Karusse (Carassius carassius)

Kendetegn - Sådan kender du karusse

Karussen er en karpefisk. Karussen er mørk på ryggen, imens side og bug er lysere i brune og gullige nuancer. Der findes to former af karusser. Damkarusse er navnet på en form, som ikke bliver ret stor, og som har en langstrakt kropsform. Damkarusser lever ofte i mindre søer og damme, hvor føden er knap. Søkarusse er navnet på en form, som er meget højrygget, og som kan blive stor, op til næsten 2 kilo i Danmark. Søkarusser lever i større søer hvor der er rigeligt af føde. Dankarusse og søkarusse er samme art.

Karusser forveksles ofte med sølvkarusser. Sølvkarusser er bedst kendt under kælenavnet guldfisk. De orange og røde guldfisk som kan købes i akvariebutikker og havedamscentre, er blevet udsat mange steder i den danske natur, men med tiden kan den rødlige farve forsvinde. De ufarvede sølvkarusser kan ligne karusser på en prik, og derfor forveksles disse to arter ofte. Der er dog et par måder hvorpå, man kan kende de to arter fra hinanden. Karusser har 31 - 35 skæl langs sidelinjen, imens sølvkarusser har 25 - 31 skæl langs sidelinjen. Dog har begge arter ofte nøjagtigt 31 skæl langs sidelinjen, og kendetegnet er altså ikke altid brugbart. Skal man være sikker på artsbestemmelsen, skal man se på antallet af gællegitterstave på forreste gællebue. Karussen har 23 - 33 gællegitterstave på forreste gællebue imens sølvkarussen har 35 - 48 gællegitterstave.

Karusser har ikke skægtråde i mundvigene ligesom karper har. Har en karusselignende fisk skægtråde, kan der være tale om en såkaldt hybrid, altså en blanding imellem to fiskearter. Hybrider imellem karper og karusser er meget almindelige, en sådan fisk kaldes en karpekarusse. Karpekarusser har ofte mindre skægtråde end karper.

Fra 1975 - 1999 var bagsiden af den danske 50-kroneseddel udsmykket med en tegning af en karusse.

Karussefiskeri - Hvordan fanger man karusse?

Karusser fanges ved medefiskeri. Agnen kan være majs, regnorm, maddiker, franskbrød og lignende. Da karusser kan være meget forsigtige når de tager agnen, er flådfiskeri med et lille penneflåd som regel effektivt, da man kan registrere de mindste nap. Karusser kan også fanges på et bundforfang. Forfanget må gerne være et gennemløbsforfang, sådan at karussen ikke mærker det tunge bly, når den tager agnen.
Det er en god ide at forfodre, når der skal fiskes karusser. Forfodringen kan være en håndfuld majs, eller kugler lavet af rasp, dåsemajs, vand fra majsdåsen og eventuelt vaniljesukker eller mandelessens. Man kan også købe foderblandinger i grejbutikkerne, som er lavet specielt til karusser.
Karusserne holder ofte til tæt ved bunden, så man bør fiske lige over eller på bunden. Dog kan karusser også gå midt i vandet eller i overfladen. Ser man karusser i overfladen, kan man forsøge sig med et lille stykke flydende franskbrød som agn.

Fiskepladser - Hvor fanges karusse?

Karusser fanges ofte i søer, moser og små damme. Da karusser er utroligt hårdføre, kan man tit finde dem i små branddamme og gadekær, hvor andre fiskearter ikke trives. Karusser findes også i nogle åer.

Spisefisk - Tilberedning af karusse

Karusser spises normalt ikke i Danmark. Små karusser er gode som agnfisk til fiskeri efter gedder, aborrer og sandart, da de er utroligt sejlivede. Det er god skik at genudsætte store karusser!

Karussetur

Der skulle fiskes karusser, og Kasper havde forfodret til middag, så der var godt gang i boblerne, da vi ankom ved femtiden.

Kasper kastede et flåd i, og få sekunder senere gik det i bund. Det tegnede jo godt.

Der gik ikke længe, inden jeg også havde en sølvkarusse på land, og herefter stod den på fisk næsten hele tiden de næste par timer.

Da det begyndte at blive mørkt, blev det pludselig noget sværere at kroge fiskene. Det virkede som ret forsigtige nap, og Kasper spekulerede på, at det måske var små karusser, der nu kom frem. Det blev bekræftet kort efter, da Kasper landede en, så jeg gik tilbage til at fiske med orm. Kort efter fik jeg også en, og den næste halve time gav vel 7-8 i størrelse S og XS.

Karusse-dammen

På trods af lidt blæsende vejr og en del byger, lykkedes det Michael og jeg at fange en god stak karusse og sølvkarusser i karusse-dammen. De første mange fisk var sølvkarusser op til 24 - 25 cm, men sidst på turen fik vi også en god håndfuld karusser. Karusserne var meget mindre end sølvkarusserne.

Små karusser fra den gamle skovsø

Som barn fiskede jeg engang med en ven i en sø, hvor han fangede en masse, og jeg fangede intet. I dag kom jeg forbi med familien, og vi havde taget stængerne med.

Vi kunne med det samme se, at der var masser af fisk, der boblede rundt i overfladen. Jeg riggede to stænger op med regnorm, og i løbet af ingen tid havde jeg en lille fisk på land, som jeg selv skød til at være en karusse, og som Henrik senere bekræftede.

Vi fiskede videre, men det var ualmindeligt svært. Flåddet lå midt i flokken af fisk, og de ignorerede agnen helt og aldeles. Pludselig råbte den ældste om bid, men da hun halede ind, var fisken væk.. indtil vi halede helt ind for at kaste ud igen og kunne konstatere, at der sad en lille fisk på krogen. (:

Artsrig aftentur i Poppelsøen

Jeg havde længe tænkt på at tage på en karussetur til Poppelsøen, og lørdag var vejret perfekt. Jeg startede med et par timers fiskeri efter stører, og det gav både hvide stører, belugaer, sibiriske stører og diamantstører. Da aftenen faldt på, begyndte jeg medefiskeriet. Skallerne var lidt af en plage, for de gjorde det svært at fiske målrettet til de store karusser, der rullede på pladsen. Den første af de større fisk viste sig at være en lille, smuk spejlkarpe, men den næste var en flot karusse på 1650 g og 44 cm - en rigtig specimenfisk.

Den nye karusse-sø

En sø som jeg længe har kigget på, skulle prøves idag... Jeg havde fået at vide, at der for 20 år siden i hvert tilfælde var aborrer og karusser i søen, og jeg har ofte set ringende fisk i søen.
Jeg vadede lidt ud i søen, og kastede mit penneflåd med regnorm og enkeltkrog hen til sivkanten. Efter et par minutter var der bid. Flådet hoppede lidt, og gik så til siden. Det var desværre ikke en fisk, men en padde som kom op. En stor vandsalamander! Æv æv... men fisketiet fortsatte. Imens jeg fiskede kunne jeg mærke noget igennem mine waders. Små fisk svømmede ind i dem, og det begyndte også at boble rundt omkring mig. Jeg tilpassede højden på mit flåd, og fiskede lidt ovenpå mine fødder. Der var hurtigt bid! En fin lille karusse... Lidt senere fangede jeg endnu en lille karusse på det lave vand. Søen skal prøves igen i løbet af sommeren, så jeg kan få krogen i bedstemor-karussen!

Karusser fra branddammen

Vandstanden i den lokale branddam var lav, på grund af sommer-tørken. Faktisk så det ud til at der kun var 20 - 30 cm. vand tilbage på de dybeste steder. Det betød at det var nemt at se dammens fisk, og dem var der masser af. Der var mange små karusser, men også nogle større fisk! Med en flådfisket orm var det nemt at fange de små karusser, og hurtigt fik jeg fanget en del af dem. En af de store fisk viste også interesse, og tog pludseligt ormen... Det var bestemt ikke en karusse, men nok nærmere en lille græskarpe. Fisken skulle kanes ind over et langt stykke med dyb mudder, og det gik naturligvis ikke. Heldigvis faldt den af tæt på vandet, sådan at den selv kunne svømme tilbage. Jeg var meget i tvivl om de små karusser var rigtige karusser eller sølvkarusser, altså samme art som guldfisk. Efter en snak med en biolog, er konklusionen at det er rigtige karusser jeg har fanget. Karusser deles op i to varianter, damkarusser som er forholdsvist små og ikke særligt højryggede og søkarusser som er højryggede. Fiskene jeg fanget har været damkarusser, hvilket jo også passer godt med at de er fanget i en lille dam.