Sport Dres
Emma Line
Geoff Anderson
Netbait
fiskpaakrogen.dk
Geoff Anderson

Ål (Anguilla anguilla)

Ål (Anguilla anguilla) ålefiskeri, natfiskeri, regnorm, åleklokke, stor, røget,
Ål (Anguilla anguilla) ålefiskeri, natfiskeri, regnorm, åleklokke, stor, røget, Ål (Anguilla anguilla) ålefiskeri, natfiskeri, regnorm, åleklokke, stor, røget, Ål (Anguilla anguilla) ålefiskeri, natfiskeri, regnorm, åleklokke, stor, røget, Ål (Anguilla anguilla) ålefiskeri, natfiskeri, regnorm, åleklokke, stor, røget,

Kendetegn - Sådan kender du ål

Ålen er en lang og glat fisk, som næppe kan forveksles med andre arter. Farven kan variere fra sort over i mere gule, brunlige og grønne nuancer. Ålen kan blive forholdsvist stor, og fisk over kiloet er ikke ualmindelige. Ålens mund er som regel spids og smal. Nogle ål specialiserer sig dog større byttedyr, eksempelvis fisk, og udvikler derfor en mund som er bredere og større, og som egner sig bedre til disse byttedyr. Ålen har små spidse tænder, og kan bide hårdt!

Ålefiskeri - Hvordan fanger man ål?

Ål fanges på bundforfang. I ferskvand er regnorm en fantastisk agn til ål, men nogle steder kan fiskestykker eller hele små fisk, eksempelvis skaller, rudskaller, karusser eller lignende, også være effektivt til ålefiskeriet. I saltvand er børsteorm, sandorm, fiskestykker eller rejer fine agn til ål. Regnorm kan bruges i saltvand i en snæver vending, men de vil hurtigt dø og blive slappe.

Når bundforfanget er kastet ud, og linen er strammet op, er det en god ide at montere en åleklokke på stangspidsen. En åleklokke er en lille klokke, som monteres på stangspidsen med en klemme eller skrueanordning. Når ålen hugger ringer klokken, og der kan gives modhug kort efter. Åleklokken er nærmest uundværlig ved fiskeri om natten, især hvis der fiskes med flere stænger på een gang. Ålen tager som regel agnen hårdt og kontant. Når ålen sidder på krogen, skal den hurtigst muligt løftes fri af bunden, da den ellers kan sætte sig uhjælpeligt fast i grene, rødder eller sten.

Ålen søger føde i aften og nattetimerne. Ofte vil man opleve, at ålene har en kort og intensiv hugperiode en time før eller efter midnat, dog kan det godt betale sig at starte fiskeriet allerede kl. 20, og slutte ved 2 - 3 tiden om natten.

Fiskepladser - Hvor fanges ål?

Ål lever både i salt og ferskvand, og kan derfor fanges i mange havne, åer, søer, moser og lignende. Da ålen komme fra havet, og vandrer op i ferskvand igennem åer og bække, vil der som regel være bedst ålefiskeri i ferskvand, som har forbindes til en bæk eller å. Dog kan ålen vandre over land, så moser eller søer uden forbindelse til åer og bække kan også huse ål. Desuden kan der være der være udsat ål af mennesker i alle søer og moser. I åen skal ålen findes i de dybe sving, hvor brinken hænger ud over vandet, og generelt gælder det om at fiske tæt på steder, hvor ålen kan gemme sig. For eksempel imellem molens sten eller søens tætte sivbælter. I alle tilfælde skal ålen findes tæt ved bunden.

Spisefisk - Tilberedning af ål

Røget eller stegt ål er en populær spise. Skal ålen røges skal skindet blive på ålen, men skal ålen steges skal ålen flås. Når ålen er flået kan indvoldene fjernes, og derefter skæres ålen op i passende stykker på ca. 10 cm. Stykkerne vendes i mel, krydres med salt og peber, og steges på panden i madolie og smør. Ål serveres traditionelt med stuvede kartofler eller kogte kartofler med persillesovs. Når man spiser ål, siger man at ålen skal have sin sidste svømmetur, og derfor drikkes en snaps til stegte ål.

Da ålen er truet bl.a. pga. overfiskeri, bør man værne om bestanden.

Hvor stor kan en ål blive?

Den tungeste ål indrapporteret på FiskeFoto vejer 1,2 kg. Den officielle danske lystfiskerrekord for ål er 3,125 kg. Den længste ål indrapporteret på FiskeFoto er 85 cm. lang. Den officielle danske lystfiskerrekord målt i længde er for ål 108 cm.

Fiskekalender - Hvornår fanges ål?

Ålen er mest aktiv i de varme sommermåneder juni, juli og august.
Et gammelt ordsprog siger at; Når hylden blomstrer, er det godt at fange ål.
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
00 0 0 51111810 10

Danmarksrekord - De officielle danske rekorder for ål

2 kg line2,100 kg.
4 kg line2,118 kg.
6 kg line2,300 kg.
Fluefanget0,650 kg.
Længderekord108,0 cm.
Dansk rekord3,125 kg.

Hvad vejer en ål ud fra dens længde?


Find svaret med denne funktion

Sammenlign billeder af ål med billeder af en anden fiskeart

Vælg en fiskeart på listen:

Ål på andre sprog

Engelsk:Eel
Tysk:Aal
Norsk:ål
Svensk:ål
Latin:Anguilla anguilla
Find de udenlandske navne på andre arter her

Mindstemål for ål:

Ål / Gulål: 40 cm. (I saltvand) (Limfjorden)
Ål / Gulål: 38 cm. (I saltvand) (Ringkøbing, Nissum og Stadil fjorde)
Ål / Gulål: 38 cm. (I saltvand) (Roskilde Fjord og Isefjorden)
Ål / Gulål: 40 cm. (I saltvand) (Øvrige farvande)
Ål: 45 cm. (I ferskvand)
Find alle mindstemål for danske fisk her

Fredningstider for ål:

Ål: 1. januar - 31. marts (I saltvand) (Fra den 1. januar 2023 til og med 31. marts 2024 er det i Danmark forbudt for fritidsfiskere og lystfiskere at fange ål i saltvand.)
Find alle fredningstider for danske fisk her


38 fangster af Ål

Vis flere


Udvalgte fangstrapporter med ål-fangster

Ål - personlig rekord

Det blev til en lille aftentur i dag, hvor jeg fiskede ind i mørket. Der var hurtigt masser af skaller på foderpladsen, og de var en ren plage som sædvanligt. Ved siden af foderpladsen lagde jeg et lille bobleflåd ud med maddiker på en enkeltkrog, det kunne jo være at en af søens ål kunne lugte sig frem til en lille maddike-mad. Det var nu aborrerne der fandt maddikerne, et par små eksemplarer kom på land. Senere satte jeg en stor regnorm på i stedet for maddikerne, og justerede flådet, så jeg kunne fiske på foderpladsen på omkring 1 meter vand. kl 22 var der bud efter den meget store regnorm. Bobleflådet gik under og blev der. Modhug og fast fisk! Fisken fightede meget besynderligt, Der var fin fight i fisken, men linen kørte hele tiden fra side til side. Ind kom en rigtig fin stor søslange af en ål. 75 cm og 910 gram. Ny personlig rekord for anden dag i træk. I går var det en spejlkarpe på 5,99 kilo. Se rapporten her: https://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/spejlkarpe-personlig-rekord/7126 Senere på aftenen var der også gang i fredfiskene på foderpladsen. Først en suder, årets første, og derefter en kending, en karpehybrid som jeg også har fanget tidligere i år. kl 12 skete der ikke mere og jeg trillede hjem.
Vis hele fangstrapporten

Natteroderi

Den årlige medetur med Finn Pausefisker løb i år af stablen ved min lokale karpedam. Det skulle vise sig, at karperne ikke var de fisk vi så mest til, men der kom da lidt andet godt i fangstnettet, og ikke mindst var det en hyggelig tur!
Finn kom til det østjyske hen på eftermiddagen, og han hev nærmest en regnbyge med sig fra Ringkøbing til Skanderborg! Det dryppede lidt, men der findes jo kun dårlig påklædning, så vi fik pakket grejet ud ved den lille sø, og fik forfodret lidt.
Som sædvanligt var der masser af små skaller på fiskepladsen, og når der nu var fine skaller i agn-størrelse, kunne vi lige så godt sende en agnfisk ud til søens aborrer.
Der var ikke rigtigt noget der rørte vores levende agnfisk, men der skete da lidt på foderpladsen. Imellem de mange skallehug var der pludseligt noget tungere for enden af min line. En af søens sudere havde taget mine tre flådfiskede majskorn, og efter en lille fight igennem vandplanter og åkander kom den sikkert i nettet. Det lignede den samme suder, som jeg har fanget 3-4 gange tidligere i år. Da det blev mørkt, kom der knæklys på vores penneflåd, så vi kunne fortsætte fiskeriet i natten. Da vi gik over til at fiske med regnorm i stedet for majs fik vi begge nogle lidt anderledes hug. Det var små ål, som nærmest blev til en plage for Finn, da han fangede tre i løbet af aftenen. Jeg fik også en enkelt ål på land og mistede vist også en. I mørket omkring midnat fik jeg et godt hug på penneflådet, det var en fin aborre, som havde taget regnormen i buldermørket. Aborren vejede 810 gram. Ved 1 tiden om natten var vi begge ved at være trætte efter en lang dag med arbejde, fiskeri og et par øller... men så kom det gode hug til Finn! En karpe var kroget, men i løbet af få sekunder, sad den i dunhammerne på den anden side af søen, og fisken var væk - ÆV! Lidt senere mistede Finn endnu en fisk, som nok har været en suder. Det var tid til at få lidt søvn, så vi krøb i soveposerne. Regnen var heldigvis drevet over, for jeg havde kun en sparsom presenning at sove under. Finn fik vist kun nogle få timers søvn, imens jeg snuede helt til kl. 5. En død agn-skalle sad på min stang fra om aftenen, og lidt halvhjertet blev den lagt ud på lavt vand i et hjørne af søen. Det skulle dog vise sig at være et godt valg, for en stor aborre patruljerede åbenbart området, og selvom at aborrer ikke er så vilde med døde agnfisk, blev kadaveret indhaleret. En fin morgenaborre på 750 gram. Efter en solid morgenmad og en kop kaffe ved søen, gik turen videre til åen, hvor vi skulle se, om vi kunne finde en rimte til Finn...
Vis hele fangstrapporten

November-ål i natten

Det fine stille vejr skulle udnyttes til det sidste, så da mørket faldt på, tog jeg til søen, hvor jeg før har fanget knuder om vinteren. Jeg vadede ud, og kiggede efter fisk bevæbnet med pandelampe og den lille fiskestang. Vandet var helt fladt, så der var ingen grund til at have tungevinduet med idag.
Jeg fandt hurtigt nogle hork, og som sædvanligt var de nemme at lokke til at hugge. Senere på turen kom jeg til nogle gamle jernrør, som jeg før har fanget knuder ved. Jeg løftede forsigtigt på et rør, og ud smuttede en stor ål! Lige ved siden af lå et andet rør, jeg løftede det også forsigtigt, og da en ålehale viste sig i den en ende af røret, lagde jeg forsigtigt røret ned igen, og serverede en stor regnorm for den anden ende af røret. Efter et minuts tid blev ormen suget ind i røret, og jeg kunne kroge en ål. Der skulle lægges et jævnt pres på ålen i et stykke tid, før jeg fik den ud af røret. En mindre ål på ca. 35 cm.
Vis hele fangstrapporten

Søslange på lavt vand

I bækken ved vores sommerhus, stod jeg og kiggede efter ørreder, da en rimeligt stor ål stak snuden ud fra sit gemmested og svømmede lidt opstrøms. Den gemte sig under et gammelt betondæksel, og jeg øjnede chancen for en art til årslisten. Stangen blev fundet frem, en regnorm fundet under en sten og mit flådrig blev lagt ved siden af dækslet. Rimeligt hurtigt kom ålen frem og huggede på ormen. En fin ål på lavt vand...
Vis hele fangstrapporten

Sejltur i gummibåden og en ålefætter!

Søren skulle prøve en gummibåd, som han havde købt, så vi aftale at vi skulle fiske lidt fra den i en af de gamle søer, som vi har fisket i sammen i mange år. Inden gummi-fiskeriet ville jeg dog lige se, om jeg kunne fange mig en ål eller en stor skalle. Så dagen inden min aftale tog jeg til søen, så jeg kunne fiske der hele natten. Underligt nok var der ingen små aborrer eller skalle der bed hele aftenen, og først om natten fangede jeg mig en ål. Ålen gik ikke på mine bundstænger, men på en stang med orm og prop, som var drevet ind i grøden et par meter fra land. Ålen var fin og gylden, og vejede 530 gram og var 66 cm. lang. Efter fotograferingen om morgenen blev ålen genudsat. Om morgenen fangede jeg en lille aborre og en skalle på 27 cm. / 250 gram.

Ved 8 tiden om morgenen kom Søren ned til søen, og vi samlede gummibåden og blæste noget luft i den. Vejret var flot, og vi startede med at dørge med spinnere. Efter 10 minutters sejlads fik jeg en aborre, og lidt senere på dagen fik vi både aborrer og skaller. De fleste fisk fangede Søren på prop og orm.
Vis hele fangstrapporten

Sild og ål fra Hvide Sande

Årets første forsøg efter multe og makrel gik ikke så godt. Jeg så godtnok lidt multer i Hvide Sande, men de var ikke til at fange. Jeg rte i en grejbutik at der tidligere var blevet fanget lidt makrel, men jeg havde ikke held til at fange nogle. Derfor blev det kun til lidt sild, og en enkelt lille ål.
Vis hele fangstrapporten

Overnatning i den gamle mose

Pausefiskeren (www.PauseFiskeren.dk) og jeg havde snakket om en fælles fisketur, og valget faldt på den gamle mose. Vi drømte om store sudere og store ål, det gik ikke helt i opfyldelse. På vores overnatning fra fredag til lørdag fik vi dog en del andre fine fisk; skalle, rudskalle, aborre, brasen, gedde, ål og Pausefiskeren fik en brasen/skalle hybrid af en slags... En god tur i naturskønne omgivelser, billederne taler vist for sig selv.

Se Pausefiskerens beretning fra turen her:
http://pausefiskeren.dk/paa-tur-med-pausefiskeren-2015
Vis hele fangstrapporten
Shopping guide
Det største udvalg - I den største butik – Til den bedste pris.
Havture med M/S Bodil og M/S Muddi.
Find din nærmeste forhandler af kvalitetstøj fra Geoff Anderson her
En webshop med alt inden for fiskeagn, direkte til din dør.
Spændende fiskegrej til en god pris!
Find FiskeFoto.dk på Facebook
Pausefiskeren.dk