpevande er Viborgsøerne og Harte-Donssøerne i Jylland og Susåen på Sjælland.
Desuden findes der både skælkarper, spejlkarper og græskarper i mange put and take søer.

Spisefisk - Tilberedning af skælkarpe (inkl. koi karpe)

Skælkarper spises normalt ikke i Danmark, og det er god kutyme at genudsætte alle karper, såkaldt catch and release eller C&R fiskeri. Førhen har karpen været en højt værdsat madfisk i Danmark, og nogle steder i Sønderjylland er der stadig tradition for at spise karpe til jul. Tyskere og østeuropæere har ligeledes stadig tradition for at spise karper, og efter sigende skulle østeuropæere stå for decideret opfiskning og tømning af nogle danske karpevande!

Vinterkarpe i februar

28. februar - det var sidste udkald, hvis jeg skulle fange min første vinterkarpe i denne omgang. Vejret havde været usædvanligt godt (varmt!) det sidste stykke tid, og jeg havde for nyligt set aktive karper i grusgraven. Idag gik turen dog til en mindre sø med en god bestand af små skælkarper. Solen bagede, og ikke en vind rørte sig. Karperne var der! Der var masser af aktive karper, og de stod rigtigt og solede sig i det lune overfladevand midt på søen. Jeg fiskede efter de solbadende karper i 4 timer, men de viste ingen interesse for majs, regnorm eller brød!
Ved 16 tiden forsvandt karperne fra overfladen, måske skulle de spise lidt inden natten? Jeg riggede om til bundfiskeri med penneflåd, og ret hurtigt var der aktivitet på en plads, hvor jeg i forvejen havde forfodret med majs. Penneflådet gik forsigtigt et par cm op og ned, modhug - og så var der sku karpe! En rigtig fin vinter-skælkarpe på 2,105 kilo og 52 cm. Jeg fiskede videre på pladsen, og der var fortsat lidt pilleri ved den flådfiskede majs. Flådet gik under, men denne gang var det en regnbueørred. Regnbueørrederne blev sat ud sidste sommer, men en af dem havde i hvert tilfælde overlevet vinteren. Regnbueørreden var kraftigt angrebet af en form for lus.
En super eftermiddag ved karpesøen og min første vinterkarpe nogensinde.

Karpe på flue

Der var blevet sat regnbueørreder ud i karpesøen, så jeg skulle se om jeg kunne fange et par stykker af dem. Fluestang, net, en boks med forskellige fluer, og så kunne fiskeriet gå igang. Der var masser af regnbueørreder i søen, og de både spiste i overfladen og hoppede fri af vandet. Men de var ikke rigtigt interesserede i min flue. Jeg prøvede flere forskellige fluer, men intet virkede. På et tidspunkt så jeg en fisk som kredsede rundt på lavt vand. Jeg kastede til fisken, lod fluen synke til bunden, og da jeg et par sekunder efter begyndte at hive fluen ind, var der modstand! Haps! Men det var ikke en ørred! En lille skælkarpe havde taget fluen, og efter en sjov lille fight kunne jeg nette en karpe på 1 - 1½ kilo. Det blev også til ca. 10 mindre aborrer, som huggede på forskellige fluer.

10 fine skælkarper og spejlkarper fra grusgraven

En højhellig søndag skulle bruges i Den Gamle Grusgrav. Karperne stod tæt på det lave vand, og hurtigt fik jeg fodret et par pladser op med majs. Det gik rigtigt godt i starten, og de 8 første karper fik jeg på omkring 4 timer. Derefter gik fiskeriet lidt i stå, men jeg kunne da lige snige mig op på 10 karper. 8 af karperne var skælkarper, og to var spejlkarper. Den største skælkarpe vejede 3,45 kilo og den største spejlkarpe vejede 4,03 kilo. Fantastisk fiskeri og godt vejr! Alt blev fanget på majs og penneflåd!

Karper og suder på flue

... forleden stødte jeg på en flue, som jeg engang for længe længe siden lavede til at overliste en karpe eller suder med. Fluen fik jeg vist aldrig prøvet dengang, men nu skulle det være! Fluen var en imitation af et majskorn, og blev bundet af sytråd og gul neglelak - så vidt jeg husker.

Turen gik til Den Gamle Grusgrav, hvor jeg på det sidste har haft godt karpefiskeri på det lave vand. Jeg startede med at forfodre med majs, og riggede derefter fluestangen til. Fluen blev kastet ud på foderpladsen, hvor jeg lod den ligge lidt. Efter et par minutters venten bevægede den hvide flueline sig langsomt med sikkert hen over foderpladsen. Modhugget faldt, og min første karpe på flue nogensinde var kroget. Fisken fightede fint, men det var ikke noget problem at få den lille fisk sikkert i land. Fisken var ikke en rigtig karpe, men en slags hybrid, som jeg ofte fanger i denne sø. Men en karpe er det i min bog - super fedt! Nu skulle det vise sig, om det var rent held, eller om jeg kunne få endnu en karpe på fluestangen. Jeg blev træt af metoden med at kaste ud og vente på hug, så jeg fiskede lidt mere aktivt hen over foderpladsen. Jeg kastede ud, lod fluen ligge stille 5 sekunder, og så hev jeg hurtigt 30 cm. line ind som et lille modhug, hvis en fisk skulle have taget fluen. Metoden virkede, og denne gang var det en vaske ægte skælkarpe. Fisken var fin med en vægt på 2,36 kilo og en længde på 54 cm. Med samme metoden fik jeg yderligere 2 karper, endnu en rigtigt skælkarpe og endnu en hybrid. der var godt gang i foderpladsen, og karper smuttede ind og ud af den. Det boblede hist og pist, og på et tidspunkt lagde jeg fluen på et sted hvor det boblede kraftigt fra bunden. Med det samme var der hug! Fisken figtede fint, men da den viste sin rygfinne, kunne jeg se, at det ikke var en karpe - det var sku en suder! Suderen blev sikkert nettet - første suder på flue! Fantastisk! Suderen vejede 2,13 kilo og var 53 cm. lang. Fiskene forsvandt fra det lave vand hen på aftenen, så turen gik ud på det dybe vand efter søens aborrer.

Flyderingen blev pustet op, og UL stangen rigget til med lidt gummi. Der skete bestemt ikke meget på det dybe vand. Ingen nap overhovedet! Først da klokken var omkring 21:30 skete der lidt, og ret hurtigt fik jeg ca. 10 små aborrer. En var lidt større end de andre, den vejede 270 gram og var 27 cm. lang.

En herlig dag på søen med 2 nye flue-arter! ... hvis man da tæller sådan noget

12 karper på majs og bobleflåd

I den bagende sommervarme måtte jeg køle tæerne lidt, fødderne kom i det svalende vand i Den Gamle Grusgrav. Jeg startede fiskeriet kl 15. Karperne stod i store flokke på det lave vand, legen var vist i gang for mange af dem. Jeg riggede hurtigt til med et lille klart bobleflåd, et lille splithagl en stærk enkeltkrog og dertil dåsemajs som agn.
Det tog ikke mange minutter at overliste den første skælkarpe. Karpe var en mindre fisk på 1 - 1½ kilo. Man dagens første fisk er altid rar at have i nettet. Jeg fik ret hurtigt yderligere 2 små skælkarper - mon de store slet ikke ville lege med i dag? Men turens 4 fisk var pæn! En spejlkarpe på 2,86 kilo og 56 cm. Dagen fortsatte med godt fiskeri, og fiskene blev større og større. Dagens største karpe vejede hele 6,81 kilo og var 74 cm. lang. Alle fiskene blev fanget på 20 - 40 cm vand, og alle fisk fightede fantastisk. Kl. 21 havde jeg fanget 12 karper, og kl. 22 pakkede jeg sammen, efter en død periode på en times tid.
Fantastisk karpefiskeri på lavt vand! Ud over karper fangede jeg ca. 30 skaller og et par aborrer. Aborrerne huggede også på min flådfiskede majs!

7 karper fra Den Gamle Grusgrav

Efter en mosetur efter sudere ( se rapport her: http://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/gode-sommer-sudere-i-mosen-feat-pausefiskeren-dk/1356 ) tog jeg sammen med Pausefiskeren til Den Gamle Grusgrav. Vi spottede hurtigt karper på det lave vand, og der gik heller ikke mange minutter før jeg fik bid... en stærk fisk to min flådfiskede majs, og pløjede igennem nogle siv! Belastningen fra siv og karpe sprang min line, og karpen stak af min krog i munden... heldigvis uden flådet!... ævæv! Men der skulle ikke gå længe, før der igen var bid. En mindre men som altid velfightende skælkarpe på 1½ - 2 kilo. I samme øjeblik fik Pausefiskeren også bid, og to karper kom på land inden for samme minut 10 minutter senere fik vi igen hug næsten samtidigt, igen to skælkarper ... Så havde Pausefiskeren fået nok, og vendte snuden imod Ringkøbing i det vestjyske... Jeg fik mig en lille lur i engen ved siden af søen, og en lille time senere var jeg klar på mere fiskeri. Den første karpe jeg fik efter min lur var en god skælkarpe på 4,42 kilo og 63 cm, som leverede en fantastisk fight! Senere kom en spejlkarpe på 3,32 kilo og 57 cm. på land. Spejlkarperne er ikke så almindelige i denne sø, tidligere fangster peger på at der går 5 - 6 skælkarper på en spejlkarpe.... Senere fik jeg yderligere 3 skælkarper, så i alt 7 karper fra ca. 1½ - 4,4 kilo. Alle fanget på mit trofaste lille klare bobleflåd, et enkelt splithagl og 2 majs på en stærk enkeltkrog. Ud over karper, fik vi også en del små aborrer og skaller. En dejlig dag ved søen.

Storkarpe på 9,5 kilo fra sø ved Århus

Martin havde inviteret på noget eksklusivt fiskeri i en sø ved Århus, hvor fiskeri normalt er forbudt. Men Martin havde tilladelsen i orden, så vi kunne fiske på de store skælkarper og guldfisk som søen huser!

Flydende brød skulle være den sikre metode, og der gik da heller ikke mere end 10 minutter, før en rigtig god karpe inhalerede mit brødstykke fra overfladen. Modhugget faldt og fisken blev solidt kroget. Der gik lige et sekund eller to før karpen fandt ud af at der var noget galt, og så svømmede den imod midten af søen. I forhold til fiskens størrelse var fighten ikke noget at skrive hjem om. Naturligvis var der noget vægt bag udløbene, men jeg har oplevet karper på 3 kilo give en bedre fight end denne skælkarpe som viste sig at veje hele 9,5 kilo! Min tidligere PR. blev slået med mange kilo, så det var jo godkendt!

Ikke længe efter fik jeg endnu en skælkarpe på flydende brød. Fisken blev ikke vejet, men den har vejet 3 - 4 kilo. ... og for at det ikke skal være løgn, fik jeg endnu en skælkarpe på flydende brød lidt senere, en fin fisk på 8,5 kilo. Jeg spottede og fiskede også til nogle fine guldfisk, men de var sky, og holdte sig tæt ved sivene, så dem fik jeg ikke krogen i.

Adrian var også med på turen, han fik 2 eller 3 skælkarper på flydende brød, fine fisk på størrelse med mine. Martin fiskede på bunden, og måtte nøjes med et enkelt run, og en fisk som desværre ikke kom på land.

En god tur med en ny PR. som nok skal holde et par dage eller 3. Godt med næsten for nemt fiskeri efter store karper!

Pürch fiskeri efter karper på den oversvømmede eng

Efter en overnatning i den gamle mose i selskab med Finn Pausefisker (www.pausefiskeren.dk) tog vi sammen videre til den gamle grusgrav. Grusgraven var som forventet oversvømmet, men på det oversvømmede engareal havde en masse karper samlet sig for at lege. Umiddelbart så det ud til at fiskeriet ville blive meget vanskeligt, da karperene var mere interesserede i at lege med hinanden, end i at lege med vores flådfiskede regnorm og brødstykker. Ind imellem de store bunkebrylluper skulle karperne dog have lidt til ganen. Finn fik først lokket en karpe til hug, karpen skulle holdes hårdt, for at holde den fri fra piletræerne og det resulterede i en udrettet krog, og en mistet karpe! Derefter fik jeg en karpe, en mindre skælkarpe på 1,2 - 2 kilo. Finn mistede endnu en karpe, men til sidst lykkedes det for ham at få en. Hans børdklump blev serveret for 3 karper, som stod med halerne i vejret, og den ene af dem inhalerede skidtet. En lille fight og så kunne en fin skælkarpe fotograferes og genudsættes... Så havde Pausefiskeren fået nok, og vendte snuden imod Ringkøbing i det vestjyske. Efter en nat med kun 1½ timers søvn, trængte jeg til en lur. Fiskeriet blev stillet i bero, et vindstille og solrigt sted ved søen blev fundet, og så fik jeg en time på øjet. Da jeg vågnede, skulle karperne lige have en chance til. Bukserne blev smidt, og jeg vadede ud i den oversvømmede eng, bevæbnet med fiskestang, polaroidbriller og tilpas meget snedighed. Karperne holdte lidt igen med legen, og var nemmere at lokke end tidligere på dagen. Det lykkedes mig at overliste uderlige 4 karper på et par timer, 3 skælkarper og en spejlkarpe. Alle karperne vejede fra ca. 1½ - 2 kilo. En dejlig eftermiddage med spændende fiskeri, dog uden de helt store karper. Det skal dog siges at de større karper op imod 5 kilo også var med i legen.